11. december 2014 - 19:43

Bolig 2

Om den stigende grundskyld, om skattekilder, om Grøndalsvænge og andre billige boliger og min lille boligbog.

Min sidste blog (»Bolig«, 1.12.2014) om bolig var lidt overordnet. Her kommenterer jeg på nogle aktuelle boligsager og fortæller om min lille boligbog.

Den omstridte grundskyld

Almindelige husejere i Nordsjælland og hovedstaden er på barrikaderne i denne tid i forsøg på at begrænse den stigende grundskyld. De sammenligner sig med Nordjylland og Lolland, hvor grundskylden er meget lavere, og desuden gives mange eksempler på nabogrunde, som er vurderet vidt forskelligt.

Ét er at mange gerne vil bo tæt ved strand, skov, sø og hovedstaden, men ikke betale for det og slet ikke vil bytte med folk i udkantsdanmark. De anerkender på dette punkt ikke udbud og efterspørgsel, som fører til store prisforskelle på ellers ens boligkvalitet,. Noget andet er at den seneste vurdering er en skandale.

Lidt historie: Indtil for ca. 10 år siden sorterede ejendomsvurderingerne under kommunerne og der blev valgt vurderingsmænd og -kvinder, som vurderede borgernes ejendomme, når der var uenighed eller efter om- og tilbygningerne. Nu foregår vurderingerne alene ved skrivebordet i Skat og efter politiske beslutninger; derfor falder de meget forskelligt ud og giver anledning til mange klager og en udbredt følelse af uretfærdighed og tilfældighed i skatteopkrævningen.

Under den borgerlige regering blev der skåret meget voldsomt i Skattevæsenet. Desuden foreslog den borgerlige regering at vurderingerne helt skulle afskaffes, nogle år efter skattestoppet på ejerboliger. Det var der heldigvis ikke flertal for i Folketinget, men det betød nok meget naturligt at ledelsen i Skattevæsenet nedprioriterede området. I øvrigt ignorerede Finansministeriet de ændringer i vurderingssystemet, som Skatteministeriet ønskede; formentlig fordi regeringen i sin budgetlægning havde fastsat, hvor meget boligskatterne skal indbringe indtil 2020.

Derfor var Skat nødt til at finde stigende indtægter ved den seneste vurdering i 2011 og pga. skattestoppet på ejendomsværdiskatten, kunne det kun blive på grundskylden.

Denne sidste vurdering i 2011 er så dårlig i forhold til salgspriserne og så forskellig for ejendomme tæt på hinanden at Rigsrevisionen kritiserede den. Derefter greb et politisk flertal ind og lagde loft over skattestigninger, som måtte følge af vurderingerne, mens et nyt system udvikledes. Et udvalg fremkom for et halvt års tid siden med en model for vurderingerne, som øger beskatningen af store ejendomme og sætter faste forhold mellem grund- og husværdi afhængig af byzone-landzone og bebyggelsesprocent. Der er imidlertid gået politik i modellerne, bla. vil Frank Aaen fra EL have grundværdien nedsat for andelsboliger og udlejningsejendomme i forhold til ejerboliger.

Derved fjerner man sig yderligere fra det gamle princip om at vurderingerne skal afspejle markedspriserne. I forvejen betaler andelsboliger ikke ejendomsværdiskat, så det er svært at forstå at de skal slippe billigere med grundskyld også.

Skat bør være gennemskuelig og retfærdig.

Man skal ikke betale skat af at bo

Det er Enhedslistens holdning til beskatning af ejerboliger.

Men hvis ikke staten og kommunerne kan få indtægter fra grunde og ejendomme, hvordan skal fremtidens velfærdssystem så finansieres?

Nuvel, hovedparten af skatteindtægterne kommer fra indkomstskatten, så de kan nok hæves. Det er vel også meget rimeligt eftersom der er personfradrag og topskat til at gøre den progressiv; men det er ikke rimeligt når en fuldtidsansat arbejder betaler ligeså meget i skat som en halvtidsansat akademiker, der selv har valgt at holde fri den halve dag.

Det er heller ikke så smart ud fra miljømæssige hensyn at lægge skat på arbejde, fordi det fremmer køb-nyt-fra-fattiglandene-og smid-væk-kulturen, fordi de arbejdsintensive reparationer bliver endnu dyre. Endeligt frister høj indkomstskat mange til sort arbejde.

Den næststørste skattekilde er moms. Det kan være meget godt ud fra miljøhensyn, at momsen dæmper forbruget, men den vender desværre den tunge ende nedad, især når det handler om dagligvarer som fødevarer; de fylder nemlig relativt meget i forbruget hos folk med små indkomster. Afgifter er lidt i samme retning, men her kommer også grænsehandel ind som argument mod højere afgifter på tobak, alkohol, benzin, osv., og provenuet kan ligefrem falde, hvis forskellen mellem prisen på danske varer og tjenester og udlandets bliver for stor. Det får desuden kedelige konsekvenser for beskæftigelsen når man med skat, moms og afgifter opmuntrer virksomheder og forbrugere til at handle i udlandet.   

Skat på bolig er derimod den mindst forvridende og nok også den mest progressive form for skat, vi har, og der kan ikke snydes.

Desuden er der plads til stigninger, for mens huslejerne for lejere er steget betydeligt det seneste årti, er boligskatterne kun lige fulgt med inflationen. Tag ikke mine ord for det, læs hellere her hvad venstreborgmesteren i Gribskov Kommune og uafhængig økonomisk rådgiver i Finanshuset i Fredensborg, skrev i Frederiksborg Amts Avis (6. nov. 2014) under overskriften ”Din bedste opsparing”: ”…ejendomsavance beskattes ikke for almindelige boliger.. Det betyder, at en anden opsparing skal give en del mere i afkast for at være bedre end boligen. Selv ikke pensionsordninger med skattefradrag gør det bedre, hvis man altså ikke betaler topskat, og det gør de færreste.  … forskellen mellem din nettoudgift i ejerboligen (uden afdrag på lån) og det, du alternativt skulle betale i leje for en fuldstændig tilsvarende lejlighed, er en slags skjult gevinst på din bolig. Det er faktisk ofte den største gevinst for en almindelig dansk familie. I længden vil din faste ejendom være et godt inflationssikret sted at anbringe dine penge…”

Skat skal være progressiv og mindst mulig forvridende. Hvis skatten bliver højere på bolig, vil bolig ophøre med at være et spekulationsobjekt og dermed vil priserne finde et mere stabilt leje.

Billige boliger i strid med markedet

Huslejereguleringerne i udlejningsejendomme er den sidste af efterkrigstidens prisreguleringer.

Økonomer og borgerlige politikere har lige siden talt for fri lejefastsættelse. Det blev delvist imødekommet for ejendomme taget i brug efter 1991 - hvor der nu er fri huslejefastsættelse. Derfor en der stor forskel på huslejerne i de kommuner, som har beholdt huslejereguleringerne i den gamle boligmasse, mellem gamle og nye udlejningsboliger. Det gælder i København og en lang række store byer.

Andelsboliger kan også være meget forskellige i pris, afhængig af om foreningerne har valgt at følge markedsprisen eller den gamle købspris.

Der, hvor huslejen eller andelsværdien er lav, er der naturligvis stor søgning og det er op til udlejer eller andelsboligforeningen at bestemme hvem, der skal nyde godt af disse lave boligudgifter.  

Derfor er der ikke lige adgang til disse billige lejligheder. Det er også et problem, at der ikke er økonomisk incitament til at vedligeholde og forbedre boligerne, når ejerne ikke får højere husleje eller salgspris. Lejeloven giver mulighed for at fravige den omkostningsbestemte (lave) husleje efter moderniseringer ud over en vis størrelse. Det der omtales i §5, styk 2. Ofte har beboerne imidlertid slet ikke lyst til moderniseringen, men det er jo udlejer, der bestemmer.

Private udlejningsejendomme burde opkøbes af kommunen eller almene boligselskaber og på denne måde tages helt ud af markedsøkonomien. Fri huslejefastsættelse kan give mere mobilitet på boligmarkedet og den højere husleje kan finansiere højere boligsikring til beboere med små indkomster eller hæve overførselsindkomsterne. 

For tiden fører Københavns Kommune en juridisk kamp mod andelsforeningen Grøndalsvænge i Nordvest (se Leif Donbæks blog her).

Kommunen har modsat sig at beboerne kan sælge deres ejendom (inklusiv grund) til markedsprisen. Omvendt vil andelshavernes flertal have lov til at sælge på det almindelige marked. Husene er meget attraktive i forhold til husene rundt omkring og der er fortrinsret for de nuværende beboere og deres familie til at købe.

Midt i mellem andre dyre huse ligger altså en lille lukket andelsboligforening, hvor beboerne bor billigere og betaler mindre grundskyld til kommunen end andre med tilsvarende grunde. Beboerne får ikke del i prisstigninger på jorden og døjer derfor med at købe noget tilsvarende andre steder. Der opstår derfor en såkaldt indlåsningeffekt, hvor folk bliver boende, fordi det er for dyrt at flytte. Hvorfor? Fordi det politiske flertal i kommunen vil have billige boliger. Historien melder intet om hvorvidt beboerne faktisk er sådanne almindelige sygeplejersker, skolelærere, mfl., som kommunestyret gerne vil have til at bo i byen. Eller om det er overklasse-indbyggere.

