20. april 2016 - 14:31

Fashion Revolution

Hvis de store tøj-firmaer ville oplyse hvor de får lavet deres tøj, ville journalister og NGO'er kunne åbne vores øje. Revolution er nok overdrevet, men hvis forbrugerne tager ansvar kan det forbedre forholdene i den beskidte tøjindustrien og det kan smitte af på andre industrigrene i det hele taget.

 

Jeg ved godt at tøj blot anses for noget man har på, for at beskytte sig mod kulden og mode er ikke noget venstreorienterede beskæftiger sig med.  Men det mener jeg er en magelig og uansvarlig holdning. For tøjproduktionen er den mest forurenende produktion i verden efter olieproduktionen og den forbruger enorme mængder vand, som der er mangel på. Det foregår bare langt væk herfra. Tøjproduktionen beskæftiger desuden millioner af mennesker – fortrinsvis unge kvinder – i verdens fattigste lande til lønninger oftest under FN’s fattigdomsgrænse; som danskere kender vi dem bare ikke, så de er lette at overse. Omvendt tjenes der rigtig mange penge i Danmark på tøj. Det er en af landets største eksportvarer; der importeres billigt tøj i store mængder og eksporterer dyrt tøj i næsten lige så store mængder. I Danmark har Bestseller med tøjmærkerne Jack and Jones, Only, Vero Moda, m.fl. hovedsæde og ejeren, Familien Povlsen, er Danmarks rigeste familie efter Legos ejere (Mærsk-familien tæller formelt ikke med her, fordi det er en fond). Sverige har H&M ejet af Persson familien, som er verdens 32. rigeste. Alligevel – trods de store profitter – er tøjet i butikkerne langt billigere nu end da danskernes tøj blev syet i Herning-Ikast-Brande-området, dvs. før udflytningen. Ergo har danske forbrugere stor glæde af udflytningen af tøjproduktionen til fattig-landene og det er vel derfor at det er så svært at fremkalde en aktiv solidaritet med dem, der laver vores tøj.

Det er ikke bare miljø-regler og løn- og arbejdsforhold, som giver de meget lave produktionsomkostninger i Sydøstasien. Det er også sikkerhedsforholdene, især manglende brandudgange og elendigt byggeri. Den største arbejdsulykke i årtier skete for tre år siden i Bangladesh, hvor over 1100 mennesker døde og mindst 2.000 blev sårede, da en 8-etagers fabrik styrtede sammen. Alle importørerne nægtede at de fik produceret deres tøj på den pågældende fabrik og ansvar for forholdene havde de i hvert fald ikke. Derfor har graverjournalister og NGO'erne i branchen, bl.a. Clean Clothes Campaign arbejdet på at optrevle leverandørkæderne. Og efter denne ulykke markerer folk rundt om i Europa årsdagen for ulykken med spørgsmålet: ”Who made your clothes?” I London lavede man for to år siden en event – Inside Out - hvor man vendte vrangen ud af bluserne og bukserne/nederdelene for at vise mærket. I år er kampagnen også taget op i Danmark. Se her hvad du kan gøre.

Forbrugerkampagner og politisk forbrug kan både skabe bevidsthed og true virksomhederne til at opføre sig lidt bedre, men jeg mener situationen kræver en kombination af forbrugerorganisering, etiske offentlige indkøb og statslige love. Som støtte til forbrugerne - både individuelle og kommuner og regioner - bør Folketinget etablere et etisk mærke i stil med Ø-mærket - bare også på importerede varer; det foreslog Enhedslisten for 10 år siden og jeg synes det burde fremsættes igen i en ajourført udgave med krav om leveløn og skattebetaling. Love bør også være direkte indgreb i tøjbranchen: De importører, der ikke kan dokumentere at danske miljøregler er overholdt i producentlandet, at løn- og arbejdsforholdene er i orden og at der er betalt skat i producentlandet, får lagt importtold på varerne ved ankomst til Danmark eller ved videreforsendelse. Indtægten på denne importtold og eksport sendes tilbage til producentlandet til fagbevægelsen eller en NGO, som er godkendt af Folketinget.

