21. april 2015 - 0:04

Fødevarefællesskab

Vi er både forbrugere, medarbejdere og medejere. Vi har fjernet noget af markedet og anonymiteten. Fødevarefællesskaber fungerer.

 

 

Hvorfor

Jeg kunne forstå hvis fødevarefællesskaberne var startet i provinsen eller på landet, hvor der er meget langt til butikker med økologiske varer, men det var i København de startede. En af forklaringerne er formentlig ønsket om at komme tilbage til rødderne. Grøntorvet tæt på Nørreport er blevet afløst af fissefornemme specialforretninger. Der er ingen jord på rodfrugterne, ingen skraldebunker og ingen lugt af rådne frugter mere. En anden forklaring må være ønsket om at stifte fællesskaber, for økologiske grønsager og frugter er jo tilgængelige på hvert andet gadehjørne i København. Det var fællesskabet, der var min drivkraft til at arbejde på et fødevarefællesskab i Helsingør. Historien om en succes:  

Og de bar stadig stole ind …

Med en underskudsgaranti fra Enhedslisten i Helsingør gik vi i gang med at undersøge hvordan andre har gjort, især den nærmeste i Hillerød, vi lavede en folder og en hjemmeside samt udsendte pressemeddelelse forud for det stiftende møde. Den 10. marts kom næsten 60, langt flere end vi havde turdet håbe på og i løbet af to timer havde 54 meldt sig ind, vedtægter var vedtaget og en bestyrelse valgt. Der skulle gå 5 uger før vi havde første udlevering med over 400 kg. grønsager, men nu fungerer fire arbejdsgrupper om indkøb, kommunikation, vagtskema og arrangementer, medlemstallet er oppe på 96 og næste udlevering om to dage er planlagt.

Økologi og bæredygtighed
Forbruget af økologiske fødevarer stiger formentlig på bekostning af konventionelle varer for de fleste som går med i et fødevarefællesskab. Der er besparelser på plastikindpakning hos producenterne og transporten bliver mindre, når de lokale producenter får forrang.

Solidaritet
Man betaler for distributionen ved sin arbejdskraft og alles tid tæller lige meget. Det er helt usædvanligt. Desuden er det muligt at tage hensyn til folk, som ikke selv kan hente deres pose eller måske ikke er så arbejdsdygtige pga. medbragte barn/børn, sygdom, handicaps el. lign.; Det er også solidaritet. Sådanne hensyn tages ikke i køen i supermarkedet. Kun ganske få gange har jeg oplevet at nogle har bidraget med penge til andre kunder, som manglede. Til penge er knyttet en "hellig" egenskab; man samler på dem. Derimod deler man ud af sin tid og gør tjenester for andre uden at være sikker på at få noget igen.  

Sammenhængningskraft
Man kan hurtigt få et netværk. Økologiske og lokale grønsager og frugter er en god fælles værdi at samles om og man kan slå en sludder af når man henter sin pose og når man tager sin vagt ved udleveringen eller i en af arbejdsgrupperne. Vi ved hvem, der har dyrket vores grønsager og vi kan tage ud og besøge leverandørerne på fælles ture.

Respekt for mad og miljø
Jeg tror fødevarefællesskaberne minimerer madspild, fordi de fordeler varerne fremfor at forbrugerne fravælger og efterlader store mængde usolgte fødevarer i supermarkederne. Forbrugerne foretager ikke impulskøb og slipper for køen med slik i øjenhøjde. Jo mere stabilt fødevarefællesskabet fungerer, desto mere langsigtede bestillinger kan vi lave og desto lettere for leverandørerne bliver planlægning af næste års høst og opbevaring.  

Ulempe/dilemma
Ved at berøve den almindelige detailhandel for nogen økologisk fødevarehandel, kan fødevarefællesskaberne være skyld i et mindre økologisk udbud til den store masse af forbrugere i supermarkeder. Det er det klassiske dilemma for alle nye varer på markedet. Skal de forbeholdes en lille kundekreds med lille priselasticitet eller skal de markedsføres til den brede masse, som er mere opmærksomme på pris?

Økologiske varer var tidligere en lille niche med krav om 7 års omlægningstid. Nu kræves kun to års omlægning, økologi er blevet ”normalt”, pakket i plastik og importeret. Og bæredygtighed er blevet et udvandet plusord. 

Sund markedsmodel i detailleddet
Fødevaremarkedet er karakteriseret ved mange producenter, få grossister og store supermarkedskæder, samt mange forbrugere. Der er stor magt i leddet mellem de primære producenter og slutbrugerne og magt er kilde til overnormal profit. "Timeglasset" har nogle kaldt det. 

Fødevarefællesskaberne minimerer afstanden mellem producent og forbruger – både fysisk, fordi varerne kommer fra lokale leverandører og fordi det kommercielle detailled mangler. Forbindelsen er mere præget af loyalitet end kommercielle attituder. Selvfølgelig skal producenterne tjene penge, men den direkte forbindelse giver mulighed for dialog mellem forbruger og producent udenom markedets unuancerede pris-efterspørgsels signaler. Vi kan indsamle kommentarer og fortælle producenterne, hvis porrerne var slatne og pærerne stødte: producenterne behøver ikke gætte på hvorfor salget gik dårligt og butikken ikke genbestilte. Vi kan føre en dialog.

Det er det mest frugtbare organisatoriske arbejde jeg har været med til i mange år. 

Kommentarer

Og så sparer I endda også kassedamens løn...

Jeg har fået en mail fra en fyr, som har været med i Københavns Fødevarefællesskab. Han vil gerne advare mod udskridning. Han skriver bl.a.:

"Da det startede op var det baseret på konsensusbeslutninger, men i takt med kbhff voksede blev det formelt nødvendigt at lave det til en forening. Selvom det indadtil blev aftalt at bibeholde at vigtige beslutninger blev truffet i konsensus var der pludselig en bestyrelse, og der blev på flere og flere områder indført flertalsbeslutninger i stedet. Og efterfølgende bestemte flertallet bl.a. at man IKKE skulle boykotte varer fra israel, og at det var i orden at købe varer produceret i fængsler af fanger, der fik under 10 kr i timen under tvangslignende forhold.
Kort sagt: I takt med at kbhff voksede gik al den progressive gas af ballonen og i stedet for at vise solidaritet med andre mennesker, blev spørgsmålet om bæredygtighed udelukkende til et spørgsmål om økologisk dyrkning til billige priser.
Mit råd er derfor ar I sikrer at der er nedskrevne retningslinjer om hvordan i definerer solidaritet og bæredygtighed, samt at I sikrer en stopklods i beslutningsprocessen, der gør at begreberne ikke bliver udvandet, hvis I pludselig får en en større medlemstilgang." 

Mange tak for kommentaren og advarslen, som jeg har mange bemærkninger til.

1.) Demokrati

Vi har aldrig haft intension om at bygge på konsensusdemokrati. Vi kopierede simpelthen Hillerøds fødevarefællesskabs vedtægter og for sent opdagede vi (initiativtagerne fra Enhedslisten) at der skulle vælges en formand. I EL, Helsingør (og jeg tror næsten alle andre afdelinger af EL) har vi kollektiv ledelse.

M.h.t. konsensus: Jeg har boet på Svanholm, som bygger på denne demokratiform, hvor man snakker sig til enighed, istedet for at stemme beslutninger igennem - og evt. så hurtigt at et mindretal knap nok hører argumenterne. Konsensus indebærer formelt at en enkelt person kan nedlægge veto og udviklingen gå i stå. Det er et problem, hvis der skal handles på en eller anden måde. På Svanholm er dette løst ved at den eller de personer, som er imod et forslag, pålægges at gå sammen med forslagsstillerne og finde et kompromis.  Jeg er fuld tilhænger af konsensusformen, den er inkluderende og giver ansvar til alle, men på Svanholm var mange (blevet) mødetrætte og der blev lavet et forretningsudvalg, som tog sig af de "mindre" beslutninger, for på denne måde at holde fællesmøderne korte og fri for administration/forvaltning. Det synes jeg ikke om, for valget resulterede jo i at nogle blev valgt og andre ikke og der blev skabt en elite af velinformerede og handlingsorienterede kollektivister, dog med rotation.  

2.) Etik og bæredygtighed

Det er nok umuligt at undgå at et frit tilgængeligt fællesskab udvikler sig i en retning, man ikke ønsker og man derfor må gøre op med sig selv om man vil blive eller gå ud og evt. starte forfra med nogle andre mennesker. Allerede da vi skulle købe stofposer til at pakke frugt og grønt i, måtte jeg opgive mit ønsker om hamp (eller øko-bomuld) og ordentlig betaling til producenterne i Syd; det blev for dyrt. 

Vi købte også udenlandske frugter (citron, kiwi og advokado) til 2. levering (igår). Økologiske, javel, men et klart brud på princippet om lokale leverandører. Jeg tror man må erkende, at der ikke er vundet noget ved de rigtige principper, hvis medlemmerne bagefter går ned i Føtex lige ved siden af og køber citroner, osv., som muligvis ikke er økologiske.  

3.) Fællesskabet

Jeg erkender at der kan være kræmmer-mentalitet i blandt selv de mest politisk korrekte af os, når økonomien strammer til. Men jeg tror faktisk de fleste melder sig ind for at etablere et fællesskab snarere end fordi økologiske frugter og grønsager er billigere end andre steder. Det er enormt positivt at opleve hvordan folk løfter i flok og enkelte træder til og laver feberredninger. Arrangementgruppen har etableret café med kaffe/te/kage/suppe, så man kan sætte sig ned, hvis man har tid og lyst. Og der er god plads, centralt i Helsingør, i og udenfor et gammelt El-værk, som ellers mest bruges af unge, der øver og/eller kommer til de koncerter, som aldrig vil finde sted på det (finkulturelle) Kulturværftet.    

4.) Moms og konkurrenceforvridning

Hvad der bekymrer mig mest lige nu er snakken om hvorvidt fødevarefælleskaberne er konkurrenceforvridende og hvorvidt vi skal momsregistreres. Det er naturligvis rigtigt - eller sandsynligt - at vi kan tilbyde billigere varer, fordi der mangler et detailled med løn- og huslejeomkostninger. Og derved er vi ovre i problemstillingen med deleøkonomi, som undergraver overenskomster m.v. Men hvis ikke man må foretage sig nogle former for arbejde, som er omfattet af regler og aftaler (herunder overenskomster) på markedet, i sin fritid, så synes jeg vores samfund bliver for stift. Vi bestræber os på at overholde hygiejne-regler, men vi skal vel ikke til at lave fakturaer og moms'es, fordi vi fordeler grønsager i poser, administrerer og laver kaffe til hinanden. Københavns Fødevarefællesskab har efter sigende en forespørgsel kørende mellem deres advokat og Erhvervsstyrelsen og vi er nogle som kommer til at råbe meget højt op, hvis frivilligheden skal beskattes.  

Men hvis ikke man må foretage sig nogle former for arbejde, som er omfattet af regler og aftaler (herunder overenskomster) på markedet, i sin fritid, så synes jeg vores samfund bliver for stift

Men hvor går grænsen?

Jeg stiller ikke det spørgsmål for at være polemisk. Jeg forsøger virkelig, at se på det med et åbent sind. Og det jeg kan se er, at grænsen åbenbart bliver sat fuldstændigt arbitrært. Eller?

Mener I også det er okay, hvis en polsk håndværker foretager arbejde, der ellers ville være overenskomstdækket, i sin fritid?

vi er nogle som kommer til at råbe meget højt op, hvis frivilligheden skal beskattes

Ja, Liberal Alliance vil sikkert råbe højest.

Men er det egentligt rimeligt, at fremstille det her som "frivilligt arbejde"? Så vidt jeg kan forstå, deler I jo ikke varer ud til værdigt trængende. I er en forening der har til formål, at sikre medlemmernes interesser og disse sikres bl.a. ved at skære lønudgifterne fra. Kan det virkelig klare lakmustesten for hvad frivilligt arbejde er?

Jeg synes der mangler debat omkring det her og jeg er rigtigt ked af at se, det er endnu et eksempel, hvor ingen gider tale kassedamens sag.

Er det virkelig hvad modkraft.dk skal være? En ukritisk mikrofonholder for de velstillede og priviligerede klasser?

Ja, det er svært, men jeg tror grænsen for hvad man må udføre for sig selv og andre uden penge, bør gå ved arbejde, der kan udføres af så godt som alle. Jeg synes f.eks. godt at folk må gøre rent i deres eget og andres hjem, være med i madklubber, ordne spejdernes regnskab, osv. Betingelsen er, at der ikke er penge involveret og/eller at det går på skift.

