29. august 2016 - 10:45

De gode boligskatter – op med dem

Kun meget få politikere tør foreslå højere boligskatter, tværtimod lokker de fleste politikere boligejerne med lavere skat eller udskydelse af boligskatterne. Derfor skal det Økonomiske Råd have stor tak for at skære igennem populismen og levere et sagligt forslag til de kommende skatteforhandlinger.             

En af de gode ting ved boligskatterne er at de ikke påvirker adfærden. I øjeblikket flyder politikere og tænketanke over med argumenter om hvorvidt topskat får skatteyderne til at arbejde mere eller mindre. Om boligskatterne er der ingen tvivl. når skatterne går op, går huspriserne ned – og omvendt, mens effekten på arbejdsudbuddet er meget tæt på 0. Derfor er boligskatter gode skatter.   

Skattestoppet på ejerboliger fra 2001 har fået boliger i og omkring de store byer til at stige voldsomt, mens boliger i landdistrikterne nogle steder ligefrem er faldet. Det betyder, at boligejere i og omkring de store byer betaler en mindre del af deres boligværdi i skat end boligejere gør på landet. Tænk hvis lønmodtagere fik beregnet deres skat med en lav indkomstskatteprocent i de store byer, mens lønmodtagere på landet fik beregnet deres skat med en høj indkomstskatteprocent? Det ville enhver nok mene var uretfærdigt. Ergo, når der er lavet et nyt vurderingssystem bør boligskatterne igen betales af vurderingerne og med samme procentsats i hele landet af samme ejendomsværdi. Det vil mindske uligheden i samfundet; også derfor er boligskatter gode skatter. 

Nogle undrer sig over at man overhovedet skal betale skat af at bo. De overser at lejere også betaler for at bo, det hedder husleje og dækker udlejerens udgifter og fortjeneste. Der er i øvrigt også skat på mange andre ting, vi bruger i det daglige: mad, flyverdragt til børnene, m.m. er belagt med 25 % moms og en masse varer er belagt med afgifter.

Mange mener at det ikke er rimeligt at betale skat, før man evt. har solgt sin bolig med fortjenester. Men et sådant system vil betyde, at mange vil blive stavnsbundet, fordi de ikke har råd til både at betale skat og købe ny bolig. Så kunne man vente med at betale skat til man bruger fortjenesten på noget andet end bolig og når man sælger den sidste ejerbolig i livet – ligesom systemet i Sverige. Men det betyder, at dem, der ejer deres bolig, kan bo skattefrit i den i 10, 20, 30, 40 år, alt imens boligen stiger i værdi, mens dem, der ikke ejer bolig, må betale husleje i alle årene. Helt kaotisk bliver det at beregne hvor meget udskudt skal boligejerne skal betale, hvis de skal have fratrukket forbedringerne siden købet. Det forudsætter et enormt stort bureaukrati og en masse konflikter/retssager med Skattevæsenet om hvad der er forbedringer og hvad der er almindelig vedligeholdelse. Håndværkere vil blive bestukket til at skrive forbedringer på fakturaen. De smarte og frække vinder i et sådant regelsæt med individuelle huskonti og udskudt skat. Skat har ikke brug for flere opgaver, men derimod flere ansatte.

Udskudt skat er også dårligt for nationaløkonomien, hvorimod løbende skatter ligesom indkomstskat og moms udjævner op- og nedture i økonomien og dermed begrænser arbejdsløshed.  

Folk skal ikke tvinges fra hus og hjem, lyder det hele tiden. Men hvorfor ikke? Det er med boliger som med rejser, mærkevarer, malerier, m.m.: hvis priserne stiger, må man undvære eller nedprioritere andet forbrug. Vi kan ikke forlange at have det samme forbrugsmønster livet igennem. Hvis man en gang har haft råd til at købe hus ved Strandvejen med egen badebro og motorbåd, har man så ret til at blive boende dér til man skal bæres ud? Nej, I dag er masser af parcelhuse beboet af én eller to ældre, mens mange børnefamilier bor trangt i lejligheder og drømmer om mere plads og have. Det skyldes at boligerne ikke fordeles efter behov. De fordeles heller ikke efter almindelig udbud og efterspørgsel. Politikerne har lavet skatterabatter, mulighed for udskudt skat, skattestop og boligbobler, der er til fordel for den ældre generation og til ulempe for de yngre og lejerne.

