Husprojektet Rigaer94 har fået ryddede lokaler tilbage

Gæsteindlæg af Lene Tymoshenko, Berlin

Husprojektet Rigaer94 var den13-07-2016 kl. 10 i retten, hvor de klagede over den ulovlige rydning af lokalerne i stueetagen af side- og baghuset i Rigaer Strasse 94, hvor deres værksted, vaskemaskinerum, og værtshuset, Kaderschmiede,  inden rydningen havde til huse.

Retten gav husprojektet medhold i, at rydningen var ulovlig, idet den var gennemført uden hverken rydningsbegæring eller rydningskendelse.

Foreningen Kaderschmiede har ikke lejekontrakt på lokalerne, men da de kan bevise, at de har brugt lokalerne i mere end et år (de har brugt dem i mere end 20 år!!) har de efter loven brugsretten til lokalerne, som de ud over baraftner, forskellige politiske og sociale arrangementer bruger til folkekøkken flere gange ugentligt. Der var blandt andet en gruppe flygtninge, som en gang om ugen kom og lavede mad i køkkenet.

Husets ejers advokat havde sygemeldt sig, så han var ikke til stede ved retsagen.

Dommeren udtalte, at husets ejer havde en rimelig stor chance for at få en rydningskendelse på lokalerne, hvis han søgte om det, men opfordrede til at parterne skulle forhandle en fremtidig lejekontrakt for lokalerne på plads.

Venner, naboer og supportere til Husprojektet Rigaer94 fejrede delsejren med stor jubel og champagne foran retsbygningen og senere foran Rigaer Strasse 94, hvor de ventede på, at fogeden skulle komme med dommerkendelsen og frigive lokalerne. Der var stor jubel og fest i gaden. Folk stimlede sammen for at afvente genindtagelsen af lokalerne og for at se, at panserne endelig afsluttede den massive belejring, der havde tyraniseret hele området i over 3 uger.

Belejringstilstanden og genindtagelsen af de ryddede rum blev dog udsat nogen tid, da ejerens advokat i første omgang nægtede at modtage retskendelsen. Det betød, at lokalerne først kunne gendintages dagen efter, hvor fogeden med hjælp fra en låsesmed skaffede sig adgang til de ryddede lokaler og genoverdrog dem til deres retmæssige brugere.

Kort tid efter begyndte de temmeligt slukørede pansere at fjerne de afspærringsgitre, der alt for længe havde adskildt kvarterets beboere, og endelig langt om længe forsvandt de i deres mandskabsvogne. Nu er der igen fredeligt i kvarteret, og vi kan begynde at genopbygge de ødelagte lokaler.

Vi ved endnu ikke, hvor mange skattekroner den ulovlige politiaktion, der i 3 lange uger terroriserede et helt kvarter i forsøget på at knække deres mest utilpassede og oprørske beboere, har kostet.

Men en ting er sikkert: de 3 uger har styrket solidariteten og sammenholdet i kvarteret og rustet os til at kæmpe videre imod korrupte politikere, der forsøger at føre valgkamp med ulovlige overgreb og løgnagtig hetz, og pengegriske spekulanter, der prøver at fortrænge byens beboere for at tjene endnu flere penge.

Vi giver ikke op. Vi lader os ikke fortrænge. Det er vores kvarter!

Skrevet af Rigaer94 den 13-7-2016 kl. 13:27. Oversat af Lene Tymoshenko.

Da pansere og byggearbejdere for næsten 3 uger siden med vold trængte ind i vores lokaler, var det ikke til at forudse, hvor længe vi ville blive ved med at eksistere. I dag ved vi: Vi er ikke blevet knækket, og i mellemtiden er vi blevet politisk toptema. I betragtning af den massive information og mængden af politiske aktøre i denne konflikt, er det vigtigt at blive ved med at fokusere på det væsentlige.

Hvem er vi?
Vi er et politisk husprojekt, der består at meget forskellige mennesker og et hus med de bedste naboer, man kan forestille sig. Hvad der forener os er i første omgang viljen til at kæmpe imod de voldelige forhold, som denne stat konstant (og især i de sidste uger rettet imod os) forsøger at gennemtvinge.

Vores lidenskab for friheden tvinger os til daglig konflikt med vores omgivelser. Med institutioner lige så vel som med statstjenere, nazister, sexister og andre røvhuller.

I den kamp støder vi også på modsigelser i os selv, hvad dog aldrig må afholde os fra at arbejde på en revolutionær praksis og gennem autonome kampe skaffe os øjeblikke og rum, hvor vi kan indgå i forhold til andre mennesker.

Vi må indrømme over for os selv, at det ikke er uden grund, at politiet udvilkede den nederdrægtige plan, at huse flygtninge i Kaderschmiedes ryddede lokaler.

Kampene imod gentrificering og politi har håndgribelig substans i kvarteret, men det har kampene imod racisme næsten ikke.

