21. november 2016 - 13:42

Frihandelskritik er ikke nationalisme

Efter Brexit-afstemningen, Valget af Trump og diskussionerne om frihandelsaftalernene CETA og TTIP, er der – også på venstrefløjen - opstået en mærkelig tendens, hvor der flere og flere steder sættes lighedstegn mellem kritik af såkaldt frihandel, social dumping, og ønsker om mere suverænitet på den ene side – og så nationalisme, protektionisme og xenofobi på den anden. Med det greb sættes venstrefløjens kritik af fx TTIP, eller social dumping behændigt i båd med højrefløjens nationalisme.

Men det er ikke desto mindre noget vrøvl at drage de paralleller.

- Det er ikke nationalisme at arbejde for mere suverænitet fx ifht EU. Det er en demokratisk kamp for at give befolkningerne bedre mulighed for, at kunne indrette samfundet sådan som flertallet ønsker det.

- Det er ikke anti-globalisering, at være modstander af nyliberalistiske orienteret ”frihandel”, der reelt handler om store virksomheders frihed fra demokratisk regulering, og som fratager befolkningerne vores frihed til at tage demokratiske beslutninger.

- Det er ikke protektionisme at slås for at forsvare anstændige job med en løn til at leve af, og modsætte sig et globalt ræs mod bunden, hvor lønmodtagere sættes op mod hinanden i en kamp om hvem der kan sælge sig selv billigst og med færrest rettigheder.

- Og det er ikke xenofobi eller racisme at kæmpe mod social dumping og kritisere når arbejdskraftens såkaldt frie bevægelighed bliver arbejdsgivernes redskab til at importere og udbytte underbetalt uorganiseret arbejdskraft, og presse den lokale arbejdskraft til at acceptere stadig værre vilkår.

At arbejde for mere demokratisk råderum, mere suverænitet og rimelige arbejdsvilkår er ikke at vælge højrefløjens side. Det er den modsatte vej rundt. Det er den nyliberalistiske elites model for globalisering, der med dens undergravelse af velfærd og gode arbejdsforhold, der har skabt den frodige jord for højrepopulisme og national-konservatisme.

De ovenstående definitioner indebærer også, en erkendelse af, at det ikke nytter noget at opfatte valget af Trump eller Brexit-afstemningen som et rent udslag af racisme og nationalisme.

Ingen tvivl om at disse drivkræfter har spillet en rolle. Men at en lønmodtager, der har oplevet hvordan frihandel har fået tusinder af gode job til at forsvinde, eller at arbejdsgivere har fyret deres lokale ansatte og importeret underbetalt uorganiseret arbejdskraft, ønsker regler der dæmmer op for denne udvikling, behøver på ingen måde at være udtryk for racisme eller nationalisme.

Man behøver ikke at ”hade” eller se ned på mexicanere eller østeuropæere, fordi man er kritisk overfor arbejdsgivernes mulighed for at misbruge udenlandsk arbejdskraft til at presse løn og arbejdsvilkår. Og man behøver ikke at være imod globalisering og internationalt samarbejde fordi man ønsker et opgør med en specifik frihandels-model, som man har mærket konsekvenserne af på egen krop.

At stille sig på den ”anstændige” elites side i forsvaret for en globaliseringsmodel, der entydigt forrykker magtbalancen i den økonomiske elites favør, og skaber utryghed og magtesløshed, eller at bortfeje kritikken fra dem som Hillary kaldte ”a basket of deplorable” som udtryk for ren og skær racisme og nationalisme – ville være en historisk fejltagelse for venstrefløjen og andre progressive.

Tvært imod skal det demokratiske venstre være endnu mere klare i kritikken af de sociale og demokratiske konsekvenser af den nyliberalistiske frihandel, misbruget af udenlandsk arbejdskraft, og EU's nedskæringspolitik, og tilbyde et klart, solidarisk og demokratisk alternativ til såvel elitens nyliberale status quo, som højrepopulismens xenofobiske sirenesang.