Det virker meget tilfældigt og parole-agtigt på mig og jeg er bange for at den skattebetaling, som kommunen går glip af fra jorden, betales af andre indbyggere med færre penge og dårligere boligforhold.

Den dumme kamp mod markedet giver ikke nødvendigvis større lighed mellem borgerne. Der skal bygges nyt for at tilfredsstille efterspørgslen og dermed holde priserne nede eller borgerne skal have flere penge mellem hænderne. 

Mere læsning

Jeg har skrevet en lille bog på ca. 35 normalsider, som udkom på Solidaritet for en måneds tid siden.

Den går i dybden med to af de tre temaer, som jeg har berørt ovenfor – ulighed og deregulering. Dernæst er der et tredje tema, segregering (polarisering), om hvordan vi fordeler os på forskellige boligformer og ydermere sender vores børn i skoler langt væk for at de kan være sammen med andre som dem selv.

Min overordnede pointe er, at boligpolitik er blevet et tabu og det bør der gøres noget ved, fordi boligmarkedet er den vigtigste årsag til ulighed og polarisering og den største trussel mod velfærdssamfundet.

Til sidst kommer jeg med to forslag, som også kort er omtalt i min sidste blog om bolig. Undervejs behandler jeg Enhedslistens forslag om at beskatte gevinsten ved salg af fast ejendom; Omend forslaget virker både logisk og retfærdigt kan det ikke give tilstrækkeligt provenu, begrænse spekulation og behandle borgere ens og retfærdigt. I øvrigt rummer bogen lidt introduktion om boligformerne og lidt historie, så nye læsere kan starte her.

Jeg håber at bogen kan sætte lidt gang i debatten og - specielt til partimedlemmer - håber jeg at bogen kan give et bredere perspektiv på ønsket om at gøre Enhedslisten til lejernes parti end nedslag i enkelte andelsboligforeninger i Københavns Kommune og fastholdelse af huslejeloft i den gamle boligmasse i storbyerne. Bogen koster forresten kun 20 kr.

 

Kommentarer

I forvejen betaler andelsboliger ikke ejendomsværdiskat, så det er svært at forstå at de skal slippe billigere med grundskyld også.

Jeg synes det der er svært at forstå er hvordan du kan få ondt i røven fordi der ikke betales ejendomsværdiskat af andelsboliger. Først og fremmest bliver den maksimale salgspris for andelsboliger fastsat kollektivt i den enkelte andelsboligforening og den kan ikke overstige vurderingsprisen. Dvs. andelsboligejere, uanset hvordan markedet eller deres salgstalenter er, reelt set kun har mulighed for at sælge deres bolig til under vurderingsprisen/markedsprisen. De har med andre ord ikke samme muligheder for spekulation eller udnyttelse af markedet, som folk der investerer i ejerboliger f.eks. har. En ejendomsværdibeskatning af andelsboliger vil i de fleste tilfælde derfor være en beskatning af noget andelsboligejeren hverken har eller har mulighed for at få.

Er der så andelsboligejere der har udnyttet udviklingen i markedet siden de offentlige vurderinger blev hævet voldsomt i 2006, er der andelsboligejere der har handlet andelsboliger med spekulation for øje og var liberaliseringen af lånemarkedet tilbage i '03-'04 en kæmpe fejltagelse der skadede hele andelsboligtanken? Ja, bestemt! Men betyder det så vi skal droppe andelstanken og i øvrigt indrette vores skattesystem således, at alle andelsboligejere antages skyldige indtil andet er bevist og derfor bliver beskattet for en adfærd det trods alt er de færreste af dem der er skyldige i? Fandme nej!

Andelsboligtanken var oprindeligt en utroligt smuk idé. Den har bare været under voldsomme angreb de sidste 10-15 år og det kræver en massiv indsats at få vendt tingene rundt. Men det vil være indsatsen værd, for i stedet for at foretage alle mulige og umulige retoriske krumspring, alene for at komme til at lyde som om man gerne vil gøre noget ved uligheden uden rent faktisk at gøre noget ved den, vil en genfødsel af andelsboligtanken dutte til så fandens meget mere. I stedet for at stavnsbinde hundredetusindevis af lavtlønnede i en skodsituation, hvor deres eneste mulighed for tag over hovedet er at smide en kolossal del af deres løn ud af vinduet i form af husleje hver måned. Så ville man ikke alene give dem mulighed for at spare en stor del af disse penge op og gøre dem mere mobile på boligmarkedet, man ville også kunne forbedre deres daglige økonomi, hvis man satsede seriøst på at gøre andelsboliger tilgængelige for disse mennesker igen.

Det får desuden kedelige konsekvenser for beskæftigelsen når man med skat, moms og afgifter opmuntrer virksomheder og forbrugere til at handle i udlandet

Ja, men nu hjælper det jo heller ikke ligefrem, at ingen (jeg gentager: INGEN) meningsdannere, politikere eller andre med adgang til et større publikum en spisebordet derhjemme, tør stille forbruger til ansvar for noget som helst og gøre op med den nærighed og discountmentalitet, der har fået lov til at overtage det danske samfund og medielandskab.

Nu regner jeg naturligvis ikke med det vil redde hele verden. Men man kan da ikke lade være med at tænke, det alligevel ville være fedt og måske endda kunne ændre nogle ting, hvis der bare engang imellem var en eller anden meningsdanner, der havde nosser nok til at stille sig op og sige "Hey, har du overvejet at du er lidt et røvhul når du kun betaler 40,- for en cykellapning og er det i virkeligheden ikke ti gange federe, at hilse på din slagter end at æde dig ihjel i discountkød fra Flegma 1000.....og læg nu bare nogle drikkepenge, næste gang du er ude og spise - din nærige tabernar".

Hvis skatten bliver højere på bolig, vil bolig ophøre med at være et spekulationsobjekt og dermed vil priserne finde et mere stabilt leje

Det lyder som ren ønsketænkning. Hvad baserer du den påstand på?

Det er vel ikke urimeligt, at frygte det bare vil øge uligheden på boligmarkedet, øge belåningsgraden og tvinge lejerne til at smide endnu flere penge ud af vinduet hver måned?

Beboerne får ikke del i prisstigninger på jorden og døjer derfor med at købe noget tilsvarende andre steder

Fuldstændigt ligesom lejere. Ja, altså lige bortset fra beboerne i Grøndalsvænge får del i prisstigningerne på selve boligerne og der trods alt altså er tale om andelsboliger til en værdi der generelt ligger på den "rigtige" side af millionen (naturligvis efter "værdinedskrivningen" qua servitutten fra Københavns Kommune). Nå ja, og så betaler beboerne en så lav boligafgift, at lejere i samme område kun kan få et værelse på 10-15 kvm for et tilsvarende beløb.

Med andre ord kan beboerne altså stikke 10.000-20.000,- i lommen, hver eneste måned, i forhold til lejere der bor i tilsvarende boliger. Det er trods alt også en slags penge og selvom det i princippet kun er teoretiske penge er vi alligevel oppe i et luftleje, hvor Grøndalsvænges andelshaveres problemer flytter sig fra bunken med problemer jeg bekymer mig om over til bunken med..... tja, jeg har ikke et vittigt navn til den bunke. Sådan en bunke eksisterer slet ikke. Lad os kalde den bunken med fuldstændigt ligegyldigt shit, der ryger direkte til lodret, mental arkivering under "j" som i "jeg har pillet bussemænd, hvis fremtid og økonomiske situation jeg finder større samfundsmæssig interesse i og ansvar for".

Der opstår derfor en såkaldt indlåsningeffekt, hvor folk bliver boende, fordi det er for dyrt at flytte

Nej, nej, nej, nej, nej, nej og atter nej. Folk bliver ikke boende fordi det er for dyrt at flytte. Folk bliver boende, fordi de forventer at kunne realisere en større økonomisk gevinst uden de behøver tilføre nogen værdi til deres bolig og/eller ganske enkelt fordi de bor skide billigt i et skide attraktivt område. Der er trods alt en væsentlig forskel på de scenarier, omend den kan virke subtil.

