Annonce

22. juni 2013 - 18:01

Drop revolutionær jargon & ikoner

Lad det være sagt - jeg har både en buste og et strikket billede af Lenin. Jeg har metervis af Marx, Lenin, Trotskij og Rosa i bogreolen. Jeg er for revolution og for et internationalt revolutionært parti. Jeg er for, at revolutionære skal arbejde loyalt indenfor Enhedslisten. Det burde ikke være nødvendigt at hverken sige eller skrive, men stråmandsargumenter, omvendt lommetyveri og motivforskning er efterhånden hverdagskost på venstrefløjen.

Ordlisten fra venstrefløjens rødspættebog er lang: intervention, opbyg, kadre, rekrutter, centralisme, demokratisk centralisme, central komiteen, disciplin, smadrer kapitalismen, ekskluder, vanguard, vanguardparti, propaganda, folkefront, enhedsfront, imperialistiske lakajer, klasseforræder, reformister, Marxistisk-Leninistisk – forsæt selv listen.
Disse ord og mange flere er alle en del af den meget specielle jargon, som folk, der har eller har haft deres hverdagsliv på den bredere revolutionære venstrefløj, kender til. Det er ord, der er stemningsfulde, skaber tryghed og genkendelighed, men ikke nødvendigvis på en god måde. For 99% af verdens befolkning er det ren og skær volapyk, religiøs tågesnak og sekt-agtigt.

Og det er ikke kun ordene, den er gal med. Det er også ikonerne. Drop hammer-og-segl. Drop den røde stjerne. Drop billederne af Marx, Engels, Lenin og Trotskij, for slet ikke tale om billeder af revolutions- og massemorderen Stalin.

Både i tale og på skrift er der mange på venstrefløjen og langt ind i Enhedslisten, der bruger disse ord. Først og fremmest, er det udtryk for en beundringsværdig indsats for at sikre, at vi ikke smider barnet ud med badevandet. Altså et forsøg på at forhindre, at vi bliver et SF 2.0 med alt hvad det indebærer af konsekvenser.

Men det er også et nervøst forsøg på at bekræfte en eller anden form for revolutionær troværdighed og tradition. Sprogbrugen bliver et forsvar mod anklagen om, at den yderste venstrefløj har "brudt med leninismen" hvad det så betyder?  Tro nemlig ikke Lenin vil være særlig enig med nutidens såkaldte”leninister”.

Som om revolutionær politik er indkapslet i jargon, snarere end udtrykt gennem kampen for en bedre verden. Ordene bliver kastet rundt som en bedre leninistisk talisman, der skal beskytte mod anklager. Hele diskussionen omkring den nødvendige oprydning af Enhedslistens principprogram, afspejler at et stort mindretal i Enhedslisten mener, at der er for meget 20. århundrede over venstrefløjen i det 21. århundrede.

Alle på venstrefløjen er forpligtet til at opbygge en bedre, mere inkluderende og demokratisk kultur på venstrefløjen. Vi gider ikke gentage skyttegravskrigene mellem forskellige venstrefløjspositioner og grupper fra 60'erne, 70'erne og 80 'erne.

Men venstrefløjens forsatte brug af sprog, retorik og jargon fra det 20. århundrede udstiller, at venstrefløjen ikke har forandret sig synderligt, selvom verden, kapitalismen og specielt de mennesker vi vil i dialog og fælles kamp med i særdeleshed er forandret.

Det er i særdeleshed, når venstrefløjen kommunikerer i det offentlige rum eller med folk, der ikke kender os og dermed tager vores ord for pålydende - med alle de konnotationer, de tillægger dem på grund af deres egne erfaringer med venstrefløjen – at problemet opstår. Jargonen og ikonerne virker kyniske, manipulerende og på mange mennesker skræmmende. Det får ikke venstrefløjsaktivister til at lyde som den slags mennesker, man ville byde velkommen i bevægelsesarbejde.