Problemet er ikke at folk skal betale skat eller husleje for at bo, men at kontanthjælpen og andre overførselsindkomster er så lave, at det ikke at muligt at finde en beskeden bolig i de større byer.  

Forud for efterårets skatteforhandlinger har Det Økonomiske Råd (igen) anbefalet at rulle skattestoppet tilbage. Det vil ramme nøjagtigt de områder i landet, som har tjent mest på skattestoppet de sidste 15 år, så det er jo kun rimeligt. Vel, man skal ikke tro på alt hvad vismændene disker op med, men de er sat i verden for at lave analyser og anbefalinger i fornuftig afstand fra politikerne og ministerierne – og det er der hårdt brug for i denne sag. Alt for mange politikere hypper boligejernes interesser; Dels fordi de selv er boligejere, dels fordi over halvdelen af befolkningen er boligejer, dels fordi de tænker kortsigtet og dels fordi lejerne har en lav stemmeprocent.

Der er stærkt brug for politisk samling om skatteforslag, der skaber mere lighed i samfundet. Det gør vismændenes forslag om boligskat og derfor bør deres anbefaling følges NU.

læs kapitlet om boligskat i Det økonomiske råds rapport      

Kommentarer

"De gode boligskatter – op med dem"

Er det virkelig den måde du synes vi skal takke Johanne Schmidt Nielsen på ??

Efter alle de mange år hun har kæmpet som socialist for os allesammen og krævet højere boligskatter af de rige kapitalister. Nu har hun så endelig tid til at gøre lidt godt for sig selv og har købt en villa til 6,5 millioner i Gentofte. Og så kommer i straks med krav om højere boligskatter!

Føj siger jeg bare!

Ha ha, genial kommentar.

I øvrigt rimeligt snedigt træk af Johanne-musen, at snige sig uden om partiskattens begrænsninger ved at slå plajlterne sammen med en rig direktør.

Hvad mon hun finder på næste gang? En 4. valgperiode eller forlader hun bare den synkende skude, nu hvor hun har lukket den sidste luft ud af Enhedslistens image som andet end et parti, styret af rige pampere fra overklassen?

https://www.youtube.com/watch?v=srwxJUXPHvE

.

Kan man være socialist og så købe en villa til 6,5 millioner kroner i Gentofte?

Ja selvfølgelig kan man det, svare Johanne Schmidt Nielsen. Det at man har kæmpet for at rige betaler mere i boligskat, så der kan blive flere penge til omfordeling til fattige har intet med sagen at gøre.

"Godt så. Er vi ved at være færdige med at tale om, at jeg har købt hus i Valby med min kæreste og hans to børn?' indleder hun sin opdatering på Facebook.

"For så kan vi måske finde en lille smule tid til at beskæftige os med kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen, SU-nedskæringerne eller for den sags skyld klimakrisen", fortsætter hun.

Man er socialist, ja, men man er altså også voksen forældre med ansvar for ens børn. Og som forældre vil man altid kun børnenes bedste. Derfor er der vel ingen forældre som frivilligt ønsker at deres børn skal gå i en klasse hvor der er flertal af n-ords børn. Det er jo nu engang bevist ved diverse undersøgelser, at skoler hvor der er et flertal af n-ords børn har et lavere niveau for indlærigen, og i Gentofte bor der ikke ret mange n-ords mennesker og derfor er der heller ikke mange n-ords børn i skolerne. Så Johanne har taget et stort og svært, men også rigtigt valg, nemlig at flytte til Gentofte. Og vil man bo i Gentofte, ja så har det en pris, og den pris må man betale. Og det er 6,5 millioner. Og det er jo ikke os socialister som har skruet priserne på huse sådan i vejret. Johanne og kæresten har godt nok budt en halv million over købssummen, men det var jo fordi de så gerne ville bo der. På grund af børnene.

Nu var deres boligvalg jo ikke et spørgsmål om nød, men om personlig smag. Der findes masser børnefamilier i Danmark, som bor under langt mere ydmyge kår.

Jeg har i øvrigt også svært ved at det til at passe sammen med socialisme, at gå ind og bruge sin personlige rigdom på at forhindre mindre velstillede i at få adgang til en bestemt bolig.

Det må så være op til Enhedslisten at vurdere, om sådan en person kan repræsentere dem i Folketinget. Men jeg synes det er helt åbenlyst, at Johanne ikke er socialist.