Objektivt set er det alene de nuværende beboeres grådighed og/eller tåbelige disponering af deres privatøkonomi, der "låser dem fast". Andelsboligforeningens bliver helt åbenlyst og officielt fordelt på baggrund af nepotisme, hvilket har givet beboerne mulighed for at udnytte den latterligt lave boligafgift som springbræt til en opsparing, der i løbet af ganske få år ville kunne gøre dem i stand til at smide udbetalingen til en ejerbolig. Så lad os da for pokker kalde en spade for en spade. Den eneste grund til beboerne i Grøndalsvænge skulle være låst fast i noget som helst, skulle være fordi de har brugt deres penge på rejser og fladskærmsfjernsyn, i stedet for at bruge hovedet. Og i så fald er det da fuldstændigt knald i låget, at folk på venstrefløjen kan finde på at foreslå man ligefrem skal gå ind og belønne dem for den adfærd ved at hæve værdien af deres boliger med flere hundrede millioner. Det bliver i øvrigt ikke mindre gak af at fremstille forslaget i forbindelse med fremlægningen af en større plan for hvordan vi skaber mere lighed i samfundet - mellem os, kunne du holde masken da du skrev det afsnit eller er vi ude i en mælk-ud-af-næsen-situation fordi du grinede så meget? :-)

 jeg er bange for at den skattebetaling, som kommunen går glip af fra jorden, betales af andre indbyggere med færre penge og dårligere boligforhold

Igen er du ude i ren og skær spekulation (for at sige det mildt). Kommuneskatten i Kbh hører til blandt landets laveste, hvorfor i alverden skulle det pludseligt ændre sig? Det er ihvertfald helt ude i skoven, at påstå det vil lede til en skattestigning for de fattigste borgere, hvis man ikke hæver grundværdien for Grøndalsvænge. Kommunens standpunkt er jo liget netop, at grundværdien ikke skal øges, hvorfor det også er for åndssvagt, at du ikke alene spekulerer i at kommunen har budgeteret med nogle penge de er villige til at gå i retten for at undgå at modtage. Men ligefrem opfinder en gyserhistorie om hvilke borgere kommunen vil tage pengene fra (lige for at understrege: De penge kommunen aldrig har rådet over, ikke forventer at komme til at råde over og ikke engang ønsker at råde over!).

Mit udgangspunkt er, at der skal være mere lige adgang til de forskellige boligformer på markedet, for at begrænse polariseringen og øge mulighederne for at alle samfundslag kan bo side om side.

Det er ikke muligt i de andelsboligforeninger, som er billige, og hvor man kun kan komme ind, hvis man er i familie eller venner med nogle af beboerne. Det er derfor, at der er så få indvandrere og deres efterfølgere i andelsboliger. Jeg kan sagtens indleve mig i hvor hyggeligt det kan være at bo i en andelsforening, hvor folk kender hinanden og der er en masse socialt samvær, men de er altså ekskluderende og ikke noget beboere i de andre boligformer skal støtte ved at fritage dem fra ejendomsværdiskat.

Hvis boligskatterne hæves, vil det give større afkast at sætte ledige penge i obligationer, aktier, banken, osv. Det er meget ødelæggende at en ejerbolig er en god investering, fordi det presser priserne op og ned i takt med konjunkturerne og skaber skiftevis samfundsskabte formuer og  tvangsauktioner.

Jeg er enig i at der opstår megen uretfærdig fortjeneste når andelsboliger overgår fra deres oprindelige vedtægter om lav andelskrone til at ligne ejerboliger. Den slags samfundsskabte værdier er blevet scoret i stor stil blandt de gamle andelshavere, som gik over til enten vurderingsprisen eller markedsprisen. Det samme er sket i de kollektiver fra 1970’erne og senere, som købte store huse og organiserede sig i andelsforening, og hvor der til sidst kun var nogle få stykker tilbage, som solgte med stor fortjeneste. I disse tilfælde, hvor en bolig skifter statut burde man have haft en tæt på 100 %’s avanceskat fratrukket et skøn over udgifter til forbedringer. Ligesom der er regler for betaling, når ejendomme rykker fra landzone til byzone.

Mit synspunkt er, at jo flere penge Københavns Kommune kan opkræve i grundskyld, desto færre penge behøver kommunen at opkræve i kommuneskat, og at grundskylden hviler på bredere skuldre end kommuneskatten.

Jeg synes du skal passe på dit blodtryk, ex-butiksansat.    

 

Jeg kan stadigvæk ikke se hvordan det skulle gøre noget som helst mere tilgængeligt for nogen, at gøre det dyrere. Derfor giver din snak om at påføre andelsboligerne ejendomsværdiskat heller ikke mening i denne kontekst.

Vil du i det mindste ikke bare forsøge, at forklare læserne hvordan det vil lede til støre lighed på boligmarkedet, at gøre det dyrere at bo i andelsbolig?

Hvis boligskatterne hæves, vil det give større afkast at sætte ledige penge i obligationer, aktier, banken, osv.

 Nemlig, og det er et problem fordi så tjener dit forslag alene til at konsolidere den personlige økonomi for dem der i forvejen hører til de mere velstillede i samfundet. Med andre ord vil de velstillede flytte deres værdier over i investeringer der er relativt sikrede mod konjunkturudsving, alt imens de ikke-velstillede (i.e. lejere der er ledige, lavtlønnede, pensionerede etc.) må se en større del af deres værdier forsvinde direkte ud i den blå luft, f'ørst og fremmest pga. huslejestigninger.

Det er meget ødelæggende at en ejerbolig er en god investering, fordi det presser priserne op og ned i takt med konjunkturerne og skaber skiftevis samfundsskabte formuer og  tvangsauktioner

Jeg er til dels enig. Dvs. jeg mener ikke det i sig selv er et problem, at ejerboliger (og andelsboliger) er en god investering. Det er et problem, at de lavtlønnede, som venstrefløjen har så travlt med ikke at gøre noget for, reelt set ikke har mulighed for at blive boligejere(eller andelshavere) fordi de er låst fast i en rigtigt uheldig situation, hvor en så stor del af deres indtægt går til husleje, at de reelt ikke har mulighed for at spare op til køb af bolig.

I disse tilfælde, hvor en bolig skifter statut burde man have haft en tæt på 100 %’s avanceskat fratrukket et skøn over udgifter til forbedringer

Hvorfor? Igen minder det mere om smålighed end et reelt ønske om sociale forbedringer. Du er husejer og det er ikke billigt, så derfor skal andelsbolighaverne fanden fis'me også til pengepungen.

Men igen vil jeg spørge dig, hvordan du mener det vil skabe mere lighed på boligmarkedet, at øge udgifter og priser?

Mit blodtryk fejler i øvrigt ikke noget. Jeg er bare uenig med dig, Margit. Det er altså ikke det samme som jeg er fysisk syg. Så kan vi ikke, for den saglige debats skyld, blive enige om vi ikke antager modpartens påstande og holdninger er udtryk for alverdens sygdomme?

Hvis andelsboligerne kom til at betale ejendomsværdiskat, ville de blive økonomisk ligestillede med ejerboliger og dermed indgå på lige fod på markedet. Det ville nedbringe antallet af andelsboligforeninger, hvor der er lukkede ventelister. Det ville give lige adgang uanset privilegier og kontakter. Det er det, jeg mener med lige adgang. Naturligvis er adgangen ikke helt lige, for så ville boliger være gratis.

Du påpeger, at folk med små indkomster betaler høje huslejer. Ja, og mit forslag om højere løbende boligskatter, vil gøre huslejerne relativt mindre. Provenuet fra en højere boligskat kunne passende anvendes på at hæve de små indkomster, som jeg har skrevet flere gange.

Hvis det bliver dyrere at eje bolig, vil fast ejendom ophøre med at være et godt sted at sætte sine penge. Det vil betyde at færre vil eje den anden og tredje bolig, hvorfor udbuddet af ejerboliger vil stige og priserne falde yderligere og give plads til flere beboere. Det vil lette presset på lejligheder og dermed nedbringe huslejerne på det private udlejningsmarked. Altså vil folk med små indkomster kunne få flere m2 pr. krone og ligheden øges. 

Jeg tror såmænd heller ikke du er fysisk syg, jeg undrer mig blot over at du hidser dig sådan op. Jeg har tidligere takket dig for vores diskussioner, men er der ikke kommet en tendens til at du mere leder efter fejl på venstrefløjen end du diskuterer politik?  

Hvis andelsboligerne kom til at betale ejendomsværdiskat, ville de blive økonomisk ligestillede med ejerboliger og dermed indgå på lige fod på markedet

Det er meget fint, men jeg tænker på mennesker ikke boliger. Og hæver du omkostningerne, bliver uligheden, alt andet lige, også større på boligmarkedet.

Det ville give lige adgang uanset privilegier og kontakter

Det er jo noget værre vrøvl. Som du selv er inde på, er adgangen på ingen måde lige, da ikke alle er lige priviligerede rent økonomisk. Derudover er der sgu da intet der forhindrer folk i at handle deres ejerboliger under lige så ekskluderende og arbitrære forhold som enhver andelsboligforening. Du har aldrig hørt om ejerboliger, der er blevet handlet mellem familiemedlemmer?

mit forslag om højere løbende boligskatter, vil gøre huslejerne relativt mindre

Det er jo nemt nok at sidde og skyde om sig med tilfældige påstande. Det kræver f.eks. ikke den store indsats, at påstå en målrettet afgiftslettelse på chokolade vil kunne løse alle Danmarks økonomiske problemer, da det vil øge bestanden af enhjørninge, hvilket så vil tiltrække troldmænd, der, som vi alle ved, jo kan omdanne kul og mudder til guld. Sådan en påstand vil jeg imidlertid ikke komme med, da den er næsten lige så åndssvag som den påstand, at huslejerne vil falde hvis vi øger udlejernes udgifter.

Med andre ord, hvad er dit belæg for at påstå som du gør? Umiddelbart lyder det jo som ren ønsketænkning og spekulation, der er fuldstændigt afkoblet den virkelighed alle andre mennesker lever i.

