EU er desværre en klimaskurk

Gæsteblog af Jean Thierry. Jean Thierry er kandidat til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse.

 Ligesom klimakapitalisten Dominic Greene i James Bond-filmen Quantum of Solace viser sig at være en klimaskurk, der stjæler de fattiges vand og ødelægger miljøet (ikke ulig Lars Løkkes GGGI), så er EU trods deres selvros, efter min opfattelse, en klimaskurk, der er komplet uegnet til at hindre klimaforandringerne, og fremragende egnet til det modsatte.

EU sætter nemlig vækst, varernes frie bevægelighed og markedet over alt andet, det skader miljøet og klimaet. Det er ikke en tilfældig politik, det er selve EU's grundlag, som fastlagt i EU's grundlov, EU-traktaten. Intet almindeligt land har økonomisk vækst indskrevet i deres grundlov.

I EU kommer det derfor i anden række at mindske den udledning af CO-2 og andre drivhusgasser, som ændrer Jordens klima til det varmere samlet set og giver mere ekstremt vejr med storme, tørke, voldsomme regnskyl, smeltning af mere og mere indlandsis og ekstremt kolde og varme temperaturer. Det meste af det rammer de fattige i ulandene hårdest, selv om de stort set ikke medvirker til udledningen.

Både i EU og andre steder sættes der langsigtede mål for nedsættelsen af udslip af CO-2 og nogle gange andre drivhusgasser. Samtidig føres der på andre områder en politik, der fører i den modsatte retning. Senest har EU i januar 2014 sat et reduktionsmål på 40 % i 2030. Det er alt for lidt i forhold til, at EU-landene og de andre rige lande skal nedsætte deres CO-2-udledning med 80-95 %, hvis vi skal bremse klimaforandringerne. Det har EU sat som mål i 2050, men det er der jo længe til og klimaet vil forandres i mellemtiden.

Et af EU's bud på at mindske klimaforandringerne er et markedsbaseret kvotesystem, der af mange forskellige grunde er ineffektivt. Dels er der delt kvoter ud til de kul- og gaskraftværker, der i forvejen har udledt CO-2, så de har mulighed for at forurene gratis og det er endda fortsat i januar 2014, hvor polske kulkraftværker får 404,6 millioner gratis udledningskvoter. Det underminerer muligheden for at kvotesystemet kan gøre det dyrt at forurene, så virksomhederne lader være med at gøre det. Desuden kan der pumpes ekstra kvoter ind i systemet gennem projekter i ulande, der slet ikke er med i kvotesystemet. Endelig er transportsektoren og landbruget holdt udenfor kvotesystemet, selv om de står for en stor del af CO-2-udledningen.

I transportsektoren vil EU bl.a. mindske udledningen af CO-2 gennem et krav om at blande en bestemt mængde biobrændstof i benzinen. Målsætningen var og er 10 % biobrændstof i transportsektoren i 2020. På den måde bruger man mindre af den CO-2-udledende benzin. Det lød jo godt og miljøvenligt i sin tid, da EU indførte reglen, og næsten alle troede på det. Siden har det bare vist sig, at CO-2-udledningen i produktionen af disse biobrændstoffer reelt ofte er større end den CO-2, der udledes ved udvinding og brug af en tilsvarende mængde benzin. Samtidig ryddes der regnskov for at producere biobrændstof, hvilket er meget skadeligt for klimaet. Biobrændstoffet laves typisk af madvarer, som ellers kunne være blevet spist af mennesker. Action Aid har beregnet, at 200-400 mio. mennesker kunne leve af den mad, der bruges på biobrændstof i verden i dag, i stedet for at sulte.  Det der skulle hjælpe, skader.

Vi har nu længe vidst, at der er grunde nok til at gå væk fra kravet om 10 % biobrændsel, men fordi det er vedtaget i EU, så er det meget svært at ændre, både på grund af beslutningsprocessen, og fordi der er store industri og landbrugsinteresser i det.

Trods at atomkraft er meget farligt, senest vist i Fukushima i Japan, og at bl.a. Greenpeace har beregnet, at atomkraft, på grund af udvinding af uran og affaldshåndteringen, bestemt ikke er CO-2-neutralt, så ser EU stadig atomkraft som en del af fremtiden og løsningen på klimaproblemerne. En af de første traktater i EU var Euratom, der rigtigt gættet handler om at fremme atomkraft.  Selv om Danmark for mange år siden har vedtaget ikke at ville have atomkraft, så er vi gennem EU tvunget til at betale til Euratom.

Den gang jeg sad i Rådet i De Europæiske Grønne oplevede jeg hvordan EU-begejstring ødelagde de fleste grønne partier, der opgav deres oprindelige idealer for i stedet at gå ind for EU's nyliberale model og ”grøn vækst”. SF var et parti, som de var meget glade for at samarbejde med, og som har gennemgået den samme udvikling.

Som nævnt i starten er alt dette ikke tilfældigheder, men skyldes, hvis ser på traktaterne, at EU er skabt for at tjene kapitalismens interesser og forhindre et reelt demokrati, hvor folk eventuelt kunne vælge en anden samfundsmodel. Det er en systemfejl ved EU, og en vigtig grund til at vi skal se at komme ud af EU og få mulighed for at føre en helt anderledes klimapolitik lokalt og ikke mindst ved de internationale forhandlinger, hvor vi i dag er bundet til at følge EU.