Et intelligent dameblad. Så simpel var missionen efter sigende, da Rasmus Bruun (tidligere en del af satireprogrammerne 'Den Bitre Ende' og 'Satiretimen' på DR) sammen med Frederik Cilius (tidligere uddannet på DR's satirehold og en del af satireprogrammet 'Kolonien') besluttede sig for at tage et opgør med overfloden af uintelligente, glittede dameblade, fyldt med lommefilosofi og modestof.
På overfladen et sympatisk projekt. Ved nærmere eftersyn krakelerer facaden dog voldsomt. Ifølge en artikel i Politiken tyder mere og mere nemlig på, at hele projektet er satirisk ment.
Men før vi kaster os ud i hele den diskussion, så er der måske en idé i at vende tingene 180 grader og afsøge mediebilledet, for at se hvor mange intelligente mandeblade, der findes? (den første der siger Euroman kan indkassere en syngende dumflad på Vesterbro ved førstkommende lejlighed). Det intelligente mandeblad er nemlig en myte, der kun eksisterer oven i hovedet på de selvfede kendisser, som ender på forsiden af et af de blade, der henvender sig til mænd. Men hvorfor er det sådan?
Svaret ligger lige for: Selvom der eksisterer en forestilling om, at mandeblade er gennemsyret af god, gennemarbejdet journalistik og intellektuelt overskud, der står i skarp kontrast til de letbenede dameblade, som i stedet er fyldt til randen med slankekure, modestof og horoskoper, så kan man ved selvsyn hurtigt konstatere, at det intelligente mandeblad er en myte eller et figment i en eller anden forstyrret bladkonges fantasi, da ethvert blad der behæfter sig med et kønsbetinget præfix, qua sit eget redaktionelle udgangspunkt og sin konsekvente vinkling, vil henvende sig til en stereotyp fremstilling af kønnene, hvilket er en klar hindring for at være intelligent.
Som en god bekendt bemærkede det i en diskussion om nærværende projekt:
”At ville lave et ”intelligent dameblad” svarer som tingene står for tiden, lidt til at ville lave en ost, der smager, dufter og ser ud som chokoladetrøfler med rom. Det er en umulig opgave, med mindre man vil omdefinere begrebet ”ost” eller begrebet ”chokoladetrøfler med rom””
Men hvorfor er det sådan kan man så spørge?
De i samfundet iboende strukturer, der lærer os om kønnene og deres forskelle, er gearet til at fremstille mænd som overlegne. Endda i så høj grad, at en masse mænd er begyndt at tro på joken selv. De der ikke tror mig, kan blot tænke på, om de selv eller nogen andre nogensinde har afvist en kvindes kritik af det ene eller det andet med at hun "nok bare havde gæster fra Rødby" - eller noget andet af dén retoriske kaliber.
Eller de kan tænke på, hvordan kvindelige politikere gang på gang, i ellers seriøse medier, omtales primært i forhold til deres påklædning (senest i forbindelse med ministerrokaden) og jeg kunne blive ved.
Når disse mænd så ender som journalister, med uhindret adgang til en af tidens største meningsmagere, nemlig massemedierne, så begynder det at blive farligt - og det er her, at Bruun og Cilius' dameblad - Damernes Magazine, som de kalder det - meget nemt kan ende som anklagende finger imod kvindekønnet generelt: ”Prøv at se, kvinderne kunne ikke selv finde ud af at lave et intelligent dameblad, så nu kommer MÆNDENE og overtager showet”.
Joken fortsætter, når man ser lidt ud i fremtiden og overvejer en potentiel fremtid for magasinet, der indtil videre, over for potentielle samarbejdspartnere efterlader et indtryk, af at være ustruktureret og ikke voldsomt tynget af en intellektuel redaktionel linje. Jeg mener: Hvem sætter Sørine Gotfredsen til at skrive en artikel om, hvorfor kvindefodbold er kedeligt at se på - og hævder at dét er intelligent?
Hvem sætter Sørine Gotfredsen til at skrive noget som helst - og hævder at det er intelligent?
Skulle bladet gå nedenom og hjem, har de to herrer, som indtil videre har kaldt feminister, der kritiserede deres projekt for ”sindssyge kvindemennesker”, sørget for at det i så fald ikke er deres egen skyld, men de altid fejlagtige kvinders.
Det sker, da de i ovennævnte artikel spørges ind til, om de har økonomi til at drive projektet videre. Svaret lyder:
”Vi har aldrig haft planer om, at vi selv skulle køre bladet videre. Vi vil gerne lade nogle handlekraftige kvinder overtage bladet og måske selv indtræde i bestyrelsen, men planen har hele tiden været, at vi blot skulle løbe projektet i gang for kvinderne”.
Underforstået: kvinderne magter det ikke selv, så vi var nødt til at træde til. Underforstået: Vi har gjort vores, så hvis ikke det lykkedes, er det fordi, kvinderne ikke vil have et intelligent dameblad.
Underforstået: Kvinderne kunne ikke selv sætte det her i gang og hvis det ikke kan lykkedes at køre det videre, så er det fordi der ikke længere er mænd involveret.
Mine damer og herrer: slet skjult misogynisme, nu med fri adgang til maskinrummet i medierne.
Slutteligt skal det siges at der skal findes masser af intelligente blade her til lands. Et godt eksempel herpå er samtidsmagasinet Atlas, der primært udkommer på nettet, men som også er kommet i trykt form et par gange. Niveauet er højt, artiklerne er altid velskrevne og det hele er ganske gratis.
Velbekomme.