Provenuet fra en højere boligskat kunne passende anvendes på at hæve de små indkomster, som jeg har skrevet flere gange

Men du har endnu ikke skrevet hvordan du vil øge indkomsterne. Hvilket ligesom er det, hele dit projekt står og falder med. For det er jo ikke unormalt, at virksomhederne sender udgifter og/eller fald i indtæft videre til de svageste i samfundet. Hvis du f.eks. kigger på finanskrisen 2008-2012 er det jo tydeligt, at en uforholdsmæssig stor del af regningen er blevet sendt direkte videre til de lavtlønnede og ledige, ved fald i reallønnen og nedlæggelse af stillinger. Og som om det ikke er slemt nok, kan man så holde den relativt høje inflation på boligudgifter op mod den relativt lave lønstigning der blev forhandlet hjem i forbindelse med industriens OK-forhandlinger i foråret. Resultatet er ret tydeligt, de svageste betaler stadigvæk af på regningen for en finanskrise der først og fremmest blev skabt af boligejerne og andre der var langt mere velstillede end dem der knokler sig gennem hverdagen på de laveste løntrin i Danmark.

Derfor ville det være rart, hvis du kunne være lidt mere klar i spyttet omkring hvordan du rent praktisk vil hæve de laveste indkomster. For medmindre du er villig til at indføre en lovbestemt mindsteløn er der intet til hinder for, at det i sidste ende er arbejdsgiverne der kommer til at skumme fløden. Som sagt fortæller erfaringen os jo sådan set, at det er lige netop er det der kommer til at ske. Men det er jo ikke der vi er, vel? At du vil indføre en lovbestemt mindsteløn?

Det vil betyde at færre vil eje den anden og tredje bolig, hvorfor udbuddet af ejerboliger vil stige og priserne falde yderligere og give plads til flere beboere. Det vil lette presset på lejligheder og dermed nedbringe huslejerne på det private udlejningsmarked. Altså vil folk med små indkomster kunne få flere m2 pr. krone og ligheden øges

Igen er vi ude i spekulationer og igen er det spekulationer, der overhovedet ikke hænger sammen med dine øvrige påstande.

Du vil hæve udgifterne ved at eje fast ejendom og du vil hæve indtægterne for lejerne. Hele dit projekt står og falder altså med den antagelse, at udlejerne er for dumme til at lægge to og to sammen så de, i stedet for at hæve huslejen, går full on lemming mode ved at oversvømme markedet med boliger til dumpingpriser, de lavtlønnede så kan gå ind og opkøbe for en slik? Helt seriøst, tager du pis på mig eller er det virkeligt det du tror der kommer til at ske?

jeg undrer mig blot over at du hidser dig sådan op. Jeg har tidligere takket dig for vores diskussioner, men er der ikke kommet en tendens til at du mere leder efter fejl på venstrefløjen end du diskuterer politik? 

Jeg hidser mig skam ikke op - lad nu være med at skyde mig alt muligt i skoene. Jeg kommer med en saglig kritik af dine påstande og påpeger nogle ting der ganske enkelt ikke hænger sammen i selvsamme. Jeg er, med andre ord, bare uenig med dig og det må du prøve at være voksen nok til at forstå ikke er det samme som jeg er fysisk syg, ophidset eller på anden måde fysisk ude af stand til at forholde mig til emnet. Tror du, du kan være voksen nok til at forholde dig til det jeg skriver, i stedet for at komme med ubegrundede påstande og spekulationer om min fysiske tilstand? Jeg ville ihvertfald sætte pris på det, hvis du kunne.

Derudover ved jeg ikke rigtigt hvad du forventer i forhold til kritik af venstrefløjen. Skal jeg bare være en rygklapper, ligesom alle andre venstreorienterede?

Jeg noterer mig sådan set bare, at på trods af vi skal helt tilbage til 2001 for at finde en venstrefløj med tilsvarende politisk magt, har samfundsudviklingen på ingen måde været venstreorienteret siden 2011. Og alt for ofte har selv partier som SF og Ø været bannerførere for ekskluderende, elitær og semi-liberalistisk politik.

Jeg mener bare, når man kigger på et medie som modkraft.dks indenrigsstof glimrer den venstreorienterede profil næsten fuldstændigt ved sit fravær. Hvis man så tillader sig at sige "Hey, hvorfor skriver I ikke bare engang imellem om de lavtlønnede? De er faktisk i store problemer og har brug for jeres hjælp, siden de har været bundet på hænder og fødder mens samfund, fagbevægelse og arbejdsgivere har skidt dem op og ned af ryggen siden 2008", får man at vide de jo bare kan melde sig ind i en fagforening hvis der er noget de er utilfredse med. Er det virkeligt mig der er noget galt med eller burde der for helvede ikke være bare én journalist eller blogger på Modkraft, der lige satte en halv eftermiddag af til at skrive noget om/for/til de lavtlønnede? Er det virkeligt et venstreorienteret medies fornemste opgave, at lægge spalteplads til spekulationer omkring hvordan det vil skab helt vildt meget lighed, at øge udgifterne til bolig (på trods af stigende boligudgifter i forvejen er ved at æde de lavtlønnedes reallønsstigning op), liberalisere markedet for andelsboliger og bruge skattekroner på at indføre en kunstigt høj mindstepris for ejerboliger? Er det mediets opgave, at være talerør, ikke for lighed og en mere fair fordeling af værdierne i samfundet, men for at give en lille håndfuld andelshavere mulighed for at hive en gennemsnitlig profit ud af et allerede voldsomt ekskluderende boligmarked, der svarer til 4 årslønninger (før skat!) for en kassedame i Netto? Er det et venstreorientet medies opgave, at afsætte endeløse mængder spalteplads til lige så endeløse snakkerier om arbejdstidsnedsættelse og studentikose fløkteaktioner, når tusindevis af arbejdere får så lav en løn, at de alene kan overleve pga. massive offentlige tilskud?

Du har ikke overvejet, at grunden til det ser ud som om jeg leder efter fejl er at fejlene simpelthen er for mange og for åbenlyse? Din refleks er at antage jeg bare er en idiot, med for højt blodtryk og hvis jeg havde bare en smule fornuft i kroppen ville jeg naturligvis også falde på knæ og bifalde hvert eneste indlæg herinde på modkraft.dk. Mon ikke det i virkeligheden siger mere om dig, end det siger om mig og relevansen af at forholde sig kritisk til venstrefløjen?

Jeg har skrevet det før. Hvis der kommer et indlæg eller artikel på Modkraft, der forholder sig seriøst, konstruktivt, realistisk og støttende til de lavtlønnede vil jeg være den første til at lovprise det indlæg. Men indtil det indlæg rent faktisk bliver skrevet kan I sgu ikke tillade jer at flæbe, hvis jeg ikke ligefrem flyder over med rosende ord om den redaktionelle linje og disponeringen af bloggen. Især ikke, hvis der er tale om patetiske forsøg på at mele sin egen kage og lefle for den velstillede middelklasse, med klummer som f.eks. dine om boligmarkedet.

Nej, øgede udgifter til andelsboligejere giver ikke nødvendigvis større ulighed. Det kommer an på hvilke indkomster andelsboligejerne har i forvejen, og mit gæt er, at de ligger over medianen. Det kommer også an på hvordan man bruger provenuet. Jeg har foreslået, at merprovenue fra boligmarkedet går til at hæve bunden via højere personfradrag og/eller højere overførselsindkomster. 

Ja, salg til familiemedlemmer forekommer. Man må sælge til familiemedlemmer i direkte linie til 85 % af vurderingsprisen. Det opfatter jeg som uretfærdigt, det er en af de privilegier, vi bør kvitte, det er en måde at undgå skat af gaver og arveafgiften på.

Højere boligskatter vil gøre huslejerne relativt mindre, fordi der kun er ejere og lejere. Derfor når ejere betaler mer, vil lejere betale relativt mindre. Jeg synes det er urimeligt, at boligejere modtager inddirekte tilskud fra staten - via skattefradrag på boliglån, som lejere ikke har mulighed for, og lavere skat på boliginvestering end på afkast af finansielle investeringer. 

 

Nej, øgede udgifter til andelsboligejere giver ikke nødvendigvis større ulighed. Det kommer an på hvilke indkomster andelsboligejerne har i forvejen, og mit gæt er, at de ligger over medianen

Spørgsmålet var også hvordan du mener det skulle skabe mere lighed. Det undlader du fuldstændigt at komme med en forklaring på.

Derudover: Alt andet lige, hvis du hæver udgifterne til bolig, vil du også skabe større ulighed, da dem med de laveste indkomster allerede bruger en relativt stor del af deres indtægt på netop bolig.

Jeg har foreslået, at merprovenue fra boligmarkedet går til at hæve bunden via højere personfradrag og/eller højere overførselsindkomster

Og jeg har spurgt hvordan du vil forhindre, at de lavtlønnede mister fordelen ved det øgede personfradrag pga. fald i reallønnen?

Med andre ord, hvordan vil du sikre reallønnen for de lavtlønnede, hvis du ikke vil indføre en lovbestemt mindsteløn? Den nuværende regering, med Ø som parlamentarisk grundlag har ikke kunnet sikre reallønnen. Hvad er det dit forslag kan, som den nuværende Enhedsliste ikke kan?

