Annonce

21. april 2015 - 0:04

Fødevarefællesskab

Vi er både forbrugere, medarbejdere og medejere. Vi har fjernet noget af markedet og anonymiteten. Fødevarefællesskaber fungerer.

 

 

Hvorfor

Jeg kunne forstå hvis fødevarefællesskaberne var startet i provinsen eller på landet, hvor der er meget langt til butikker med økologiske varer, men det var i København de startede. En af forklaringerne er formentlig ønsket om at komme tilbage til rødderne. Grøntorvet tæt på Nørreport er blevet afløst af fissefornemme specialforretninger. Der er ingen jord på rodfrugterne, ingen skraldebunker og ingen lugt af rådne frugter mere. En anden forklaring må være ønsket om at stifte fællesskaber, for økologiske grønsager og frugter er jo tilgængelige på hvert andet gadehjørne i København. Det var fællesskabet, der var min drivkraft til at arbejde på et fødevarefællesskab i Helsingør. Historien om en succes:  

Og de bar stadig stole ind …

Med en underskudsgaranti fra Enhedslisten i Helsingør gik vi i gang med at undersøge hvordan andre har gjort, især den nærmeste i Hillerød, vi lavede en folder og en hjemmeside samt udsendte pressemeddelelse forud for det stiftende møde. Den 10. marts kom næsten 60, langt flere end vi havde turdet håbe på og i løbet af to timer havde 54 meldt sig ind, vedtægter var vedtaget og en bestyrelse valgt. Der skulle gå 5 uger før vi havde første udlevering med over 400 kg. grønsager, men nu fungerer fire arbejdsgrupper om indkøb, kommunikation, vagtskema og arrangementer, medlemstallet er oppe på 96 og næste udlevering om to dage er planlagt.

Økologi og bæredygtighed
Forbruget af økologiske fødevarer stiger formentlig på bekostning af konventionelle varer for de fleste som går med i et fødevarefællesskab. Der er besparelser på plastikindpakning hos producenterne og transporten bliver mindre, når de lokale producenter får forrang.

Solidaritet
Man betaler for distributionen ved sin arbejdskraft og alles tid tæller lige meget. Det er helt usædvanligt. Desuden er det muligt at tage hensyn til folk, som ikke selv kan hente deres pose eller måske ikke er så arbejdsdygtige pga. medbragte barn/børn, sygdom, handicaps el. lign.; Det er også solidaritet. Sådanne hensyn tages ikke i køen i supermarkedet. Kun ganske få gange har jeg oplevet at nogle har bidraget med penge til andre kunder, som manglede. Til penge er knyttet en "hellig" egenskab; man samler på dem. Derimod deler man ud af sin tid og gør tjenester for andre uden at være sikker på at få noget igen.  

Sammenhængningskraft
Man kan hurtigt få et netværk. Økologiske og lokale grønsager og frugter er en god fælles værdi at samles om og man kan slå en sludder af når man henter sin pose og når man tager sin vagt ved udleveringen eller i en af arbejdsgrupperne. Vi ved hvem, der har dyrket vores grønsager og vi kan tage ud og besøge leverandørerne på fælles ture.

Respekt for mad og miljø
Jeg tror fødevarefællesskaberne minimerer madspild, fordi de fordeler varerne fremfor at forbrugerne fravælger og efterlader store mængde usolgte fødevarer i supermarkederne. Forbrugerne foretager ikke impulskøb og slipper for køen med slik i øjenhøjde. Jo mere stabilt fødevarefællesskabet fungerer, desto mere langsigtede bestillinger kan vi lave og desto lettere for leverandørerne bliver planlægning af næste års høst og opbevaring.  

Ulempe/dilemma
Ved at berøve den almindelige detailhandel for nogen økologisk fødevarehandel, kan fødevarefællesskaberne være skyld i et mindre økologisk udbud til den store masse af forbrugere i supermarkeder. Det er det klassiske dilemma for alle nye varer på markedet. Skal de forbeholdes en lille kundekreds med lille priselasticitet eller skal de markedsføres til den brede masse, som er mere opmærksomme på pris?

Økologiske varer var tidligere en lille niche med krav om 7 års omlægningstid. Nu kræves kun to års omlægning, økologi er blevet ”normalt”, pakket i plastik og importeret. Og bæredygtighed er blevet et udvandet plusord. 

Sund markedsmodel i detailleddet
Fødevaremarkedet er karakteriseret ved mange producenter, få grossister og store supermarkedskæder, samt mange forbrugere. Der er stor magt i leddet mellem de primære producenter og slutbrugerne og magt er kilde til overnormal profit. "Timeglasset" har nogle kaldt det. 

Fødevarefællesskaberne minimerer afstanden mellem producent og forbruger – både fysisk, fordi varerne kommer fra lokale leverandører og fordi det kommercielle detailled mangler. Forbindelsen er mere præget af loyalitet end kommercielle attituder. Selvfølgelig skal producenterne tjene penge, men den direkte forbindelse giver mulighed for dialog mellem forbruger og producent udenom markedets unuancerede pris-efterspørgsels signaler. Vi kan indsamle kommentarer og fortælle producenterne, hvis porrerne var slatne og pærerne stødte: producenterne behøver ikke gætte på hvorfor salget gik dårligt og butikken ikke genbestilte. Vi kan føre en dialog.

Det er det mest frugtbare organisatoriske arbejde jeg har været med til i mange år. 

Annonce