Vel, der er masser af folk på arbejdsmarkedet, som får penge for disse ydelser. Når du peger på at vi i fødevarefællesskabet har sparet kassedamen væk og dermed gjort hende arbejdsløs, så vil jeg sige "ja" og det har de også i Føtex lige ved siden af, hvor man selv kan scanne sine varer. Blot fordi der er masser af folk på arbejdsmarkedet, som får penge for div. ydelser, behøver man ikke at føle sig forpligtet til at ansætte dem. Der er masser af haveejere heroppe i Nordsjælland, som har gartnere ansat, men derfor behøver vi andre vel ikke at skulle snydes for fornøjelsen ved selv at passe vores jord. 

Hvad de ansatte får, om det er overenskomstmæssig løn eller ej, og om det er sort (uden betaling af indkomstskat og moms) er en anden diskussion. 

Det frivillige arbejde adskiller sig ikke indholdsmæssigt fra lønnet arbejde. Selv professionelle skal have lov til at lave frivilligt arbejde indenfor deres fag, synes jeg. F.eks. lægen, der tilser flygtninge under jorden eller barnebarnet. 

Men hvis der er en forventning om modydelse, noget-for-noget, og det sættes i system, så ligner det systematisk sort arbejde, altså skatteunddragelse. Jeg skal f.eks. ikke lave den polske håndværkers regnskab mens han ordner mit tag - hvis vi hverken er venner eller i familie. 

Hvis man gjorde arbejdet op i et fødevarefællesskab, er jeg sikker på at det ville vise sig, at være hamrende ineffektivt - vi bruger langt flere timer på at distribuere, lede og fordele arbejdet, administrere osv. end de gør i supermarkederne. Vi står sågar også og snakker og pjanker undervejs, hvilket rigtige kassedamer ikke gør. 

Jeg ved ikke om frivilligt arbejde er defineret som noget, der kommer en bestemt dårligt stillet befolkningsgruppe til gode. Jeg brugte vist bare ordet som i betydningen ikke-lønnet. Det er muligt, at medlemmer af fødevarefællesskaber ikke - i gennemsnit - hører til blandt de fattigste i samfundet. Men vi gør os ellers anstrengelser for at kontanthjælpsmodtageren også skal kunne have råd til at være med.

Det handler ikke om at snyde skattevæsenet, kassedamen og bogholderen og derved gøre varekøbet billigere. Det kan som sagt ikke lade sig gøre, hvis vi indregne tidsforbruget og hvad vi alternativt kunne tjene på arbejsmarkedet. Det handler om at få de rigtige varer og nyde fællesskabet. Et fælleskab, der ikke er i Føtex, som ligger lige ved siden af.   

Jamen hvis der ikke er nogen økonomisk gevinst ved at lade være, hvorfor ansætter I så ikke en butiksuddannet til at stå for ordremodtagelse, pakning osv.?

Du kan godt se hvorfor jeg bliver en smule forarget? Vi skal købe Fairtrade, selvom produkterne er dyrere, for at støtte arbejderne i produktionsleddet. Vi skal indføre kønskvoter og minimumsnormeringer i institutionerne. Vi skal øge det offentlige forbrug. Men hvis Margit kan spare lidt på husholdningsbudgettet, så bliver der pludseligt slået en liberalistisk tone an, hvor vi skal passe på samfundet ikke bliver for stift. Undskyld mig, men det hænger jo ikke sammen. Det er dobbeltmoral for fuld udblæsning.

Det er som sagt ikke for at være polemisk. Jeg er oprigtigt trist over hvor skævvredet og ekskluderende den offentlige debat er. Kassedamerne er under pres fra utallige kanter i forvejen. Du nævner selv selvbetjeningskassern. Jeg kan så supplere med discountbutikkerne, grænsehandlen, afskaffelsen af lukkeloven, fagbevægelsens nedprioritering af faget, politikernes ditto.......og, lad os være ærlige, deleøkonomien, bl.a. eksemplificeret ved fødevarefællesskaberne. Hvorfor er det vi ikke kan tage en seriøs debat om det her? Hvorfor tillader du dig selv, at slippe afsted med sådanne vage udtalelser? Er detailhandlen ikke i krise, fra et venstreorienteret perspektiv? Er branchens vilkår og udvikling ikke noget vi bør diskutere? Bør fødevarefællesskabernes negative indflydelse på kassedamernes vilkår ikke fylde mere i debatten omkring konceptet?

Jeg har i går deltaget i et mad-arrangement i en mindre provinsby, hvor alle de private købmænd er gået ned og de resterende detail handlere har karakter af fritidsjob. Men Brugsen består.  Den er også posthus og apotek, m.m. Uddeleren var primus motor i arrangementet, havde fået tilskud fra Coop til råvarerne og mobiliseret 10-20 lokale fra forskellige lande til at lave mad fra hver deres land.  Det var ved at drukne i sin egen succes,  man kunne dårligt komme frem til maden - næste gang må vi have et større lokale.

Jeg tror ikke at brugsuddeleren og de øvrige ansatte i Brugsen (ja, der er en hel del), fik løn for deres arbejde med arrangementet, men det gjorde vi andre jo heller ikke, så det er vel i orden. Og jeg antager at de får løn, når de arbejder i butikken til daglig. Chancen for at de har et job næste år øges nok også betragteligt,  når Brugsen bliver andet og mere end bare et sted man køber ind. Så får man også mere lyst til at gå ned til lokal Brugsen og købe sin mad i stedet for at tage bilen og køre til det nærmeste giga-indkøbscenter. Hvis man regner benzin og tidsforbrug med, er det måske heller ikke så meget dyrere. Brugsen har også lige sat prisen ned på økologisk mad og øget udvalget, selv i de små land butikker. Kan man ikke lave noget lignende i København og Nordsjælland? Så bliver der både jobs til butiksansatte, bedre mad og sjovere samvær.

Det tror jeg sagtens man kunne, hvis der var nogle af de ressourcestærke der var villige til at tage debatten og bakke op om sådan et projekt.

Jeg kender f.eks. til et lign. jysk projekt hvor man forsøger at kick starte butikslivet i en mindre by, ved at køre en række virksomheder som en forening. Det hele er meget nyt og det meste kører ved frivilligt arbejde, men man har faktisk allerede skabt et par butikjobs. Hvilket jeg faktisk synes er en mindre sensation, når man tænker på der hvert år forsvinder tusindevis af fuldtidsstillinger fra branchen i resten af landet.

Det er også derfor jeg bliver så harm, når jeg læser indlæg som Margits. Faget er i voldsom krise og det er ikke kun en krise, der handler om nostalgi fra min side. Det er en krise, der vedrører hele samfundet. Som sagt forsvinder der tusindevis af fuldtidsstillinger i branchen hvert år og det har vi som samfund ganske enkelt ikke råd til. Hvis du er så heldig, du rent faktisk kan finde et, er et butiksjob ikke længere noget du realistisk set kan leve af. Ihvertfald ikke uden massiv støtte fra det offentlige, bl.a. via boligstøtte og andre sociale ydelser som f.eks. SU. Derfor bør vi som venstrefløj heller ikke acceptere holdninger som "nå ja, Føtex har jo selvbetjeningskasser, så kan vi også godt tillade os at rage til os på bekostning af de ansatte i faget". Det ville være bedre for hele samfundet, hvis vi tog os sammen og gjorde noget for at få vendt udviklingen. Fik skabt nogle flere fuldtidsstillinger, så vi kunne tilbyde nogle af de mange arbejdsløse der drømmer om et job, muligheden for at forsørge sig selv.

Fair Trade er ikke længere nok. Vi bliver nødt til at være fair i hele kæden og det er ganske enkelt ikke fair, at neglicere de udfordringer de ansatte i faget står over for hver eneste dag, blot fordi vi på den måde kan spare lidt på vores personlige husholdningsbudget.

Jamen hvis du har lyst at være med, så kontakt f.eks. Jean Thierry, som er medlem af ELs hovedbestyrelse, ELs Politisk-Økonomiske udvalg og Coops Landsråd. Jean kan sikkert fortælle dig, hvor din lokale Coop butik er, og hvor der ellers er noget lignende i gang, hvis du ikke allerede ved det.

Jeans email adresse er: jean@fremtidsmaskinen.dk

se også her, om "Sammen om Bedre Mad" initiativet m.m.:

http://coopforum.dk/aktiviteter

Jeg kunne ikke drømme om at støtte COOP og jeg er ærligt talt chokeret over at høre medlemmer af EL hovedbestyrelse samarbejder med virksomheder, der aktivt og helt åbenlyst modarbejder Enhedslistens mål for arbejdsmarkedet.

http://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/2014/06/17/overenskomstforhandlingerne-...

http://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/2015/02/19/butiksansatte-i-coop-far-ny-...

Helt ærligt, hvor går grænsen for jer mennesker? Skal vi virkeligt acceptere, at en virksomhed kan stikke en pind i hjulet på OK-forhandlingerne, så de ansatte må gå 10 måneder i uvidenhed, blot fordi venstrefløjens intelligentsia hellere vil rage til sig end vise skyggen af solidaritet med den faggruppe?

kære Ex:

Så skal du få lov at slippe for at gøre en praktisk, konstruktiv indsats for at bevare jobs man kan leve af i detailhandelen. Det var nok også at håbe på for meget. Men lige et par spørgsmål, inden vi lukker og slukker for Coop:

Er der nogen forretninger i Danmark, hvor man med nogenlunde god samvittighed kan købe ind til sin leverpostejmad?

Skal Enhedslisten så også trække sine valgte repræsentanter ud af kommunal bestyrelser, regioner og folketing?  De nævnte organer modarbejder jo i endnu højere grad end Coop Enhedslistens mål for arbejdsmarkedet - ja, for hele samfundet, gennem en benhård arbejdsgiver politik.

 

Hvem siger jeg er interesseret i at silippe og hvem siger jeg ikke yder en praktisk indsats? Den danske detailhandel og de ansattes kamp er heldigvis meget andet end at melde sig ind i COOP.

Desuden kan det vist også diskuteres hvor meget frugt de frvillige i COOPs arbejde bærer mht. bevarelse af arbejdspladser:

http://www.avisen.dk/fyringer-paa-vej-coop-lukker-disse-20-butikker_3063...

Jeg vil i øvrigt gerne stille dig et spørgsmål, inden jeg svarer på dit.

Ville det overhovedet have nogen indflydelse på dine indkøbsvaner, hvis du vidste mere om arbejdsforholdene i de forskellige butikker og kæder?

Og ja, hvis Enhedslistens politikere ikke snart begynder at arbejde målrettet og konkret for forbedringen af f.eks. handicaphjælpernes arbejdsforhold og rettigheder, så synes jeg lige så godt man kan trække stikket og gå ud af politik.

Enhedslisten har siddet som parlamentarisk grundlag for regeringen siden 2011, man er lokalpolitisk repræsenteret over hele landet og man har deltaget i utallige vigtige forhandlinger (både lokalpolitisk og i folketinget). Alligevel er man ikke gået ind til en eneste forhandling, med klare, konkrete og ufravigelige krav til fordel for de lavtlønnede. I den forbindelse har jeg svært ved at se hvordan man retfærdiggør sin tilstedeværelse. Enhedslisten burde være et parti, der støtter de lavtlønnede og svage på arbejdsmarkedet, men hvor er politiken og hvor er resultaterne?

Ex spørgsmål:

Ville det overhovedet have nogen indflydelse på dine indkøbsvaner, hvis du vidste mere om arbejdsforholdene i de forskellige butikker og kæder?

svar: ja i høj grad. Det er derfor jeg spørger, hvor du mener jeg kan handle med nogenlunde god samvittighed, når du mener at jeg skal undgå Coop. Det bliver nu lidt svært i de byer, hvor det er den eneste dagligvare forretning, men jeg tager gerne imod gode råd. Min brugsuddeler og de øvrige ansatte i Brugsen bliver nok også lidt kede af det, men det må vi åbenbart tage med i den gode sags tjeneste?

Nu forholdt jeg mig sådan set til din opfordring om at melde mig ind i COOP og deltage som frivillig i ledelsen af virksomheden.

På trods af overskud i virksomheden og i forvejen gennemførte forringelser af de ansattes arbejdstidsbestemmelser, lukker man så butikker og trækker OK-forhandlinger i langdrag for at forringe arbejdsvilkårne yderligere. Derfor mener jeg naturligvis ikke man bør støtte sådan en virksomhed. Ihvertfald ikke ved at stille sin frivillige arbejdskraft til rådighed for dem.

Men du er måske uenig? Hvad er det helt præcist af tiltag Thierry har fået indført, som har forbedret forholdene for de ansatte og skabt flere fuldtidsstillinger? Hvis hans arbejde er så vigtigt og velgørende for de ansatte, må du da uden tvivl kunne nævne en masse eksempler og konkrete resultater?

Bortset fra det er min holdning naturligvis ikke,  at du skal ligge og dø på gaden af sult eller bruge 8 timer om dagen på socialt ansvarlige indkøb. Hvis jeg vitterligt ikke har andre muligheder, handler jeg da også selv i COOPs butikker. Jeg er bare ikke så arrogant, at jeg prøver at holde andre for nar ved at påstå jeg handler der fordi jeg er helt vildt socialt ansvarlig og mit hjerte bløder for de ansatte. Når jeg handler der er det af nød og det er bestemt en ærlig sag. Jeg lægger dog ikke skjul på min foragt for virksomheden og for så vidt muligt forsøger jeg også at undgå den, for den er i åben krig med sine ansatte og deres rettigheder - det er et simpelt faktum, uanset om du vælger at se det eller ej.