Det kan meget vel være hun siger og endda selv tror hun er socialist. Men når man helt bevidst går ind og bruger sin eller sin partners kapital på at sikre sine egne og fuldstændigt egoistiske interesser, på bekostning af mindre velstillede, så er man sgu ikke socialist. Så er man vel nærmere kapitalist?

 

Villaen ligger i øvrigt ikke i Gentofte, men i Valby.

Magen til platte og disorienterede kommentarer skal man lede længe efter.   

1.) Det er ikke nogen nyhed at Johanne er boligejer, så hvorfor er det nu pludseligt forargeligt at hun er flyttet til en anden ejerbolig?! Jeg tror vi er mange boligejere i EL og sikkert også en del kapitalister - altså sådan nogle selvstændige, der har ansatte. Man kan også være bilejer OG være tilhænger af mere kollektiv traffik. I det hele taget kan man godt have synspunkter forskellig fra ens egeninteresse.
2. ) Johanne har ikke kæmpet for højere boligskatter. Johanne følger partiets holdning om at ejendomsværdiskatten skal væk og der i stedet skal indføres en skat af gevinsten ved salg. Desværre, synes jeg.
3.) Man kan sagtens bosætte sig i et kvarter og sende sine børn til en privatskole i et andet kvarter. Det gør vistnok ca. 20 % af Københavns skolebørn.  
...osv.  Jeg tror Ekstrabladet har en debatspalte, som passer bedre til jer. 

 

Margit

Jeg synes det er forargeligt, bl.a. fordi hun har været med til at byde prisen op, på en i forvejen voldsomt dyr bolig og dermed deltaget aktivt i at gøre Danmark til et mere ulige samfund.

 Man kan også være bilejer OG være tilhænger af mere kollektiv traffik. I det hele taget kan man godt have synspunkter forskellig fra ens egeninteresse. 

Jo, det kan man måske nok. Men det er vel bl.a. fordi man antager, personlige interesser og økonomiske forhold kan påvirke politikernes synspunkter, at Enhedslisten har fokuseret så meget på at få afdækket partistøtten til partierne og de enkelte politikere? Du udtrykker jo også selv ærgrelse over Johannes syn på boligskatterne. Kan du kategorisk afvise, at hendes synspunkt der ikke er farvet af hendes privatøkonomi som boligejer?

Umiddelbart virker det hele jo lidt dobbeltmoralsk. Ingen rynker på brynet, når Enhedslisten kritiserer andre politikeres økonomiske forhold. Derudover har man endda oprettet en hjemmeside, hvor man udskammer navngivne personer ved at udstille deres privatøkonomi. Men hvis man tillader sig at undre sig over Johannes ulighedsskabende adfærd, er det plat og "ekstrabladsagtigt"?

Ekstrabladet, Ekstrabladet. 

Mener du virkelig at man blir en bedre socialist af at læse Ekstrabladet? Jeg tror ikke man skal anbefale socialister at læse i Ekstrabladet, se bare hvordan de sviner vores parti:

http://ekstrabladet.dk/opinionen/madskastrup/Socialisme-er-noget-vi-leger/6308577

1) Jeg synes ligesom dig. Jeg synes heller ikke at det er forkalsteligt at man som velbetalt folketingsmedlem køber sig en villa til 6.5 millioner, selvom man tilfældigvis er valgt for et revolutionært socialistisk parti.  Og man kan sagtens kæmpe arbejderklassens sag selvom om man ikke er arbejder og selvom man intet har tilfælles med arbejderne.

2) Jeg synes også desværrre, ligesom dig.

3) Jeg synes det samme som dig. Man kan sagtens kæmpe for, at den danske folkeskole skal være folkets skole, skolen for alle, uanset forældrenes status eller deres job eller deres etnicitet, og også skælde ud på dem som tager børnene ud af folkeskolen for at placere dem  i privatskoler,  samtidig med at man selv tager sine egne børn ud af folkeskolen og over i en privatskole, fordi der er for mange n-ords børn i folkeskolen. Det har både Mette Frederiksen og Helle Thorning Schmidt også gjort, så det er der selvfølgelig intet galt i.

PANTEBREVE SOM SKYSKRABERE

bliver resultatet, når ejerne gennem oppresning af salgsprisen kan lægge større og større omkostninger ind i ejendomsprisen.

 

Lønnen bør ifølge besindige banker højst belastes med ca. 35 % til renter + afdrag.

Men både spekulanter og banker søger at presse denne grænse.

