Annonce

20. marts 2015 - 20:19

Mælk

Mælk er hverken sundt for spædbørn eller lande syd for Sahara.

Mælk er ikke så sundt, som man sagde da jeg var barn og vi fik ¼ liter hver i skolen sammen med den daglige vitaminpille (gratis). ”Spædbørn bør ikke få komælk, men modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår” lyder den sidste anbefaling fra Sundhedsstyrelsen. Der er nemlig for meget protein i komælk.

I Afrika syd for Sahara får man komælk, hvis man tilhører Masai-folket og vandrer rundt med sit kvæg, ellers ikke. Med mindre man er rig og kan få fat i pulvermælk eller kondenseret mælk fra Nestlé eller en af de andre multinationale selskaber.

For en del år siden kørte Nestlé reklamekampagner i fattige afrikanske lande med budskabet om at det bedste man kunne gøre for sit barn var, at købe modermælkserstatning, blande det med vand og servere det i sutteflasker. Det var så forkert og tarveligt, og jeg har fået en livslang aversion mod Nestlé. Mælkepulver er dyrt, vandet er ofte beskidt og sutteflasken dyr og fyldt med bakterier. Derimod er kvinden udstyret med bryster, der giver den helt rigtige kostsammensætning til spædbørn og mælken leveres bakteriefrit og i den rette temperatur.

Om få dage ophæver EU mælkekvoterne, altså begrænsningen i produktionsmængden, og herefter kan mælkebønder i EU producere endnu mere mælk og langt mere end forbrugerne i EU vil købe. Prisen er allerede så lav – takket være EU-støtten til landbruget - at mælk nogle steder er billigere end øl, sodavand og købevand.

Arla har derfor blikket fast rettet mod Afrika, hvor den økonomiske vækst er højere end her i landet. Der er voksende middelklasser i mange lande Syd for Sahara - især i byerne, som synes mælk er lækkert – også selvom det ikke er frisk. 

Problemet er bare, at de lokale mælkebønder ikke kan producere så meget mælk pr. ko og at det er vanskeligt og dyrt at transportere det til mejeri og videre til byerne. Deres mælk er simpelthen dyrere end den mælk, der kan leveres fra Arla, Nestlé, m.fl.

Det bliver ikke bedre af euro-landenes pengepolitik, som i disse måneder gør varer fra euro-lande og Danmark billigere i forhold til varer, der handles i dollars (eller en lokal valuta med dollar som den dominerende fremmede valuta). Vi opfører os som et land i økonomisk krise, der benytter usolidariske tricks til at gøre os konkurrencedygtige. Devalueringer i 1970'erne var noget roderi og den nuværende devaluering er lige så slem. Vi booster eksporten og gør varer fra lande udenfor euro-området dyrere.

Disse tiltag betyder sammenlagt, at Arla bønder vil kunne sælge mere mælk i de fattige lande i Afrika og langt under markedsprisen. Lokale mælkebønder vil blive udkonkurreret, den lokale overklasse og middelklasses penge vil forsvinde ud af landet og helt til Danmark og en masse fossilt energi vil blive brændt op i processen med at omdanne frisk mælk i Danmark til mælkepulver og under transporten til Afrika.

Af disse mange grunde er mælk ikke sundt for landene Syd for Sahara.

Desværre hjælper Udviklingsministeren i Danmark ikke disse udviklingslande, for han er også eksportminister og dermed ambassadør for Arla. Der kommer heller ingen hjælp fra u-landsorganisationerne, som ellers er fuldt klar over problemerne, for de laver ikke politiske kampagner mod denne uorden; de har valgt samarbejdets strategi. MS har lavet en aftale med Arla om at Arla skal overholde menneskerettigheder i de lande, Arla opererer. Desværre er almindelig fair handel ikke en del af menneskerettighederne, så jeg har svært ved at se hvad rettigheder skal hjælpe på mælkebøndernes manglende indtjening og tabet af udenlandsk valuta. Og CARE afholdt i går et møde mellem mælkeproducenter i Nord og Vestafrika i forsøg på at nå en mindelig aftale mellem disse (ulige) konkurrenter. Temmelig naivt efter min mening.

For at gøre ondt værre ønsker EU at indgå handelsaftaler med lande syd for Sahara, hvor tolden skal afvikles - begge veje. Det er fint, at afvikle de rige landes importtold, men fattige lande bør have lov til at bevare deres importtold indtil videre. Importtold er den letteste måde at skaffe skatteindtægter på, fordi myndighederne kan holde vagt ved grænser og havne og indkassere told. I Tanzania, som jeg kender mest til, er importtolden den største indtægtskilde for staten.

Indkomstskat og moms er vanskeligt at kradse ind i disse lande og især ude på landet, hvor meget arbejde og handel foregår i den uformelle økonomi, dvs. uden brug af penge. Ikke engang i Europa kan vi prale af skattesystemer, som opfanger al merværdiskabelse, al handel, alle lønudbetalinger og al formueanbringelse. Hvorfor skal vi så forlange disse systemer af andre lande? Importtold er samtidigt en ”opdragelsestold”, som skrøbelige erhverv har brug for mens de modnes, og den er et værn mod dumping fra andre lande – nøjagtigt det, danske mælkebønder agter at gøre for fuld skrue efter 1. april når mælkekvoterne bortfalder.

Annonce