Det opfatter jeg som uretfærdigt, det er en af de privilegier, vi bør kvitte, det er en måde at undgå skat af gaver og arveafgiften på

Hvorfor så ikke bare forbyde lukkede ventelister på alle typer boliger og  sænke den rabat man må give familiemedlemmer? Det virker fuldstændigt unødvendigt, at liberalisere andelsboligmarkedet, indføre en kunstigt høj pris på ejerboliger og øge udgifterne til bolig for samtlige borgere, hvis formålet alene er at gøre op med brugen af lukkede ventelister og øge udbuddet af boliger på markedet.

Højere boligskatter vil gøre huslejerne relativt mindre, fordi der kun er ejere og lejere. Derfor når ejere betaler mer, vil lejere betale relativt mindre

Hvorfor? Din påstand giver jo ingen mening. Lejere og ejere er jo ikke to fuldstændigt adskilte grupper. Det er jo ejerne der udlejer de boliger lejerne bor i og huslejen er bl.a. afhængig af ejernes udgifter. Hvorfor en stigning i udgifterne for de ejere der udlejer boliger vil blive sendt direkte videre til lejerne.

Medmindre du vil tvinge ejerne til at udleje til så lav en pris, at deres udgifter ikke bliver dækket. Men så er vi jo lige vidt. For hvordan pokker kan du tro det vil øge udbuddet af boliger og gøre boligmarkedet mindre ulige, hvis du gør det til en rigtigt dårlig forretning, at udleje boliger?

Jeg synes det er urimeligt, at boligejere modtager inddirekte tilskud fra staten

Enig. Men det er jo også derfor jeg ikke forstår hvorfor du, i dit første indlæg, foreslog at give boligejerne direkte tilskud fra staten ved at bruge skattekroner på at opretholde en kunstigt høj mindstepris på ejerboliger. Er vi enige om dit første indlæg overhovedet ikke hænger sammen med din sidste kommentar?

John Lewis Mulberry BagsThe proof is imperfect, and it cannot be doubted that the bison was still existing, several centuries later, together with the great wild ox, at least in Ardennes and the Vosges. It seems to have maintained itself much later in the great Hercynian forest, which stretched from the Rhine to the Danube; but, since a date that cannot be exactly fixed, it has ceased to inhabit the eastern parts of Europe. In our time there remain only a few pairs in Lithuania, in the forest of Bialovicza and in the Caucasus. Josh 1:8 This Book of the Law shall not depart out of your mouth, but you shall meditate on it day and night, that you may observe and do according to all that is written in it. For then you shall make your way prosperous, and then you shall deal wisely and have good success. AMP. Thoughts and feelings endlessly raced through my mind. I needed to keep going with my mission of independence and success, but the daughter in me was terrified at losing the leader of this family. As the new reality settled in, she began her journey and as such, changed the destiny of mine.. Mulberry Wallet"My fiance jumped up on the seat," he says. "My night was amazing from there. Just amazing. I calculated rolling correlations between USD/JPY and the S 500 using 3, 5, 10, 20, 50, and 200 day periods. I removed the 3, 5, and 10 day rolling periods because rapid swings in these values are not too useful for my purposes here. I also dropped Sunday's values for the USD/JPY since the S 500 does not trade on Sundays.. Susan helps these executives recognize that employees can take different steps to meet a goal. Meaning that a "my way or the highway" approach doesn't always work. She encourages managers to let their employees be more involved in creating the actions to get their work accomplished. Jeff Green cites a 2005 New Scientist article upping the number of "accepted senses" to ten with another 11 waiting "in the wings;" yet, this expanded wisdom has not penetrated the mainstream. I don recommend this as psychoactive drugs almost always permanently distort your etheric centers. This kind of damage requires very skilled practitioners to repair because the damage is all invisible.. Mulberry Hobo BagWe can only wonder what it would be like now if there'd been no division of Korea after WWII. What a terrible thing the US Soviet Union did to them. From what I understand the South isn't particularly interested in reunification anymore; the North is too far gone. After a long day, it was SO nice to have a smiling face and awesome service! Judith recognized my IHG gold status and rewarded me with a goodie bag (bottle of water and trail mix). The hotel and this room is very clean and quiet. In the future, when I'm back in this area, I will be staying at this awesome hotel!. B. Pravin Rao as Presidents of the Company, reporting to the Chief Executive Officer and Managing Director, S. D. I think it is important to remember that most Israelis (87%) support a two state solution one that would give the Palestinians a state of their own along side of Israel. Most Israelis would reject Avi's comments completely. However, most Israelis are also convinced that there is no one of the Palestinian side willing to make the necessary choices to allow the two state solution to work completely renouncing terrorism and recognizing Israel's right to exist as the nation for the Jewish people.

Hej Margit

Tak for et meget relevant indlæg.

Ift. Grøndalsvænge-sagen er det dog ikke korrekt, at vi beboerne betaler mindre grundskyld. Vi betaler faktisk den fulde grundskyld: Dvs., at kommunen tvinger grundværdien ned (med tilbagevirkende kraft) til 1/5 af den fulde værdi og kræver samtidig grundskyld af hele den fulde grundværdi. Se her:  http://www.business.dk/bolig/andelsboliger-fanget-i-kommunalt-dobbeltspil

Beboerne i Grøndalvænge er i øvrigt en meget blandet forsamling af indkomster. Husene var inden kommunens krav markant billigere end andre tilsvarene huse i kvarteret (ca. 1-2 mio kr billigere). De var prissat til 95% af den offentlige vurdering ifølge vedtægterne. Du kunne i Grøndalsvænge købe et hus med have til ca. 2-3 mio kroner 5 km fra Rådhuspladsen (tilsvarene ejer-huse i kvarteret koster 4-5 mio kr). Kommunen mener dog åbenbart, at dette ikke er billigt nok, og at de skal koste 1-2 mio kroner. Den nye ekstremt lave pris vil så med al sandsynlighed betyde, at de kun bliver solgt på den lukkede venliste (med risiko for penge under bordet?), hvilket er fint for beboernes egne børn og børnebørn, men lidt ærgerligt for andre børnefamiler med mellemindkomster, der gerne ville have et hyggeligt lille hus i Grøndalsvænge til 2-3 mio kroner. De må nu søge længere ud af byen til fx Rødovre eller Hvidovre.

Det skal også bemærkes, at husene jo ikke bliver billigere at bo i for de nuværende beboere. Tværtimod. For mange vil det nok blive vanskelligt at vedligeholde de gamle huse, når de mister muligheden for at tage lån i boligen, og i stedet må spare op til nyt tag mv. I omegnskommunerne har en stor mængde almennyttige boliger netop betalt sig fri fra kommunens tilbagekøbsret mhp grundværdistigninger (præcist som Grøndalsvænge troede de gjorde i 2004 for i alt 115 mio kroner) med det formål at have råd til vedligehold, se: http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Koebenhavn/2014/12/04/113600.htm

 

 

Mange tak, for oplysningen, nu synes jeg det er endnu mere grotesk. Hvis hensigten er, at gøre boligerne billige, skal grundskylden naturligvis ikke være så høj. Jeg havde slet ikke fantasi til at forestille mig det hang sådan sammen, så jeg gættede mig frem, må jeg indrømme, da jeg ikke lige kunne checke; Andelsboligforeninger er nemlig ikke med i Skats vurderingsregister - også på det punkt er andelsboliger et lukket område.

Rationalet er altså at kommunen ikke vil tillade at grundene kapitaliseres, men det gør de jo. Kommunen kan naturligvis ikke styre markedspriserne. Overefterspørgslen på boliger vil slå ud som højere ejendomspriser eller der vil blive givet penge under bordet. Der er kun to måder at forhindre høje priser på bolig på. Enten bygger man så meget at efterspørgslen imødekommes eller man nationaliserer hele boligmassen og fordeler boligerne efter en venteliste - evt. efter trangsprincippet.

Da jeg var en lille pige i 1950'erne, stod man i kø i Stormgade bag ved Københavns Rådhus, når man søgte bolig og man skulle dokumentere man var både gift og gravid, for at få en lejlighed. Mine forældre tog mig med i socialdemokratiets 1. maj demonstrationer iført rød kjole i optoget til fordel for boligpolitiske krav - det var tider. Nu er vi fordelt på mange forskellige boligformer, flere har fået privatkapitalistiske interesser og huslejereguleringerne er under nedbrydning, fordi de nye udlejningsejendomme ikke er omfattet. Så en fælles kamp synes temmelig vanskelig.   

Du kunne i Grøndalsvænge købe et hus med have til ca. 2-3 mio kroner 5 km fra Rådhuspladsen (tilsvarene ejer-huse i kvarteret koster 4-5 mio kr)

Det er stadigvæk en høj og ekskluderende pris. 

Kommunen mener dog åbenbart, at dette ikke er billigt nok, og at de skal koste 1-2 mio kroner. Den nye ekstremt lave pris vil så med al sandsynlighed betyde, at de kun bliver solgt på den lukkede venliste (med risiko for penge under bordet?)

