Vores grundlovssikrede frihedsrettigheder er truet

Grundlovstale 2016, Vejle

Kære alle

Dagen i dag – grundlovsdag – er dagen, hvor vi mødes, som her i Mariaparken, og fejre demokratiet med alt, hvad der dertil hører. Jeg kunne bruge hele min tale på, at snakke om vigtigheden af vores grundlovssikrede rettigheder. Men egentlig vil jeg hellere dele en bekymring med jer.

I grundlovens paragraf 71, stk 1 står der: ”Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.”

Men jeg er sgu bekymret for vores ellers grundlovssikrede frihedsret, og jeg mener, at der specielt er tre områder, hvor vores den personlige frihed er i fare.

Det handler om friheden til at tage den uddannelse, som du ønsker. Det handler om friheden til at have aktiv medbestemmelse over eget liv. Og det handler om friheden til at ytre dig.

”I Danmark har vi lige og gratis adgang til uddannelse.” Sådan ville jeg nok have sagt, hvis jeg i dag havde stået her på scenen som repræsentant for regeringen eller en anden fra højrefløjen. Men desværre tager de fejl. Vores uddannelsessystem bevæger sig i en retning, hvor der kommer mere og mere brugerbetaling. Brugerbetaling som ikke er noget problem, hvis dine forældre har lange uddannelser og godt betalte jobs, men som rammer børn af ufaglærte, som må vælge lejerskolen fra eller ikke har råd til at gå til fritidsaktiviteter eller købe den dyre lommeregner, som matematikundervisningen kræver. Brugerbetaling bliver lusket ind af bagvejen, og flere ungdomsuddannelser i dag opkræver nu et gebyr på op mod 2500 kroner, for overhovedet at få foden indenfor. Det minder lidt om, når der betales 50.000 kroner ekstra for et gammelt skab i overtagelsen af en lejlighed, for at snyde med penge under bordet.

Men det er ikke kun brugerbetaling, der begrænser friheden til at tage den uddannelse, som du ønsker. Karakterræset lige fra folkeskolen får eksplosivt mange unge til at gå ned med stress, depression og angst. Det er frygteligt, at vi i dag har skabt et uddannelsessystem, hvor det største du kan opnå ikke er at lære noget og blive klogere, men at få 12.

Vi må stå sammen for et uddannelsessystem, som ikke kun bliver for overklassens børn. Din fremtid skal ikke afhænge af dine forældres uddannelseslænge og størrelsen på deres pengepung!

I stedet skal vi en helt anden vej. Jeg drømmer om et uddannelsessystem, hvor vi unge ikke blot bliver produkter af konkurrencestatens pølsefabrik, men i stedet får muligheden og friheden til at vælge den uddannelse, som vi ønsker.

Jeg frygter også for tilslutningen til demokratiet. Politikerleden stiger, stemmeprocenten falder, og det er min generation, som ikke får vores stemme hørt. Det er min generation, som ikke engang får afgivet vores stemme til valgene. Er det fordi vi er dovne? Næppe. Engagementet blandt ungdommen er tårnhøjt, og ungdommen engagerer sig i alt fra den lokale fodboldklub til store internationale humanitærorganisationer. Men politikerne er efter min mening selv ansvarlige for at valgdeltagelsen falder. Befolkningen skriger på løsninger, men politikerne servere blot det ene symbolpolitiske forslag efter det andet. Jeg frygter, at demokratiet lukker sig om sig selv. I stedet skal vi åbne demokratiet op. Lade unge helt ned til 16 år stemme, lade borgerbudgetter være en fast del af kommunestyringen og flytte den demokratiske indflydelse helt ind på arbejdspladserne.

16-års valgret, borgerbudgetter og medarbejderdemokrati kan være med til at udvikle vores demokrati – jeg ville ønske, at det også var i regeringens interesse.

Min sidste frygt handler om ytringsfriheden. Et stærkt samfund bygger i min optik på, at alle skal kunne sige, hvad de mener lige meget, hvor frygtelig en holdning de måtte have.  Det er den eneste måde, hvorpå folk med rabiate holdninger kan blive klogere. For det er den eneste måde, vi kan tage debatten med dem. Den eneste måde, hvorpå vi kan fortælle dem, at de tager fejl. Politikerne på Christiansborg går den modsatte vej. I et forsøg på at bekæmpe ekstremisme ender politikerne med at gå selvsamme ekstremisters ærinde. Det er nemlig kun ekstremisterne selv, der vinder, når vi forringer demokratiet for at bekæmpe dem.

Dagen i dag – grundlovsdag – er dagen, hvor vi mødes, som her i Mariaparken, og fejre demokratiet med alt, hvad der dertil hører. Men dagen i dag er også dagen, hvor vi bliver mindet om, hvad det er vigtigt, vi kæmper for og værner om.

Lad os huske på, at friheden er ukrænkelig – god grundlovsdag!