På denne måde vil Danmark yde et langt større bidrag til en positiv udvikling i de fattige lande end dansk u-landsbistand. Handel og skatteunddragelser betyder nemlig langt mere end dansk bistandspolitik. Desuden ville det styrke en faglig organisering i lande, som har meget svært ved at etablere en fagbevægelse og komme til selv at kæmpe for deres krav. Vi skal huske på at den danske fagbevægelse er opbygget i et beskyttet miljø før globaliseringen, før vi oplevede løn- og profitkonkurrence fra andre lande og før de frie kapitalbevægelser og den massive udflytning af virksomheder blev mulig. Vi må ikke sidde med hænderne i skødet og vente på at arbejdere i nyindustrialiserede lande gør som vi gjorde, vi skal tværtimod finde midler til at praktisere international solidaritet på tværs af landegrænserne. Det er det Fashion Revolution giver et bud på og derfor venstreorienterede ikke bør afvise tøj-snakken som noget kun forfængelige kvinder er optaget af. 

Kommentarer

Vedr. sådan et etisk mærke, har jeg (igen) en række spørgsmål:

1: Skal det kun gælde for tøjbranchen?

2: Skal det kun gælde for arbejdere i udlandet/produktionsleddet eller skal der også stilles etiske krav til detailledet i forhold til hvordan de behandler sine ansatte?

3: I tilfælde af der sættes etiske krav til danske detailbutikker, hvad er en dansk "leveløn" så helt præcist?

   3 a.: Hvad vil kravene til danske arbejdsforhold præcist være (pension, overtidsbetaling, pauser etc.)?

   3 b.: Hvilke sanktionsmuligheder ønsker Enhedslisten sig i forhold til danske detailbutikker, der ikke lever op til mærkets etiske standarder for danske arbejdspladser?

   3 c.: Hvilke sanktionsmuligheder ønsker Enhedslisten sig over for evt. fagforeninger, der ikke leverer overenskomster (kollektive, såvel som på individuelle arbejdspladser), som lever op til standarderne ("leveløn" etc.)?

4: Hvad har ændret sig? Tidligere har Enhedslisten stået fast på, at disse ting (løn, arbejdsforhold etc.) er nogle arbejdsmarkedets parter selv skal aftale. Nu vil man så åbenbart til at indføre et "etisk mærke" og endda straffe virksomheder, der ikke lever op til Enhedslistens målsætninger. Har man opgivet den danske model eller hvad er forklaringen?

Desuden synes jeg sådan set dit indlæg burde være markeret med en "disclaimer". Der er selvfølgelig ikke noget galt med "etisk forsvarlig" produktion. Alt andet lige, er det en ubetinget "god" ting. Men fakta er nu engang, at du altså har en direkte økonomisk interesse i at få indført sådan et mærke og få indført det i en bestemt form. Det synes jeg godt man kunne have oplyst læserne om - især når adgangen til spaltepladsen på modkraft.dk er så elitær, bør man gøre en ekstra indsats for at holde rene linjer.

At man nægter at give plads til lavtlønnede og/eller emner, der vedrører lavtlønnede er en ting. Men når man så i stedet giver plads til private virksomhedsejere kan promovere politik, de har direkte økonomisk interesse i at få gennemført, kommer man altså ud på noget usikker etisk grund.

Og jeg svarer igen: 

1.) Nej

2.) Det synes jeg ikke. Vi har fagforeninger i Danmark til at slås for ordnede forhold. 

4.) Intet har ændret sig. I fattige lande er forholdene imidlertid så vanskelige for faglig organisering, at forbrugere og dansk lovgivning må hjælpe arbejderne og bønderne.

Mine holdninger er ikke dikteret af mine økonomiske interesser. Det fremgår vist klart af mine blogs om boligpolitik og den kendsgerning at jeg selv har været boligejer i 37 år. 

Margit

Bare fordi vi har fagforeninger, betyder det jo ikke de sikrer ordnede forhold?

Mener du virkeligt, at alle danske arbejdere har acceptable og ordnede forhold?

http://www.dr.dk/nyheder/usle-arbejdsforhold-i-modebutikker

Hvad mener du helt præcist er en acceptabet "leveløn" i Danmark og hvorfor nægter Enhedslisten, at sikre danske arbejdere ret til sådan en?

Derudover er det da overhovedet ikke tydeligt, at du er 110% objektiv. Du har en virksomhed, hvor du sælger "bæredygtigt" tøj og som sådan har du også, i modsætning til f.eks. H&M, en direkte økonomisk interesse i at få indført sådan et "etisk mærke".