Formuleringer som "Kammerater, vi vil lancere en disciplineret indsats i kampagnen med vores propaganda for at rekruttere" er indholdsmæssigt en rimelig redegørelse for noget, vi måske ønsker at gøre. Men at sige det til nogen, der ikke velbevandret i det sprog venstrefløjen bruger, vil få dem til at køre 100 kilometer i den modsatte retning.

For de fleste mennesker er "disciplin" noget, du oplever i skolen, "propaganda" er, for mange lig med indoktrinering og hvad der produceres af totalitære regimer og "rekruttering" er hvad hære gør.

Men sætningen har en helt godartet betydning: "Vi vil involvere os i kampagnen og argumentere for vores politik ved hjælp af vores brochurer, og se, om nogen ønsker at slutte sig til vores gruppe."

Er dette en dyb politisk uenighed klædt som en om sprog? Det tror jeg ikke. Faktisk tror jeg, at brugen af  sproget får folk på venstrefløjen til at overvurdere, hvor langt de er fra hinanden. Jargon og sprogbrug kommer i virkeligheden til at dække over, at vi måske ikke helt er så langt fra hinanden. Sprog og jargon skaber et indtryk af, at der er større forskelle end der rent faktisk eksisterer. Og det konstruerer uenigheder, hvor enighed ligger lige til venstrebenet.

Demokratisk centralisme min bare røv!

Hvis venstrefløjen er uklare med sit sprog og sine ord, vil vi ikke kun tale forbi hinanden på venstrefløjen, men også tale for døve øren hos dem, vi vil forandre verden sammen med.
For eksempel er der forsat grupperinger på venstrefløjen - også inden for Enhedslisten - der klamrer sig til  begrebet "demokratisk centralisme" som dækkende beskrivelse for deres organisatoriske praksis. Og de vil alle hævde, at netop deres udgave af ”demokratisk centralisme” er  den "ægte" vare.

Problemet er blot, at dette udtryk er blevet systematisk misbrugt af alt for mange i alt for lang tid, til at det kan blive rehabiliteret! Det kan godt være, at dem der bruger det, ved hvad det betyder for dem og deres organisation. Men folk, der ikke kender venstrefløjen, vil blive skræmt væk, og tro at alt venstrefløjen agter at gøre er at gentage historien. At fastholde den slags ord, er at gøre en fetich af sproget, selv om det ikke giver mening. Og værst af alt risikerer man at blive misforstået.
Venstrefløjen er død og pine nødt til at bryde med disse sproglige uddateringer fra det 20. århundrede. Venstrefløjen har alt for længe talt i koder til og med hinanden. At blive ved med at gentage visse sætninger, visse ord og udtryk som en demonstration af ortodoksi, den rette linje eller tolkning, giver ikke mening. Hvis du bruger en jargon længe nok, glemmer du, hvordan det lyder i ”outsidernes” ører.
Måden at skabe en bedre kultur på venstrefløjen er ikke at tage disse ortodokse sætninger og forsøger at ændre deres indhold. Det er en opskrift til at tale forbi hinanden, aldrig at vide, hvor langt en definition af et bestemt ord har eller ikke har flyttet sig. Svaret er at være klar over, hvad vi egentlig mener og at forsøge at tale i et ordforråd, der bringer os tættere på dem, vi ønsker at arbejde med,  kæmpe med og ikke mindst forandrer Danmark og verden med.

Enhedslisten er kommet langt i sin modernisering. Men der er stadig lang vej og de kommende år vil vise om Enhedslisten og resten af venstrefløjen vil være i stand til at træde ind i det 21. århundrede.

Der er sgu nok af grunde til, at venstrefløjen ikke har masse appel, men vores sprog, jargon, ikoner og symboler skal ikke være årsager til at vi støder folk fra os.

Sænk dørtrinnet, drop den revolutionære jargon, ikoner og symboler og sig hvad du mener?

Annonce