 

Spekulanterne bemægtiger sig derved det finansspillerum - som burde være brug til at sikre ungdommen boliger og opdatere boligmassen iøvrigt.

 


En besindig bankmand vil først udregne bæreevnen, og derudfra beregne den mulige gæld.


Denne beregningsmetode har være benyttet tidligere - f. eks. ved rekonstruktioner i landbruget og ved husmandsudstykinger.

 

Til beregning bruges annuitetstabeller.

Annuiteter var i "gamle dage" pensum i realskolens 3. real/9. klasse (Erlangs logaritmetabel)


Med en annuitetstabel kan man beregne bæreevnen - ved at gå ud fra indtægten og derfra beregne de mulige lån.

Gæld derudover er årsag til falliter og kriser.

 

»Jeg kan huske perioden, for min bror var stadig aktiv, mens banklånene eksploderede. Vi sad med Erlangs logaritmetabel og regnede ud, at mange ville ende med at skulle betale absurde beløb tilbage, fordi renten i mellemtiden var steget til en 14-15 procent.

https://www.information.dk/moti/2013/02/saa-faar-omsider-ret

 

 

Der er både en priskløft Kbh-landet og en priskløft højeste-laveste indkomstgrupper.

 

Venstrefløjens opgave må være at sikre at boligerne står til rådighed til en pris der står i forhold til håndværkerudgifterne
og at boligernes langtidsholdbarhed medvirker til at nedbringe prisen.

 

 

 

 

 

 

Nej, det sidste er jeg ikke enig i. Prisen på boliger bør også afhænge af beliggenheden. Det koster næsten det samme at bygge, men boliger i og tæt på Kbh., Århus, mv. er mere attraktive pga. lave transportomkostninger til arbejde/uddannelse, kulturinstitutioner og andre mennesker. Derfor må vi som forbrugere ofre mere, hvis vi vil bo centralt eller ved kyst, sø og skov.  

Prisen på boliger bør også afhænge af beliggenheden. [..]. Derfor må vi som forbrugere ofre mere, hvis vi vil bo centralt eller ved kyst, sø og skov.

Svarer det i sidste ende ikke til, at man ikke mener arbejdsløse og lavtlønnede har ret til at bo centralt eller i særligt naturskønne omgivelser?

Ikke hvis man mener at provenuet af højere boligskatter skal gå til højere overførselsindkomster, højere bundfradrag og dens slags. 

Tjo, men det virker bare lidt kontraintuitivt. Forstå mig ret. Det handler ikke bare om at skide på alt du skriver. Men jeg kan ærligt talt ikke se logikken :-)

Som jeg umiddelbart forstår det, vil du gøre ejerboligerne billigere (eller lettere tilgængelige for lavindkomstgrupperne, om man vil) ved i første omgang at øge udgifterne ved at eje dem. Kunne man ikke forestille sig en anden og mere direkte løsning?

Derudover er der jo også det problem, at prisniveauet og derfor også de løbende udgifter, f.eks. for ejerboliger i København, allerede ligger så højt, at lavtlønnede skal have et bundfradrag på over 100% og overførselsindkomsterne skal sættes et godt stykke over overenskomsternes mindstelønninger, hvis de mennesker skal have adgang til markedet. Det virker ærligt talt som en overkompliceret løsning, der i øvrigt slet ikke tager hensyn til påvirkningen af priserne (for ejere/andelshavere såvel som lejere). Hvis du giver folk flere penge mellem hænderne og øger boligudgifterne, vil priserne også alt andet lige stige.

Uanset hvordan du vender og drejer den, bliver du altså nødt til at regulere markedet ret kraftigt, hvis du vil give arbejdsløse og lavtlønnede mere lige adgang til attraktive boliger i attraktive områder. Hvorfor så ikke regulere direkte ud fra den erkendelse, i stedet for at lade spekulanter, udlejere og ejendomshandlere profitere på opskruede overførselsindkomster og fradrag?

