Annonce

30. juni 2013 - 23:35

Garnisoner og ghettoer

Jamaica-politik

Jamaica er andet end reggae, rasta, ganja, Usain Bolt, sun and fun – og et Tivoli Gardens i hovedstaden Kingston. Faktisk hører forlystelserne lige præcis op i Tivoli.

For i Jamaica er Tivoli Gardens en ’garnison’, en term, der bringer mindelser om fortidens militære forlægninger, men som her defineres som ’en politisk valgkreds [constituency], der styres af en kerne af kriminelle og som er domineret af ét politisk parti. I disse garnisoner afgives der ofte mere end 100% af stemmerne på det samme politiske parti (se http://www.focal.ca/en/publications/focalpoint/307-september-2010-don-robotham).

Et land med garnisonspolitik er i snæver forstand karakteriseret ved et flerpartisystem i enkeltmandskredse (dvs. uden forholdstalsvalg, der tillader små partier at blive repræsenteret i parlamentet, hvis de får over en vis procent af stemmerne på nationalt plan). Narkobaroner, i Jamaica kaldet ’dons’, hersker over hvert sit område, hvor de kan sikre opbakning til de politikere, der mod en klækkelig sum beskytter dem, altså dons, fra at blive sat for en domstol eller, som i Jamaicas tilfælde, blive udleveret til USA. For disse narkobaroners fangarme rækker naturligvis fra Sydamerika til USA.

’The don’ kræver loyalitet af sine fodtropper, der får mad- og andre rationer for at støtte ikke bare ham selv men også hans foretrukne udvalgte politikere. Garnisonen giver også et godt rekrutteringsgrundlag for nye bandemedlemmer og pushere.

Jamaicas største don af dem alle, Christopher ’Dudus’  Coke, regerede i statsminister Bruce Goldings valgkreds, der dækkede omtalte Tivoli Gardens.  Men Golding fra Jamaica Labour Party (JLP) måtte træde tilbage i november 2011, efter at han havde prøvet at bremse udleveringen af Dudus. Jagten på Dudus resulterede i nærmest militære slagsmål med 76 døde i alt. Mr. Coke endte med at overgive sig og blive overført til USA, hvor han nu er idømt 23 års fængsel.

Siden er mordstatistikkerne på Jamaica væsentligt forbedret, men garnisonspolitikken lever videre. Det skal tilføjes, at PNP (People’s National Party), det parti, der nu regerer, også har sine garnisoner, faktisk flere end JLP, for PNP har alt i alt siddet længere på regeringsmagten siden uafhængigheden i 1962. 

Jamaica som model?

Er det bare Jamaica, eller er Jamaica et varsel om ting, der vil komme? For bag dette ligger naturligvis østatens mangel på jobs og almindelig ’udvikling’ eller koncentration om enklaver såsom turisme. Jamaica er i øvrigt stærkt forgældet. De vilkår deles nu af en del lande i den mere ’udviklede’ del af verden, her i Europa ikke mindst.

Kan man risikere noget tilsvarende i Grækenland med ’Gyldent Daggry’, som også er i gang med at skabe faste bastioner bag sine politikere? Gyldent Daggry kombinerer i hvert fald sin politik med velfærdsydelser til sine fæller. Vold, udskillelse, beskyttelse, udvalgte goder til medlemmerne, alt det hører med til garnisonspolitikken.

I Danmark er vi ikke derhenne (endnu), men ved at udgrænse ghettoer som identificerbare enklaver, risikerer man naturligvis, at de kommer til at føle sig udenfor, og vi får fænomener, der minder om garnisoner. Med nedskæringer i overførsler og velfærdsydelser, overlades territoriet til bander, der udklækker ledere, som – hvorfor ikke - også bliver leverandører af velfærds- og sociale goder i de forskellige ghettoer. Det ligger lige for, at de får magt på andre planer. Bandekrige har vi da til at begynde med.

I Danmark og andre steder i den vestlige verden er økonomiske selvhjælpsgrupper – nogle gange med et skud civil ulydighed blandet ind - et svar på en håbløs arbejdsmarkedssituation, men i og med at de hører til i den uformelle økonomiske sektor, bliver de nemt marginaliserede og kan have brug for beskyttelse eller kapital udefra. Det åbner mange grænseovergange mellem det sympatiske og det mindre tiltalende.

En polariseret verden

Verden er ved at blive polariseret i ét kredsløb, der køres af dem, der er indrulleret i megavirksomheder og finans i samklang med diverse statslige og overnationale offentlige aktører, og et andet hastigt voksende uformelt kredsløb af vare- og serviceudvekslinger mellem mennesker, der står uden for det ’normale’ arbejdsmarked, og som har stadig ringere adgang til jord og andre ressourcer. Det kredsløb udgør ikke kun en ’sort’ økonomi, men danner rammen om hele livsforløb. Medlemmerne af første kreds vil helst straffe de sidste – medmindre ’gaden’ eller garnisonerne bliver for magtfulde.  Det er ikke 1% mod 99%, for en bred middelklasse indgår også i første gruppe, selvom der er stor nedstigende mobilitet . Andre steder skabes ny middelklasse.

Blandt de to poler er der nogle mellemmænd. Mon ikke disse forbindelser dækker en stor del af det, der i daglig tale skødesløst kastes ind under begrebet ’korruption’. Hvad med at kigge ind i den kasse og se, hvad der faktisk foregår.

Annonce