Ytringsfrihedens farisæere

Debatten om ytringsfrihedens rammer og grænser er overalt i disse dage, og der er ingen mangel på Krænkede individer og organisationer der generelt ønsker at begrænse ytringer, udstillinger og billeder i det offentlige rum. Det er såmænd slemt nok, men de der virkeligt sætter det frie offentlige rum under pres, det er de dobbeltmoralske. Det er de farisæere der ønsker fuld frihed for deres meningsfæller til at udfolde sig i det offentlige rum, mens de med den anden hånd forsøger at indskrænke deres politiske modstanders ret til at gøre samme.

Den inkonsistens der er i debatten er forstemmende. For der er tale om højt begavede individer der i skyndingen glemmer alle principper. Der er tale om organisationer, der på overfladen hylder den frie meningsdannelse og retten til at alle kan fungere i det offentlige rum, men hykleriet lurer desværre lige under overfladen.

Lad os eksemplificere:

I sidste uge faldt der dom i landsretten over Sam Mansour, 4 års fængsel og fratagelse af statsborgerskabet. Sam Mansour er dømt for opfordring til terror, racisme og billigelse af terror, og dommen er blevet fulgt af jubelråb fra højrefløjen med Trykkefrihedsselskabet i spidsen. Det selvsamme trykkefrihedsselskab der påstår at bekæmpe racismeparagraffen. Trykkefrihedsselskab der påstår at hylde retten til at ytre næsten alt i det offentlige rum, hylder nu en dom, hvor en mand bl.a. bliver dømt for selvsamme racismeparagraf Trykkefrihedsselskabet normalt påstår at bekæmpe. En mand bliver dømt for at billige terror – altså ikke for at foretage en ond handling, ej heller for at opfordre til den onde handling - men alene for at være glad for den onde handling.

Hvordan en forening der påstår at tro på Evelyn Beatrice Halls berømte ord:

”Jeg er uenig i hvad De siger, men jeg vil forsvare til døden Deres ret til at sige det”

kan hylde at man nu i Danmark kan dømmes alene for at hylde den onde tanke, uden at opfordrer til eller udfører den, kræver vist en ganske fleksibel moral – fordi for alle andre er inkonsistensen slående!

Men de står ikke alene med deres dobbeltmoral. Fornyligt på Folkemødet deltog en kontroversiel hollandsk politiker, hvilket fik Enhedslisten m.fl., der ellers normalt påstår at hylde ytringsfriheden, til at udvandre. Dobbeltmoralen er slående, ingen bad dem om at deltage i arrangementet, tværtimod. De arrangerede ikke en demonstration imod hans holdninger, nej de udvandrede fra Folkemødet. Enhedslisten der ellers tidligere har stået stærkt på ytringsfrihedens side da det gjaldt Grimhøj Moskeens talsmand. Dobbeltmoralen er åbenlys og pinagtigt for alle.

Som gennemgået ovenfor er eksemplerne mange og jeg kunne forsætte listen;Dansk Palæstinensisk Venskabsforening på Movias busser, Grimhøj Moskeen og Dan Park,er alle eksempler på hvordan individer og foreninger, der ellers påstår at hylde det frie ord, alene står på for dette standpunkt når det er belejligt for dem.

Ovenstående dobbeltmoral er ødelæggende for debatten, for det burde ikke være svært forståeligt at såfremt man selv ønsker at skrive/sige/gøre/tegne mere eller mindre kontroversielle ting i det offentlige rum, ja så er man også nødt til at tillade sine politiske modparter at gøre det samme, for hvis vi skulle fjerne alt fra det offentlige rum nogen kan føle sig krænket over, ja så ville vi ikke have megen frihed tilbage.

Nej tværtimod så skal vi sætte det offentlige rum frit. Vi skal aktivt tilvælge debatten, og lade den frie brug af det offentlige rum flyder frit, for kun derved sætter vi reelt samfundet fri. Friheden er at både AFA, Trykkefrihedsselskabet, Hizb-ut-Tahrir og Grimhøjmoskeen kan handle i det offentlige rum, og at begrænsninger i deres udfoldelse ikke kommer fra krænkede minoriteter, men fra straffelovens demokratiske legitimitet, for såfremt at det ikke er ulovligt, ja så bør debatten sættes fri.