1: Sådan har det da altid været, altså at boligerne stort set udelukkende blev handlet via den lukkede venteliste?

2: Skal man tolke det således, at du antager beboerne i Grøndalsvænge er platugler og der derfor er overhængende risiko for de vil begå kriminalitet? I så fald er løsningen vel ikke at man bare bøjer sig for deres krav, men derimod et intensiveret opsyn med beboerne. Forestil dig man forholdt sig til andre kriminelle grupperinger ved at bøje sig ubetinget for deres krav - du har hørt om begrebet "ramaskrig"?

hvilket er fint for beboernes egne børn og børnebørn, men lidt ærgerligt for andre børnefamiler med mellemindkomster, der gerne ville have et hyggeligt lille hus i Grøndalsvænge til 2-3 mio kroner. De må nu søge længere ud af byen til fx Rødovre eller Hvidovre.

Ja og undskyld, men du må længere ud på landet med den der. Der er da ikke nogen, der kan tage jer seriøst hvis I forsøger at fremstille det her som et større altruistisk projekt, der handler om at hjælpe børnefamilierne. Det handler om I gerne vil have fat i nogle flere klejner fra kagedåsen og det er også fair nok. Bare....drop krokodilletårerne for børnefamilierne, ok?

Desuden vil det slet ikke kunne have nogen nævneværdig effekt. Jeres lukkede venteliste er jo stadigvæk skrevet ind i jeres paragraffer og med flere end 1,2 mio. indbyggere i Københavnsområdet vil effekten på boligmarkedet og børnefamiliernes muligheder være statistisk insignifikant, om I så smed samtlige 400 boliger ud på det åbne marked.

For mange vil det nok blive vanskelligt at vedligeholde de gamle huse, når de mister muligheden for at tage lån i boligen, og i stedet må spare op til nyt tag mv.

Så sælg lortet. Jeg kender en børnefamilie, der gerne vil købe en bolig i Grøndalsvænge - hvor er den åbne venteliste de kan skrive sig op på?

Et par kommentarer til "Ex butiksansat"

Jeg kan ikke helt gennemskue, hvad din overordnede pointe er, udover du tilsyneladende har set dig meget sur på beboerne i Grøndalsvænge.

"Så sælg lortet". Ja, det er jo et af problemerne. Det er svært at sælge, når ens bolig pludselig kun kan sælges for mindre, end man har lån for, hvilket er situationen for en del beboere.

"Drop krokodilletårerne for børnefamilierne". Øh. Min pointe var, at før kommunens krav blev en del huse solgt uden om ventelisten til børnefamilier med mellemindkomster. Det gælder fx min egen familie. Vi kiggede på hus mange steder, men kunne ikke finde noget, vi havde råd til tættere på end Rødovre, indtil vi fandt Grøndalsvænge i 2012. Vi var ikke på ventelisten. Når husene bliver så billige, som kommunen nu mener, de skal være, så bliver de kun solgt på den lukkede venteliste igen - som det var før 2004, hvor Grøndalsvænges grundværdier fik lov at stige. Jeg præsenterer ikke noget som et altruistisk projekt. Jeg præsenterer bare et faktum, som jeg synes er relevant ift. Margits glimrende indlæg. 

2-3 mio kr for et hus med have 5 km fra rådhuspladsen er en "høj og ekskluderende pris". Tja, har man ikke råd til noget, er man ekskluderet fra at få det. Sådan er det jo. Men til 2-3 mio kroner kunne en skolelærer og en sygeplejerske have råd til at købe et hus sammen. Prisen var dog for høj til, at husene blev solgt som fx studiebolig, eller til enlige butiksansatte . Men med kommunens krav vil husene med tiden blive så billige, at de vil kunne købes af vores børn som studiebolig. Hvis de altså vil bo så "langt" uden for byen.

"og med flere end 1,2 mio. indbyggere i Københavnsområdet vil effekten på boligmarkedet og børnefamiliernes muligheder være statistisk insignifikant, om I så smed samtlige 400 boliger ud på det åbne marked." Du har helt ret! Hvad er så pointen med at gøre 400 allerede (relativt) billige boliger med lukket venteliste endnu billigere?

Men du kan måske forklare mig den politiske mening med galskaben?

 "I så fald er løsningen vel ikke at man bare bøjer sig for deres krav, men derimod et intensiveret opsyn med beboerne. Forestil dig man forholdt sig til andre kriminelle grupperinger ved at bøje sig ubetinget for deres krav - du har hørt om begrebet "ramaskrig"?"

Jeg ved ikke hvilket "krav" du snakker om. Men jeg tror, jeg forstår dig sådan, at du mener, at beboerne i Grøndalsvænge, som har betalt 115 mio kroner til kommunen for at frikøbe sig prisregulering, og ikke har fået, hvad de har betalt for, bare skal lægge sig fladt ned og sige "Javel kommune, javel hr  borgmester Kabell, skal ske." Sådan som en rigtig venstreorienteret ville gøre. Eller hvad?

 

Jeg kan ikke helt gennemskue, hvad din overordnede pointe er, udover du tilsyneladende har set dig meget sur på beboerne i Grøndalsvænge

Jeg har bestemt ikke set mig sur på beboerne i Grøndalsvænge og kan for så vidt også godt forstå det er en kedelig situation de står i. Det er rigtigt ærgerligt, at I har været i en situation I ikke har kunnet overskue.

Men når alt kommer til alt, er der stadigvæk tale om en relativt begrænset, og i øvrigt relativt priviligeret, gruppe mennesker, der ganske enkelt har spillet lotteri og tabt. Shit happens, det er ærgerligt, men I er ikke værre stillet eller blevet behandlet dårligere end alle mulige andre mennesker.

Ja, det er jo et af problemerne. Det er svært at sælge, når ens bolig pludselig kun kan sælges for mindre, end man har lån for, hvilket er situationen for en del beboere

Og for en hel del andre mennesker, faktisk laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaangt flere end det antal mennesker der bor i Grøndalsvænge er situationen, at de ikke har råd til at investere i en andels- eller ejerbolig og derfor er tvunget til at bruge en uforholdsmæssig stor del af deres indtægt (langt større end den boligafgift man betaler i Grøndalsvænge) på at betale husleje til en udlejer.

Disse mennesker hjælper man ikke ved at hæve prisen på boliger, hverken på markedet generelt eller specifikt i Grøndalsvænge. Derfor er det vel også ret åbenlyst, at jeg, som almindelig borger i Danmark, har langt mere sympati med gruppen der hverken har eller kan få, end med gruppen af beboere i Grøndalsvænge.

Men det kan da være jeg tager fejl. Så fortæl mig endelig hvorfor du mener jeg skal have mere sympati med jer, end den enlige, lavtlønnede mor der bor i lejebolig? Fortæl mig hvorfor det er vigtigere for medierne og Københavns Kommune, at hjælpe beboerne i Grøndalsvænge end den enlige mor?

før kommunens krav blev en del huse solgt uden om ventelisten til børnefamilier med mellemindkomster

Det kommer jo an på hvordan du definerer en mellemindkomst. Hvor meget er jeres hustandsindkomst? Og hvad med lavindkomstgrupperne? Igen må jeg minde dig om det handler om hvordan min sympati som menneske og skatteyder skal fordeles.

vi fandt Grøndalsvænge i 2012. Vi var ikke på ventelisten

Og som det også er noteret i beretningen fra jer, skete det jo midt i en international finanskrise, der i den grad satte det danske boligmarked under pres. Markedet var ganske enkelt ikke stærkt nok til at foreningen kunne skaffe nok købere alene ved brug af en lukket, nepotistisk venteliste og derfor måtte man øge efterspørgslen ved at lægge boligerne ud på det åbne marked. Eller, det er ihvertfald min teori. Men du har måske adgang til statistik over foreningens overdragelser af boliger i tiden før finanskrisen, der kan af- eller bekræfte min teori?

Men bortset fra det, handler debatten jo om hvordan man skaber mindre ulighed på boligmarkedet og i den kontekst står det vel klart, at en forøgelse af priserne på boliger i Grøndalsvænge kun vil gavne de nuværende beboere?

Når husene bliver så billige, som kommunen nu mener, de skal være, så bliver de kun solgt på den lukkede venteliste igen 

Og hvad så? Hvorfor er det et problem for mig, som skatteyder i København og venstreorienteret menneske? Enten får I lov til at gennemføre så massive prisstigninger på boligerne, at det kun er folk der tjener betydeligt mere end gennemsnittet der har råd til dem ellers truer I med kun at sælge til familie og venner. Hvad er det lige i det scenarie, du mener skal få mig til at give afkald på mine principper og tænke kommunen da selvfølgeligt skal bøje sig, så I kan få realiseret en økonomisk gevinst?

Det kan da godt være det ikke vil øge udbuddet af relativt billige boliger, i tilfælde af I ikke får jeres vilje. Men alternativet er trods alt værre og derfor håber jeg ikke kommunen eller domstolen går ind og sætter en rigtigt uheldig præcedens ved at bøje sig for en lille håndfuld menneskers økonomiske interesser.

