Hadforbrydelser skal stoppes med gruppepres

Ham, der begår vold mod kvinder og minoriteter, ser ofte sine ofre som udsatte, svage og forsvarsløse. Han tror, at selvom samfundet omkring ham ikke bryder sig om volden, så deler det hans holdninger. Og så tror han, at volden er gratis og ikke får konsekvenser.

Og mens kampagner og organisationer satser på mere politi, strengere straffe og mere fokus fra politikernes side, viser undersøgelser, at ofrene ikke tror på, at det hjælper at anmelde hadforbrydelser.

Politiet kan ikke stoppe hadforbrydelser

Udover den manglende tiltro til systemet, kan politiet ganske enkelt ikke overvåge alle steder hele tiden. Desuden kan fængsel aldrig løse et problem. Det er ligeså sandsynligt, at en voldsmand bliver mere tolerant af at komme i fængsel, som at en tyv bliver mindre fattig af at få en bøde

Volden stopper, når voldsmanden ikke længere vil eller ikke længere tør udøve vold, og et socialt pres fra alle sider, vil få voldsmanden til at føle, at omkostningerne er for høje, når volden kan koste mere og andet end en fængselsstraf.

Volden er et ekstremt udtryk for den generelle holdning i samfundet, at kvinder og minoriteter ikke kan forvente et trygt liv. Volden foregår på et bagtæppe af intolerance, diskrimination og ulige fordeling af privilegier som tryghed og selvbestemmelse og bakkes op af den rungende stilhed fra folk, der ikke er personligt involverede i problemstillingen. Der skabes en gruppedynamik, der legitimerer de holdninger, der ligger bag volden.

Hvis vi vil stoppe volden, må vi sætte en modsatrettet gruppedynamik i gang. Hadforbrydelser skal stoppes med gruppepres. Voldsmanden skal mærke, at ikke bare volden, men også de racistiske, sexistiske, homo- og transfobiske holdninger kan koste ham dyrt, for konsekvenserne kan komme fra dem, han gerne vil holde sig gode venner med og hvis respekt og anerkendelse han er afhængig af.

Folk i hans dagligdag, der træder i karakter overfor had og vold - aktivt og på eget initiativ.

Det skal koste noget

Politiet kan true med fængsel, vold og bøder. Men vi andre kan true med noget meget mere effektivt: fratagelse af tryghed, respekt, inklusion og kærlighed. Ting man får, når man behandler andre med respekt, og som vi alle sammen har magten til at tage fra dem, der ikke gør.

• Folk med magt – ledere, bestyrelser, fagforeninger, politikere – kan sanktionere mod folk, der diskriminerer. Det kan koste jobs, forfremmelser og bevillinger.

• Lærere, pædagoger, sportstrænere, forældre og andre rollemodeller kan blande sig, når de er vidner til had og diskrimination. Det kan koste anerkendelse, respekt og karantæner.

• De kendte fra tv og de populære i klassen, klubben og kantinen kan vise, at den, der hader minoriteter og taler grimt om kvinder er usmart, usexet og upopulær, og at det gode selskab ikke gider lege med de fordomsfulde. At racisterne og homofoberne kan få lov at ryge deres cigaretter alene i pausen, når de andre siger ”gå med dig, til du skifter mening.” Det kan koste popularitet, venner og adgang til sex.

• Kærester, familier, venner og andre, hvis kærlighed vi sætter pris på, kan på en kærlig men bestemt måde vise, at når vi hader, så elsker de os mindre. Det kan koste kærlighed fra vores nærmeste, når vi viser had til minoriteter.

• Og endelige kan de udsatte grupper vise, at de hverken er svage eller forsvarsløse. Gennem synliggørelse, organisering og selvforsvar kan de selv sørge for, at hadforbrydere betaler en pris for deres vold. Det kan ske gennem politianmeldelse, et opkald til voldsmandens lærer, chef eller forældre, gennem selvforsvar eller fx ved at hænge voldsmanden ud med foto og navn på sociale medier. Voldsmænd skal vide, at et angreb på en minoritet er en konflikt, som de ikke kender udgangen på. Det skal koste sikkerhed.

Ham, der råber efter bøsserne eller piller ved pigerne i bussen skal vide, at det nogle gange har en pris. Det er ikke altid gratis at spytte på transpersonerne eller afvise ikke-hvide på klubberne.

At udøve verbal eller fysisk vold mod udsatte grupper skal koste. Vi skal ikke læne os tilbage og vente på, at politiet ordner det hele for os. For det første kan de ikke løse opgaven alene, og for det andet har vi alle sammen ting vi kan gøre, der kan få hadforbrydere til at tænke:

”Det er ikke det værd. Det kan koste mig for meget."

• Tjek også mit tema om selvforsvar på almindelig.com

________________

Den 7. oktober klokken 17.00 vises dokumentarfilmen Valentine Road om mordet på den transkønnede/homoseksuelle teenager Larry King I Cinemateket i forbindelse med filmfestivalen MIX Copenhagen. Læs mere her.

Efter filmen diskuterer sidder jeg i et panel sammen med Anna Mee Allerslev (Integrationsborgmester i København), Fahad Saeed (Sabaah), Elizabeth Japsen (Enhedslisten) og Mads Ted Drud-Jensen (sociolog) og diskuterer, hvordan man kan bekæmpe hadforbrydelser i Danmark. Debatten bliver modereret af Tommy Petersen (LGBT kommentator).

Man kan godt nøjes med at komme til debatten klokken 19 (det er gratis), hvis man ikke har lyst til at se filmen. Jeg håber, du kommer og diskuterer med os!