Jeg forstår i øvrigt ikke hvorfor jeg skal stilles til ansvar for de ansatte i din lokale Brugs, når Margit ikke bliver stillet til ansvar for de ansatte i hendes lokale butikker? Hvorfor retter du ikke din harme mod hende? Vi må måske bare tage et par mistede butiksjobs i Helsingør med i Margits melen af sin egen kages tjeneste?

Og til spørgsmålet om hvor man kan handle med god samvittighed, handler det om din egen samvittighed. Hvis du kan få dig selv til at handle hos en virksomhed, der lukker butikker på trods af overskud i koncernen og er de mest aggressive i forhold til at presse deres ansatte på løn og arbejdstidsbestemmelser, så kan du vel handle i COOP med "god" samvittighed? Ellers må du jo spørge omkring dig. Betaler din lokale uddeler pension til sine elever? Følger han OK-aftalerne omkring overarbejde? Respekterer han lukketidsbestemmelserne? Hvad er hans holdning til det angreb mod de ansattes rettigheder og arbejdsvilkår, som COOP lavede under sidste OK-forhandlinger?

Svaret på spørgsmålet er med andre ord, at vi bliver nødt til at stille krav som venstreorienterede forbrugere og de virksomheder, der bedst imødekommer vores krav er dem vi bør støtte. At gemme sig bag vores egen bekvemmelighed virker jo tydeligvis ikke. Uanset hvor gode Margits og den øvrige venstrefløjs intentioner har været, har det ikke rykket ved en skid. De butiksansatte har måttet acceptere nedgang på nedgang i reallønnen, der er nedlagt fuldtidsstillinger i tusindevis og der er et dokumenteret flertal af butikker, der bryder lovgivningen og/eller overenskomsterne, i forhold til dem der rent faktisk tilbyder deres ansatte de forhold de er forpligtet til at tilbyde dem.

Den går simpelthen ikke længere. Enten må forbrugerne på venstrefløjen, dig og Margit inklusive, indrømme, at de er skide ligeglade med de ansatte i butiksbranchen og hellere vil mele deres egen kage end yde en indsats for de ansatte. Eller også må forbrugerne til at yde en indsats. Til at stille krav til arbejdsgiverne. Til at sætte deres egen grådighed til side, til fordel for de ansattes tarv og rettigheder. Den går simpelthen ikke længere, at skjule sin grådighed og fokus på egen bekvemmelighed bag varm luft og venden det blinde øje til.

Tingene er fucked, vi må gøre noget.

Tingene er fucked, ja - men hvad må der gøres?

 Mit indlæg var sådan set et forsøg på, med udgangspunkt i en konkret og positiv oplevelse med min egen lokale Brugs, at foreslå, hvordan vores alle sammens behov for bedre mad og socialt samvær måske kunne forenes med de butiksansattes behov for et job, de kan leve af. Nemlig ved at tage udgangspunkt i at Brugsen ikke kun er en forretning, men også en forening, med en historie med tilknytning til arbejderbevægelsen, som måske kunne få en genfødsel, hvis den fik nogle flere venstreorienterede, aktive medlemmer. Ikke bare i provinsen, men også i København og Nordsjælland.

Jeg har ikke noget behov for at skælde ud hverken på den ene eller den anden deltager i debatten. Hvis der derimod skulle være en læser eller to, som fik lyst til at blande sig i det lokale butiksliv, der hvor man prøver at gøre butikker til foreninger, i stedet for kun forretninger, så er jeg meget interesseret i at høre om erfaringerne.  Uanset om overskriften hedder Coop eller noget andet.

 

 

 

 

 

Jamen det er da også fint nok og selvom jeg måske er for klodset og brovtende til at give udtryk for det, har jeg da også stor sympati for den holdning du gav udtryk for i dit oprindelige indlæg.

Det er nu engang bare et uomtvisteligt faktum, at COOP som virksomhed* ligger i mere eller mindre åben krig med deres ansatte.

Man har f.eks. planer om at lukke 20 butikker, med afskedigelser, omlægninger og forflytninger til følge. Ikke fordi det er det mest socialt ansvarlige, fordi det tjener de ansattes interesser eller fordi COOP kom ud af 2014 med et underskud. Nej, man gør det alene for at maksimere profitten i COOP.

Derudover gik man ind til OK-forhandlingerne i 2014 med så voldsomme krav til de butiksansattes arbejdstidsbestemmelser, at forhandlingerne tog næsten 10 måneder længere end for resten af faget. Man kan selvfølgelig altid diskutere hvorfor HK Handel ikke gik i konflikt, som enhver anden fagforening uden tvivl ville have gjort det. Men det står vist hævet over enhver tvivl, at COOP gik til forhandlingsbordet med krav, der i forhold til den øvrige branche var fuldstændigt hæmningsløse angreb på de ansattes rettigheder?

Desuden har COOP også været ude i medierne og udtale, at årsagen til de langtrukne forhandlinger var man lå "foran de øvrige overenskomster på en række områder". Holdningen fra COOP er med andre ord, at man behandler sine butiksansatte for godt og man går ind til OK-forhandlinger med det mål, at forringe vilkårne.

Uanset hvad der så ellers foregår ude hos din lokale uddeler, synes jeg ikke vi hverken kan eller bør vende det blinde øje til hvad COOP rent faktisk er for en virksomhed. Det er selvfølgeligt fint, at din lokale dagligvarebutik laver tiltag, der skal sikre butikkens overlevelse og en del af COOP Danmarks butikker er bestemt også flotte butikker, der leverer faglige udfordringer, nogenlunde ordnede forhold for de ansatte og kvalitet til kunderne. Det samlede billede af COOP lever bare ikke op til de særligt udvalgte glansbilleder. COOP ligger i åben krig med deres ansatte og virksomhedens erklærede mål er at forringe disse ansattes vilkår. Det bliver vi nødt til at forholde os til, hvis vi fortsat skal kunne leve op til vores selvbillede som venstreorienterede. Ellers må vi kaste håndklædet i ringen og erkende vi bare ikke er venstreorienterede, når alt kommer til alt.

* At de markedsfører sig selv som en forening ændrer altså ikke på man i 2013 ændrede ejerstrukturen således FDBs administrative og ideologiske indflydelse blev svækket betydeligt, til fordel for virksomhedens rent kommercielle interesser. I dag er COOP først og fremmest en virksomhed, hvis primære ansvar er i forhold til profitmaksimering. Socialt ansvar og foreningsnostalgien er definitivt sat i anden række, som noget man kun beskæftiger sig med ved skåltaler og andre højtidelige begivenheder hvor der kan scores lidt lækker PR på konceptet.

tak, Ex,  for sympatien. Jeg har heller ikke nogen grund til at tvivle på din beskrivelse af Coops nuværende elendighed. Det jeg foreslår er at vi sætter os for at starte en genfødsel af Brugsforeningerne på grundlag af den oprindelige idé, og tilpasset nutidens behov. Lidt lige som når vi prøver på at genoplive fagbevægelsen fra dens forstenede nedtur imod magtesløshed og glemsel, og lige som vi i EL prøver at skabe et nyt socialistisk parti i Folketinget, nu hvor S og SF har overtaget den nyliberale "reform" dagsorden. Det går ikke specielt godt i det store og hele, men der er dog enkelte lyspunkter at bygge på. Og hvad er alternativet?

Jeg tror emnet er udtømt for denne gang, så jeg checker ud her.

På grund af omstruktureringen i 2013 kan du godt glemme alt om at vende COOP tilbage til rødderne. Det løb er kørt og derfor mener jeg vi skal holde op med stikke hinanden blår i øjnene.

Men der findes jo heldigvis alternativer til COOP. Det eksempel jeg nævnte tidligere har intet at gøre med COOP. Det er en flok personer med tilknytning til lokalområdet og med erfaring fra andet foreningsarbejde, der har slået sig sammen om at hjælpe deres lille lokalsamfund og de udsatte i dette.

Så hvad er alternativet? Det er lige præcist hvad vi vil have det skal være. Hvis det er en forening der tager socialt ansvar og respekterer de butiksansattes faglige kamp, så er det alternativet. Det kan også være noget helt tredie. Det kan også være status quo, hvor vi gemmer os bag vores egen bekvemmelighed og accepterer konstante angreb på en i forvejen presset faggruppe - det er helt op til os selv.

Jeg ved ikke hvad medlemmer af fødevarefællesskaber rundt om i landet har som motiv for at gå med.

Det er muligt nogle mener/siger at det er billigere end alternativerne i butikkerne omkring sig. Men hvis de skal medregne den arbejdsindsats de skal lægge og gange med en median timeløn - og som man normalt gør i mainstream-økonomi - så kan det helt sikkert ikke betale sig. Derfor synes jeg du går galt i byen, Ex-butiksassistent. Det handler ikke om at spare penge og fyre kassedamer og udsulte små butikker i landsbyer.

Det handler snarere om små portioner til enlige, som butikkerne ofte ikke leverer, større udbud af forskellige øko-grønsager og mindre transport - "milage".

OG det handler om fællesskab, en ikke altid bevidst og manifest størrelse. Det er det, som kommer til udtryk ved at man ikke betragter tjansene som surt arbejde, men en tid hvor man løser opgaver sammen med andre - frivilligt, ligeværdigt og roligt. Det er det, der giver anledning til sludder over kaffe/te/kage/suppe, under de fælles arrangementer og på turene. Det er dér, der muligvis knyttes venskaber og udfoldes omsorg. Det kan supermarkederne simpelthen ikke. 

Jeg vil gerne gøre alt muligt for at butiksansatte kan få højere løn, blive omskolet og få andet arbejde, men jeg nægter at underlægge mig en helt tilfældig og historisk betinget arbejdsdeling i samfundet. Ligesom jeg nægter at ansætte rengøringsfirma til at gøre rent hos mig selv, fordi det er synd for de ledige ufaglærte rengøringsarbejdere. Og jeg kan ikke se fornuften i maskinstormen ved at forhindre supermarkederne i at lave selvbetjeningsudgange, hvor man selv scanner sine varer. Efter min mening er problemet ikke at der er for få jobs, men at vi ikke får nedbragt arbejdstiden og selv disponerer mere over vores egen tid. Både Marx og Keynes forestillede sig en fremtid, hvor det nødvendige arbejde kunne klares på færre timer og vi hengav os til egne sysler, kunst og kultur, og jeg kan godt ærgre mig over at vi bare har opfundet nye markeder og jobs indenfor forbrug, markedsføring, sminke ....  

 

Jeg kan godt forstå dig. Jeres fødevarefællesskab virker hyggeligt og I får sikkert en masse ud af det.

Men kan du ikke også forstå mit synspunkt? Du påstår f.eks. det ikke handler om at spare penge. Du påstår endda der i sidste ende sættes penge til på det. Men hvis du vitterligt er et venstreorienteret menneske, med forståelse for klassekamp og vilje til at støtte mindre priviligerede mennesker med netop denne. Hvorfor ansætter I så ikke noget personale til at klare det praktiske? I kan jo så gå ud og få en kop kaffe i mellemtiden og klare det sociale samvær af den vej.

Undskyld, men jeg tror simpelthen ikke på det du skriver. Det er dobbeltmoralsk, at tale for Fair Trade, når det lige passe ind i dit kram, mens du samtidig støtter op om en form for deleøkonomi der medvirker til at underminere i forvejen udsatte faggruppers faglige kamp.

Du siger du gerne vil gøre "alt muligt" for de butiksansattes faglige kamp. Hvorfor gør du så ikke noget? Ja, hvorfor er det du rent faktisk gør, noget der modarbejder denne kamp?

Vær dog i det mindste ærlig og sig tingene som de er. Som kapitalist (du ejer egen virksomhed, ikke sandt?) og en del af det "bedre borgerskab", er det mindste du kan byde det samfund der er med til at skabe din personlige rigdom sgu da en smule ærlighed.

Vi ansætter ikke folk til at ordne det praktiske, fordi det praktiske er en del af fællesskabets opgaver, som vi løser efter lyst og bedste evner. Vi realiserer os selv med at løse disse uvante opgaver. Kaffen smager bedre og snakken går lystere efter vi har løftet i flok. 

Jeg arbejder for fair trade, fordi folk i fattige lande skal have en ordentlig betaling. Jeg går også ind for ordentlig betaling i Danmark, men ikke at alle mulige opgaver skal løses på markedet. Faktisk mener jeg en stærk arbejdsdeling er fordummende og sygelig. De udsatte faggruppers problemer skal løses på andre måder, som jeg har beskrevet. 