 Jeg præsenterer ikke noget som et altruistisk projekt

Nej, hvis der er noget vi er enige om er det fandme det! Men det gør jeg. Jeg præsenterer et altruistisk projekt og det betyder så åbenbart, at folk herinde anser mig som den lokale landsbytosse. Men ved du hvad? Jeg er i det mindste ikke fuld af lort og jeg kan se mig selv i spejlet. Det betyder trods alt stadigvæk noget for nogle enkelte mennesker og hvem ved, måske er der nogen der begynder at lytte på et tidspunkt. Medmindre de er travlt optagede af at fylde deres lommer med penge, naturligvis :-)

Men til 2-3 mio kroner kunne en skolelærer og en sygeplejerske have råd til at købe et hus sammen

Du skal ikke meget over de 2 mio. før en nyuddannet skolelærer og ditto sygeplejerske ikke kan være med mere. Hvis du smider for omkring 150.000,- i øvrig gæld, hvilket vel næppe er utænkeligt for et nyuddannet par, skal du faktisk ned under 2 mio. før de kan få så meget som et møde med en bank eller kreditforening.

Prisen var dog for høj til, at husene blev solgt som fx studiebolig, eller til enlige butiksansatte

Nemlig, og så er vi tilbage til det der med at være skatteyder, venstreorienteret og tja...ikke et egoistisk røvhul ;-)

Men med kommunens krav vil husene med tiden blive så billige, at de vil kunne købes af vores børn som studiebolig

Og det er jo jeres ret, så det er både jer og jeres børn vel undt. Hvor vil I så flytte hen og nyde jeres otium, en lejebolig i Tåstrupgård?

Det giver jo stof til eftertanke. Hvis kommunens krav bliver opretholdt kan det jo være, det bedre kan betale sig for jer at skille jer af med det gamle lort, der vist nok står til en dyr renovering, mens boligmarkedet stadigvæk er rimeligt køligt og der derfor er råd til at sætte jeres penge i en ejerbolig, der så kan ligge og stige i værdi for jer.

Og var der i øvrigt ikke noget med, at beboerne i Grøndalsvænge består af en "meget blandet forsamling af indkomster? Så....jeg tænker....det er vel langt fra alle af disse børn der har råd til at investere i sådan en studiebolig, når de skal "læse" til butiksassistent og kontanthjælpsmodtager. Så nogle boliger vil der vel flyde ud i den frie handel.

Du har helt ret! Hvad er så pointen med at gøre 400 allerede (relativt) billige boliger med lukket venteliste endnu billigere?

Et opgør med den kasinoøkonomi der allerede har smadret boligmarkedet 1 gang, inden for de sidste 10 år? Et opgør med 10-15 års liberal økonomisk politik? Et signal om man er klar over Københavns borgere ikke er en homogen masse, bestående af folk fra den øverste middelklasse og op efter.

Jeg ved ikke helt hvad du vil have jeg skal svare på det spørgsmål. Du fremstillede den ønskede prisstigning som et større slag for de københavnske børnefamiliers tarv og jeg pointerede, at betydningen ville være insignifikant.

Men du kan måske forklare mig den politiske mening med galskaben?

Jeg tror ikke engang jeg kunne forklare dig der var ild i dit hår, mens du sad og savlede over den mio. du står til at tjene hvis I vinder sagen ;-)

hvis man føler sig urimeligt behandlet af magthaverne, så skal man bare lægge sig fladt ned og sige "Javel kommune, javel hr  borgmester Kabell, skal ske." Sådan ville en rigtig venstreorienteret nemlig gøre. Eller hvad?

Nu er det jo ikke kun venstreorienterede, der føler sig urimeligt behandlet af magthaverne. Jeres kamp handler om at liberalisere boligmarkedet i København yderligere og som sådan kan du vel nok godt se vi mere er ovre i genren sådan ville Joakim Von And gøre end sådan ville en rigtig venstreorienteret gøre?

Men det er da klart man ikke bare skal finde sig i hvad som helst og jeg er da også sådan en af den slags venstreorienterede der ikke har noget mod folk tjener penge, heller ikke hvis de tjener mere end andre (jeg tror den tekniske betegnelse er Socialdemokrat). Jeg ville da også selv gå rigtigt langt, hvis jeg stod til at kunne tjene en mio. Så jeg har skam fuld forståelse og respekt for den lille liguster-kapitalist i dig og dine naboer. Men jeg er altså stadigvæk venstreorienteret og Socialdemokrat, og som sådan mener jeg det bl.a. er statens/det offentliges opgave, at regulere markedet, således det dels ikke løber løbsk (som vi f.eks. så det ske i '08) og dels således det gavner flest mulige mennesker alt imens ulemper/byrder for så vidt muligt fordeles blandt dem med de bredeste skuldre. Derfor mener jeg heller ikke en rigtig venstreorienteret kan bakke op om beboerne i Grøndalsvænge, da sagen i bund og grund handler om at afgive en del af sin magt til at regulere markedet, samt en fordeling af fordele til de velstillede mens de mindre velstillede står tilbage med alle ulemperne.

Et par sidste bemærkninger til ex butiksansat:

"Shit happens, det er ærgerligt, men I er ikke værre stillet eller blevet behandlet dårligere end alle mulige andre mennesker."

Grøndalsvænge er faktisk blevet behandlet ringere end alle andre i samme situation. Altså de andelsboligforeninger og grundejere, der har betalt og købt sig fri af hjemfaldspligt. Den klausul, der ligger på Grøndalsvænges grund, er helt enestående (dens lige har aldrig fandtes andre steder), og Grøndalsvænge har ikke fået nogen modydelse for klausulen ift de andre byggeforeninger, der fik statslån for 100 år siden, og som ikke fik indskrevet sådan en servitut. Grøndalsvænge har forlængst betalt alle lån og ydelser tilbage til stat og kommune - og lidt til.

Læs dette dokument for hele historien: http://groendalsvaenge.dk/wp-content/uploads/2014/10/Gr%C3%B8ndalsv%C3%A...

"fortæl mig endelig hvorfor du mener jeg skal have mere sympati med jer, end den enlige, lavtlønnede mor der bor i lejebolig? Fortæl mig hvorfor det er vigtigere for medierne og Københavns Kommune, at hjælpe beboerne i Grøndalsvænge end den enlige mor?"

Hvor ser du, at jeg skriver, at du skal have mere sympati med beboere i Grøndalsvænge end med andre grupper i helt andre situationer? Det er vist en stråmand. Jeg har både sympati med mine naboer i Grøndalsvænge og med dem, du omtaler - og med folk i Sierra Leone. Det handler ikke om sympati, men om 1) rimelighed ift. andre i præcist samme situation (andre, der har købt sig fri af hjemfaldspligter), og 2) om kommunens krav overhovedet giver mening ift. en politisk målsætning om at sikre et bedre udbud af billige boliger til de borgere, der har behov for det. Som er det, Margits indlæg handler om. 

"markedet var ganske enkelt ikke stærkt nok til at foreningen kunne skaffe nok købere alene ved brug af en lukket, nepotistisk venteliste og derfor måtte man øge efterspørgslen ved at lægge boligerne ud på det åbne marked."

Husene blev solgt udenom ventelisten, fordi der ikke var nogen på ventelisten, der var interesseret i huset til den pågældende pris. Husene skal ifølge vedtægterne først sendes ud til ventelisten, og hvis ingen bidder på, så sælges de i frit salg. Ergo, priserne var blevet så høje, at de ikke (allesammen) blev solgt på ventelisten, men priserne var stadig meget under priserne på sammenlignelige ejer-villaer (1-2 mio kr under). Det gav frem til marts 2013 mulighed for familer udenfor ventelisten (som min) med samlet husstandsindkomst under 800.000 kr/år at købe et hus med have 5 km fra rådhuspladsen. Det er måske ikke lav-indkomst, men bestemt heller ikke det modsatte. Ved at sætte priserne meget længere ned, lukker man den mulighed og sætter sin lid til, at Grøndalsvænges egne børn og børnebørn bliver fattige, at de lave priser kommer de rigtige mennesker til gode...   

"Jeg tror ikke engang jeg kunne forklare dig der var ild i dit hår, mens du sad og savlede over den mio. du står til at tjene hvis I vinder sagen ;-)"

Øh, du forstår vist ikke helt sagen. Som nævnt købte jeg i 2012 til den "høje" - og ifølge kommunen "ulovlige" - pris, så jeg står ikke til at tjene nogen million, hvis vi vinder sagen. Så har jeg bare præcist, hvad jeg har betalt for. Tværtimod mister jeg - og mange andre - en million, hvis Grøndalsvænge taber den kommende retssag mod kommunen. Jeg har forstået, at du ikke har sympati med os, men tilgiv mig for ikke at synes, at det er specielt morsomt, eller hvad det er du mener med ";-)"?

"Derfor mener jeg heller ikke en rigtig venstreorienteret kan bakke op om beboerne i Grøndalsvænge, da sagen i bund og grund handler om at afgive en del af sin magt til at regulere markedet, samt en fordeling af fordele til de velstillede mens de mindre velstillede står tilbage med alle ulemperne."