Det er en af den autonome politiks skyggesider, at den orienterer sig i forhold til samfundet, giver indrømmelser i forhold til flertallet og forråder sig selv i kampe for  delområder.

Selvfølgelig kæmper vi også for, at kvarteret går helhjertet imod racisme, men i sidste ende var det hovedsaglig personer uden for vores direkte kvarter, der hævede stemmen for at modargumentere påstanden om, at vi ikke ville have flygtninge i sammenhæng med vores husprojekt. (Se: Flygtningeorganisation: Rydningen handler om chikane)

Fandtes der et antiracistisk – mindre midteuropæisk – naboskab (os selv iberegnet) havde det slet ikke været nødvendigt at modbevise denne påstand (kommentar, Lene: Friedrichshain er en bydel med fortrindvis hvide europæiske beboere til forskel for eksempelvis bydelene Kreuzberg, Wedding og Neu Kölln.)

Ikke desto mindre:Vi har besluttet os for at fratage staten dens magtbase, idet vi understreger fællesskab, kollektiverer individuelle kampe og forsøger at stå på barrikaderne side om side.

Succesen er tydelig: massevis af politisk bevidsthed og reflektion af nye generationer af aktivister, vidergivelse af viden i kvarteret, vores åbning mod naboerne og kollektivisering af ressurcer, bedre kommunikation med politisk handlende, formindskning af afmagtsfølelser og angst for repression, self empowerment, internationale reaktioner og meget andet.

Hvorfor en sort juli?
Med bevidstheden omkring uløselige modsigelser i den lille kimcelle af den revolutionere kamp, har vi opfordret til sort juli.

De decentrale koncepter og opfordringen om at styrte Berlin i kaos, er et alternativ til at måtte kæmpe efter den herskende kulturs regler. Den informelle organisering af frie sammenslutninger, der opfinder deres egne spilleregler, har altid været en styrke. Især i tider, hvor staten var ude på at ødelægge sin modstander.

Når vi nøgternt betragter belejringens psykoterror og dens leders krigsretorik, kommer vi til den konklution, at deres mål er at knække os.

Socialrevolutionære må altid spørge sig selv, om de udøver modstand, eller om de for længst er blevet en del af deres egen udslettelse.

Revolutionær Politik er ikke til forhandling
Selv ved en (usandsynlig) politisk løsning er vi på ingen måder i tvivl om, at vores huskamp ikke er forbi. Vi har ikke kastet os ud i denne kamp og risikeret vores sundhed og frihed for i sidste ende at opgive højere mål, hvis bare vi fik Kaderschmiede tilbage.

Vi vil altid være en del af den radikale modstand imod fortrængning og fordrivelse. Vi er del af kvarteret og kvarteret er del af os. Der er ingen individuel løsning på gentrificerings- problematikken, men derimod en fælles kamp.

Point of no return
Vi hader panserne og bifalder optøjerne ved demonstrationen i lørdags (7-9-2016) Vi vil ikke kun jage staten ud af vores kvarter men også ud af vores liv. De sidste uger har helt sikkert styrket den holdning.

Alt det der sker her: Den ulovlige rydning af Kaderschmiede, belejringstilstanden, overgrebene, offentligørelsen af vores personlige data leaked fra panserne til en nazi-internetportale, indsættelsen af en stikker til en  False-Flag-Aktionen imod en billige bil, forhindringen af retsforhandlingen der skulle fastslå om rydningen var ulovlig – alt det er bemærkelsesværdigt og betyder, at vi helt klart siger: „Man taler ikke med svin“.

Hvad nu – hvad kommer der til at ske – hvordan fortsætter vi?
I dag besluttede retten, at hele rydningsaktionen var ulovlig. Det giver os i første omgang en fordel i dette rets- og øvrighedslydige samfund. Størstedelen af vores modstanderes argumenter bryder herved sammen. Dog forbliver deres politiske krigserklæring imod vores strukturer og vores kamp.

Der er ingen grund til at læne sig tilbage. Vi vil fortsætte med at arbejde på, at hele denne sag bliver en endnu større fadæse for politikerne og panserne end, det i forvejen allerede er. Deres fadæse måles i forhold til, hvor store de positive aspekter er for os, og ikke i forhold til, om det lykkedes os at besejre politihæren i det område af Berlin, der er best sikret.

Kampen fortsætter.
Soyons ingouvernables!
Lad os være urergerlige!

Link til presseerklæringen på engelsk

Videoer og links

Sidste Lørdag 9-7-2016 deltog omkring 5000 i en kraftfuld demonstration i solidaritet med Rigaer Strasse 94.

Videoer fra solidemo for Rigaer94 den 9-7-2016:

Video fra 13-7-2016:

Opsummerende artikel i Bild, 10-01-16

Artikel i Berliner Morgenpost fra 14-7-2016

Video fra genindtagelsen af Kaderschmiede: