Den nye, nydanske jantelov burde egentlig være overflødig. Mange etniske minoriteter med en offentlig profil
har allerede forstået vigtigheden af at udvise rette mængder
taknemlighed,
lydighed og ikke mindst
danskhed. Men træerne vokser ikke ind i himlen, som man siger, og vi er nogle, der er bange for at der stadig findes utaknemlige nydanskere, udanskere og andre næsvise typer, der endnu ikke har indordnet sig majoritetens krav om total overgivelse.
Men rolig nu, de har bare brug for lidt vejledning. Og her kommer den som sendt fra himlen: Den nydanske jantelov, venner.