Tanker om diskrimination, tolerance, forbud og skyldsbetragtninger.

I de sidste tre uger har der været fire hændelser, der alle kan henføres til ”noget med” ytringsfrihed.

Det er fire meget forskellige begivenheder, men samtidig har de også klare fællestræk.

 Først blev den voldsomt debatterede svenske kunstner, Dan Park, overfaldet på Nørrebro. Så vidt vi ved, af nogle som råbte antifascistiske slagsord, og så vidt vi ved, alene fordi han gik en tur i bydelen. Det fik en del på venstrefløjen til enten at hylde overfaldet, forklare at hvis man spiller smart, så må man leve med konsekvenserne, eller ved at relativere overfaldet og indføre et ”han var hverken kunstner eller politisk modstander, men en nar”.

Derefter viste DR et program om Grimhøj Moskéen, hvor formanden og et af bestyrelsesmedlemmerne udtalte, at de var imod demokrati, at de håbede at IS vinder krigen i Syrien, og at hele verden bliver omdannet til en islamisk stat. Det fik en række politikere, primært fra højrefløjen og socialdemokratiet, til at kræve moskéen lukket eller lignende indgreb.

Så kom angrebet på Charlie Hebdo begået af islamiske fanatikere, der var oprørte over det venstreorienterede satireblads tegninger af profeten Mohammed. Her har især to grupper udmærket sig i debatten: Den ekstreme højrefløj med Le Pén i spidsen, der mener at Charlie Hebdo er venstreorienteret og derfor ikke bakker dem op. Og en del afvenstrefløjen, der mener at Charlie Hebdo er racistisk og derfor ikke bør støttes.

Endelig har politiet valgt at sigte en 23-årig mand for at ”billige terror” ved at tegne en smiley i en facebook opdatering.

Både højre- og venstrefløjen har brugt de fire hændelser til at foreslå nogle ret horrible ting.

Det er især i forbindelse med første og tredje hændelse, at vi har set folk fra både SF, Enhedslisten og længere ude på fløjen argumentere for, at man selv kan være ude om vold, og som har forsøgt sig med en relativering af volden, hvor ofrene, der er blevet overfaldet alene på grund af deres politiske overbevisning, også er nogle skidte karle. Vi har i øvrigt set et par tilfælde på begge argumenter inden for de sidste par år (1 og 2).

Begge standpunkter er meget, meget langt fra venstrefløjens normale argumentation og, helt ærligt, tæt på bindegale. Vi har alle gang på gang støttet op om kampagner for, at eksempelvis voldtægtsofres påklædning ikke betyder, at de selv er ude om det, eller at vores kammerater i Aarhus skal have ret til at være venstreorienterede, White Pride til trods.

Og der er ingen forskel. Fordiman har tegnet et par tegninger, som nogle mennesker ikke kan lide eller lignende, så skal man ikke slås ned eller dræbes. PUNKTUM. Det burde ikke være noget, vi kan debattere overhovedet, for hvis vi mener alle vores fine hensigtserklæringer om en bedre verden (1 og 2), så må vi starte med os selv, og det er sgu en grundrettighed, at du har ret til at mene det meste. Også noget, som nogle synes gør dig til et røvhul, så længe du ikke tæver eller truer nogen med det.

Det betyder for eksempel også, at vi normalt kæmper for, at man gerne må sidde i kantinen på Det Fri Gymnasium eller i Solidaritetshuset og ævle om væbnet revolution i en 12 hestes brandert, så længe man ikke går ud og forsøger på at skyde kapitalisterne.

Vi ønsker et samfund, hvor man straffer handlingen, eller opfordringen til denne, og ikke tanken.

Højrefløjen og til dels socialdemokratiet har fremsat en række meget ukonkrete ønsker om at ”gøre noget ved” Grimhøj Moskéen – selv de normalt så frihedselskende liberale er med på den. Det fremgår ikke helt klart i debatten, hvad de vil gøre eller hvorfor.

Men har formanden for Grimhøj Moskéen ikke sagt noget kontroversielt, ubehageligt og dumt? Jo, klart! Men er det revolutionerende eller strafbart? Næh.. Det virker som om, at højrefløjen totalt har glemt, at det ikke er særligt specielt at være imod demokratiet, eller at være enig med noget, der kan karakteriseres som terrorbevægelse.

Ovenstående standpunkter er skræmmende og del af en meget deprimerende udvikling, som vi som venstreorienterede og frihedselskende skal bekæmpe i debatten.

Der går en lige linje fra, at Jarlov, Oster og Park skal have ret til både at være uenige med os og samtidig kunne gå i fred, til at det er fuldstændigt irrelevant for debatten om Charlie Hebdo hvorvidt nogen føler sig krænket af deres tegninger, og til at vi ikke skal lukke en forening, fordi deres formand mener sære ting.

Grundtvig har engang sagt at ”frihed duer til alt godt”. Det er en sætning vi bør huske på, og vi må alle stå sammen mod totalitære tendenser, både på højre- og venstrefløjen!