Jeg påstår ikke det forhold diskvalficerer dine holdninger eller noget i den stil. Det havde bare været god stil og i øvrigt i tråd med almindelig medieetik, at dine økonomiske interesser i emnet havde været nævnt.

Jeg har slettet en masse indlæg på engelsk, som reklamerer for Pandora jewery. Det er træls at Modkraft udsættes for disse spam-indlæg. Netop Pandora, et dansk ejet firma, er et af mine hade-virksomheder, fordi den ejer en fabrik i Thailand og har fået skattefrihed af regeringen, somom Pandora ikke har råd til at betale skat i producentlandet, eller fordi den thailandske regering er bange for at Pandora vil flytte produktionen til et billigere land. Fy Pandora.

Findes der et internet klage/ forbugerombuds-anti et eller andet "NCi3" nævn man kan sende marketing propaganda spam videre til. Ellrs burde der være sådan et hos den digitale medie- og nyhedsbureau brancheforening som registrere IP spøgelser og buste dem ornli' sygt.

Man kan klage til Forbrugerombudsmanden.

Men det er højst usandsynligt, at Pandora har en skid at gøre med den spam.

Det er nogle sløje svar du kommer med, og egentligt tydeligt at du ikke har gennemtænkt konsekvenserne af dine egne holdninger. Noget der i øvrigt gør sig gældende for de fleste venstreorienterede.

A pro pos Pandora. En fantastisk virksomhed, klart en af mine bedste investeringer gennem de sidste år. Jeg har været ude at besøge fabrikken flere gange, og snakke med den lokale ledelse, samt flere folk "på gulvet". Jeg synes du ser spøgelser, Margit!

Anyhow, at Pandora flytter sin produktion til Thailand er jo formentlig den bedste ulandshjælp man kan give et land.

1, Hvad er mere værd end arbejdspladser?

2, Hvilken model vil du benytte til at vurdere hvor stor del af sin indtjening Pandora skal af med, og stadig have kapital til at vækste? For du forstår godt vigtigheden af at vækste, ikke?.

3, Hvordan vil du rent praktisk administrere og monitorere virksomhederne, og hvilke sanktioner skal staten have berettigelse til at indføre?

4, Og hvordan risikostyrer du den proces og undgår at Pandora flytter hovedsæde til et mindre drakonisk land end det hvad regimet byder på i Danmark?

Har du overvejet, stolte nationalliberale, at du kan have fået god fortjeneste på dine Pandora-aktier, fordi Pandora ikke betaler skat i Thailand? 

Jeg kender ikke Thailands skatteregler og hvilke satser, der gælder. Derfor kan jeg ikke sige hvor meget Pandora burde betale. Jeg ved blot, at den thailandske regering har givet Pandora skattefrihed i en årrække, mens Pandora har scoret overnormal profit. Og jeg kan levende forestille mig at regeringen i Thailand er bange for at Pandora flytter produktionen. Sådan er konkurrencevilkårene jo globalt pt.. 

Det er helt almindeligt, som du gør, at vestlige firmaer kalder deres engagement i fattige lande for bistand. Det er det, jeg hørte Lauritz Lauritzen for mange år siden kalde "Hellere udbyttet end slet ikke udbyttet". Jeg har altså bare et andet ønske til Danmarks og rige virksomheders forhold til fattige lande.  Jeg mener der skal lovgives i Danmark - og gerne i hele EU og FN - sådan at der lægges en straf-told på indførsel af varer fra fattige lande, som føres tilbage til fagbevægelsen, regeringen eller NGO'er, når løn- og arbejdsforhold ikke lever op til "leveløn" og ordnede forhold og når der ikke betales en vis skat i producentlandet. Fordi der ikke er mekanismer i kapitalismen, som af sig selv skaber større global lighed. Derfor skal kapitalismen reguleres - indenfor nationalstaten og globalt. 

om 4.) Det handler ikke om at smykker til danske (kvinder?) ikke må produceres uden for Danmark, det handler om anstændig behandling af vores medmennesker på kloden - en inddæmning af jungleloven.

