6. juli 2016 - 9:11

Vær solidarisk – forlad EU

EU medlemsskabet har desværre låst Danmark fast i regler om handel med 3. lande. Danmark kan ikke give fattige lande fri adgang til danske forbrugere. EU’s toldsystem beskytter produktion, beskæftigelse og profit i EU-landene. En importør af tøj betaler f.eks. 12 % i told fra verdens 3. største tøjproducent, Indien, hvorimod den rå bomuld kommer toldfrit til syfabrikker i EU. Det betyder, at det - ligesom i kolonitiden - er fordelagtigt at lægge værditilførslen (arbejdskraften) af råstofferne i det rige Nord. Det er et eksempel på EU’s protektionisme, som Danmark kan slippe for, ved at forlade EU; det vil skabe mere lige konkurrence og mere lighed i verden.

Når det handler om fattigdom, migration og ulighed nævnes ulandsbistand normalt som løsning. Men bistanden er småpenge i forhold til handelsstrømmene. Dét, der virkelig vil batte, er fair handel, dvs. frihandel, når det drejer sig om de fattige landes varer, OG mulighed for told på rige landes varer, som sælges i fattige lande. F.eks. er det vildt urimeligt at EU pt. giver produktionsstøtte og landbrugsstøtte, for at Arla kan sælge mælkepulver i Afrika; de fattige lande i Afrika burde i stedet lægge høj importtold på Arlas varer, så lokale bønder kan sælge mælk og etablere mejerier. Udenfor EU vil Danmark kunne indgå handelsaftaler med fattige lande, som giver dem mulighed til at opbygge landbrug og industri under en vis beskyttelse. Derved kan Danmark medvirke til at skabe udvikling og beskæftigelse i fattige lande og tilmed mindske trangen til at udvandre.

Den største årsag til fattigdom, migration og ulighed i verden er dog hverken manglende ulandsbistand eller ufri handel. Det er det ”ulige bytte”, at vi i den rige verden betaler for lidt for varer, vi importerer fra fattige lande. Danske importører og danske forbrugere deles om fordelen ved at bønder, fabriksarbejdere og IT-medarbejdere i fattige lande tjener meget mindre end deres danske kolleger. Desuden bliver varerne billigere af slappe miljøregler og livsfarlige arbejdsforhold i fattige lande. Det kan lade sig gøre så længe vi har grænsekontrol for mennesker og så længe vi ikke forlanger den samme beskyttelse i udlandet, som vi kræver for vores egen natur og på vores egne arbejdspladser. Vores rigdom bygger på blind købekraft og dobbeltmoral. Udenfor EU kan Danmark forbyde import eller lægge afgifter på import af miljøsvineri og sultelønninger og sende provenuet tilbage til miljø-genopretning og fagforeninger i producentlandet.

Verden er større end EU og international solidaritet er en god årsag til at forlade EU.

....

Tilføjelse 1.): Ovenstående er i store træk lig et læserbrev jeg har i Information i dag. Dog har debatredaktørens forkortelse gjort "fair handel" lig "frihandel" og det er en fejl. Med frihandel forstås ingen told, kvoter eller tekniske handelshindringer - begge veje. Jeg argumenterer i stedet for asymetriske handelsregler mellem ulige parter; Fattige lande skal have lov til at beskytte deres produktion mod dumpning af varer og tjenester fra rige lande (ex. EU). Importtold er også en statslig indtægtskilde i fattige lande, hvor den uformelle sektor er så stor at indkomstskat er vanskeligt at opkræve. I Tanzania er ca. 30 % af statens indtægter told.

Jeg har haft stor fornøjelse af at læse Torkild Lauesens "Det globale perspektiv", som udkom fornylig og blev anmeldt her. Han beskriver bl.a. hvordan kapitalbevægelserne er blevet liberaliseret i verden, mens menneskene derimod begrænses i deres bevægelse. Dette fastholder det ulige bytte og et arbejderaristokrati i de rige lande.

