Min gamle partikammerat Mattias startede i går, hvad der nu ligner en regulær S kampagne imod hans gamle parti.
Mattias 1, Mattias 2, Camila Schwalbe DSU formand 1, Camila Schwalbe + Maja Højgaard fra Region Hovedstaden (S) + mange flere
Hans og siden andre sosseres simple pointe er, at SF åbenbart er ”sundhedsfascisternes” parti…
Dette med baggrund i at Ninna Thomsen har sørget for at der i København bliver opsat skilte på alle legepladser, med venlige henstillinger til at rygere dropper at ryge på legepladserne. Ifølge Mattias er det regulær ”sundhedsfascisme”.
Skægt nok så har Mattias valgt at klippe billedet så man ikke kan se at der ikke er tale om et forbud, men om en venlig henstilling fra fællesskabet – noget jeg personligt mener er ganske rimeligt. Fuldstændigt ligesom at der ikke er tale om begrænsning af nogens frihed, når der i S-togene er klistermærker på dørene om at lade folk komme ud, før man maser sig ind.
Mattias er med det her ret underlige angreb på sit gamle parti, med stormskridt på vej væk fra både venstrefløjen, arbejderklassen og fagbevægelsen – alle 3 steder har der altid været tradition for at man godt måtte laver høflige henstillinger – særligt når det gjaldt fællesskabets og individets liv og førlighed …
Det var for eksempel Stauning der 10 doblede prisen på snaps, der var fagbevægelsen og venstrefløjen der har kæmpet for at fjerne alkohol fra arbejdspladser, i en sådan grad at selv de fleste 3F lokalafdelinger i dag ikke har øl på bordet til frokost.
For kære Mattias, lad os kalde en spade for en spade.
Det er ikke på universiteterne røgen er et problem, de stopper inden de bliver 30, det er mine gamle og ufaglærte venner fra detailhandlen, eller dine gamle venner fra teknisk skole der har et problem at få stoppet – det er i øvrigt dem der bliver ramt hårdest af uligheden i sundhedssystemet. Det er dem du svigter ved at hoppe på liberalisternes vogn om personlig frihed for de velstillede, det er den kulturelle overklasses ærinde, du og andre sossere går her og det klæder jer dårligt!