Hvorfor er det, at i bloggere på dette site, er så ufattelig ringe til at svare på konkrete spørgsmål? Jeg blev fortalt at Modkraft husede venstrefløjens skarpeste debattører, men jeg er blevet så umådeligt skuffet over det ringe niveau herinde.

Nu ævler du igen om "leveløn", selvom du har snoet dig rundt i manegen for at forsøge at undlade at svare på Ex-Butiksansats spørgsmål om hvad det egentlig er. Du kunne starte med at svare på alle de meget relevante spørgsmål som Ex-Butiksansat og undertegnede stiller dig.

Jeg kan dog af dit skriv udlede, at du reelt ikke kender noget til Pandora, eller de forhold de ansatte arbejder under på fabrikken. Alligevel mener du dig berettiget til at hade Pandora, faktisk til at ynglingshade dem.

Men lad os tænke dit eksempel til fulde. Vi bruger Pandora, din ynglingshadevirksomhed. Pandora producerer en vare, tilhørende affordable luxury smykkesegmentet. Man har outsourcet produktionen til Thailand, fordi arbejdskraften dér er velkvalificeret, billig og stabil. Øko-Margik kommer til magten og indfører straks en straf-told(tyk i øvrigt lige på det ord) på indførsel af varer der er produceret i "fattige lande"(hvordan vil du i øvrigt definere det? Det tager du heller ikke stilling til).

Pandora kan nu se at deres EBIT-marginer svinder, overskudsgraden bløder og forretningen bliver mindre profitabel.

Hvordan reagerer en virksomhed i sådan en situation, Margit? Tror du virkelig at din "straf-told" vil blive tørret af på Pandora, eller havner den andetsteds? Du ved vel godt at Pandora ejer hele værdikæden, og derfor har ekstremt mange kuverter de kan sende din straf-told videre i, ikke?

For sjov skyld, så antager vi at din utopiske tanke rent faktisk bliver til virkelighed. Pandora accepterer at produktionen i Thailand, grundet Margit-tolden, har forringet deres overskudsgrad så markant, at det ikke længere giver mening at producere sine varer i Thailand, og man rykker derfor produktionen til Baltikum, hvor man også har kvalificeret arbejdskraft til en billig penge. Men her er landene veludviklede, og man undgår Margik-straffen.

Resultat: Thailand bliver fattigere.

Og på den måde kan du til al evighed udvide behovet for denne Margit-told, da din totale fejlslutning omkring markedsmekanismerne netop er med til at skabe yderligere fattigdom, i de fattige lande. Disse lande har brug for produktion, anlægsinvesteringer og inflow af kapital, ikke drakoniske Margit-straffe.

I øvrigt, som Ex-Butiksansat også skriver, så ville en disclaimer omkring din egen økonomiske interesse i en sådan mærkeordning være på sin plads. Din troværdighed er i bedste fald tvivlsom.

Leveløn (living wage) er det beløb, som kan forsørge en arbejder og dennes famile på et meget beskedent niveau. Der findes tabeller over beløbets størrelse i forskellige lande.
Princippet om straf-told bør gælde på varer i alle lande - altså også i Baltikum - , hvor de ansatte ikke har fået en leveløn og ordnede arbejdsforhold. Det handler nemlig om at kortslutte konkurrencefordele for de virksomheder, som aflønner deres ansatte på sultelønninger. Disse virksomheder kan vælge at sende regningen videre til deres kunder eller udbetale mindre i aktieudbytte. Jeg mener, at vi har et ansvar for at produktionen i verden foregår på et vist minimumsniveau og vi danskere kan opstille regler for varer, der importeres til og produceres i Danmark. 

Nu har du defineret leveløn, endelig. Ifølge dit link er "levelønnen" lidt over 13.000 baht i Thailand. Har du undersøgt hvor meget arbejderne på fabrikken i Thailand tjener?

Dernæst mangler du at besvare alle de andre relevante spørgsmål. Hvis du skal være blogger, skal du også kunne forsvare dine (absurte) ideer overfor relevant kritik. Jeg synes dog det er meget tydeligt at du ikke magter den opgave.

Men lad os lege videre. Hvad er slutresultatet af dit økomærke? Hvad er slutresultatet for arbejderne på Pandoras butik i Thailand, når du gennem din straf-told har udlignet den højere indtjening og EBIT-margin som pruduktionen i Thailand bidrog med?