Man bliver ikke kapitalist af at eje egen virksomhed. Efter min skolebog er kapitalister personer som udnytter andre menneskers arbejdskraft ved at betale mindre end den er værd. Det er et vanskeligt regnestykke i praksis, men for det første har jeg ingen ansatte og for det andet laver jeg ikke overskud. Min formue, som jeg bruger af i virksomheden, er kommet fra boligsalg og i forhold til boligpolitik har jeg gjort en hel del for at argumentere for øget løbende beskatning i EL og i offentligheden - indtil videre for døve øre. 

Du skriver du gerne vil gøre "alt muligt" for de butiksansatte. Men hvad har du gjort? Hvad er du egentligt villig til at gøre?

Det er jo nemt nok, at sidde og påstå alt muligt. Men hvad vil du egentligt? Medmindre du lyver, burde du også være villig til at afgive et konkret løfte om at engagere dig i de butiksansattes faglige kamp.

Og hvordan kan kassedamen betale sine regninger med jeres selvrealisering?

Jeg har ikke gjort noget specielt for butiksansatte og jeg er, som sagt, heller ikke villig til at ansætte butiksansatte eller andre. Fagligt arbejde i Danmark har ikke min første prioriet mere. Men jeg nyder, som medlem af EL, fordel af faglige partikammeraters analyser og jeg følger deres anvisninger når de opfordrer til opbakning bag principielle faglige kampe. HK og kassedamerne har ikke noget kørende med appel til andre borgere, mig bekendt.

Hvad mener du med de ikke har noget kørende med appel til andre borgere?

HK har for travlt med at pushe kreditkort og kysse FTF i røven til at gøre noget for den faglærte og ufaglærte pøbel i private virksomheder. Og kassedamerne må ikke udtale sig offentligt om deres egne arbejdsforhold - den rettighed er bl.a. nægtet dem gennem Funktionærloven.

Hvad har du så gjort, som ikke er specielt?

Du må meget undskylde mig, men din indstilling virker lidt for bekvem til at være troværdig. Der er nok nogle andre, der gør noget. De gør ikke noget selv, hvad jeg ved af. Asocial kaffe smager bedst. Det handler om MIN selvrealisering..... Please, kan du overhovedet trække vejret for alt den varme luft?

    Ex-butikansat kører på denne tråd sin sædvanlige kværulante stil. Han har ind i mellem som her nogle pointer, men han er ikke særlig konstruktiv. I denne tråd er han direkte perfid over for Margit Kjeldgaard. Hvad er der galt i at lave velfungerende fællesskaber over køb af grøntsager direkte fra avler? Vi er ikke forpligtiget til med vores forbrug at holde liv i en bestemt erhverstype. Derimod er forskellige erhverv til for at dække reelle behov. Lidt i retning af, at vi ikke skal svinge dankortet noget mere for at holde hjulene i gang. Lad os hellere fordele det arbejde, som er til gavn og glæde, og frugterne af det rimeligt imellem hinanden.
    Jeg kan huske at jeg, da jeg for nogle år siden blandt venner foreslog at lave indkøbsforening, blev mødt af en løftet pegefinger. Jeg fik på den måde at vide, at jeg med en sådan indkøbsforening ville underminere helsekostbranchen. Dertil svarede jeg, at supermarkedet allerede havde overtaget salget af økogrøntsager fra helsekostforretninger. I dag lever helsekostbranchen på at sælge specielle fødevarer og ikke mindst kosttilskud. Det sidste er en varegruppe, som jeg ikke er specielt begejstret for. Vores næringsstoffer skal primært komme fra en fuldgyldig kost.
    Jeg er ikke selv medlem af et fødevarefællesskab endnu. Det skyldes, at jeg er stamkunde på Det Økologiske Torv på Valby Tingsted. Dette torv, hvor der i dag kun en stadeholder tilbage, har jeg et stærkt personligt forhold til.
    Jeg ser det, at der er opstået fødevarefællesskaber i de seneste år, som en positiv udvikling. Det har givet progressive økologiske avlere mulighed for at sælge direkte til forbrugere. Da de derved bliver mindre afhængige af at sælge til grossister og supermarkedskæder, er de ikke længere bundet til at producere enkelte produkter i store mængder.
    Hvad jeg derimod godt kunne tænke mig er, at fødevarefællesskaber udvikler sig til forbrugskooperativer. Det skal være dem, som sørger for distribution af essentielle varer i min vision af et socialistisk samfund. I dag er man som medlem af et fødevarefællesskab forpligtiget til at bidrage med ulønnet arbejde. Jeg tror, at driften på sigt skal professionaliseres. Det vil sige, at udover at samtlige forbrugere af varer distribueret af et sådant kooperativ er medlem af det, vil nogle af disse medlemmer være ansatte til at varetage driften. Denne drift skal naturligvis være rationelt organiseret sådan, at et givent antal af ansatte (til både det fysiske og det administrative arbejde) kan servicere flest muligt medlemmer.
    At driften af fødevarefællesskaber endnu ikke er professionaliseret i omtalte grad er ikke underligt. Man skal jo starte et sted. Det administrative bøvl og den omkostning det vil være at ansætte medlemmer, vil mildest taget være som at skyde gråspurve med kanoner her i begynderfasen. Og det er da bestemt heller ikke ringe at opbygge fællesskaber omkring en konkret aktivitet, hvor meget det åbentbart virker på Ex-butikansat som at vifte en rød klud foran en tyr.
    En måde at arbejde hen imod utopien, kunne være at man som medlem kunne betale noget af prisen på sine grøntsager med en ekstra arbejdsinsats. Det kunne være en hjælp til folk med en trængt økonomi.
    En anden udvidelse af aktiviteter i et fødevarefællesskab kunne være, at i hvert til fald nogle af medlemmerne i fællesskab forarbejder nogle af de indkøbte råvarer. F.eks. kunne en bagegruppe købe en kornkværn og sække med hel korn for at bage brød til eget forbrug og måske noget ekstra til at bytte til andre varer fra andre grupper. En sådan forarbejdningsgruppe kunne startes ved at et enkelt medlem giver en workshop. Andre grupper kunne være marmelade- grøntsagssyrne- eller tempehgruppen. Hvis deltagere i en sådan gruppe vælger at forfine deres håndværk og skalere produktionen op, kunne de blive kimen til egentlige produktionskooperativer.  
    Kunne en udvikling af en intern økonomi med bytning af varer og arbejdsindsats, være en del vejen mod en ny tids kooperativer? Jeg synes, at det vil være spændende at udvikle sådanne visioner, hvor man ikke er bange for at tænke langt ud i fremtiden. Samtidig med at man naturligvis gør det praktiske arbejde ved siden af.

Hej Ole

Jeg er ked af du synes jeg ligefrem er perfid og jeg er endnu mere ked af jeg skal stemples som perfid, hver gang jeg tillader mig at stille spørgsmålstegn ved modkraft.dk's herskende overklasse. Det må jeg så bare lære at leve med. For jeg har ikke tænkt mig at stoppe min lille kamp, før den danske venstrefløj, herunder modkraft.dk (qua dens position i venstrefløjens mediebillede), erkender man alt for længe har vendt det blinde øje til de udfordringer de lavtlønnede står over for og den stigende mængde alvorlige udfordringer selvsamme gruppe bliver stillet hver eneste dag.

Hvis der følger en stempling som perfid med, hvis man tillader sig at ødelægge den gode stemning, blandt billig øko-grønt til Helsingørs overklasse, glorificering af egne bedrifter og rygklapperi. So be it.

Tilbage til emnet:

Jeg har som sådan heller ikke noget problem med folk slår sig sammen, for at spare lidt på husholdningsbudgettet. Jeg har ofte været fortaler for mere realpolitik og pragmatik på venstrefløjen. Så det handler ikke om at spille frelst ved at pisse på alt og alle, der ikke lige lever op til en eller anden overdrevent høj moralsk standart.

Men et eller andet sted må der vel for pokker være en grænse. På et eller andet tidspunkt må folk da kunne se undskyldningerne og bortforklaringerne er lige lovligt bekvemmelige?

Jeg har igennem flere år forsøgt at få modkraft.dk til at skrive noget om, for og til de lavtlønnede. Hver gang er svaret, at det har man så sandelig ikke tid eller ressourcer til. Jeg har endda tilbudt, at skrive teksterne for dem. Alligevel kan man ikke liiiiiige finde ressourcerne.

Det er lidt det samme her. Jeg siger sådan set bare, at Margits indlæg måske ikke har voldsomt meget fokus på andet end Margits eget perspektiv og det ville være rigtigt dejligt, hvis der også var plads til nogle andre stemmer i debatten. Du kan så mene det er perfidt eller hvad der nu lige er bekvemt at mene om mig. Men jeg tror altså ikke vi kan komme udenom, at selvom en god og velafbalanceret debat er mange ting. Så ville det nok ikke skade debatten, hvis man turde gå et spadestik dybere og for en enkelt gangs skyld lade nogle andre komme til fadet?

Vi er jo igen derude hvor bekvemmeligheden, ved det argument man strikker sammen, begynder at være en smule suspekt.

Jeg mener:

Man erkender det ikke spiller helt med det grundlæggende princip om lokale varer, at importere citrusfrugter fra de varme lande. Men heldigvis ligger der lige om hjørnet en Føtex, der åbenbart tager mod mere end brugte batterier og tomme flasker. På trods af købmand Salling grundlagde kæden i en tid før samtalekøkkener og speltforældre på selvrealiseringstogt, har varehuset åbenbart formået at følge med tiden. I dag kan man tilsyneladende også aflevere sin dårlige samvittighed. Butikken har endda været så flinke, at installere en selvbetjeningskasse. Så er diskussionen om den trussel, fødevarefællesskaberne er mod eksisterende jobs, også hurtigt ude af verden.

Som en post-post-moderne sin-eater, der har åbent 7 dage om ugen, klarer Føtex alle selvmodsigelserne, den dårlige samvittighed og de besværlige diskussioner*. Hurtigt og ikke mindst: bekvemt.

Og hvis nogen skulle være i tvivl, husker man lige at nævne hele den der deleøkonomiballade naturligvis er det man bekymrer sig allermest om. Så har man ligesom bevist, at hele argumentationen ikke bare er ad hoc og trukket ud af den blå luft. Uha, nej. Det er bare et heldigt sammentræf den der grænse, der overhovedet ikke er arbitrær, ikke går ved vores projekt. Deleøkonomiens problemer er noget der vedrører andre mennesker. Vores projekt er et eksempel på den marxistiske utopi, der for alt i verden ikke må trues af et for stramt samfund. At vi så får billig økokål ud af det er bare et sekundært frynsegode. Meget bekvemt.

Jeg ville gerne skrive lidt om hvad det er for nogle problemstillinger jeg konkret ser med fødevarefællesskaberne. Men jeg synes allerede mit indlæg er blevet for langt. Så jeg venter lige og ser om debatten drukner i vores fælles ordvandfald. Så kan det være jeg går i kødet på de konkrete problemstillinger på et andet tidspunkt. Det ender det jo nok med jeg gør, men lad os nu se :-)

* Hvis der skulle være en antropologi- eller religionsstuderende der læser med,  er "Supermarkeder og forbrug som moderne syndeædere" et rimeligt fedt emne til en bachelor der næsten ville skrive sig selv <- Dagens gratis tip!

Hej Ex-butikansat.

Problemet her er som jeg ser det ikke nødvendigvis at venstrefløjen er nogle hyklersvin, der vil have billige grøntsager. Problemet er, at venstrefløjen, fordi de er modstandere af kapital og store virksomheder, gerne vil lave ting, der går uden om disse virksomheder. Jeg tror ikke det er frugtbart med al den her motivtolkning, men jeg synes det er yderst relevant, at bringe det faktum frem, at det potentielt skader folk, der arbejder i butikker. Men hvordan løser man så deres problemer? På den ene side siger du "I må ikke lave fødevarefællesskaber, for så mister de deres arbejde!", på den anden side siger du "Lad være med at handle i Brugsen, Netto, Føtex etc. de er nogle røvhuller!". Men hvis folk gjorde det over en bred kam, så ville de butiksansatte i nævnte forretninger vel også blive fyret eller? Dette er ikke skrevet med polemik for øje, men simpelthen fordi jeg gerne vil have at vide hvad DU synes vi skal gøre. Hvad synes du er løsningen?

  Ift. selvbetjeningskasser - der er ikke noget nyt i, at ny teknologi skaber arbejdsløshed og  at arbejdsgiver bruger det til at skære i personale. Men det er en svær situation. Et andet eksempel kunne være førerløse biler. Det er fandeme smart på så mange måder, at man slet ikke fatter det, men potentielt kan det affolke hele transport branchen. Men skal man så bekæmpe nye teknologier, der kan gøre tilværelsen lettere for alle, for at holde liv i fx transportbranchen? Mit svar ville være, at man skal kæmpe for videreuddannelse til disse grupper, fremfor at kæmpe imod teknologier, det er en dødfødt kamp.

