Dummies guide til SF’s landsmøde

Er du af sære årsager ikke SF’er, eller var du ikke delegeret til weekendens brag af et landsmøde, så fortvivl ej, denne blogger har lavet en kort guide, så du også kan spille smart med din knivskarpe analyse af SF’s dagsform i sociale sammenhænge.

Hvad snakkede vi om?

Weekenden var især domineret af 3 politiske temaer, og selvom undertegnede forsøgte at kuppe dagsordenen med et kækt indlæg om skat, så var de delegerede irriterende forhippede på at holde sig til dagsordenen.

Omskæring

I noget tid havde debatten bølget frem og tilbage; skal det være tilladt at snitte i små drenges tissemænd, fordi man har en tro? Positionerne i SF før landsmødet kan vist tegnes op nogenlunde med de her 3 positioner: Sundhedsstyrelsen har intet problem, derfor tilladt, det kulturelle argument imod omskæring, og så det simple og let banale frihedsargument.

På landsmødet blev det debatteret lørdag aften. Denne blogger havde en kort absence under en del af debatten, men så vidt jeg har det fået refereret var det også de 3 positioner, der gik igen i debatten, der i øvrigt var forbløffende rolig, afdæmpet og præget af respekt for diversiteten i holdninger.

Det er måske værd at nævne, at SF har et ret stort kristent segment, der er pro omskæring af religiøse årssager, hvilket også til tider afspejler sig i debatten.

I sidste ende endte vi med en ret SF’sk forligstekst, forstået på den måde at den tilgodeser begge sider og forsøger at undgå for megen tvungen regulering: 

”Derudover skal vi sikre menneskers ret til at bestemme over egen krop. Derfor vil SF gå i dialog med de forskellige religiøse samfund og arbejde for en minimumsalder for drengeomskæring”

Fri hash

Eller ”det lille koger-forslag”, som dirigenterne introducerede det med om søndagen før afstemningen. Positionerne på forhånd var ret klare. Ninna Thomsen (Borgmester og politisk leder i København, Thomas Medom (Rådmand og politisk leder i Aarhus) og Carl Valentin (Næstformanden Signe Munks kæreste) beskrev det ret godt i denne her kronik, som lancerede forslaget. Imod det stod vist primært nogle stykker fra folketingsgruppen med venner, der mente at hash er farligt.

Også her endte man på et fornuftigt kompromis med følgende tekst:

” SF ønsker et autoriseret salg af cannabis, samt en undersøgelse af hvordan et sådan salg bedst kan implementeres i praksis. SF ønsker at inddrage erfaringer fra andre lande med henblik på at mindske risikoen for at skabe afhængighed og overdrevent forbrug”

”Autoriseret” skal formodentligt forstås som at vi går ind for en variant af et statskontrolleret forsøg, samt at vi nok vil etablere nogle forsøgsbyer, sikkert København og måske Aarhus.

Det var ikke helt dumt, og igen meget et forlig alle kan leve med.

Frihed!

Det sidste tema var ikke så meget noget, der var på valg, som det var en debatdagsorden. SF er de seneste år blevet skarpere og skarpere på den linje, som Villy startede og i dag er det ret meget mainstream i det meste af SF, og især det faktum at SF har et meget stærkt og pragmatisk kommunalt bagland har hjulpet den udvikling på vej. Når man sidder som byrådsmedlem og skal lave konkrete løsninger på en ghetto fyldt med social kontrol har det en tendens til at gøre en lidt mere løsningsorienteret og lidt mindre blind ...

Pia ridsede banen op med sin landsmødetale, og bagefter havde vi Elmas Berke, Geeti Amiri og Lise Egholm en debat, hvor Pia interviewede dem. Det var fremragende og de bakkede vist for det meste også op om Pias linje.

Helt generelt har SF rykket sig markant på opgøret med social kontrol, og landsmødet cementerede en klar opbakning til Pias linje (som denne blogger i øvrigt også deler).