Margit

Men hvad er en dansk leveløn og hvilke sanktionsmuligheder ønsker Enhedslisten i forhold til danske virksomheder, der ikke betaler deres ansatte (i Danmark) en leveløn?

Nej, jeg har ikke undersøgt hvad arbejderne på Pendoras fabrik tjener. Hvorfor skulle jeg det? Jeg bragte Pandora op, fordi Pandora - som så mange andre udenlandske virksomheder - undlader at betale skat i producentlandet. 

Jeg tror ikke der er andre relevante spørgsmål og jeg føler mig i hvert fald ikke forpligted til at svare på dem, når jeg på forhånd bliver kritiseret.  Det er muligt at I taler sådan til hinanden på højrefløjen, men det er ikke velset her.

Ah, du har været inde og slette mit seneste indlæg, Margit? Hvorfor? Spørgsmålene er relevante. Anyhow, jeg har været i kontakt med Pandora. Jeg kan fortælle at arbejderne på fabrikken aflønnes højere end hvad der er gennemsnitslønnen i Thailand som er ca 15.000 bath. Dit link angiver leveløn i Thailand til lidt over 13.000 bath. Derudover betaler Pandora en sundhedsforsikring for deres arbejdere, noget der bestemt er udenfor normalen. Angående beskatning, så skyldes forholdene at Thailand for år tilbage ønskede at tiltrække kapital og investering til landet, hvorfor man fritog nogle brancher fra beskatning, herunder smykkeindustrien. Pandora er altså i landet som følge af incitementer skabt af den thailandske stat, fremfor det billede du prøver at tegne af Pandora der tvinger et fattigt land til at undlade at beskatte udenlandske virksomheder. Nu har vi konstateret at Pandora aflønner deres medarbejdere i Thailand på et niveau der er mere end rigeligt til at leve et ordentligt liv. Så den del af dit argument må forkastes. Så er vi nået til det springende punkt. Hvis Pandora er i Thailand som følge de incitamenter skabt af den thailandske stat, hvilken ret har vi så til at kritisere det her i Danmark? Præmissen for at kritisere Thailand er at vi selv gør det rigtige i Danmark, men hvem siger at det er sådan det forholder sig. Kunne det være at den thailandske måde at gøre tingene på, at droppe skatten for til gengæld at få jobs, investeringer og kapital til landet i virkeligheden var ligeså god eller endda bedre end den danske model? Jeg kan ikke se at der på nogen måde er bund i din virkelighedsopfattelse eller argumentation. Dernæst vil jeg igen appellere til at du prøver at tænke din idé til ende. Jeg stiller dig derfor spørgsmålet igen: hvad er slutresultatet for de thailandske arbejdere såfremt vi i Danmark indførte din straftold?

Jeg tror en dansk leveløn (living wage) ligger omkring fattigdomsgrænsen. Hvis en arbejdsgiver i Danmark ikke betaler mere for 48 timers arbejdsuge, bør man gå til fagforeningen - også selvom man ikke er medlem - og til kommunen eller en privat hjælpeorganisation for straks at få tilskud til mad. 

Jeg tror ikke, ex-butiksassistent, at du gør dig forestillinger om hvor elendige løn- og arbejdsforhold mange mennesker i fattiglande har, hvis de overhovedet har et job. Ej heller en lovbestemt mindsteløn er nogen garanti, den ligger i flere lande under den beregnede leveløn. 

Se dit indlæg ovenfor, beklager de manglende afsnit, de forsvandt da jeg kopierede indlægget ind.

Margit

Du mener altså man kan overleve for en nettoløn på godt 100.000,- om året? Med andre ord er du uenig i Enhedslistens kritik af Ryanair, som derfor reelt ville leve op til kravene i dit "etiske mærke", hvis virksomheden f.eks. havde været en tøjbutik?

Derudover er mine overvejelser omkring arbejdere i fattige lande da fuldstændigt underordnede. Jeg har aldrig påstået, at de mennesker bliver behandlet godt eller for den sags skyld, at vi ikke skal stille etiske krav om kædeansvar til danske importvirksomheder.

Jeg noterer mig sådan set bare, at uligheden er stigende i DK, overenskomstsdækningen er ekstremt lav i visse brancher og derudover, at på trods af venstrefløjen gerne vil tale stolpe op og stolpe ned om velstillede danskeres (folkeskolelærere f.eks.) arbejdsforhold og rettigheder, så nægter man konsekvent at tale arbejdsforhold og rettigheder for lavtlønnede.

