Annonce

7. september 2015 - 14:06

'Social kontrol' igen igen

Af Nazila Kivi

Sådan ser jeg ud hovedet efter at have hørt SOCIAL KONTROL på non-stop repeat. 

 

Surprise, surprise.

Man vil gerne tale om social kontrol. Det er jo lissom for deres egen skyld, ik'. Det ville også være åh så godt for 'integrationen' og det nyeste trend, 'inklusionen'. Og her bliver jeg spurgt: "Hvad kan vi gøre ved det?" 

Men klap lige hesten, venner. 

Jeg vil slet ikke diskutere 'social kontrol' på disse præmisser. Præmisser, der påklistrer begrebet social kontrol udelukkende til bestemte minoriteter i samfundet. Pludseligt er det glemt at social kontrol også er 'thigh gaps', også er 'bikini bridge', også er stigmatisering af kvinder, der går med tørklæde i det offentlige rum, og slankhedsidealer, der i høj grad også påvirker minoritetskvinder og unge piger. Social kontrol er også den voldtægtskultur, der stadig hersker, social kontrol er også, at en række feminister ikke kan mødes i det offentlige rum uden at blive udsat for fysisk vold og trusler.

Så social kontrol findes overalt, også i den hvide danske kultur. Hvorfor skulle den ikke findes blandt alle andre, inklusive etniske minoriteter? Hvorfor stiller man pludseligt højere moralske krav til minoriteter end man stiller til majoritetssamfundet? Kontrol af kvindekroppen, adgangen til den og dens reproduktion forekommer i alle samfund, så hvorfor er det noget særligt at den skulle forekomme blandt minoriteter?

Skal vi så lade være med at tale om 'social kontrol' blandt etniske minoriteter? Nej da, slet ikke, vi skal blive ved med at tale om al slags social kontrol, men begrebet i sig selv er utrolig éndimensionelt og forsimplende. Den tager udgangspunkt i, at sociale dynamikker blandt bestemte minoriteter, identificeret som muslimer, altid-allerede er negative og eneste løsning er mere integration, altså assimilation.

Dermed iscenesættes majoritetskulturen samtidigt også som noget, der er helt fri for social kontrol, og dermed på en måde overlegen. Gammelt, gammelt trick. 

Det aktuelle brug af begrebet social kontrol tager slet ikke hensyn til den beskyttende effekt, som sociale fællesskaber blandt minoriteter, særligt de hetzede minoriterer, har for disse gruppers interne velfærd og sammenhængskraft. Den ignorerer, at der faktisk er videnskabelig evidens for, at for eksempel reproduktiv sundhed (antal for tidligt fødte børn, dødfødsler og spædbarnsdødelighed) ser meget bedre ud for minoritetskvinder, der bor i fællesskab sammen med andre minoriteter med lignende baggrund, end for kvinder, der bor spredt ude blandt majoritetsbefolkningen.

Men der er kun fokus på det negative. Altid. Hele tiden. 

Det er yderst kontraproduktivt udelukkende at bruge begrebet i forbindelse med etniske minoriteter og altid negativt. Det er nærmest definitionen på stigmatisering. Og den stigmatisering hjælper ikke de grupper, som man gerne vil redde. Tværtimod, man bliver yderligere fremmedgjort og marginaliseret som minoritet af konstant at blive hypersynlig med negativ opmærksomhed. Kan vi prøve at udfordre denne evige rille om 'social kontrol' som et særligt 'etnisk' (underforstået muslimsk) problem? Jeg mener, bare en lille, bitte nuancering?

Det andet lyder altså efterhånden som en ridset plade. 


Annonce