Hej Jonas

For det første skriver jeg intet sted, at folk ikke må lave fødevarefællesskaber. Jeg skriver det er ærgerligt, at man ikke lader de mennesker, der rent faktisk står til at miste rigtigt meget på det, få en stemme i debatten. Der er altså en forskel og hvis I prøvede at undgå den der refleksreaktion, hvor jeg bare afskrives som en udannet idiot, ville I sikkert også godt kunne se det.

Derudover er mit budskab intet sted, at man skal lade være med at handle i Føtex osv. Mit budskab er man skal stille højere krav til dagligvarebutikkerne og venstrefløjen bør tage de ansattes faglige kamp seriøst. De butiksansatte har mistet utroligt meget de sidste 10-20 år og fagbevægelsen indrømmer direkte, de ikke længere kan løfte opgaven. Derfor mener jeg det er et problem vi må gøre noget ved. Et problem vi ikke længere kan ignorere, med henvisning til halvhjertede floskler der i bund og grund kan koges ned til: Det må de selv rode med, for fagbevægelsen har styr på det.

Vi bliver sgu nødt til at forholde os til hvad der rent faktisk foregår, i stedet for at digte videre på en eventyrfortælling, blot fordi det tilfældigvis er mest bekvemt for os. I forhold til COOP må vi f.eks. erkende, at fortællingen om en virksomhed, hvor foreningsideologien holder hjertet på rette sted ganske enkelt ikke holder længere. Man omstrukturerede som sagt ejerskabsstrukturen tilbage i 2013, hvorved FDB, som repræsentant for virksomhedens "samfundsbevidsthed", blev kørt ud på et sidespor. Man har endda samme formand for bestyrelserne i COOP amba (det gamle FDB) og COOP A/S, hvorfor det naturligvis er absurd, at fremstille COOP som andet end det COOP er. En virksomhed, der først og fremmest har til formål at tjene masser af penge til aktionærerne. COOP har da heller ikke ligget på den lade side, siden omstruktureringen. På trods af overskud i virksomheden har man for nyligt offentliggjort lukningen af 20 butikker, så det overskydende fedt (læs: "overskydende" arbejdspladser) kan blive omdannet til mere overskud til aktionærerne. COOP erkender åbent i medierne, at man benytter unge deltidsansatte til at presse lønudgifterne ned. I COOP handlede OK14 om at skære i løn og rettigheder for de butiksansatte, alene fordi man "var foran de øvrige overenskomster på en række områder". De ansatte havde det med andre ord "for godt" og det måtte virksomheden COOP naturligvis gøre noget ved.

Det mener jeg er et problem vi bør gøre noget ved. De ansatte i COOP har det måske marginalt bedre end ansatte i konkurrerende virksomheder. Men de har det bestemt ikke "for godt". At de offentlige tilbud (transport, børnepasning etc.) ikke følger med udvidelsen af åbningstiderne er også et problem for COOPs butiksansatte. At prisudviklingen er højere end lønudviklingen er også et problem for COOPs butiksansatte. Social dumping ved brug af unge deltidsansatte er også et problem for de butiksansatte i COOP.

Ang. selvbetjeningskasserne tager du ganske enkelt fejl. Det handler overhovedet ikke om ny teknologi. Det er fuldstændigt den samme teknologi man har benyttet i årevis. Forskellen er rent strukturel og løftet direkte fra deleøkonomien. Selvbetjeningskasserne, som koncept, består alene af en aftale mellem virksomheden og dig som kunde, hvor du udfører en del af arbejdsopgaverne i butikken, mod en del af den gevinst butikken har i lønomkostninger/arbejdstid.

Det kan man sagtens gøre noget ved. Man har haft en lignende diskussion omkring forældrearbejde i landets børneinstitutioner:

http://www.b.dk/nationalt/anstrengt-oekonomi-i-daginstitutioner-faar-for...

Mærkeligt nok begyndte meningsdannere og politikere på venstrefløjen ikke at råbe op om vi skulle passe på samfundet ikke blev "for stramt" dengang. Argumentet med det så sandeligt ikke var forældrenes eller venstrefløjens opgave, at beskytte den eksisterende arbejdsdeling i samfundet blev heller ikke bragt på banen. I stedet blev problemstillingen mødt med forslag om minimumsnormeringer og øremærkede budgetter i daginstitutionerne.

Og det virker jo en anelse mærkeligt, ikke sandt? Hvis fødevarefællesskaberne er kosher, er det vel også fjong, at forældrene i landets institutioner gerne vil opleve det fællesskab der er ved at male et stakit? Det kan ihvertfald slet ikke være venstrefløjens opgave, at beskytte den eksisterende arbejdsdeling i samfundet, vel? Ud med pædagogerne, ind med det frivillige arbejde, ikke sandt?

Selv hvis vi æder den fejlagtige antagelse, at selvbetjeningskasserne handler om teknologi der overhaler arbejderen. Betyder det så vi bare skal acceptere udviklingen? Venstrefløjen kan tale om negativ vækst, flere varme hænder og alt muligt andet funky. Selv robotstøvsugere og robottoiletter, ting der for få år siden lød som noget fra Star Trek, kan man politikudvikle med og mod.

https://enhedslisten.dk/files/aeldreudspil_2013.pdf

Men supermarkedernes selvbetjeningskasser, der går grænsen? Selvbetjeningskasserne er det teknologiske paradigmeskift, der sætter venstrefløjens anti-kapitalistiske grundlag skak mat? Helt ærligt. Det hænger jo overhovedet ikke sammen.

Hvis venstrefløjen kan håndtere ufatteligt komplicerede problemstillinger som global opvarmning og den internationale finanssektor, kan den selvfølgelig også forholde sig konstruktivt og aktivt til selvbetjeningskasserne i supermarkederne. Og siden selvbetjeningskasserne skader klassekampen generelt og de lavtlønnede butiksansattes faglige kamp specifikt, bør den også forholde sig til det....også selvom det risikerer at gå ud over kaffeslabberasen i fødevarefællesskaberne.

Slutteligt er det helt ude i hampen, at påstå jeg skriver folk skal holde op med at købe mad. Hvorfor det naturligvis heller ikke vil lede til fyringer i detailhandlen, at tage mit standpunkt seriøst.

Helt konkret siger jeg 3 ting, ingen af hvilke der kan sidestilles med sultestrejke.

Mine pointer er:

1: Venstrefløjen bliver nødt til at tage de lavtlønnedes problemstillinger alvorligt og give de lavtlønnede en stemme i debatten.

2: Venstrefløjen har også magt som forbrugere og man bør (for så vidt muligt) undgå at bruge den magt til at skade mindre magtfulde borgere i landet.

3: Venstrefløjen bør skille sig ud ved sin ærlighed. Det er ikke rart, at erkende man er dobbeltmoralsk i forhold til de her problemstillinger. Men man skaber altså ikke en bedre verden ved kun at vælge det der er rarest for en selv.

Hej igen. Jeg mener nu ikke vi skal holde op med at købe mad.

Jeg skriver ikke du er en udannet idiot.

Ift. føtex, hovrdan skal jeg støtte de ansattes kamp, hvis det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt jeg handler der? Troede det var din initiale pointe, at man skulle handle steder, hvor man behandlede sine ansatte ordentligt og ikke steder, hvor dette ikke er tilfældet. Sulteproblematikken kommer vel kun i spil, hvis alle butikker/kæder er nogle svin ved de ansatte, så bliver jeg nød til at sulte eller være en hykler som du kan skose...eller?

Bottom line, jeg serverer dig en gylden mulighed for at komme med noget konkret, jeg spørger dig, og tager det seriøst. Dine svar er bare dybt ukonkrete.

1. Vi skal give de lavtlønnede en stemme i debatten. OK, men hvad hjælper det så ift. arbejdsvilkår, styrkeforhold mod arbejdsgiver? Der er vel brug for noget andet end snak? Og så vil jeg i øvrigt gerne henlede din opmærksomhed på denne hjemmeside http://udenfilter.dk/. Ja jeg ved godt at du som det første vil svine det fordi det er associeret med LO = the dark side, men det er altså ikke fordi at platforme for lavtlønnede ikke eksisterer - at Modkraft så godt kunne bruge noget mere stof om det er så en anden sag...

2. Venstrefløjen bør så vidt muligt undgå at skade andre mindre magtfulde når de forbruger. Men igen tilspørger jeg dig. Hvad skal jeg gøre? Hvor må jeg handle?

3. Vi skal indrømme, at vi er dobbeltmoralske. Ok....cool. Hvis det redder din dag, så har jeg helt sikkert gjort noget dobbeltmoralsk i mit liv. Har du? Og hvad skal vi bruge den offentlige skriftestol du gerne vil indstifte til? Altså politisk og ikke til at tilfredsstille dit behov ;-)

Mvh Jonas

Hej Jonas

Lad nu være med at strikke de der stråmænd sammen. Du er bedre end det og behøver slet ikke være den fyr.

Hvor har jeg skrevet man skal boykotte Føtex?

Jeg har skrevet man bør stille krav til butikkerne og jeg har tidligere foreslået, at man f.eks. støtter Superbest. At jeg har påstået man skal boykotte Føtex eller ALLE fødevarebutikker for den sags skyld er ganske enkelt ikke korrekt. Det ved du også ganske udmærket og derfor burde du droppe den stråmand med det samme.

Derudover har jeg skrevet, at COOP har foretaget nogle strukturelle ændringer, der dels svækker "foreningsgrundlaget" for virksomheden og dels har givet sig udtryk i en række konkrete tiltag if. til at svække virksomhedens butiksansattes rettigheder og forringe deres arbejdsvilkår. Hvilket jeg har givet udtryk for er en problemstilling man bør erkende og diskutere, i stedet for ligefrem at blåstemple COOP som særligt prisværdig og socialt ansvarlig, blot fordi der sidder et HB-medlem fra Enhedslisten i landsrådet. At en virksomhed helt åbenlyst benytter og ligefrem står ved social dumping er et problem, uanset hvor mange medlemmer fra Enhedslisten der så ellers sidder i de forskellige råd og bestyrelser. Så langt kan vi vel være enige?

1: Ja, der er brug for andet end snak. Men hvor er venstrefløjens konkrete tiltag i forhold til problemstillingerne så?

Mener du seriøst det hjælper de lavtlønnede, at de ikke bliver hørt eller er du bare på tværs fordi jeg tillader mig at være kritisk i stedet for at bakke ubetinget op om Margits kaffeklub?

Giv de lavtlønnede en stemme i debatten og så skal de praktiske forslag nok komme. Indtil videre bliver de lavtlønnede jo bare mødt med floskler i retning af at fagbevægelsen kan løse alt (på trods af fagbevægelsen selv erkender, at det kan de ikke) og det i øvrigt slet ikke er venstrefløjens opgave, at bevare arbejdsdelingen i samfundet......medmindre der er tale om pædagoger eller andre særligt udvalgte, naturligvis.

Første skridt må være, at de lavtlønnede får en stemme i debatten. Ville jeg hellere have, at første skridt var vi løste alle problemerne? Ja, men jeg tillader mig at være realist. Derfor: første skridt er vi giver de lavtlønnede en stemme.

Er det virkeligt så stort et problem? Forklar mig venligst hvad der ville gå galt og hvordan venstrefløjens politiske projekt ville falde sammen, hvis f.eks. modkraft.dk fokuserede lidt mere på de lavtlønnede og lidt mindre på uendelige diskussioner om socialistiske utopier og hyggelige historier om økogrønt fra Nordsjælland?

Helt seriøst. Hvad fanden ville der kunne ske, som er så skræmmende?

2: Du må handle lige hvor det passer dig. Jeg beder dig bare om at være en mere aktiv forbruger, der stiller spørgsmål og forholder sig kritisk til hvem du køber dine fødevarer af.

Og hvad skal du gøre? Du kunne f.eks. skrive et indlæg om hvordan COOP angriber arbejdernes rettigheder og bede Modkraft bringe det. Mon ikke de ville lytte til dig? Du kunne måske også bare skrive en kommentar herinde, hvor du viser lidt støtte - hvis du altså ikke har for travlt med skrive om hvor urimelig jeg er, fordi jeg tillader mig at være utilfreds med venstrefløjen ekskluderer de lavtlønnede fra debatten?

Du kunne måske også starte en støttegruppe for butiksansatte, tjenere eller andre lavtlønnede, a'la den der er startet for de københavnske skraldemænd.

http://modkraft.dk/artikel/st-t-de-k-benhavnske-skraldem-nd

Skraldemænd tjener i øvrigt omkring 30.000,- om måneden. Butiksansatte og tjenere (faglærte vel at mærke) tjener ca. 22.000,-. Gennemsnitsindkomsten i DK (for alle borgere, uanset tilknytning til arbejdsmarkedet) er ca. 24.500,-.

3: Det er jo slet ikke det jeg skriver.

