MEKANISK DUKKE

Meget mere end som så, åh ja

meget mere end som så kan man tie

xx

Man kan være en kvinde, hvis hudfarve aldrig bliver nævnt

netop fordi den er ’hudfarvet’,

netop fordi den er udgangspunktet,  neutral.

Og alt andet er andet.

Man kan sige ’neeej’ og ’iiih!’

Hvor er du spændende

hvor er du eksotisk

Men kom, nu skal jeg lære dig om feminisme

Man kan være en hattedame, ja en hattedame

kaste håndører af anerkendelse til alle ’de andre’,

de brune, de sorte, de transkønnede

og forvente taknemlighed

mens man selv forbliver udgangspunktet

for kvinden

Man kan kalde sig intersektionel

og pudse glorien

lære at sige ’hvid feminist’

og fylde i avisernes spalter

med sine gode intentioner

Man kan være en blå ’feminist’

selvom det overgår min fatteevne

hvordan man kan bruge

en magtkritisk ideologi

til at bevare magten

Man kan tænke på mændene, åh mændene,

de stakkels undertrykte mænd,

man kan sige He for She

og hvad med den feminiserede folkeskole?

Som om vi kan huske hvornår reproduktion og børnepasning

var særlige mandesysler.

Man kan leve, leve i lykkelig uvidenhed

og gøre feminisme nuttet

så alle kan spise med

i en gnidningsløs konsensus

Man kan blive utilpas ved de ubehagelige stemmer

der råber fra den anden side:

”Hey, jeg er ved at drukne i dine gode intentioner!”

og svare: Tænk dig nu om!

Du forstyrrer søsterskabet, du ødelægger konsensus,

og mest af alt hyggen.

Man kan være som en mekanisk dukke

og se sin verden med to glasøjne,

man kan sove i årevis og drømme om lighed

med kroppen fyldt af godhed

og intersektionelle målsætninger,

man kan ved enhver kritik lukke øjnene

og gengive de magiske ord

”Åh, jeg er så søstersolidarisk!”

                        *** 

Ovenstående blev læst op til arrangementet Gin & Gender d. 8. marts og er en parafrase af Forugh Farrokhzads ægteskabskritiske digt Mekanisk dukke, der kan høres med Forughs egen stemme her: 

Digtet er oversat til dansk af Shadi Angelina Bazeghi og findes i hendes og Mette Moestrups danske introduktion til Forugh Farrokhzad: Kun stemmen bliver tilbage, udgivet på Gyldendal, 2013, og bringes her med tilladelse fra oversætteren. 

Meget mere end som så, åh ja

meget mere end som så kan man tie

xx

Man kan stirre i lange timer

med et dødt blik

på røgen fra en cigaret

på formen af en kop

en falmet blomst i et tæppe

en indbildt linie på en væg

Man kan trække gardinerne til side

med udtørrede fingre og se

det styrtregner i gaden,

et barn søger med sin farverige drage i favnen

ly under en hvælving, en nedslidt vogn forlader det tomme torv

med larmende acceleration

Man kan blive stående ved gardinerne,

men blind, men døv

Man kan råbe med svært falsk, svært genkendelig stemme

”Jeg elsker”,

man kan være et smukt og sundt hunkønsvæsen

i en mands dominerende arme

med en krop som en spændt læderdug

med to svært store hårde bryster

kan man i sengen hos en fuld, en psykopat, en stodder

svine med en ren kærlighed

Man kan med list patronisere

over alle eksistensens gåder

man kan give sig til at løse kryds og tværs

man kan glæde sig til at finde et ligegyldigt svar

et ligegyldigt svar, ja, på fem eller seks bogstaver

Man kan knæle et helt liv

med bøjet hoved ved en hellig mands kolde gravmæle

man kan se gud ved de ukendtes grav

man kan få sig en tro for en værdiløs mønt

man kan rådne i hjørnerne af en moské

som en gammel bønneoplæser

Man kan være konstant eller en forlængelse

som et nul i subtraktion og addition og multiplikation,

man kan opfatte dine øjnes bebrejdelse

som knapper på et par gamle sko

man kan tørre ud som vand i egen fordybning

Man kan skjule et øjebliks skønhed med skam

som et latterligt snapshot

på bunden af et skrin,

man kan hænge et billede

af en henrettelse, en martyr, en korsfæstet

i dagens tomme ramme,

man kan dække sprækkerne i væggen med masker

man kan fortabe sig i endnu mere meningsløse afbildninger

Man kan være som en mekanisk dukke

og se sin verden med to glasøjne,

man kan sove i årevis i en filtæske

med kroppen fyldt af strå

svøbt i blonder og pailletter,

man kan ved enhver letfærdig hånds berøring

blive opstemt uden grund og sige

”Åh, jeg er meget lykkelig”