29. september 2016 - 19:24

EU fremmer miljøsvineri og sultelønninger

EU kan ikke se forskel på økologiske og konventionelle gulerødder, ergo er der ingen forskel. Forbrugerne kan godt se forskel, bl.a. takket være det røde Ø-mærke eller EU-blomsten.                                    

Priserne på øko-varer                

Økologisk dyrkning kræver lidt mere arbejdskraft og nogle gange går afgrøder tabt pga. skadedyr og svamp. Derfor er økologiske varer ofte dyrere end konventionelt dyrkede. Til gengæld sparer økologisk dyrkning samfundet for omkostninger til rensning af jord, grundvand og spildevand. Altså er økologiske fødevarer billigere end konventionelle varer for samfundet, men dyrere for forbrugerne. Hvorfor dette misforhold? Det giver et forkert prissignal til forbrugerne, ifølge neoklassiske økonomi-lærebøger. Samfundets udgifter til oprensning af pesticider skal internaliseres/indgå i varepriserne, lærer økonomi-studerende idag; Man kan pålægge konventionelt dyrkede fødevarer en afgift til samfundet, som betaling for svineriet af miljøet, eller økologiske fødevarer kan gives et tilskud fra samfundet.
F.eks. kunne man friholde økologiske varer for moms, som Enhedslisten m.fl. ønsker. "Hvor meget ville det koste?", spurgte Folketingets skatteudvalg. Men nej, det kan man slet ikke, svarede Skatteministeren: ”… dette vil medføre en forskelsbehandling på baggrund af produktionsformen og ikke selve varen. Såfremt man fra EU’s side tillod en forskelsbehandling af varer på baggrund af produktionsformen, ville det medføre en konkurrenceforvridning, da varerne, uanset produktionsformen, er substituérbare.” (uddrag af svar fra Skatteministeren 13. sept.). Med substituérbare tror jeg ministeren mener, at hvis der ikke er økologiske gulerødder køber man konventionelt dyrkede gulerødder og omvendt. Og det er jo selvfølgelig rigtigt, hvis man primært er ude efter gulerødder. Hvis man derimod handler 100 % ideologisk vil man erstatte de økologiske gulerødder, som ikke kan skaffes, med økologiske rødbeder eller noget andet økologisk. Og hvis man er imod giftfri dyrkning af fødevarer - og man ikke kan få konventionelt dyrkede gulerødder - vil man købe konventionelt dyrkede rødbeder i stedet - eller noget andet med pesticidrester i. I denne sidste "ideologiske-situation" er det ligegyldigt for forbrugernes valg at fjerne momsen. Livsstilseksperter i dag er vist ret enige om at forbrugerne som flest har en meget blandet indkøb - nogle varer skal være økologisk, andre varer kan være økologisk -  mens kun få er konsekvente imod økologi. Så EU og skatteministerens synspunkt er gyldigt nok, der sker en ændring af konkurrencevilkårene hvis momsen fjernes, men til gengæld kommer prisen mere i overensstemmelse med de samlede omkostninger (både de private og de kollektive) og det er hele formålet.  

EU's udviklingspolitik 

Et andet eksempel, som jeg har nævnt i tidligere blogs, er at import af økologisk og fairtrade-mærket tøj belægges med en højere told og højere moms end det sædvanlige miljøsvinske tøj lavet af folk på sultelønninger. Vel er tolden og momsen udmålt med samme procentsatser på fakturaen, men effekten er at et stykke tøj lavet på en ordentlig måde, skal pålægges langt flere kroner i told til EU og i moms til Danmark. Fremmer det salget af socialt ansvarligt tøj i EU? Nej, tværtimod, det hæmmer salget.

Hvordan hænger det sammen med EU’s politik om at ”fremme en bæredygtig udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende i udviklingslandene med det hovedformål at udrydde fattigdom” (artikel 21, stk. 2, pkt. d i Traktaten om den Europæiske Union)? Og hvordan sikres sammenhæng (kohærens) mellem EU’s udviklingspolitik og EU’s politik på andre politikområder (som Maastrichttraktaten fra 1993 foreskriver)? Jeg kan ikke se det og hvad værre er professor i international udviklingsret, Morten Broberg konstaterer i sin nye bog at selv ”hvor EU-lovgiver er klar over, at tiltaget strider mod EU’s udviklingspolitik, udgør kohærens princippet altså ikke en formel forhindring.”

De dumme forbrugere 

EU’s argument er altså, at varerne er ens uanset om jord, miljø og mennesker lider under produktionen af de konventionelle varer, men ikke under den etiske produktionsform. Men hvis det var så simpelt, som EU (og den danske regering) hævder, hvorfor er der så overhovedet forbrugere, som betaler mere for de varer, som er mærket med røde Ø-mærke, det internationale Fairtrade-mærke eller Svanemærket? Selvfølgelig fordi varerne ikke er ens for forbrugerne.

Hvorfor modarbejder EU og den danske regering en forbrugerdreven bæredygtig og social ansvarlig udvikling af produktionen? 

 

Kilder:

S592 i Skatteudvalget - http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/sau/spm/592/svar/1342272/1663858.pdf

Den Europæiske Union og Udviklingslandene, Morten Broberg, Samfundslitteratur, 2016 (citat fra side 146)

Kommentarer

Sikke et smart træk af Margit Kjeldsgård. At skynde sig at hive et gammelt blogindlæg op af skrivebordsskuffen, som hun har skrevet for 5 eller 8 år siden. Om et evigt aktuelt emne, nemlig at der er noget galt nede i EU. Men det er der jo altid, så den slags blogindlæg ligger der mange af , altid klar til at blive hevet op af skuffen. Formålet med at komme med det nye indlæg nu er  selvfølgelig at hendes forrige blogindlæg så blir slettet her fra Modkraft. 

