Hvad det kurdiske hjerte er fuldt af, løber filmkunsten over med

38 kurdiske kandidater stiller op til kommunalvalget, skriver det dansk kurdisk nyhedssite NUDEM søndag, som en nyhed og reminder til sine læsere af danske kurdere og hang a’rounds.

Kandidaternes løfter, visioner og mange ord fylder lige nu både internettet og valgmøder landet over, men hvad er det kurdiske hjerte mon egentligt fuldt af?

Og hvordan giver en kurdisk politiker udtryk for sin identitet, ophav og erfaringer, når deres landsmænd i både Danmark og andre lande fortsat bliver kastet i fængsel og forfulgt på andre måder?

Det er her den kurdiske kunstner indtager scenen, nærmere præcist London Kurdish Film Festival, der i denne uge viser 121 film, 23 features, 46 dokumentar- og 52 kortfilm, som jeg skulle hilse at sige, blæser baglæns omkuld med voldsomt smukke billeder og historier af en ganske anden slags end dansk dagligdag.

Forleden stod jeg spontant op i Grand Biografen efter at have set CPH-DOX-filmen, ”Everyday Rebellion”, og råbte til instruktørerne, opildnet af aktivistånden fra bevægelserne Occupy, Spanish Inginados, Arab Spring og oprøret i Iran og mostandsbevægelserne i Syrien: ”Where are you going next, Kurdistan?”

Meaning: Everyday Rebbelions are living on 18th year in Kurdistan, please go there reporting!

Og de iransk østrigske filminstruktører, Riahi-brødrene, der i øvrigt vandt Politikens Publikumspris, replicerede:

”We would love to go to Kurdistan!”

Men kurdiske filmkunstnere ER allerede i fuld gang med at beskrive den kurdiske identiet, erfaringer og ikke mindst dilemmaer – og det har de været længe. Filmelskere  skal bare selv være opsøgende for at finde dem, for filmene finder ikke altid den lige vej til mediernes breaking news, som Hollywood-filmene gør med store PR-budgetter i ryggen.

Der er filmen My Sweet Pepperland, af Hiner Saleem, vist på Cannes tidligere i år, som ”særlig udvalgt”, der er ”første kurdiske western” og omtalt af det amerikanske filmmagasin Variety som ”en lasso-magnet for filmfestivaler”.

Og åbnings-galla-filmen i år med britisk premiere ”BEFORE SNOWFALL”, er en tanke-provokerende film om æresdrab, af den multi-prisbelønnede instruktør Hisham Zaman, som også er til stede på festivalen.

I linje med festivalens stjernebestrøede og prisvindende indslag, har mester filmskaber Bahman Ghobadi også britisk premiere på RHINO SEASON, en stjernespækket film med skuespillerne Monica Bellucci og Behrouz Vossoughi og ”en haunting kærlighedshistorie”, der spænder over tre årtier, baseret på den tragiske historie om en kurdisk digte og hans kone, der bliver ofre for en personlig vendetta under Irans islamiske revolution.

Og mange, mange, mange flere fantastiske film, se programmet her

Kritiske film er udviklingen, også til at forene kurderne

London Kurdisk Film Festival, der bliver afholdt i blandt andet Picturehouse Hackney, er stolte af deres imponerende filmprogram, og over at være eneste festival, der på ottende år samler flest film fra de fire dele af Kurdistan og verden.

Festivalen tror på, at film kan spille en afgørende rolle i at forene de delte kurdiske folk og de lande, de bor i, og at filmkunsten kan beskytte og udvikle deres kultur og kunst samt introducere dem for resten af verden, skriver de i introduktionen.

Der er vist ingen tvivl om, at kurdisk filmproduktion er i vækst, som filmkomiteen også skriver, og det fik jeg bekræftet af en filmdistributør, allerede i går over en kop kaffe. Han forklarede, at tv-stationerne i Sydkurdistan nu er klar til at købe film, lige så stille, i takt med reklamefinansieringen, som forudsætter salget.

Ottende London Kurdish Film Festival afholdes i disse dage i Hackney Picturehouse med 121 film, 23 features, 46 dokumentar- og 52 kortfilm, foto: lilsim

Udviklingen betyder, fortsætter festivalintroduktionen, at 2013 byder på flere film, der dækker kritiske emner og fortæller stadig mere overbevisende historier, med en deraf højere kvalitet end nogensinde før.

Og det er jo lige dér, det hele beguynder at blive interessant, for der ER kritiske film her på festivalen, det er ikke udelukkende kurdiske helte-fortællinger, som ellers er en af de selvbekræftende måder kulturen fastholder sig selv.

I går så jeg adskillige, omend med tungt hjerte, herom mere senere, her på bloggen.

Men nu skal jeg i biffen, hele ugen, og mærke det kurdiske hjerte banke - så godt valg! (jeg har stemt).