Kommentarer

Under primærvalget var Bernie Sanders jo også drivkræften bag kritikken af bl.a. NAFTA, TTP og TTIP, som af kritikere alle kommer til at underminere arbejderens vilkår, og skaber muligheder for at virksomheder kan benytte sig af underbetalt og ikke-registeret arbejdsplads, eller får nem mulighed for at outsource hele produktionen til udlandet, og efterfølgende gnidningsfrit importere deres varer til hjemmemarkedet, fri for told og andre hindringer. Jeg er helt klart af den overbevisning at venstrefløjen i det lange løb vil vinde meget mere på den politiske fløj, ved ikke at overlade alt frihandelskritik til populistiske kræfter. Dette gjorde Helle Thorning, og Demokraterne med Hillary i spidsen udlagde samme kurs - i samme åndedrag underminerede eliten i partiet meget af det som Bernie Sanders' støttere ønskede. Da de ikke kunne bejle til den menige arbejdende Amerikaner - som bl.a. sikrede Obama sejren de to foregangende år - kom Trump ud som sejrsherre. - Mvh Jens fra Taylorfinance.com

 

Kære Pelle

Jeg er fuldstændig enig. Og jeg vil gerne gå skridtet videre: arbejdskraftens frie bevægelighed i EU har været en helt forudsigelig katastrofe for dansk fagbevægelse og har været det centrale instrument til at forhindre lønstigninger, selv i en situation med noget nær fuld beskæftigelse i flere dele af industrien. Der er tale om internationalt skruebrækkeri og det nytter ikke at lade som om "Den Danske Model" kan klare ærterne: det kan den ikke - stillet over for hundredetusinder af velkvalificerede arbejdere, som er villige til at arbejde for en lavere løn end de organiserede danske arbejdere, må lønningerne stagnerer eller falde. Og når arbejderne opdager at fagforeningen ikke kan beskytte deres interesser, forlader de dem og søger billigere løsninger, dvs. gule forsikringsforeninger. I fravær af en lovfæstet mindsteløn fører dette til en voksende lavtlønnet, semi-illegal arbejdsstyrke, som gør det umuligt at fastholde bare nogenlunde ordentlige løn- og arbejdsforhold for de mange lønmodtagere, som ikke har monopol på særligt eftertragtede kvalifikationer, som f.eks. software udvikling, avanceret håndværk m.m. Ikke mærkeligt, at mange af dem har opgivet en venstrefløj, som fordømmer deres instinktive modvilje imod endnu flere konkurrenter fra udlandet til det svindende antal arbejdspladser, og i stedet vender sig til DF og det der er værre.

At man i Tyskland samtidig udfører statsstøttet løndumping ved først at gennemtvinge sultelønninger og dernæst kompensere ved at give social hjælp til lavt betalte lønarbejdere for at deres børn ikke skal sulte, gør ikke sagen bedre for bl.a. danske slagteriarbejdere og andre ansatte i arbejds intensive erhverv, i det omfang sådanne stadig findes i Danmark. Det er blot en anden for for internationalt skruebrækkeri, som vi ikke skal finde os i at EU påtvinger os.

En progressiv politik, der igen skal sætte den faglige kamp og organisering i centrum, kommer ikke uden om at sætte en stopper for dette internationale skruebrækkeri, dvs. på enhver tænkelig måde at favorisere den hjemlige arbejdskraft, i øvrigt uanset modersmål, hovedbeklædning, religion og hudfarve. Kvoteordninger, som kræver at arbejdsgiverne tager et vist antal ledige fastboende for hver tilrejsende, kunne være et instrument. Helt sikker imod EU reglerne, men so what.. Hvem tror efterhånden på at EU i sin nuværende form er en del af løsningen på noget problem.

Dette er ikke sagt for at nedgøre f.eks. 3Fs heroiske kamp for at sikre de udenlandske arbejderes rettigheder til i det mindste at få udbetalt de penge, som deres kontrakter og overenskomster skulle sikre. Og det er lige så klart, at med et kvote system, skal vi naturligvis optage de legalt tilrejsende som kolleger i vores foreninger og på arbejdspladsen med alt hvad dertil hører. Hvad enten de kommer fra Pakistan eller EU landet Bulgarien, f.eks.

Tillad mig at erindre om at den gamle parole altså lyder: Arbejdere i Alle Lande, foren jer - ikke Arbejdere i alle EU lande, foren jer.

Her tales selvfølgelig ikke om flygtninge, hvad enten det er klimakatastrofer, hungersnød eller krig, de flygter fra. Her er der tale om humanitære forpligtelser, ikke primært politisk-økonomisk logik.  