Tilføjelse 2.): I dag har det indiske tekstilarbejder forbund udsendt et opråb mod den indiske regerings "tekstil-pakke", hvor arbejdernes (som især er kvinder) forhold forringes. Hensigten er at øge eksporten af tøj og hale ind på Bangladesh og Vietnam, som er blevet store tøjeksportører. Jeg nævner dette fordi EU - som omtalt - opkræver told på indisk tøj og bruger provenuet i EU.  Jeg synes provenuet skal sendes ned til den indiske fagbevægelse eller Asian Floor Wage.  

 

Redaktionel note: Se også linksamlingen "Den britiske venstrefløj og EU-afstemning juni 2016 / Brexit and the Left" hos Modkraft BIblioteket.  

Kommentarer

Det betyder, at det - ligesom i kolonitiden - er fordelagtigt at lægge værditilførslen (arbejdskraften) af råstofferne i det rige Nord. ". 

Fuldstændigt vrøvl !

Industriproduktionen finder netop ikke mere sted i de rige i-lande.

Fragtraterne i verden er idag så lave, at transport  stort set ingen betydning har på prisen. Takket være de gigantiske containerskibe ( Mærsk ) betyder det intet på den færdige vares pris at lave nogen af  bildelene i i-lande, sejle dem til et billig-løn-land i østen for at samle dem til en bil, og sejle den færdig bil tilbage til Europa.

Flere og flere industrigrene flytter ud af i-lande. Tekstil og sko industrien var de første, så skibsværfter og bilindustrien. Når din store helt Thorkild Laursen skriver   " Det betyder, at det - ligesom i kolonitiden - er fordelagtigt at lægge værditilførslen (arbejdskraften) af råstofferne i det rige Nord " må det da være fordi han har siddet og sovet indespærret i sin fængselscelle siden engang i firserne. Sådan er virkeligheden ikke mere idag.

Velux og Lindøværftet er lukket eller flyttet, Danfoss, Vestas, B&O og så videre har kun en meget lille del af sin produktion tilbage i Danmark.

" Det er et eksempel på EU’s protektionisme, som Danmark kan slippe for, ved at forlade EU; det vil skabe mere lige konkurrence og mere lighed i verden."

Hvor er logikken i at Danmark skulle begynde at handle mere retfærdigt med fattige lande fordi vi forlader EU? Det ville da kun indtræffe hvis vi samtidig fik en overgang til socialismen i Danmark, og at Danmark af bare solidaritet med den fattige verden skulle starte en øget samhandel med dem. England begynder da ikke at handle mere med den fattige verden bare fordi de forlader EU. Og da slet ikke nu,  hvis man ser på hvordan økonomien udvikler sig. Selvom de endnu ikke har forladt EU, er det engelske pund gået 9% ned i forhold til euro og dolllar. Det betyder at englændere skal betale 9% mere for en vare de køber i udlandet, og samtidig får 9% mindre for en vare de sælger til udlandet. Mon tilskyndelsen i sådan en situation er særlig stor til at skulle hjælpe en hel masse med være solidarisk med fattige lande?

Hvorfor kan man ikke forbedre situationen allerede nu? Istedetfor at bruge al sin tid og energi på uendelige diskusioner om det skrækkelige ved kapitalismen og EU kunne man bruge sine kræfter på at oprette og samarbejde med andre bevægelser og forbrugerorganisationer i andre EU lande. At få skabt forståelse for at EU skal åbne sig overfor afrikanske lande med gode handelsaftaler for at sikre, at pengene for varerne når helt ned til producenterne, og ikke forsvinder undervejs i korruption og store vestlige indkøbsfirmaer. Tyske forbrugere er meget årvågne og lydhøre overfor økologi og miljø, og Frankrig og England har som gamle kolonimagter stor kontakt med lande i Afrika og Asien. 

Hvorfor skulle det ændre noget at smadre EU eller at Danmark gik ud af EU? Danmark er et marked med 5 milloner mennesker, mens EU er et marked med 508 millioner mennesker. Selvom Danmark gik ud af EU og omlagde sin handel således at 30 % af alle tshirts solgt i Danmark kom fra fabrikker i Indien med gode arbejdsforhold, ville det betyder nul og nix i forhold til hvis hele det europæiske marked  importerede bare  ½ % fra fabrikker med gode arbejdsforhold.