Alt det kan du jo så være ligeglad med. Du har jo dit på det tørre, med egen virskomhed og ejerbolig. Det synes jeg så bare hverken er etisk korrekt eller der, hvor venstrefløjen skal placere sig politisk. Når venstrefløjen åbenbart mener sig i stand til at kæmpe faglige kampe for velstillede danskere og lavtlønnede i hele verden, med undtagelse af Danmark, er der jo åbenlyst noget galt. Selvfølgelig kan og bør venstrefløjen også kæmpe for danske lavtlønnede. Derfor mener jeg også det er ynkeligt, at du snor dig udenom på den måde. Kom dog med et konkret bud på en dansk leveløn og hvad Enhedslisten vil gøre for at sikre alle danske arbejdere ret til sådan en.

 

Nej, jeg har sørme ikke slettet din kommentar, Natonalliberale. Jeg antog du selv havde gjort det, fordi du fortrød den uvenlige stil. 

Du indledte din entre her på bloggen med en oplysning om at Pandora var en af dine bedste investeringer. Jeg tror derfor godt du og de andre aktionærer kan tåle et mindre afkast. Hvis derimod Pandora flytter sin produktion væk fra Thailand, fordi en solidaritetsskat på importen til Danmark gør det relativt dyrt, så vil jeg antage at Pandora vil etablere en fabrik et andet sted, hvor beskæftigelsen vil øges. Det er vist et 0-sums spil og beskæftigelse i Thailand er ikke mere ønskværdig end i Cambodia, Bangladesh, Baltikum, el. lign.

Hvis disse fattige lande slog sig sammen og krævede leveløn, ordnede arbejdsforhold, overholdelse af miljøregler og betaling af skat, ville velpolstrede virksomheder som Pandora ikke kunne spille dem ud mod hinanden i det uendelige ræs mod bunden.  

Nu har jeg igen fået slettet en kommentar. Jeg prøver nu en ny strategi. Jeg vil gengive mit slettede indlæg i punktform:

1, Jeg har haft kontakt med Pandora og forhørt mig om aflønning af deres arbejdere på fabrikken i Thailand. Arbejderne aflønnedes højere end gennemsnittet i Thailand, højere end det Margits link angiver som leveløn i Thailand, og modtager derudover en tække benefits såsom en sundhedsforsikring. Så den del af Margits argument for at hade Pandora må forkastes.

2, Resultatet af Margits straf-told er et økonomisk tab for danske virksomheder, tab af produktionsarbejdspladser i u-landene, men en gevinst for udvalgte NGOer, samt Margits egen økoforretning. Min pointe er her, i al beskedenhed, at jeg tror de thailandske arbejdere hellere ville have beholdt deres jobs og benefits, fremfor at modtage "hjælp" fra Margit og hendes NGO-hær.

3, Slutteligt en kommentar om at Margits forslag er totalt urealistisk, og aldrig vil blive indført, da ingen politikere vil indføre en ordning der beriger NGOer, på bekostning af danske virksomheders indtjening, og destruktion af arbejdspladser i lavtlønslande. Dertil en kommentar om at Margits forslag er skævvridende og en anelse usympatisk/usolidarisk overfor arbejdere i lavtlønslande.

Denne kommentar kan ikke anskues som anstødelig. Og jeg forventer selvfølgelig at den for lov at stå, da venstrefløjen jo går ind for tolerence og åben debat. Ikke? :)

 gevinst for udvalgte NGOer, samt Margits egen økoforretning


Nemlig og selvom Margit forsøger at feje det af bordet, som usaglige personangreb, er det jo en supervigtig del af hele "fortællingen".

Man kan forestille sig en anden situation, hvor en blogger kommer med et forslag til en etisk mærkning af banker. Ville det ikke ændre på de flestes holdning til sådan et indlæg og mediet der bragte det, hvis det senere viste sig, at bloggeren var storaktionær i Danske Bank og det etiske mærke "tilfældigvis" gav kæmpe fordele til Danske Bank, mens det gav en masse ulemper til de øvrige banker?

Jeg tror sgu ikke vi får yderligere svar ud af Margit.