Jeg er ganske EU-glad. Det er ingen hemmelighed. Ej heller er det vist nogen hemmelighed, at jeg finder Enhedslistens/Folkebevægelsen mod EU’s tidligere EU-politiske holdning gold og naiv. Men på det seneste, har det ikke været helt simpelt at finde hoved og hale i, hvad Enhedslisten egentligt mener - eller for den sags skyld, hvem der udtaler sig på vegne af Enhedslisten på området…
For som det fremgår nedenfor, så er Enhedslistens principprogram meget klar i spyttet på hvad de vil – det er udmeldelse af EU hele vejen – men når det så kommer til dem der tegner partiet, dem der rent faktisk bestemmer i partiet, ja så bliver billedet noget mere mudret… - Onde tunger ville måske endda kalde det direkte uigennemskueligt hvad Enhedslisten egenligt mener.
Jeg har samlet lidt forskellige udtalelser, som jeg synes peger i meget forskellige retninger og jeg hører meget gerne fra medlemmer af Enhedslisten, der kan skabe klarhed over, hvad partiet står for..
Lige efter årsmødet var EU-ordfører Søren Søndergaard ude med en klar opbakning til Folkebevægelsen mod EU og en stærk støtte til kravet om udmeldelse.
” Beslutningen om den selvstændige opstilling handlede altså ikke om en ”løsrivelse” fra Folkebevægelsen, som f.eks. Politiken skrev. I stedet handlede det om et forsøg på at strke den samlede EU-modstand.”
Dernæst udenrigsordfører Nikolaj Villumsen her på Modkraft ind i debatten med et lidt diffust, men dog for Enhedslisten meget EU-positivt indlæg.
” For mig er målsætningen ikke en dansk udmeldelse af EU, men skabelsen af et demokratisk, grønt og solidarisk europæisk samarbejde.”
I samme indlæg taler Nikolaj, så vidt jeg kan læse, for et mellemstatsligt EU, der dog stadigvæk på mellemstatsligt niveau, træffer forpligtigende beslutninger for alle medlemslande.
Det står dog noget i modstrid til Enhedslistens principprogram der med ret kontante fraser bl.a. skriver:
” Derfor er kapitalismemodstand også kampen mod institutioner som EU og IMF. EU og IMF er samtidig redskaber for de rige kapitalistiske landes dominans over resten af kloden.” og ” Derfor er Enhedslisten stærke modstandere af EU og støtter en dansk udmeldelse såvel som en nedlæggelse af EU og oprettelsen af et socialt og grønt demokratisk samarbejde i stedet.”
Forvirret? – Det er jeg i hvert fald og det bliver ikke lettere, når Pernille Skipper siger:
” »Ja. Jeg tror, at vi får bedre muligheder for demokratisk indflydelse på Europas udvikling ved at melde os ud af EU. Hovedproblemet er jo EU’s store demokratiske underskud. Derfor må venstrefløjen stå sammen om at opbygge et internationalt alternativ, som er demokratisk, og som gør, at alle kan føre deres egen økonomiske politik, som EU forhindrer os i.«”
Så hvad vil de egentligt? – Ind, ud, søge indflydelse eller bare lukke det hele? Og man bliver ikke mindre rundtosset, når finansordfører Pelle Dragsted i Politiken, så pludseligt siger at:
” En sådan udvikling vil reelt vil kræve et opgør med Euro-konstruktionen og i sidste ende hele EU's nuværende traktatgrundlag – hvor den nyliberalistiske politik er traktatfæstet. Til fordel for et europæisk samarbejde, der har fokus på almindelige menneskers vilkår og som bringer markedskræfterne under demokratisk kontrol. Der er åbent, demokratisk og gennemsigtigt, og som giver medlemslandene i et mangfoldigt Europa mere råderum, når det gælder de enkelte landes samfundsindretning.”
Noget jeg læser som at Pelle er på linje med Nikolaj og ønsker en art mellemstatsligt EU, med en modificeret traktat, men ikke udmeldelse.
Noget han også bekræfter i en debat på facebookopslaget med folketingsmedlem for Socialdemokratiet Peter Hummelgaard:
Det er virkeligt svært at læse det anderledes end at Pelle Dragsted og Nikolaj Villumsen står et helt andet sted i EU-debatten, end Søren Søndergaard og Pernille Skipper.
Og det bliver ikke klarere, når skatteordfører Rune Lund pludseligt også melder sig på banen med endnu et pro EU indlæg:
” Enhedslisten diskuterer vi EU på tre niveauer. For det første, hvordan vi ville indrette internationalt samarbejde i Europa, hvis Enhedslisten ’kunne bestemme det hele’.
Her ville vi lave et mere demokratisk, mellemstatsligt og mere fleksibelt samarbejde, hvor der var fokus på almindelige menneskers behov og på den nødvendige grønne omstilling. Vi ser gerne, at det bliver et EU og Europa i flere rum og flere hastigheder.
For det andet vil vi gerne lave grundlæggende forandringer i EU. For eksempel kæmper vi for, at det skal være muligt at bekæmpe social dumping, uden at EU-domstolen kommer og siger, at arbejdskraftens frie bevægelighed betyder, at dette ikke er muligt.
Vi vil også have muligheden for at ’gå foran’ og indføre bedre miljøregler, skrappere kemikalieregler og bedre dyrevelfærd – uden at EU siger, vi ikke må, fordi det er konkurrenceforvridende på grund af princippet om varernes frie bevægelighed.
For det tredje arbejder vi med det daglige lovgivningsarbejde. 80 procent eller mere af lovgivningen i Danmark udspringer af EU-lovgivning. EU-politik er derfor indenrigspolitik.”
Personligt så hepper jeg klart på Villumsen, Dragsted og Lund – deres pragmatiske indflydelsessøgende EU-linje vil spille rigtig godt sammen med resten af den europæiske venstrefløj, hvor Enhedslisten på nuværende tidspunkt ellers står meget alene.
Men ligegyldigt hvad, så skylder Enhedslisten et svar på, hvor de står på EU-politiken. Det her friløb, der foregår i øjeblikket er uvederhæftigt. Man kan ikke både snakke om at Brexit er godt og et første skridt mod at opløse EU, samtidigt med at man tilsyneladende går ind for at søge indflydelse og i øvrigt viderebygge EU som mellemstatslig organisation.
For fremtiden for Danmark ligger i forpligtigende samarbejde, og ikke i enegang. Som enhver der har beskæftiget sig bare lidt med området ved, så er ideen om at Nordisk Råd, Nordisk Pasunion eller FN's plenarforsamling skulle kunne erstatte EU's ganske effektive forpligtigende samarbejde, i bedste fald fri fantasi. I værste fald taler fortalerne for utopierne imod bedrevidende. For man kan skælde meget ud på EU, men hvad har vi der virker bedre?
Det håber jeg Enhedslisten indser - eller som minimum får afklaret linjen, så vi ved med hvilket udgangspunkt, vi debatterer på venstrefløjen. - For EU-spørgsmålet er for vigtigt til uld i munden og udmeldinger i øst og vest.
Redaktionel note: Se også linksamlingen "Den britiske venstrefløj og EU-afstemning juni 2016 / Brexit and the Left" hos Modkraft Biblioteket.