Der er heller ikke meget progressivt i frihandel som sådan. Som bl.a. økonomen Anwar Shaikh har vist, (en af de meget få økonomer, der forudså finanskrisen i 2008 - ikke efter, men før den fandt sted) , både teoretisk og empirisk, fører det ikke til en rationel international arbejdsdeling, hvor alle gør det de er bedst til, men tvært imod til etablering af permanente overskuds- og underskuds lande, hvor betalings-ubalancen udlignes af voksende international gæld og tilgodehavender - indtil systemet bryder voldsomt sammen i finansielle katastrofer.

Se Anwar Shaikh: Capitalism: Competition, Conflict, Crises, udgivet 2016 efter 15 års forarbejde. Kapitel 11, International Competition and the Theory of Exchange Rates handler specifikt om dette.

Paradoksalt nok er Danmark et af de meget få lande, som i nyere tid , nærmere bestemt i 90erne under Nyrup og Lykketoft, har byttet plads fra underskuds- til overskuds land - bl.a. pga vores meget effektive flexicurity model, hvor velfærds sikkerhedsnettet griber de uheldige tabere ved at arbejdsgiverne har ekstremt let ved at fyre og hyre arbejdskraft, en veluddannet arbejdsstyrke i kraft af høj SU m.m. - alt det man nu er ved at ødelægge. Men det er en anden historie..

PS:  husk nu det med plads til forskellig hovedbeklædning og religion....det er arbejder- og underklasse solidaritet, vi skal genopbygge , ikke nationalromantisk svinespisende dansker solidaritet. (selvom økologiske frilands svin kan være udmærkede for os der kan lide den slags)

 

 

Jeg synes ærligt talt det er for nemt, at ævle løs om at kæmpe arbejderklassens sag, når skåltalerne aldrig følges op med handling.

For lad os nu være helt ærlige her. Hvad vil Enhedslisten rent faktisk gøre for, at forhindre social dumping, at beskytte arbejderne mod "misbrug" og sikre grundlæggende rettigheder til alle, der har et arbejde? Intet. Man vil ikke almengøre overenskomsterne, indføre mindsteløn eller noget andet, der gør op med "neoliberalismen" og sikrer lønmodtagerne adgang til de mest basale rettigheder og goder.

Budskabet er altid det samme. Vil du have ret til pension? Meld dig ind i fagforening og prøv at få dem til at skaffe dig det. Vil du have overarbejdsbetaling? Meld dig ind i en fagforening og prøv at få dem til at skaffe dig det. Barsel, en rimelig løn, beholde din fuldtidsstilling, fritid med familien osv.? Meld dig ind i en fagforening og prøv at få dem til at skaffe dig det.

Problemet er bare, at det ikke virker. Vi kan godt gemme os bag ideologiske floskler og højtravende teorier. Ude i den virkelighed, de færreste herinde vel har haft helt tæt inde på deres eget liv eller har måttet acceptere som en del af deres fremtidige liv, har fagbevægelsen bare ikke leveret varen.

Hvordan det så kan være, har jeg da mine bud på. Men det er jo langt fra det vigtigste eller mest interessante. Kernen i det her er, at alle fortrinlighederne og de fantastiske resultater, man har haft så travlt med tilskrive fagbevægelsen og den danske model, oftest er udeblevet. Uligheden er steget. Globaliseringen og konjunktursvingningerne har konsekvent ramt dem i bunden hårdest, mens dem i toppen ofte er gået ram forbi.

Men alligevel nægter Enhedslisten og den øvrige venstrefløj, at diskutere alternativer. Man holder stædigt fast i, at de lavtlønnede ikke har noget at komme efter på venstrefløjen. I stedet for at tænke en smule ud af boksen og forholde sig til den virkelighed, man heldigvis ikke selv skal bokse med i sin hverdag, er budskabet altid det samme. De lavtlønnede må sætte deres lid til den arbejdsmarkedsmodel og den fagbevægelse, der gentagne gange har vist sig ude af stand til at sikre dem grundlæggende rettigheder og en levestandard, der følger med det øvrige samfund.

hej! længe søgt disse oplysninger, tak fyrene til posten!

dog grooming

It’s amazing to go to see this site and reading the views of all colleagues regarding this paragraph, while I am also eager plaque psoriasis of getting knowledge. 

I found a good site with a phone number for customer service wells fargo login

Very good. you are the winner. Do not forget update new information regularly. thank ! psoriasis

That's great news and well deserved! :) Keep up the great work and I'm looking forward to the new and improved 192.168.1.1 192.168.1.1 192.168.1.1 192.168.1.1