I forbindelse med børneinstitutionerne har man sagtens kunne skabe en debat om hvorvidt det frivillige arbejde skader mere end det gavner. Enhedslisten har endda mødt problemstillingen med forslag om minimumsnormeringer og øremærkede budgetter. Ingen, ikke engang Marx' fremmeste forkæmper Margit, har været ude og kritisere debat eller udspil for at bevare arbejdsdelingen i samfundet. Det er bl.a. det jeg gerne vil have man forholder sig mere ærligt til.

Du vil da give mig ret i, at hvis det frivilige arbejde i fødevarefællesskaberne ikke er et problem, så er det heller ikke et problem, hvis der ryger et par pædagogstillinger pga. det frivillige arbejde i institutionerne?

Eller hvad med studentermedhjælpere i kommunerne? Hvis de studerende har lyst til at lave lidt frivilligt arbejde og hvis kommunerne sparer lidt penge er det vel ikke noget problem? Samfundet skal jo ikke være for stramt og det er bestemt ikke venstrefløjens opgave, at bevare arbejdsdelingen i samfundet, er det vel ej?

Det er den dobbeltmoral jeg gerne vil have man erkender og det er dobbeltmoralsk, at mistede fuldtidsstillinger i detailhandlen fremstilles som et essentielt skridt mod realiseringen af Marx' utopi, mens pædagogernes og akademikernes jobs er nogle vi skal beskytte med minimumsnormeringer, gennemtvingninger af overenskomster og anden regulering.

Og så er der måske også en anelse dobbeltmoralsk, at ville reformere Fairtrade-konceptet og gøre det til et politisk ansvar, når man i øvrigt ikke mener forbrugerne, regeringen eller venstrefløjen skal blande sig i hvordan forholdene er for de butiksansatte i DK.

http://modkraft.dk/blogindl%C3%A6g/politisk-forbrug-og-fair-trade

I øvrigt, ang. hvordan en stemme til de lavtlønnede vil hjælpe i forhold til styrkeforholdet ml. arbejdsgivere og arbejdere.

Det burde vel være helt åbenlyst, at "stemmen" er en del af styrkeforholdet og det at de lavtlønnede ikke har en stærk stemme, der bliver hørt på Christiansborg og i den offentlige debat, netop er en del af uligheden?

Arbejdsgiverne har blå blok til at tale sin sag. De har medierne og de har forbrugerne til at tale sin sag. Når folk på modkraft.dk siger de lavtlønnede bare skal acceptere nedskæringerne og forringelser, har arbejdsgiverne endda en stemme på den yderste venstrefløj.

De lavtlønnede har bare ikke den stemme. Der er ikke nogen, der starter indsamlinger til at hjælpe dem med deres faglige kamp, ligesom man gør til fordel for de relativt vellønnede skraldemænd i Kbh. Der er ingen venstreorienterede meningsdannere eller nyhedsfolk, der sætter sig ned og prioriterer dækning af de lavtlønnedes udfordringer. Der bliver ganske enkelt ikke snakket om de lavtlønnede og hvis nogen formaster sig til at sige det er noget man bør ændre, samler venstrefløjen sig endda ligefrem om at holde de lavtlønnedes stemme nede. Venstrefløjen modarbejder direkte de lavtlønnedes mulighed for at tale deres sag og bringe deres problemer op i den offentlige debat..... og derfor ville det ændre på styrkeforholdet, hvis de lavtlønnede fik en stemme.

Da jeg skrev mit ovenstående indlæg, som langt overvejende handler om mine visioner for udvikling af fødevarefællesskaber, var jeg lidt bekymret for, at det var for langt, nærmere som et blogindlæg end som en kommentar. Men denne bekymring blev gjort til skamme af Ex-butikansattes endnu længere respons, hvor han/hun angående min kommentar KUN forholder sig til, at jeg kritiserer ham/hende for at være perfid. Det kunne være interessant, hvis han/hun forholdt sig til mine idéer, gerne kritisk men vel og mærke på konstruktiv vis.

Hej Ole

Når du starter dit indlæg med at beskylde mig for at være en perfid kværulant, uden du i øvrigt forholder dig til de problemstillinger og forslag mine indlæg rent faktisk indeholder, er det vel forståeligt nok dit personangreb fylder en del i mit svar?

Men lad os da endeligt tale om dine forslag/betragtninger.

Vi er ikke forpligtiget til med vores forbrug at holde liv i en bestemt erhverstype

Du mener, ligesom økologiske landmænd, der i stedet for at fokusere på at producere enkelte afgrøder i store mængder, producerer bredt og i mindre mængder?

Jeg mener vi i den grad der følger moralske forpligtelser med vores forbrug.

Derimod er forskellige erhverv til for at dække reelle behov

Jeg er enig og der er et reelt behov for at styrke fagligheden i dagligvarehandlen, samt at beskytte arbejderne mod social dumping.

Fedme og andre livsstilssygdomme er ikke alene i voldsom vækst i Danmark, de er med til at øge uligheden. De rammer socialt skævt og primært lavtlønnede/socialt udsatte, hvilket er et problem vi ikke løser ved at presse de lavtlønnede og detailhandlen endnu mere på indkomsten.

Derudover er der så også problemet med madspild, hvor der destrueres tonsvis af spiselige fødevarer hvert år, fordi det er billigere at smide mad ud, end ansætte personale der er kvalificeret til at nedbringe spildet på forskellige måder.

De problemer løser man altså ikke ved at nedkvalificere arbejdskraften eller flytte omsætning ud i lommerne på fødevarefællesskabernes medlemmer. Man løser dem ved at bevare de kvalificerede medarbejdere og bekæmpe social dumping. Og man løser dem ved at presse daglivarebutikkerne til at konkurrere på kvalitet, bæredygtighed og socialt ansvar, i stedet for pris, pris og pris.

Lad os hellere fordele det arbejde, som er til gavn og glæde, og frugterne af det rimeligt imellem hinanden

Enig, og derfor er det også absurd, at man ikke tager en seriøs debat om fødevarefællesskaberne.

Fødevarefællesskaberne er jo ikke velgørende organisationer. De er foreninger, der arbejder til fordel for medlemmerne, uden nogle forpligtelser til eller nævneværdig interesse i at hjælpe ikke-medlemmer.

De er med andre ord ekskluderende og det skaber ikke noget godt for samfundet som sådan, når alle fattigrøvene uden for fællesskabet stadigvæk gør rundt og stiller træskoene tidligere end andre mennesker, fordi de spiser forkert.

I forlængelse af det følger der også den problemstilling, at fødevarefællesskaberne jo trækker varer ud af markedet og derfor ud af rækkevidde for økonomisk svage borgere i samfundet.

Jeg erkender naturligvis den problemstilling for økologien, at supermarkederne presser producenterne til mere ensretning for at kunne holde trit med volumenkravene. Men man må samtidig også forholde sig til de positive konsekvenser og det er, alt andet lige, positivt der er kommet mere økologi på hylderne i de danske supermarkeder. Den udvikling truer fødevarefællesskaberne imidlertid, da de ressourcestærke borgere, som heller ikke har udgifter til løn og husleje, kan gå ind og tilbyde producenterne mulighed for at fravælge detailhandlen som afsætningskanal.

Fødevarefællesskaberne risikerer med andre ord, at være med til at skabe et A og B hold, hvor de ressourcestærke slår sig sammen og støvsuger markedet for de bedste produkter. Mens de mindre ressourcestærke så må nøjes med de meter- og sekundavarer de kan finde i supermarkedet.

Derfor er jeg helt enig i vi bør dele arbejde og gevinst rimeligt mellem os. Jeg er bare ikke enig i det er rimeligt, at ressourcestærke borgere slår sig sammen for at få fingre i de bedste fødevarer og fordele gevinsten ved at spare kassedamens løn væk mellem sig. Jeg synes faktisk det er direkte urimeligt.

Dertil svarede jeg, at supermarkedet allerede havde overtaget salget af økogrøntsager fra helsekostforretninger

Korrekt og det er intet mindre end fantastisk, at vi på under en generation er gået fra at sende arbejdernes børn på svagbørnskoloni til en situation, hvor de fleste dagligvarebutikker har friskt økogrønt på hylderne og velnærede børn i arbejdernes hjem.

Vi har selvfølgelig stadigvæk lang vej igen, men det er også derfor vi skal passe på ikke at kvæle den positive udvikling ved at tillade de ressourcestærke borgere, at holde de mindre ressourcestærke fra fadet. 

Vores næringsstoffer skal primært komme fra en fuldgyldig kost

Jeg kunne ikke være mere enig og derfor kan jeg ikke se det ubetinget positive i fødevarefællesskaberne.

Det kan måske nok virke mere end overkommeligt for det bedre borgerskab, at deltage i et fødevarefællesskab. Men for f.eks. en lavtlønnet kassedame ser det altså ikke nødvendigvis nemt ud, når hendes hverdag i forvejen er fyldt med bekymringer om den offentlige transport og åbningstider i institutionerne, som overhovedet ikke følger med hendes stadigt skævere arbejdstider....og om hun overhovedet har et job imorgen.

Så ja. Ja, for fanden. Vores næring skal komme fra en sund kost og alle skal have adgang til en sund kost, ikke kun de ressourcestærke i fødevarefællesskaberne!

Det har givet progressive økologiske avlere mulighed for at sælge direkte til forbrugere. Da de derved bliver mindre afhængige af at sælge til grossister og supermarkedskæder, er de ikke længere bundet til at producere enkelte produkter i store mængder

Hvorfor er det en positiv ting? Vi er jo ikke forpligtet til at holde liv i en bestemt erhvervstype med vores forbrug.

At driften af fødevarefællesskaber endnu ikke er professionaliseret i omtalte grad er ikke underligt. Man skal jo starte et sted

Det har de jo så sådan set været ved de gamle forbrugsforeninger og enkelte steder finder man stadigvæk eksempler noget tilsvarende.

Der er absolut intet der formelt eller praktisk forhindrer en flok borgere i at starte deres egen dagligvarebutik, drevet efter hvad fanden for et ideologisk grundlag de nu har lyst til at drive den efter. Den eneste praktiske forhindring er lysten og her må vi jo bare notere os, at vi stadigvæk venter på et dansk fødevarefællesskab, der har lyst til andet end at stikke den økonomiske gevinst ved at spare kassedamens løn i deres egne lommer.

Det administrative bøvl og den omkostning det vil være at ansætte medlemmer, vil mildest taget være som at skyde gråspurve med kanoner her i begynderfasen

Hvorfor? Så besværligt er det heller ikke at ansætte og med et ordentligt lønsystem klares lønsedlerne på et par minutter.

Hvis de her mennesker vil skabe arbejdspladser, så kan de også sagtens det. Og sidegevinsten er jo næsten det bedste. I stedet for at overlade jobskabelsen og markedskræfterne i hænderne på skruppelløse kapitalister, har venstrefløjen muligheden for rent faktisk at skabe en positiv forandring her.

Medarbejderdemokrati, ordnede forhold, fagligheden tilbage i arbejdslivet? Hvorfor er det noget alle andre mennesker skal skabe? Hvorfor kan venstrefløjen ikke være med til at skabe det? Vise vejen frem?

Og det er da bestemt heller ikke ringe at opbygge fællesskaber omkring en konkret aktivitet

Overhovedet ikke. Jeg kan bare ikke forstå hvorfor den aktivitet nødvendigvis skal være, at flytte penge fra kassedamens løn over i lommerne på sig selv?

En måde at arbejde hen imod utopien, kunne være at man som medlem kunne betale noget af prisen på sine grøntsager med en ekstra arbejdsinsats. Det kunne være en hjælp til folk med en trængt økonomi

Man kunne altså give lavtlønnede mulighed for at "sælge" sin arbejdskraft til fødevarefællesskabet? Hvordan er det lige det er væsensforskelligt fra at ansætte folk?

Men...tjo....det kunne vel være en mulighed. Jeg tror bare ikke det ville gøre underværker for fællesskabsfølelsen, at dele medlemmer op på den måde. Jeg ville personligt have det lidt stramt ved at vide nogle medlemmer måtte tage en ekstra times fysisk arbejde for at få råd til deres ugeposer, hvis jeg var med i sådan et "fællesskab".

Kunne en udvikling af en intern økonomi med bytning af varer og arbejdsindsats, være en del vejen mod en ny tids kooperativer?

Det er ikke en vej jeg ville tage.

Der skal jo bruges en masse penge til at forsørge og uddanne de mennesker, deleøkonomien gør arbejdsløse og der har du endnu et grundlæggende problem med fødevarefællesskaberne.

Man afviser enhver kritik af den konkurrenceforvridning fødevareselskaberne skaber, med henvisning til vi da bare skal uddanne de arbejdsløse kassedamer, så skal der nok dukke job op til dem. Men man "glemmer" jo, at jo mere omsætning man flytter fra supermarkederne over i fødevarefællesskaberne, jo flere penge flytter man også fra den statskasse der skal finansiere ovennævnte uddannelse og forsørgelse.