(Inger Støjberg gate)

Så var der lidt et bi-tema. Om søndagen havde vi Inger Støjberg på besøg som gæstetaler, og det gav lidt fnidder, da et par stykker, vist under 10, forlod landsmødesalen i protest. Ideen er vist, at vi giver hende medietid, legitimere hende og i øvrigt lader os påvirke ...

Helt ærligt, så har jeg uhyre svært ved at følge argumentationen, og på et internt SF-forum har jeg skrevet følgende, som vist ret klart opsummerer min position i forhold til #Ingergate

”Jeg ser flere steder på facebook SF'ere være meget pikerede over at Inger Støjberg talte på landsmødet og jeg må indrømme at jeg er ganske forundret over det.

Hvis ikke landsmøderne er der hvor vi udvikler og skærper vores politik, hvor så? Og hvad er bedre til at skærpe vores argumenter og minde os om hvorfor vi er socialister, end en af vores stærkeste og mest kraftfulde modstandere i debatten?

For der er vel ingen i salen, der skifter parti, bare af at lytte til hende?

Jeg vil tværtimod gerne rose Christiansborg eller hvem der nu har fået aftalen i hus, jeg synes det var forfriskende, at hilsningstaler mv. ikke bare var "klap hinanden på skulderen", men faktisk reel debat og udfordren af SF's holdninger.”

Hvem stemte vi på?

Vi fik også valgt en ny landsledelse, og her er vist 3 særligt interessante pointer. Et er at den let ledelseskritiske Jonas Niemann (der i øvrigt er en ret fin fyr) og formand for SF-København fik et fint valg. Jonas’ uenigheder med ledelsen handler i øvrigt mest om organisation, politisk tror jeg faktisk han og Pia er på linje omkring det meste.

Derudover så fik vi formodentlig den mest ledelsesvenlige landsledelse i min tid i SF. Det er erfarne og dygtige folk hele vejen rundt og ligesom Holstein, hæfter jeg mig bl.a. ved min gode veninde Halimes fine valg. Det bliver godt at have hende siddende centralt ift. politikudviklingen omkring social kontrol og feminisme. Derudover hæfter jeg mig også ved Ninna Thomsens meget stærke valg. Ninna stopper som borgmester her om snart (2017) og hvis hun går 100% ind i landsledelsesarbejdet, så har Pia en meget meget, meget stærk allieret der, der har et guddommeligt netværk på tværs af partiet og i øvrigt også i mange andre partier, ligesom Ninna også har et stærkt netværk i Enhedslisten, der kan blive guld værd frem imod næste valg.

Den sidste pointe er, at vi har en landsledelse der nærmest kun består af nuværende og tidligere folkevalgte, det er ret vildt. Der er kun blevet valgt 3, der ikke er enten nuværende eller tidligere folkevalgte, på landsmødet. Den erfaring fra parlamentarisk arbejde vil formodentlig gøre folketingsgruppens arbejde noget nemmere. Pia har fået en gruppe, der forstår nødvendigheden af og processen omkring store forlig. Det giver gode forhold for folketingsgruppen. 

Hvad så nu?

Det var et ret roligt landsmøde, ikke de store gnidninger og generelt enighed omkring linjen. Som jeg ser det, så er vi i en bølgedal, men på vej op, og jeg forventer at vi kommer til at gå let frem over det næste års tid. Især forventer jeg, at Alternativet bliver udfordret, efterhånden som de skal fylde listen med spidskandidater i kommunerne. 98 spidskandidater er mange for et nyt parti, og mon ikke der sniger sig et par tosser med …

Enhedslisten står over for en kamp om EU-linjen, et lederskifte i København uden oplagt arvtager, og i øvrigt risikere de at få ”farverige” personer i deres hovedbestyrelse, eftersom der kun er 31 kandidater til 25(!) pladser og de også skal bruge 5 suppleanter. Det vil skade deres politiske manøvredygtighed markant, hvis de får en småskør hovedbestyrelse.

Alt i alt, så er jeg forsigtig optimist.