Ejerboligere bliver ikke dyrere når boligskatterne stiger. Det er ligesom med renter og kurser på obligationer. Når det ene går op, går det andet ned. Hvis ejendomsværdiskat og grundskyld hæves, har køberne mindre tilbage til renter og afdrag på gæld, hvorfor de presser prisen ned. Kunsten består i at indrette skatterne sådan at priserne holdes i ro, dvs. at de samfundsskabte værdier betales løbende til samfundet, istedet for at de ophobes hos ejeren/spekulanter. Det er det georgisterne (og Retsforbundet) forstår ved fuld grundskyld.  Og det Det Økonomiske Råd anbefaler.
Som det er nu kommer prisniveauet så langt op at nye på markedet slet ikke kan rejse nok kapital. Det er et "insider-outsider" marked, hvor det afhænger af hvor du er født (om du arver fra dine forældre) og hvornår du indtrådte på ejerboligmarkedet (på toppen eller i bunden af de store udsving. 

Det vil altid være sådan at i områder, hvor der er stor utilfredsstillet efterspørgsel (pt. Kbh.), vil priserne være for høje for folk med små indkomster - indtil der er blevet bygget nyt, altså sådan at prisen på gamle ejerboliger kommer ned på byggeomkostningerne. Det bliver svært/umuligt at skaffe så mange nye boliger i Kbh, fordi der mangler byggegrunde. 
Efter min mening burde man stoppe eller i det mindste mindske centraliseringen ved at etablere uddannelsesinstitutioner og jobs i landdistrikterne og lave en mere retfærdig mellemkommunal udligning. På denne måde ville boligmanglen og -priserne reduceres i Kbh. og Århus.

Hvis der skulle være lige adgang til de samme boliger i København for velhavere som for folk på overførselsindkomster og folk med lave lønninger, skulle der indføres statsregulerede huslejer/priser og tildeling efter venteliste-system. Den model tror jeg ikke på - i hvert fald under det nuværende samfundssystem. Jeg tror de rige vil blive fristet til at tilbyde penge under bordet og fattige vil være fristet til at modtage penge under bordet, sådan at der vil dannes "skyggepriser" og et sort marked. Det er situationen i dag på markedet for huslejeregulerede lejeboliger, som beboes af "venner" af udlejer og i mange andelsboligforeninger; dér finder man ikke mange indvandrere og fattige danskere.  

Men hvis du sætter boligskatterne op og giver lejerne flere penge mellem hænderne, er det vel oplagt for sælgere og udlejere, at søge det tab dækket via højere priser/huslejer?

Derudover er det jo en sandhed med modifikationer, at der mangler byggegrunde i København. Det er i sagens natur klart, at man ikke kan blive ved med at bygge i det uendelige. Men p.t. er København, så vidt jeg ved, det sted i Danmark, hvor der bliver bygget flest nye boliger. Der bliver faktisk bygget så meget, at kommunens budgetter til almenyttige i forbindelse med nybyggeriet er ved at være brugt op. Så det er jo ikke fordi man ikke har knapper at dreje på. Problemet er nærmere, at man byudvikler hovedløst, uden at tænke langsigtet eller kigge uden for sin egen vælgerkreds.

Den nye toglinje mellem København og Ringsted står f.eks. klar i 2018, og det eneste man umiddelbart har kunnet svinge sig op til er 100 nye studieboliger i Campus Køge-regi ved den nye Køge Nord Station. Det er jo helt hul i hovedet. Man burde bygge 10.000 eller 20.000 studie/ungdomsboliger i Køge, som kunne aflaste København (og for den sags skyld Roskilde). Så kunne København koncentrere sig om at bygge almenyttige boliger til de arbejdere og socialt udsatte, der bliver presset ud i provinsen pga. gentrificeringen.

Og så er det da overhovedet ikke noget problem, at fordele almenyttige/huslejeregulerede boliger fair. Hvis man ikke kan finde ud af det nu, er det fordi systemet er åndssvagt skruet sammen. Vi kan sende folk ud i rummet og vi kan lave selvlysende kondomer med lakridssmag. Så kan vi kraftedme også lave et ubestikkeligt system, der kan håndtere ventelisterne :-)

Jeg er i øvrigt enig i man skal fokusere på decentralisering og så er det bestemt ikke fordi jeg skal sidde og gøre mig til fortaler for flere gaver til boligejerne i form af lempede skatter. Jeg kan bare ikke se logikken i at øge beskatningen for at kunne øge overførselsindkomster/bundfradrag, så socialt udsatte og lavtlønnede kan sende pengene direkte tilbage i statskassen og sælgere/udlejere.

Hvis man vil give socialt udsatte og lavtlønnede bedre adgang til attraktive boliger i attraktive områder må man vel skabe bedre almenyttige boliger i mere attraktive områder og/eller regulere markedet direkte, ikke sandt?