Omsætning og profit (inkl. den der skabes ved besparelser) i fødevarefællesskaberne skal naturligvis beskattes. Det er det eneste ansvarlige og den eneste måde man kan sikre samfundets værdier bliver fordelt mere rimeligt.

Derfor mener jeg naturligvis også fødevarefællesskaberne skal omtænkes, så de får en dimension af socialt ansvar. Som tingene er nu mener jeg fødevareselskaberne tangerer skatteunddragelse, da man f.eks. i Margits fødevarefællesskab helt åbenlyst arbejder aktivt for at undgå at betale afgifter, på trods af omsætningen rimeligvis kan antages at ryge over grænsen på 50.000,- over 12 kalendermåneder, hvorefter man har pligt til at lade sig momsregistrere.

Men jeg vil da følge sagens udvikling. Hvis det viser sig fødevareselskaberne kan snige sig uden om momsen ved at kalde sig selv for "foreninger", vil jeg og mange andre da uden tvivl overveje om ikke vi også skal til at kalde vores virksomheder for "foreninger". Spørgsmålet er så bare hvad venstrefløjen vil sige til at skulle undvære de 20% af virksomhedernes omsætning, de sparer ved ikke at skulle betale moms, når der skal forhandles minimumsnormeringer, dagpenge og alt det andet man gerne vil ud og bruge penge på :-)

 Fællesskabet udfylder en niche, hvor det - med sin begrænsede størrelse - kan opsamle viden om muligheder og på den måde være pioner.



 Deltagerne i distributionen kan erhverve mange arter af kompetencer:


 at styre lager, beregne behov forud, lægge en fremadrettet kurs i produktvalget, finde egnede leverandører og give dem besked forud om de ønskede kvaliteter.


 På denne måde kan fællesdistributionen opsamle viden om nogle af de huller, "markedet" ustandselig efterlader i sin kvalitetsdækning.



 Og markedet gør ustandselig fejl - taber kvalitetsprodukter, og kvalitetsvirksomheder bliver nedlagt ved fusion.


 Også store, fungerende virksomheder går ned, fordi de ikke kan finde ud af at forny deres udvalg og produktionsmetoder.





 Brugsen havde egne produktionsvirksomheder.


 Men man kunne åbenbart ikke finde ud af at videreføre dem ved at inddrage nye produkter, og  de lukkede fra 70erne til 90erne.


 Om FDBs fabrikker ved Aarhus:


http://aarhuswiki.dk/wiki/FDB_fabrikkerne



 At have egne produktionsmidler kan være en prismæssig fordel, hvis de kan udnyttes rigtigt.


 Men at lave gode, billige varer kan man åbenbart ikke altid finde ud af.


 Brugsen måtte reddes i 2001 af det svenske Coop, der har egne fabrikker.


 Men tilsyneladende fortsætter pengekasinoet, jvf. ovenfor om Coop-omstruktureringen 2013.



 Troen på at "markedet" løser alle problemer, kan være en slags narkotikum, når det bliver en undskyldning for ingen materielle dispositioner at lave.


 En virksomhed, der overlader al praktisk udvikling til andre, kommer ind i en langsom nedlæggelsesspiral.

Det er også derfor politikerne og især forbrugerne bliver nødt til at komme på banen med debat og større krav til virksomhederne på markedet.

Fødevarefællesskaberne spiller bare med og følger markedets forskruede logik. Selvfølgelig er kvaliteten af produkterne og hyggen bedre i fødevarefællesskaberne. Men man er stadigvæk bundet strukturelt op på markedets præmisser, hvor profitten skal holdes oppe ved at skære i udgifterne og begrænse sine risici.

Derfor vil fødevarefællesskaberne, i deres nuværende form, aldrig kunne være et opgør med markedet eller den måde vi tænker dagligvarer på.

Fødevarefællesskaberne er ikke inkluderende. De er ekskluderende og deres eneste effekt på dagligvaremarkedet er, at de tiltrækker de ressourcestærke forbrugere, der ellers gerne skulle holde de traditionelle virksomheder i ørerne. De er kort sagt konkurrence, ikke opgør.

Derved får man aldrig opgøret og eneste konsekvens er man påfører de eksisterende virksomheder et tab, det så bliver ladt op til de mindre ressourcestærke forbrugere og arbejdere at dække.

Med andre ord vil de forbrugere, der ikke er med i fødevarefællesskaberne, blive efterladt alene på et marked, hvor dagligvarehandlen er presset til at søge laveste fællesnævner med endnu større ildhu.

Jeg er meget enig med dig, Ole. Fødevarefællesskaber er for mig et første skridt mod både forbrugs- og produktionskooperativer. Jeg ser dem med to strategier:

1.) "exit-strategi" i forhold til den gængse dagligvarehandel - altså det andre kalder konkurrence - hvor vi laver vores eget ideelle system, som fungerer her og nu.

2.) "voice-strategi" i forhold til at organisere forbrugerne og stille krav til producenterne og detailhandlen

Organiseringen af forbrugere er et meget forsømt område i Danmark. Medlemskabet af foreningen FDB er ikke mere reelt virkende og Forbrugerrådet har først for nogle år siden fået individuelle medlemmer, som mod et højt kontingent kan blive valgt til en af de få pladser i repræsentantskabet forebeholdt individuelle medlemmer. Jeg kender ikke til andre demokratiske forbrugerorganisationer i DK, som kunne repræsentere forbrugerne overfor producenter, detailhandlen og myndighederne. Det har alle årene, siden Per Bregengaard og jeg skrev bogen "Den politiske forbruger i den store verden" i 1998 undret mig at venstrefløjen ikke ønsker at organisere andet end strejker og enkelte forbrugerboykots. Uden købekraft ingen kapitalisme, og i det omfang man kan true med at flytte købekraften skal kapitalistiske virksomheder (og medarbejderejede virksomheder) naturligvis nok rette ind, hvis de vil overleve. 

Jeg synes også det er en sympatisk tankegang om fødevarefællesskaber her og nu kunne lette livet for folk på overførselsindkomst ved at udlevere frugt og grønt mod arbejdsindsats ved pakning og fordeling og/eller forarbejdning. I det hele taget synes jeg også bytteøkonomi og lokal valuta er interessante redskaber til at skabe personlig vækst, jobs og liv i udkanten. Men vi render jo ind i problemer med socialt bedrageri, moms og skatteunddragelse, derfor tør jeg ikke foreslå den slags nu. Alle skal principielt arbejde lige meget for fællesskabet og vi sælger naturligvis kun til medlemmer, for at vi ikke kan kritiseres for at forvride konkurrencen og tilsætte varerne en værdi som skal moms'es.    

Til ex-butiksassistent

Du postulerer mere end du diskuterer. Du hævder frejdigt, at fødevarefællesskabet er for Helsingørs overklasse. Jeg ved ikke om der er lavet undersøgelser af sammensætningen af medlemmer af fødevarefællesskaber i Danmark, jeg kan kun tale ud fra egen observation, som er at det er meget blandet; Der er medlemmer, som får mere mad for pengene – det du kalder at spare på husholdningsbudgettet - fordi deres arbejdstid ikke har nogen samfundsanerkendt værdi; det er ledige, kontanthjælpsmodtagere, (førtids)pensionister, osv. Men der er også folk, som kommer kørende i dyre biler, som selv kunne køre rundt til gårdbutikkerne, hvis de ville, eller købe dyrt ind i Irma og torvehallerne på vej hjem fra akademikerjobbet i Kbh. Jeg kender bare ikke fordelingen og det gør du nok heller ikke. Så jeg synes du ville gavne din sag og omdømme ved at lægge stilen om.

Du har bidt dig fast i en gammel solidaritet med kassedamer, som nok er sympatisk men også blokerende for nytænkning. Principielt medvirker fødevarefællesskaberne til afskedigelse af kassedamer (ligesom de elektroniske kasser gør), men der er også fattige bønder/gartnere i Danmark, som får en bedre pris for deres varer hos fødevarefællesskaberne end supermarkederne. Det skyldes at fødevarefællesskaber er pristagere, mens supermarkederne er prissættere i kraft af deres enorme købekraft (= forhandlingsmagt). I din omsorg for kassedamers beskæftigelse og løn- og arbejdsforhold er du politisk konservativ, for du kritiserer ikke profitten i branchen. Ifølge Konkurrencestyrelsen er priserne ekstraordinært høje i Danmark sammenlignet med vores naboer; det er det, der får borgerlige politikere til at tale for megabutikscentre og mere centralisering, som de antager vil øge konkurrencen og dermed bringe priserne ned. Fødevarefællesskaber går den lokale vej. Til gengæld får vi næsten kun rodfrugter for tiden og det er vist ved at ødelægge interessen hos medlemmerne, så at hævde at vi naturligvis får højere kvalitetsvarer på bekostning af kunderne i supermarkederne, er din subjektive udlægning.   

Det er fint nok at du vedholdende går i kødet på ”Modkraft.dk’s herskende overklasse”, det trænger enhver overklasse til og jeg ærgrer mig også selv over at den frie debatside blev afskaffet for 5 år siden, så det nu kun er bloggere eller folk, som redaktionen giver plads, der kan starte en debat. Men jeg synes du er urimelig når du ikke mener at vi/jeg tager udfordringer for lavtlønnede (f.eks. kassedamer) alvorligt. Dels er der de ovennævnte overførselsindkomst-modtagere, som får billigere frugt og grønt end de kan få i supermarkedet, selvom de rigtigt fattige nok må nøjes med spagetti. Og dels er der de sultne i fattige lande, som jeg er mere optaget af, fordi de hverken har jord eller penge til at købe spagetti for. Fairtrade priser og leveløn, som jeg arbejder for at udbrede, er på et helt andet niveau end kassedamernes vilkår i Danmark - ellers ville vi nok se nogle bekvemmelighedsflygtninge tage den modsatte vej.   

Jeg ved ikke om der er lavet undersøgelser af sammensætningen af medlemmer af fødevarefællesskaber i Danmark, jeg kan kun tale ud fra egen observation

Nemlig og jeg kan tale ud fra mine observationer. Problemet er så bare, at modkraft.dk ukritisk giver dig en ølkasse, at formidle dine "observationer" fra. Mens andre perspektiver, herunder de lavtlønnedes, bliver ignoreret i en sådan grad det grænser til man bevidst holder dem nede.

Jeg har prøvet at "spørge pænt". Jeg har tigget og bedt redaktionen om at give plads til nogle andre stemmer og synspunkter i debatten. Lige lidt har det hjulpet. Men ved at sætte tingene på spidsen, har jeg i det mindste haft held med at fremprovokere en diskussion.

Mener jeg debatten og det redaktionelle indhold på Modkraft har fundet en bedre balance, hvor f.eks. de lavtlønnede har fået en reel stemme? Nej. Mener jeg selv den måde jeg sætte tingene på spidsen altid er lige rimelig? Nej.

Men lige nu har vi, om ikke andet, noget der minder om en debat omkring det her. Og det er en god ting, selvom vejen frem til debatten ikke altid er lige køn.

Du har bidt dig fast i en gammel solidaritet med kassedamer, som nok er sympatisk men også blokerende for nytænkning

Der er vi så uenige.

Først og fremmest taler jeg om "kassedamer", fordi det nu engang er det jeg kender. Jeg kunne også tale om tjenere, rengøringsassistenter, handicaphjælpere og alt muligt andet. Men nu er jeg altså "ekspert" i detailområdet og derfor vælger jeg at starte der. Når det lykkes at få "kassedamerne" på dagsordenen i den offentlige og politiske debat kan jeg jo overveje at udvide mit repertiore :-)

Derudover er min position jo lige netop et opgør med dogmer og venstrefløjsnostalgi der er løbet på datoen.

Venstrefløjen insisterer på vi skal holde fast i troen på fagbevægelsen. Akademikere og andre velstillede befolkningsgrupper kan man naturligvis godt beskytte ved hjælp af lovgivning, offentligt forbrug og aktivistisk arbejde. Mens de "rigtige" arbejdere er en opgave man trygt overlader til fagbevægelsen, på trods af fagbevægelsen gang på gang har bevist de ikke længere kan løfte opgaven.

Principielt medvirker fødevarefællesskaberne til afskedigelse af kassedamer

Nemlig og det er så også der der mangler et "punktum" i stedet for et "men". Hvis vi vil skabe et bedre og mere lige samfund må vi arbejde på at finde løsninger i stedet for undskyldninger.

De afskedigede butiksansatte kommer ikke i arbejde af vi finder undskyldninger i retning af "Nå ja, supermarkederne er også skyld i afskedigelser. Derfor betyder det ikke noget, hvis vi også presser et par mennesker ud af arbejdsmarkedet".