Men det er åbenbart en stor psykisk barriere at skulle overskride, at nå til den erkendelse, at kapitalisme og demokrati og EU faktisk er ok, men at der er nogen fejl der skal rettes. For tænk hvis det virkelig lykkedes indenfor kapitalisme og demokrati og EU at få en samhandel igang med fattige lande, så de også fik økonomisk vækst i deres lande. Så ville man jo indirekte være med til at legimitere, at kapitalisme og EU faktisk kan løse problemerne med den ulige fordeling i verden og dermed være med til at fjerne sin egen argumentation for, hvorfor socialisme er bedre end kapitalisme. 

Den koloniherre tankegang som Thorkil Laursen og revolutionære socialister så indædt stadig tror på er da håbløst forældet. Hvorfor har de gamle rige kapitalistiske EU-lande brugt hundredevis af milliarder kroner på at bringe levestandarten i Portugal, Grækenland, Irland og alle de tidliger kommunistiske lande op ?

Ifølge Thorkid Laursens teorier ville det da være meget bedre at holde disse lande nede i fattigdom, så kunne vi rige nordeuropæere holde billige solferier i Portugal og Grækenland, og samtidig importere en masse billige råvarer fra østlandene til vores industri. Istedet har EU været med til at få levestandarten og lønningerne i dissse lande op. Totalt sindsygt.

Men virkeligheden er at det er meget bedre for rige lande at have andre rige lande at handle med. At have 100 millioner rige østeuropæere som naboer, som vi kan samhandle med,  betyder mange gange mere for vores økonomi og industri end at have 100 millioner fattige naboer, som så godt nok kan producere nogen billige sko og tshirts for os, men som ikke har penge til at importere industrigoder fra os til gengæld.

 

 

Jo, der er mange lande i EU, som kæmper for at bevare deres industriproduktion og håndværk, selvom varer og tjenester i stigende grad produceres i "billig lande". Det gælder indenfor tekstilindustrien landene i sydeuropa og østeuropa. Det er især den finere kvalitetsmode, som laves i EU-lande. For nogle år siden ville Indien, som er en af de største bomuldsproducenter i verden, lægge told på eksporten af bomuld. Det fik den europæiske tekstilbranche til at råbe op med det resultat at Indien ikke turde gøre alvor af sine overvejelser. Det havde ellers været et rimeligt modtræk til den "eskalerende told", som jeg beskrev. Ideen med eskalerende told er at toldsatsen stiger, jo mere forarbejdning der foregår i ulandet. De rige lande vil helst have ejerskab til de råstoffer, de ikke selv kan frembringe, så tidligt i processen som muligt - ligesom under kolonitiden. 

Jeg påstår ikke at Danmark pr. automatik vil begynde at handle mere solidarisk med fattige lande udenfor EU efter en udmeldelse, jeg er pinligt bevidst om borgerlige politikere findes både i EU-kommissionen/parlamentet/ministerådet og i det danske parlament. Ikke desto mindre mener jeg det er lettere at få det danske parlament og forbrugerne med på en mere solidarisk handel med de fattige lande i verden. Det mener jeg fordi danske politikere efter eget udsagn i mange år har været imod EU's landbrugsstøtte og har ydet en relativt større ulandsbistand. I Norge, der som bekendt står udenfor EU, er man ifærd med at undersøge mulighederne for at lave en etikklov, som skal afkræve virksomhederne oplysninger om hvor og hvordan tøj og andre varer fra fattige lande bliver til. Det tror jeg kan blive vanskeligt at gøre i EU, fordi det vil være "konkurrenceforvridende", når der stilles forskellige krav til virksomhederne i de forskellige EU-lande.

Det er ikke rigtigt at det vil betyde meget lidt, hvis Danmark fik etableret fair handelsregler for t-shirts, som du nævner. Tværtimod er Danmark en meget stor spiller på tekstilmarkedet med en stor (re)eksport. Min tanke er, som branchen før mig har udtalt, at brande Dansk tøj og mode med bæredygtighed - især det sociale aspekt - som modebranchen oftest glemmer.