Skat skal eller skal ikke skat

Jeg hører Margit gøre lyd for at der er stort politisk potentiale i at have en ideologisk vare at sælge som KAN trække LEJE-beboerne til stemmeboksen.

Så er det vel dét, EL skal gøre.

:-)

 

JL Christensen, hvorfor nu blande Søren Kirkegård ind i det. På denne side ser vi helst at man kun citerer Marx eller Lenin.

"vi"-et, er et svært ord at ikke-dele

Måske kan Du score taknemmeligt outcome fra nogen faglært medarbejder nærmere dig ved at påpege nærmere tekst-reference til denne din sceneste udladning af "din" forståelses version af begrebet, Angest, ja?

JEG har nemlig ikke det fjerneste clou what the F***! du her forsøger at pådutte mig.

Det jeg hører dig sige eller skal "vi" sige som jeg forstår af det jeg havde læst hos dig indtil jeg bestemte mig for at rende og hoppe glad og lykkelig rundt omkring uden tøj på, er, at DU VIL IKKE være dit eget Selv.

Det er derfor, alt du poster på Modkraft befinder sig i bestandig væglen mellem at være SPOT eller SARKASME.

Derfor gør du SÅDAN SOM JEG FORSTÅR DETTE EMNE heller ikke avancere til "æstetiker". Og desuden er denne udveksling af ord off-topic fra bloggens emne, ja.

:-p

Hav et langt godt liv, Flickermann.

 

Jeg gik ud fra at din overskrift : Skat skal eller skal ikke skat

var en leg med Kierkegårds ord:    Hæng Dig, Du vil fortryde det; hæng Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; hæng Dig eller hæng Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du hænger Dig, eller Du ikke hænger Dig, Du vil fortryde begge Dele.

Men jeg forstår nu at du selvfølgelig tænkte på Prins Hamlet :

To be, or not to be, that is the question:
Whether 'tis Nobler in the mind to suffer
The Slings and Arrows of outrageous Fortune,
Or to take Arms against a Sea of troubles,
And by opposing end them: to die, to sleep no more


Magen til platte og disorienterede kommentarer skal man lede længe efter.   


...osv.  Jeg tror Ekstrabladet har en debatspalte, som passer bedre til jer.

For en uge siden skrev Margit Kjeldsgaard, at plattugler  som tillader sig at kritisere hende for at ville hæve boligskatten, netop som Johanne Schmidt Nielsen har købt sig en passende bolig til 6.5 millioner kroner, burde læse Ekstrabladet, i stedetfor at skrive platte og dumme kommentarer på Modkraft.

Men også på Ekstrabladet er de nederdrægtige overfor vores store socialistiske ledere. Hvor Margit ville chikanere den nybagte husejer Johanne Schmidt Nielsen ved at kræve højere boligskatter, går Ekstrabladet direkte efter at grave snavs frem om den nye leder af vores parti :

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/enhedslisten-tordner-imod-det-men-skipper-noed-godt-af-foraeldrekoeb/6306742

Da mediehysteriet om Johannes huskøb var på det højeste skrev Johanne på sin Facebook:

"Godt så. Er vi ved at være færdige med at tale om, at jeg har købt hus i Valby med min kæreste og hans to børn?'

"For så kan vi måske finde en lille smule tid til at beskæftige os med kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen, SU-nedskæringerne eller for den sags skyld klimakrisen".  

Det sidste hun skrev er idag mere aktuelt end nogensinde. Lad os nu allesammen  snakke om kontanthjælpsloft og integrationsydelse og SU - nedskæringer. Eller ja, for den sags skyld om klimakrisen. Det er lige nu enormt vigtigt at vi allesammen snakker meget højt om kontanthjælpsloft, integrationsydelse, SU-nedskæringer og klimakrise.

Kom nu! Allesammen ! Nu snakker vi om kontanthjælpsloft, integrationsydelse, SU-nedskæringer og klimakrise. 

Og det er nu! Og det gælder os allesammen !

Kom nu! Allesammen ! Nu snakker vi om kontanthjælpsloft, integrationsydelse, SU-nedskæringer og klimakrise. 

Og det er nu! Og det gælder os allesammen !

Mens vi stikker fingrene i ørerne og TALER RIGTIGT HØJT, SÅ VI IKKE KAN HØRE KRITIKKEN ELLER DEN VIRKELIGE VERDEN! LALALALALALAAA