Vi skal have en diskussion om hvordan fødevarefællesskaberne kan støtte arbejderne i kampen mod social dumping og der skal tænkes konkrete løsninger ind i projekterne fra starten. Om 10 år er det for sent, at tænke en gennemført social profil ind i fødevarefællesskaberne. For hvis man allerede fra starten trækker på skuldrene og forventer alle mulige andre (dagpengesystemet, de eksisterende butikker, arbejderne selv osv.) løser problemerne, hvordan skal man så kunne forvente større villighed til at tage socialt ansvar, når fødevarefællesskaberne har slået rod?

der er også fattige bønder/gartnere i Danmark, som får en bedre pris for deres varer hos fødevarefællesskaberne end supermarkederne

Naturligvis. Men det er ikke en opgave vi skal løse på markedets præmisser.

Grunden til fødevarefællesskaberne kan tilbyde en bedre pris er jo lige netop, at man flytter nogle af samfundets værdier fra de butiksansattes løn over i lommerne på fødevarefællesskabernes lommer.

Derudover vil det også skade de socialt udsatte forbrugere, der ikke er med i fødevarefællesskaberne. Fordi en øget konkurrence fra lukkede indkøbsfællesskaber presser prisen op og begrænser vareudvalget i de offentligt tilgængelige salgskanaler.

Målet må være, at give de økologiske landmænd bedre muligheder for at levere et varieret og bæredygtigt produkt, samt at give alle borgere lige adgang til sunde, bæredygtige fødevarer. Det mål når man ikke ved at flytte profit og produkter over i lukkede foreninger, der kører parallelt med det øvrige marked.

fødevarefællesskaber er pristagere, mens supermarkederne er prissættere i kraft af deres enorme købekraft (= forhandlingsmagt)

Det er jo ikke korrekt. I skriver direkte på jeres hjemmeside, at formålet er at begrænse foreningens udgifter således prisen på produkterne kan presses mest muligt.

Forskellen mellem jer og supermarkederne er, at supermarkederne fordeler en del af det økonomiske som beskattede lønninger til de ansatte. I fordeler overskuddet til medlemmerne som prisbesparelser.

Fødevarefællesskaberne fungerer ved at flytte de værdier der ellers ville være blevet fordelt blandt arbejdere og samfund (via skattebetalinger) over i lommerne på medlemmerne. Det er et simpelt faktum og hvis vi skal videre i diskussionen synes jeg du burde starte med at erkende det, uden forbehold.

I din omsorg for kassedamers beskæftigelse og løn- og arbejdsforhold er du politisk konservativ, for du kritiserer ikke profitten i branchen

Det er jo noget sludder. Jeg ævler løs om hvordan vi burde sikre en højere løn til "kassedamerne". I indeværende debat har jeg endda flere gange kritiseret COOP for at nedlægge arbejdspladser, på trods af overskud i virksomheden. Hele min pointe kan koges ned til en kritik af profitten i branchen.

Det er også deri min grundlæggende kritik af fødevarefællesskaberne består. For de handler jo ikke om at fordele profitten mere rimeligt i samfundet. Fødevarefællesskaberne handler om at tage den del af profitten, som ellers ville have gået til "kassedamen", og putte den i medlemmernes lommer.

Så den må du længere ud på landet med. Jeg kritiserer i den grad profitten. Dit problem er bare, at jeg ikke roser dig for at flå den ud af hænderne på folk der i forvejen har mindre end dig.

Ifølge Konkurrencestyrelsen er priserne ekstraordinært høje i Danmark sammenlignet med vores naboer

Vores skatter, afgifter og øvrige udgifter er også ekstraordinært høje i Danmark. Avancen i et moderne dansk supermarked ligger ml. 10-20% og dagligvarehandel er langt fra nogen garanti for kæmpe overskud. Kvickly, den mere end 50 år gamle kæde, har f.eks. lige leveret deres første overskud nogensinde. Kigger man på discountbutikkerne er det stort set kun Rema1000 og Netto der tjener penge. Fakta, Aldi, Kiwi, Lidl* osv. kører med underskud.

Med andre ord er de danske dagligvarepriser altså ikke ekstraordinært høje i forhold til udgifterne og det er jo også derfor omkring 50-60% af arbejderne i branchen sidder i ufaglærte deltidsstillinger de ikke kan leve af. Ja, det er sådan set også derfor man ikke engang kan leve af en fuldtidsstilling i branchen. Vi har allerede masser working poor i Danmark. Du kan bare gå ned i dit lokale supermarked, hvor du vil møde arbejdere der bliver nødt til at supplere deres lønindkomst med offentlige ydelser for at kunne overleve.

Derfor er det også noget fis, at angribe profitten på den måde. Det er ihvertfald useriøst, at påstå det vil hjælpe nogen som helst andre end en relativt begrænset gruppe mennesker, at flytte værdier fra fællesskabet og arbejderne over i lommerne på medlemmerne i fødevarefællesskaberne og deres leverandører. Hver gang en forbruger køber frugt og grønt for 100,- i et supermarked, ryger der alene pga. momsen 20,- direkte i statskassen. 20,- man kan bruge på dagpengesystemet, kontanthjælp, ældrepleje og anden velfærd. Hvor mange kroner går der til vores fælles velfærd, hver gang jeres medlemmer køber en pose frugt og grønt til 100,-?

så at hævde at vi naturligvis får højere kvalitetsvarer på bekostning af kunderne i supermarkederne, er din subjektive udlægning

Det er vel ikke en rent subjektiv vurdering, at I stiller kvalitetsmæssige krav til produkterne? Det er vel heller ikke en subjektiv vurdering, at I begrænser udvalget i de offentligt tilgængelige supermarkeder ved at være et alternativ til disse for de økologiske producenter?

Øget konkurrence på engrossiden vil kunne mærkes på detailsiden. Det er vel simpel logik, ikke subjektivitet?

Det er fint nok at du vedholdende går i kødet på ”Modkraft.dk’s herskende overklasse”, det trænger enhver overklasse til og jeg ærgrer mig også selv over at den frie debatside blev afskaffet for 5 år siden, så det nu kun er bloggere eller folk, som redaktionen giver plads, der kan starte en debat

Bravo!

Den holdning kunne du så måske videreformidle til redaktionen? Eller, endnu bedre, skrive et blogindlæg om det?

Men jeg synes du er urimelig når du ikke mener at vi/jeg tager udfordringer for lavtlønnede (f.eks. kassedamer) alvorligt

Der bliver praktisk talt ikke skrevet nogle blogindlæg eller skabt noget redaktionelt indhold for, til, om eller med lavtlønnede. Derfor mener jeg heller ikke det er urimeligt, at påstå man ikke tager disses problemstillinger seriøst. Hvis man gjorde, ville man vel også lige skrive et eller andet om det?

Derudover synes jeg bestemt heller ikke det er at tage situationen seriøst, at affeje problemstillingerne med henvisning til din lokale Føtex. De laver også en masse lort i Dansk Supermarked, men det betyder vel for pokker ikke, at vi andre så kan gøre hvad der passer os, i øvrigt fuldstændigt uden nogen som helst form for kritisk reflektion eller debat?

Hvis "I" tog det seriøst, ville der også have været lavet et blogindlæg eller noget redaktionelt indhold, hvor "kassedamens" perspektiv var blevet præsenteret.

Dels er der de ovennævnte overførselsindkomst-modtagere

Som du, meget bekvemt, hverken kan eller vil dokumentere rent faktisk findes. Jeg tror ærligt talt ikke på de findes, ihvertfald ikke i nævneværdig grad. Jeg tror jeres fødevarefællesskab primært er en lille lukket klub for folk der er ret godt "ved muffen".

Og dels er der de sultne i fattige lande, som jeg er mere optaget af, fordi de hverken har jord eller penge til at købe spagetti for

Det ene udelukker vel ikke det andet? Det er vel ikke et spørgsmål om, at de fattige udenlandske bønders kamp står og falder med Margit Kjeldgaards adgang til billigt økogrønt? Vi kan vel godt købe Fairtrade-varer og kæmpe for bedre forhold for danske butiksansatte?

Og jeg tænker jo også, at det næppe ville skade Fairtrade-bøndernes og økologiens sag, hvis man sørgede for kassedamen fik lidt flere penge mellem hænderne og bedre forhold. Det kan selvfølgelig godt være hun ville brænde hele gevinsten af på lottokuponer og Rasmus Sebach-koncerter. Men det kunne jo også være hun ville smide lidt flere Fairtrade og økologiske varer i kurven, når hun er ude og handle ind? Det kunne også være hun fik overskud til at deltage i et fødevarefællesskab?

Fairtrade priser og leveløn, som jeg arbejder for at udbrede, er på et helt andet niveau end kassedamernes vilkår i Danmark

Der er vist heller ingen der påstår andet? Jeg siger bare det ikke er okay, at behandle de butiksansatte som lort og ignorere de massive forringelser de får trukket ned over hovedet, blot fordi der findes mennesker der har det værre.

Man kunne jo lave samme argument i forhold til de studerende, pædagogerne og folkeskolelærerne. Men mærkeligt nok ser jeg dig ikke afvise deres kamp, med henvisning til Fairtrade-bønderne har det værre?

* Lidl offentliggør ikke deres regnskab, men vurderes til at skulle køre med underskud nogle år endnu.

    Tak til din sobre kommentar Margit, bla. til min kommentar om mine visioner for fødevarefællesskaber. Endelig en der ser konstruktivt på det.
    Jeg er også enig i dine betænkligheder, når du skriver:

    "Men vi render jo ind i problemer med socialt bedrageri, moms og skatteunddragelse, derfor tør jeg ikke foreslå den slags nu. Alle skal principielt arbejde lige meget for fællesskabet og vi sælger naturligvis kun til medlemmer, for at vi ikke kan kritiseres for at forvride konkurrencen og tilsætte varerne en værdi som skal moms'es."

    Jeg har selv tænkt på denne problematik. Jeg har ikke det færdige svar, men denne problematik skal naturlvis vendes som en del af idéudviklingen og de praktiske eksperimenter. Men det hører jo til udfordringerne, hvis man vil man vil bryde det nuværende systems logik.

Det er fuldstændigt underordnet om der bliver "tilsat" værdi til varerne eller ej. Loven er fuldstændigt klar på området. Hvis omsætningen overstiger eller forventes at overstige 50.000,- i løbet af en sammenhængende periode på 12 måneder, så skal man momsregistreres og der skal svares moms af omsætningen.

I og med Margits fødevarefællesskab har 100 medlemmer og billigste vare koster 40,- kan vi vist ikke komme uden om, at omsætningen må forventes at overstige 50.000,- i løbet af de næste 12 måneder.

I skal selvfølgelig have lov til at mene hvad I vil. Også hvis den mening er, at der ikke er noget moralsk problem i at benytte forskellige strategier til skatteunddragelse, herunder ulovlige metoder.

Men udgangspunktet for en seriøs debat må være man forholder sig til fakta og i den forbindelse er fakta altså, at fødevarefællesskabet naturligvis skal momsregistreres, i det øjeblik omsætningen forventes at overstige 50.000,- over en sammenhængende periode på 12 måneder, uanset om man "tilsætter" værdi til varerne eller ej.

Momsregistrering, javel, men momsindtægter er lig momsudgifter, så hvad skal det gøre godt for? Bureaukrat ! 

Det er så ikke korrekt og det burde du, som virksomhedsejer, også vide.

Hvis du ikke har nogen indgående moms (det du kalder "momsudgift") kan du heller ikke modregne den i din udgående moms (det du kalder "momsindtægt").

Og siden du himler sådan op, blot ved nævnelse af ordet "momsregistrering", tillader jeg mig at antage jeres leverandører ikke opkræver moms af de varer de sælger til jer. Hvorfor svaret på hvad det skal gøre godt for burde være indlysende.

Selvfølgelig opkræver leverandørerne moms. Vi er slutbrugere fuldstændigt ligesom hr. og fr. Hansen i Føtex, som heller ikke kan trække momsen fra. Og jeg tror Skat vil undres, hvis vi og familien Hansen begynder at indsende momsregnskaber blot fordi vi køber for mere end 50.000 kr. 

Det er da overhovedet ikke en selvfølge. Jeg kan f.eks. forstå I ikke opkræver moms af de varer I sælger?

Desuden er det fuldstændigt underordnet om I er "slutbrugere" eller hvad du ellers vil kalde jer. 

Pligten til at lade sig momsregistrere har intet at gøre med hvor meget man køber eller hvem det er der køber. Det handler om hvor meget man omsætter for og jeres forening kommer tydeligvis til at omsætte for over 50.000,- i løbet af de næste 12 måneder.

Jeg kan godt forstå du vil diskutere det etiske osv. Men det her står altså ikke til diskussion. Du taler ganske enkelt mod bedre vidende.

Redaktionen har i øvrigt min mail, hvis der er noget omkring moms du vil spørge om. Og det er faktisk et reelt tilbud, for hvis dine svar er udtryk for det generelle vidensniveau i foreningen omkring moms, kan I sat'me hurtigt komme ud på dybt (og helvedes dyrt) vand.

Det med moms er ikke svært, men man skal altså have styr på sine pligter og rettigheder, og du har tydeligvis ikke styr på det. Beklager, men det er sandheden.