Du har ret i at EU har udlignet en del af de økonomiske uligheder i Europa. Min pointe er som sagt at Verden er større end EU og jeg kan ikke se at EU netto gør noget for at udligne forskellene globalt. Tværtimod tjener virksomheder og forbrugere på handel med "billiglande".  

Jamen måske du har ret.

Så er der jo kun én realistisk mulighed tilbage, nemlig at sende en meddelelse til de stakkels arbejdere og børneslaverne i Indien og Bangla Desh :

Kære kammerater!

Vi har 2 nyheder til jer. En god og en dårlig.

I får den dårlige først: Vi kan desværre ikke hjælpe jer med noget foreløbig. Vi skal først have smadret EU, og bagefter skal vi have en socialistisk revolution og et nyt socialistisk styre i Danmark. Det nye socialistiske  styre er selvfølgelig solidarisk med alle undertrykte mennesker i hele verden. Først så kan vi få ændret handelsaftalerne, så i får en højere betaling for jeres varer.

Men nu til den gode nyhed : Vi arbejder flittigt og ihærdigt  på sagen hver dag.

Rød front og kammeratlige hilsner. Og pas nu godt på jer selv sålænge .

PS. Prøv da at henvende jer til englænderne, de er nemlig allerede gået ud af EU. De må kunne hjælpe jer.

Jeg er glad for at du indser jeg har ret. Men jeg bryder mig ikke om dit brev, for der er masser at gøre nu både her, hvor forbrugere og borgere selv kan tale og handle på trods af EU, og i de fattige landes parlamenter og NGO'er med at sætte fokus på EU's neoimperialisme og omstille handlen til andre lande udenfor EU, f.eks. Kina. 

Nå ja Kina ja, det er jo under kommunistisk styre, så der går alting jo rigtigt og retfærdigt til. Og fordi styret er kommunistisk og dermed selvfølgelig altid er på arbejdernes side, har der aldrig været brug for fagforeninger. Ligesom i Sovjet. Hvad skal man med en fagforening til at forsvare arbejdernes rettigheder, når selve regeringen og alle virksomhedsledere er kommunister og dermed kæmper på arbejdernes side?

Det store industri boom i Kina er i Shanghai og de store byer på østkysten, og titusindvis af unge fra de fattige provinser midt i landet, hvor der ikke er andet en landbrug at leve af, søger ud til industrien på østkysten, mange dagsrejser hjemmefra. Der bor de så i på bittesmå værelser, som fabrikkerne stiller til rådighed og arbejder 10 - 12 timer om dagen, enten dag eller nat, mens en anden arbejder imens kan sove i deres seng.  På den måde forstår den kommunistiske regering nemlig at udnytte recurserne bedst muligt. Men det er ikke kun arbejde det hele, for 1 gang om året har de ferie i 2 uger og kan tage hjem til deres forældre hjemme i landsbyen.

Af og til sker det jo at disse unge får deres arme eller hænder ind i maskinerne under disse lange arbejdsvagter, og får en arm eller en hånd revet af. Men det står der jo ikke noget om i deres kontrakt, så når sådan noget sker mister de selvfølgelig deres arbejde. Og da der ikke er nogen fagforeninger til at hjælpe dem er det eneste de kan gøre at tage hjem igen til deres landsby. Men mange af dem har intet at komme hjem til, kun gamle forldre som ikke kan forsørge dem, og derfor blir de ude på østkysten. Der er så nogen advokater som - på frivillig basis - prøver at hjælpe dem  med en retssag for at få lidt erstatning fra fabrikken. Men alt dette må foregå i det skjulte, for regeringen vil selvfølgelig ikke have sådan nogen historier frem. Så disse advokater lever med risikoen for forfølgelse og fængsling, for at skade statens interesser. At gå imod en kommunistisk regering, som jo per definition er på arbejdernes side, er jo det samme som at gå imod arbejderklassen, og dermed imod sit eget folk. Sådan noget kan en socialistisk  eller kommunistisk regering selvfølgelig ikke tillade. I det gamle sovjet blev den slags mennesker erklæret for sindslidende personligheds spaltede mennesker og endte deres dage på et sindsygehospital.

Men det gode er, at så slemt står det trods alt ikke til i Kina. Så dem kan vi selvfølgelig godt samarbejde en hel masse med.