I det forrige blogindlæg foreslog Margit Kjeldsgård  at chikanere Johanne Schmidt Nielsen, fordi denne havde købt en  muremestervilla i Valby. Måske er hun blevet banket på plads på et hemmeligt natligt  møde i  centralkomiteen?

Men interesserede læsere kan læse det forrige  blogindlægget her:

http://modkraft.dk/blog/margit-kjeldgaard/de-gode-boligskatter-op-med-dem

Vrøvl. Jeg har ikke foreslået at chikanere EL-medlemmer, som køber ejerbolig. Jeg er selv boligejer og har været det siden jeg var 24 år. Og mine synspunkter på boligpolitik er ikke nye. Jeg har været uenig i partiets boligskattepolitik siden 2006 og faktisk råbt meget højt. Du er helt gal på den.
Denne blog indeholder ikke et nyt synspunkt fra min side, Nej, men jeg mener at det er et nyt og meget principielt svar, jeg omtaler og linker til fra Skatteministeren. Desuden vil jeg gerne henlede opmærksomheden på den nye lærebog om EU, som jeg synes er vældig god.
Thorbjørn, jeg synes du skulle tænke dig lidt mere om inden du kommenterer her på Modkraft. Jeg tror godt du kan gøre det bedre, hvis du tager folks tekster for pålydende i stedet for at søge efter skjulte dagsordner. 

du skulle tænke dig lidt mere om inden du kommenterer her på Modkraft. Jeg tror godt du kan gøre det bedre, hvis du tager folks tekster for pålydende i stedet for at søge efter skjulte dagsordner

Det er generelt ikke noget dårligt råd, Margit kommer med her. Men det ville nok også gøre det nemmere, at tage de enkelte blogindlæg for pålydende, hvis skribenterne spillede med åbne kort og rent faktisk rettede "pålydende" ind efter deres reelle holdninger og motivation.

Jeg har ihvertfald svært ved at navigere i tingene, når man f.eks. gerne vil have noget, der minder umiskendeligt om lovbestemte mindstelønninger i udlandet. Mens danske arbejdere får besked på at melde sig ind i en fagforening og så ellers lukke røven. Hvis den danske model fungerer, hvorfor i alverden skal EU , den danske regering og forbrugerne så bekymre sig om lønningerne uden for EU? Burde den politiske indsats ikke begrænse sig til en simpel opfordring om at melde sig ind i en fagforening?

Jeg har sådan set også svært ved at se, hvorfor man skal tilgodese import af økologisk tøj til EU. Kan man ikke producere økologisk tøj inden for EU? Nu bliver jeg sikkert beskyldt for at være perfid og det der er værre. Men er den primære årsag til, at du, Margit, importerer tøj fra lande uden for EU, ikke lige netop, at lønomkostningerne er væsentligt lavere i disse lande?

 

Der er forskel på fagbevægelsen i Danmark og i lande som Bangladesh, Tanzania, m.fl. I Danmark er fagbevægelsen gammel, er blevet opbygget i et lukket miljø med begrænset international handel og kapitalbevægelser og der er i dag en stor andel medlemmer. I lande i Syd er fagbevægelsen ny, har få erfaringer, er truet af importører som kan shoppe videre til de billigere lande og fagbevægelsen har meget ringe udbredelse. Der er lovbestemte mindstelønninger mange steder, hvor der ikke er en stærk faglig organisering og tradition for kollektive forhandlinger, men de dækker ofte ikke leveomkostningerne. Derfor kan ansvarsbevidste forbrugere (individuelle og kollektive) ikke bero på at fagbevægelsen "selv knækker nødderne" i disse nyligt industrialiserede lande, efter min mening. 
Dermed ikke være sagt at fagbevægelsen ikke døjer med at skaffe ordentlige lønninger her i landet, det er bare helt andre vilkår man arbejder under. 

Det kan da meget vel være. Men jeg kan ikke se, hvad der skulle være til hinder for, at man indfører samme model i Danmark?

Hvis vi prøver at forestille os en dansk arbejdsgiver, der importerer og sælger tøj fra Bangladesh, vil du straffe ham, ved at øge afgifterne (moms, punktafgift etc.) på hans varer, hvis hans leverandører ikke betaler deres ansatte en "fair" løn. Men hvis producenterne betaler deres ansatte en "fair" løn og det er den danske arbejdsgiver, der betaler sine ansatte en "unfair" løn, vil du belønne ham med lavere afgifter. Det hænger jo ikke sammen.

Desuden dækker de danske overenskomster heller ikke altid leveomkostningerne. Det er jo derfor vi har forskellige tilskud, som boligstøtte, fripladser osv.

Jeg synes det er hyklerisk, at man gerne vil indføre kædeansvar, momsfritagelse til speltsegmentet og alt muligt andet "fancy". Mens man ikke vil løfte en finger for de lavtlønnede. Vis et minimum af solidaritet med danske lavtlønnede, så kan vi tale.

hrfürchtiger Artikel! Vielen Dank für den Austausch mit uns 

dog grooming

http://mba-usa.info/top-mba-programs/

wharton mba

Who knows about this site?