Istanbul burning

Den vestlige verdens største eksportvare er hverken ligegyldig metervare popmusik, halvdårlige film eller de nyeste trends inden for stenalderkost. Nææh, spørger du de vestlige ledere, er Vestens største eksportvare Demokrati. Med stort D. Som i den eneste korrekte version af demokrati.

Det er den, man bruger som ”undskyldning”, når man går i krig med lande, der har olie, undskyld, demokratiseringspotentiale. For vores måde at være demokratiske på er den rigtige, forstås. Det interessante er bare, at i løbet af de seneste par år, har den arabiske verden, der ganske ofte står i modtagerenden, når den vestlige demokratimodel skal udbredes, vist vejen i forhold til demokrati.

Tunesien og Egypten er blot to eksempler på lande, hvor folket har rejst sig, organiseret sig og effektivt, via blandt andet sociale medier, har bekæmpet udemokratiske magthavere. Nu er turen kommet til Tyrkiet, hvor indbyggerne i disse dage kæmper med næb og klør for at bevare en af de sidste grønne åndehuller i Istanbul.

Det der startede som en fredelig belejring af en park, blev omgående mødt at overdrevent voldsom magt fra politiets side. Ifølge øjenvidneberetninger blev både sovende og læsende mennesker sprayet direkte i ansigtet med peberspray og tåregas. Det som præmiereminister Erdogan havde håbet kunne udryddes med en hurtig, velanbragt magtdemonstration, voksede hurtigt til en massebevægelse.

Tyrkerne står sammen, på tværs af politiske skel, der tidligere har holdt dem adskilt. De står sammen mod magthaverne. Imod politikere, der ”har glemt”, at de er valgt af folket for at tjene folket. Imod magtfuldkommenhed. Imod magtmisbrug.

Netop denne tendens er interessant, for den spreder sig. De sociale medier gør det lettere for folk at organisere sig, og teknologi som smartphones gør det lettere at dokumentere, hvad der sker.

Så mens vi i Vesten æder os fejlernærede i stenalderkost og andre gastro-trends, så ulmer det mod øst. Demokratiet trives og politikerne presses.

Herfra skal lyde en stor respekt til alle de mennesker, der i disse dage er på gaden i Tyrkiet. Jeres kamp er vores kamp. Egenrådige politikere og magtliderligt voldsforherligende politi findes også her og i alle andre lande, og det er kun ved at trodse dem, som I så forbilledligt gør, at ægte demokrati kan spire og gennembryde det tunge lag af asfalt som de har rullet ud over os.

Roarmag.org har lavet denne udmærkede infographic om situationen i Tyrkiet.

På Tumblr findes denne blog der går i uhyggelige detaljer med de tyrkiske betjentes umenneskelige behandling af demonstranterne.

Slutteligt har Vice begået dette korte nedslag i konflikten. Det varer kun 18 minutter men det er absolut værd at se

¡No pasarán!