Grøndalsvænges beboere kan ud fra en Københavnsk gennemsnitsbetragtning ikke defineres som "velstillede". Men hovedproblemet er jo, at de rigtigt dårligt stillede ikke får nogen ulemper af, at kommunen dropper/ændrer den pågældende servitut. Som du selv skriver, ændrer det intet på boligmarkedet, at man skaber en lomme med 400 billige huse, som man kun kan komme i betragtning til via en lukket venteliste. Og hertil kommer, at mange bliver stavnsbundne i Grøndalsvænge, og dermed vil langt færre huse blive sat til salg i det hele taget. Og man giver incitament til at tage penge under bordet. Og kommunen mister ikke en krone ved at fjerne servitutten. Og, som nævnt, har Grøndalsvænge frem til 2004 faktisk betalt kommunen et trecifret millionbeløb for at komme fri af prisreguleringen. Det er meningsløs symbolpolitik at holde fast i den servitut. Og det er også sådan, jeg tolker Margits indlæg, at det ikke er meningsfuld venstreorienteret politik, da det ikke tjener det formål, som det angiveligt skulle tjene: Billige boliger til dem, der har brug for det. Og om 3-4 år finder vi nok også ud af om det overhovedet er en lovlig politik...

Slut herfra.

Grøndalsvænge er faktisk blevet behandlet ringere end alle andre i samme situation. Altså de andelsboligforeninger og grundejere, der har betalt og købt sig fri af hjemfaldspligt. Den klausul, der ligger på Grøndalsvænges grund, er helt enestående

Kan du bestemme dig? Er situationen helt enestående, svarende til alle mulige andre eller afhænger det af hvilken type krokodilletårer der lige passer til lejligheden?

Man indgik jo aftalen frivilligt i sin tid og jeg kan da sagtens sympatisere med jeres ønske om kommunen bare glemmer, at den nogensinde har eksisteret. Hvem kunne ikke tænke sig en ekstra mio. kroner på bankbogen? Men det betyder altså ikke, at jeg derfor mener vi bare skal hælde alt der minder om integritet ud i lokummet, og så ellers beslutte os for hvilke aftaler vi vil holde og hvilke vi vil glemme på en case to case basis. Der er indgået en aftale, lær at leve med det.

Grøndalsvænge har forlængst betalt alle lån og ydelser tilbage til stat og kommune - og lidt til

Boo-fucking-hoo. Jeg er først for nyligt kommet igang med at opbygge en pensionsopsparing og noget der bare minder om en bæredygtig personlig økonomi, fordi jeg ikke har fået lige så meget i hoved og røv, som f.eks. de fuldmægtige i staten, på trods af jeg har betalt rigeligt i skat. Igen er vi ude i spørgsmålet om hvor min sympati skal placeres og der står folk der lever i hus med have, for en månedlig udgift på hvad - 3.800,-? - altså ikke først i køen.

om kommunens krav overhovedet giver mening ift. en politisk målsætning om at sikre et bedre udbud af billige boliger til de borgere, der har behov for det

Hvordan vil det være mere i tråd med den målsætning, at give beboerne i Grøndalsvænge mulighed for at presse priserne endnu længere op?

Det gav frem til marts 2013 mulighed for familer udenfor ventelisten (som min) med samlet husstandsindkomst under 800.000 kr/år

Hvad er jeres husstandsindkomst helt præcist - jeg vil gerne have det dokumenteret, hvis jeg skal kunne tro på dig.

Ved at sætte priserne meget længere ned, lukker man den mulighed og sætter sin lid til, at Grøndalsvænges egne børn og børnebørn bliver fattige, at de lave priser kommer de rigtige mennesker til gode
 
Det er jo ren spekulation. Igen lader du krokodilletårerne flyde og igen er jeg på ingen måde rørt eller imponeret over din falskhed.
 
Tværtimod mister jeg - og mange andre - en million, hvis Grøndalsvænge taber den kommende retssag mod kommunen
 
Nej, nej. Du står til at tjene en mio. For at kunne tabe en mio. skal du først have skaffet den lovligt og retlig. Det mener jeg imidlertid ikke du/I har, da der jo var indgået en aftale med kommunen, der gør de forhøjede priser ugyldige.
 
men tilgiv mig for ikke at synes, at det er specielt morsomt
 
Det er vidst et spørgsmål om perspektiv, kammerat ;-)
 
Grøndalsvænges beboere kan ud fra en Københavnsk gennemsnitsbetragtning ikke defineres som "velstillede
 
Den påstand må du gerne dokumentere.
 
Som du selv skriver, ændrer det intet på boligmarkedet, at man skaber en lomme med 400 billige huse
 
Det er jo fordelen ved at være altruist som jeg, i stedet for at være egoist som du. Jeg kan tillade mig at have princippet og argumentere ud fra dem. Du kan alene tillade dig at argumentere ud fra simpel utilitarisme og i den forbindelse holdt din påstand ganske enkelt ikk vand.
 
Og man giver incitament til at tage penge under bordet
 
Anklager du dine naboer for at være tilbøjelige til at foretage kriminelle handlinger?
 
Og kommunen mister ikke en krone ved at fjerne servitutten
 
Igen: principper.
 
Det er meningsløs symbolpolitik at holde fast i den servitut
 
Det er ikke meningsløst for mig og jeg har betalt skat i kommunen hele mit liv. Så hvad giver dig mere ret til at vurdere hvad der er meningsløst og hvad der er meningsfyldt for kommunen end jeg?
 
 

Hvis  man gerne vil begrænse uligheden, kan man principielt vælge to veje: Staten kan omfordele indkomsterne via skattesystemet og socialvæsenet, hvorefter borgerne har lige mulighed for at købe eller leje bolig, hvor de har lyst. Eller staten/kommunerne kan omfordele boligerne, så folk med små indkomster får plads i boliger, hvor købsprisen eller huslejen, er holdt kunstigt nede af stats- eller kommunetilskud (som skal betales via skattesystemet). 

Hvis man vælger den anden - tillad mig at kalde den formynderiske - model er man nødt til at lave forskellige barrierrer til de billige boliger og dermed deles borgerne op i boligområder for henholdsvis rige og fattige. Hvis de rige nemlig har adgang til de billige boliger, opnår man ikke en økonomisk udligning mellem borgerne. Det er situationen i Grøndalsvænge og store lejligheder i gamle udlejningsejendomme med huslejeregulering, hvor unge studerende og gamle enker fylder op, mens børnefamilier klumper sig sammen i dyre små lejligheder og huse længere uden for København; den politiske fordeling fungerer ikke, hvis det er helt tilfældigt hvem, der får glæde af de kunstigt lave boliger. Faktisk kan man opnå at de pressede ventelister til disse boliger fører til penge under bordet og så har man opnået det modsatte af det man ville. Tilsvarende tegnede jeg i min første blog billedet, som jeg har statistisk belæg for, af villakvarterer, hvor beboerne er blevet ældre og børnene færre, mens der bor flere børn i lejligheder end for nogle år siden. Jeg synes det er politisk forkert, at ældre mennesker skal bekymre sig om hvordan de kan overkomme at passe haven, mens børnefamilier døjer med at komme ud i naturen. Årsagen til dette mismatch er politiske bestemte skattefordele til ældre boligejere, og som alle skatteborgere indirekte betaler til - også skatteborgere med mindre indkomster end en stor del af de ældre boligejere. 
Et andet politisk redskab, som har til hensigt at komme de fattige til gode, er den individuelle boligstøtteordning (boligsikring og boligydelse). Her er problemet, at den er meget indviklet og undersøgelser viser, at de mest trængende borgere ikke vil eller kan finde ud af at søge. Desuden er der formynderiet, fordi det meget vel kan tænkes at disse økonomisk svage borgere hellere vil have mere/bedre mad, tøj, transport, mobil, osv. og et værelse mindre. Endeligt gælder den individuelle støtte kun i udlejningsejendomme (dog også andelsboliger for pensionister), så også af denne grund sker polariseringen. 

Jeg foretrækker den første model, fordi jeg mener sammenblandingen af borgere i boligområderne er både god og nødvendig og fordi jeg synes borgerne skal have et frit valg af bolig og andre forbrugsgoder. 

Nåh, det var lige for at trække problemstillingen skarp op, jeg synes ex-butiksansat roder mål og midler sammen og diskussionen bliver mere uforståelig end den behøver at være.   

Her er problemet, at den er meget indviklet og undersøgelser viser, at de mest trængende borgere ikke vil eller kan finde ud af at søge

Det var ellers mit indtryk, at Borgerservice løftede den opgave. Men så må du jo henvise til de undersøgelser og dokumentere din påstand.

 jeg synes ex-butiksansat roder mål og midler sammen og diskussionen bliver mere uforståelig end den behøver at være

Nå, nu er det fordi jeg roder tingene sammen. Tidligere var det fordi jeg var fysisk syg. Kan du bestemme dig eller skyder du bare latterlige påstande af, frit fra hoften nu?

Diskussionen bliver uforståelig, fordi du nægter at forholde dig seriøst til den. Du fyrer den ene og vildere påstand af efter den anden og nægter at fremlægge dokumentation for noget som helst eller forholde dig til relevante problemstillinger.

Hvordan vil du forhindre, at dine skattelettelser til de lavtlønnede bliver udlignet af reallønsnedgang eller andet pres fra arbejdsgiverne?