Skal vi sprede solidaritet med kampfly?

Et svar til Leif Donbæk

Leif Donbæk har skrevet et blogindlæg om hvorfor det er en god ide at Danmark foretager indkøb af nye kampfly. Han starter ud med at kalde Enhedslistens kampagne mod indkøbet for "manipulerende på et niveau, man normalt skal til totalitære stater for at finde". Det er alligevel noget af en anklage. Hvad er Enhedslistens store forbrydelse? Jo, de har angiveligt sat det op som at "hvis vi bare fjernede militæret, så ville alle udfordringer i ældreplejen forsvinde". Det er ærlig talt lidt af en stråmand, som Leif Donbæk taler sig op imod. Enhedslisten har ikke udtalt noget lignende, men de har tilladt sig at sammenligne de økonomiske omkostninger ved indkøb af kampfly med forskellige velfærdsydelser. Det er ret relevant at gøre, da indkøbet står til at løbe op i et kæmpe milliardbeløb. Jeg har derfor også svært ved se de totalitære teknikker, som skulle lægge bag Enhedslistens kampagne. Hvis man skal argumentere mod en holdning, kan man da i det mindste starte med at forholde sig hvad modparten rent faktisk siger. Manipulationen står Leif Donbæk i dette tilfælde selv for.

Nå, men lad os dykke lidt ned i de mere substantielle argumenter, som fremføres i indlægget. Der præsenteres to hovedargumenter, som også er blevet gengivet i andre debatter om samme emne. Det første handler om at Danmark skal kunne forsvare os mod Rusland. Det andet går på at man kan bruge kampfly til at gøre verden til et bedre sted. Der fremføres også et argument om at vi kan bruge vores militær til at uddanne piloter til Kastrup lufthavn. Men det er et ret ringe argument, da vi ikke behøver militæret for at uddanne piloter, så det kan næppe retfærdiggøres at brænde et tocifret milliardbeløb af på den grund alene. Meget af udviklingen i luftfartsvirksomheden går hen imod fuldstændig automatstyring, så dette køb kunne hurtig vise sig at være en rigtig kortsynet investering.

NATO har ikke brug for flere kampfly
I bedste koldkrigsånd ser vi i dag mange politikere bruge Rusland som en årsag til at vi skal anskaffe os nye kampfly. Det er på trods af at beslutningen om at købe nye kampfly blev truffet langt før at Rusland annekterede Krim. Truslen fra Rusland er en brugbar måde at skræmme befolkningen til at acceptere øgede militærudgifter, hvilket bør gøre os kritiske. For generelt set behøver NATO ikke at bruge flere penge på militær. NATO-landene har allerede et militærbudget som sammenlagt er ti gange større end Ruslands. Så er der virkelig behov for yderligere oprustning? Anders Fogh udtalte selv inden han trådte af som NATOs generalsekretær, at NATO ikke stod og manglede flere kampfly. Når SF ser et større behov for indkøb af kampfly end Anders Fogh gør, så bør man spørge sig selv om det parti overhovedet hører hjemme på venstrefløjen.

De militære vrangforestillinger
Generelt set så bærer denne her diskussion om kampfly ret meget præg af at vi totalt overvurderer vores egen betydning på den globale scene. Vi vil gerne forestille os at vi er store og stærke nok til at rykke magtbalancen i verden. Men uanset hvor mange penge vi bruger på militær, så vil vores bidrag være relativt ubetydelige. På grafen nedenunder ses det at vores militærudgifter knap nok er tydelige når de sammenlignes med USA eller Rusland. Derfor skal vi heller ikke bilde os selv ind, at et par kampfly fra eller til kan påvirke stormagternes militære beslutninger.

Kan du se Danmarks militærudgifter? (credit til Søren Friis)

Verden har ikke brug for flere kampfly
I Leif Donbæks indlæg fremføres det at kampfly kan bruges i den internationale solidaritets navn ved eksempelvis at bekæmpe fascistiske diktatorer. Skal det betyde at NATO spreder international solidaritet med deres bombetogter rundt omkring i verden? Det kan godt være at NATO tager del i interventioner, som bekæmper brutale statsledere, men det skyldes ikke noget hensyn til næstekærlighed eller solidaritet. Man skal være utrolig naiv for at tro at de danske flyvevåben kun vil blive brugt til de allermest humanitære formål.
Men lad os gå med på Leif Donbæks præmis om at det danske militær kan begrænses til kun at benyttes til at fremme rent godhjerterede hensyn. I det tilfælde er der stadigvæk ikke noget godt argument for at købe kampfly, da der ikke er mangel på kampfly, som står til rådighed for at indgå i militære operationer. Vi bidrager ikke med noget, som ikke allerede er til stede. Hvis der virkelig er situationer, hvor kampfly er afgørende, så har NATO i forvejen et militær i den årlige værdi af 900 milliarder dollars stående. Der er ikke nogen grund til at gøre det beløb større.

Solidaritet eller kampfly?

Verden bruger alt for mange penge på militær og alt for lidt på andre ting. Indkøbet af de nye kampfly ville eksempelvis kunne dække vores udviklingsbistand i mere end et år. Tror man virkelig på at et par kampfly vil kunne gøre mere gavn for verden, end den samlede danske udviklingsbistand? Frem for at bidrage til verdens alt for store militæroprustning, bør vi forsøge at trække balancen i en anden retning, og investere i nogle af de ting som andre lande forsømmer i deres militære overforbrug. Det ville gøre en konkret forskel. Eksempelvis var der ikke mangel på vilje til at bombe Islamisk Stat fra luften, mens der var utrolig stor modvilje mod at levere militærhjælp til Kobane. I den situation ville et selvstændig dansk bidrag til kurderne, i form af tilsendelse af tunge våben, kunne gøre en langt større forskel end ved at stille et par kampfly til rådighed for NATO. 

Kort sagt: Hvis man ønsker at hjælpe verden, findes der bedre muligheder. Men vi ved jo alle sammen godt at gode intentioner ikke er hvad alt det her handler om.