Tillykke til Enhedslisten, en hyldest til selvstændig EU-opstilling

I denne weekend beslutter Enhedslisten formodentligt at forlade 25 års nationalistisk ørkenvandring, og i stedet påbegynde en ny rejse sammen med den europæiske venstrefløj, en vej imod indflydelse. Disse dage er glædesdage for den moderne og indflydelsessøgende venstrefløj.

I denne weekend har Enhedslisten årsmøde og efter at en vejledende urafstemning blandt partiets medlemmer for nyligt gav et massivt signal for selvstændig opstilling, så ser det ud til at Enhedslisten endeligt kommer ind i EU-debatten, som andet end et vedhæng til Folkebevægelsen imod EU's golde nationalisme.

Så efter denne weekend vil Enhedslisten formodentligt være klar til selvstændig opstilling til næste valg til Europaparlamentet og hvis man tolker på signalerne fra ledelsen i partiet, så bliver det med en noget mere konstruktiv og progressiv vej, end Folkebevægelsen mod EU har præsenteret.

Men rejsen har været lang for den danske venstrefløj, fra den gang hvor Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen dominerede debatten, til i dag, hvor SF og Socialdemokratiets progressive indflydelsessøgen i EU har vundet frem på venstrefløjen. Men ligeså har udviklingen også været i EU, der i dag mere end nogensinde før fremstår som det eneste alternativ for Europa.

Ovenstående skal ikke forstås således at venstrefløjen bør være jubeleuropæere, for guderne skal vide, at der er rigeligt at være kritisk overfor i EU. Men Europaparlamentet er som Folketinget, ikke blot en talerstol, men et sted at søge indflydelse!

Ligesom at venstrefløjen i dag har forladt 70'erne, 80'erne og 90'ernes golde mantra om at Folketinget blot er en talerstol og ikke et sted beslutninger tages. Ja ligeså ser vi i disse år dele af venstrefløjen blive voksen i EU-sammenhænge. Og nu ser det ud til at Enhedslisten, og med dem den sidste store gruppe på venstrefløjen, indtræder i de pragmatiske indflydelsessøgende partiers rækker. Det er en glædens weekend for venstrefløjen. 

Fremtiden for Danmark ligger i forpligtigende samarbejde, og ikke i enegang. Som enhver der har beskæftiget sig bare lidt med området ved, så er ideen om at Nordisk Råd, Nordisk Pasunion eller FN's plenarforsamling skulle kunne erstatte EU's ganske effektive forpligtigende samarbejde, i bedste fald fri fantasi. I værste fald taler fortalerne for utopierne imod bedrevidende. For man kan skælde meget ud på EU, men hvad har vi der virker bedre?

Nej, EU har ikke brilleret under flygtningekrisen, tværtimod – det kan alle vist blive enige om. Men har EU gjort det særlig meget dårligere end de individuelle lande? – Tysklands og Merkels ”Wilkommen” skabte gigantiske problemer for os andre, Danmark selv har slingret frem og tilbage, med symbolpolitiske meldinger som erstatning for realpolitik. Har problemet med flygtningekrisen i EU ikke snarere været, at der har manglet en tilstrækkelig politisk overbygning, så vi reelt kunne tvinges til at arbejde sammen i stedet for den her sære mellemvej med åbne grænser i Schengen, men forskellig flygtningepolitik til skade for alle.

Derudover, så har venstrefløjens bud på løsninger også været inkonsistente, både i Danmark og i EU – vi kan gøre det så meget bedre, hvis vi tør stå sammen.

Den Europæiske Union kan så meget mere end flygtninge, og derfor skal vi fremadrettet på venstrefløjen blive bedre til at stå sammen for et mere solidarisk Europa. Et Europa, der har mere fokus på lønmodtagerbeskyttelsen. Et Europa, der bliver endnu skarpere på persondatabeskyttelse. Et Europa, der er garant for retssikkerhed. Et Europa, der er garant for demokrati og fred.

EU er allerede godt på vej, og bedre end sit rygte. Således er det på mange områder EU der har styrket lønmodtager beskyttelsen de sidste mange år. Jeg nævner i flæng Persondataforordningen, der beskytter dig i mod unødig registrering, Deltidsdirektivet der sikrer dig samme rettigheder uagtet timetal, Ligebehandlingsdirektivet der sikrer dig imod diskrimination baseret på køn og race og der er mange mange flere. Og det er bare på lønmodtagerområdet, men hvad med de andre ting vi er glade for på venstrefløjen? Jamen eksempelvis sikrer Momsdirektiverne bedre regulering af kapitalen på tværs af hele EU, Hvidvaskningsdirektivet sikrer mod at organiserede kriminelle og terrorister kan hvidvaske penge i EU og listen forsætter.

Derfor håber jeg at Enhedslisten vil gå konstruktivt ind i arbejdet sammen med os andre, fordi Europaparlamentet har ikke brug for flere golde nej-sigere, men for stærke konstruktive og kritiske kræfter. For kampene de næste år bliver ikke mindre, og når fagbevægelsen forhåbentligt snart opruster i Bruxelles, så håber jeg at SF og Enhedslisten sammen kan stå klar til at hjælpe dem med at få indflydelse.

Og skal vi lave et reelt modsvar til den bølge af højre populisme der skylder over Europa i disse år, så kræver det at vi står sammen om at levere konstruktive og realistiske svar på tidens store spørgsmål. Vi kan og må ikke gemme os bag berøringsangst eller utopi, for hvis vi ikke præsentere borgerne for løsninger, så gør højrefløjen. Og selvom deres løsninger er dårlige, så vil befolkningen hellere vælge dem der præsentere dårlige løsninger, end dem der ingen løsninger præsentere.