Annonce

7. juni 2016 - 15:03

Demokrati er for vigtigt at overlade til politikerne

Grundlovsdag fejres kun af syv procent af danskerne. Det r modsat Norge, hvor mere end 70 procent fejrer deres grundlov. Sidste gang, danskerne for alvor fejrede grundloven, var i 70' erne i forbindelse med kampen mod EF, markedskræfternes union.

Men måske skal vi igen gøre Grundlovsdag til en folkelig politisk markering og protestdag mod undergravelsen af de demokrati-, friheds-, ytringsfriheds og socialrettigheder, som vi har tilkæmpet os gennem de seneste 150 år.

Det er nemlig ikke kun ytringsfriheden, der er under pres og afvikling i dette land. Det er alle tilkæmpede rettigheder. 1973 markerer et vendepunkt, som blev symboliseret ved oliekrisen – men også ved kontrarevolutionen i Chile.

1973 blev nemlig også året, hvor nyliberalismen blev den herskende klasses ideologiske og økonomiske modsvar på de landvindinger, som arbejderbevægelsen og arbejderklassen har skabt siden afslutningen af 2. Verdenskrig.  Nyliberalismen har været i offensiven siden 1973. Ambitionen har været at rulle de kollektive og demokratiske rettigheder og friheder tilbage med det formål at erstatte socialstaten med minimalstaten.

Nyliberalismen er især kendt i Danmark under navnet Nødvendighedens Politik. Men det var Margaret Thatcher, der formulerede nyliberalismens grundlov: There is No Alternative - TINA til markedskræfter, privatisering og udlicitering.

Den antidemokratiske nyliberalisme har haft en stærk tiltrækningskraft. Ingen i det politiske landskab har de seneste 40 år været immune overfor nyliberalismens grundlov og tænkning: Nødvendighedens Politik.

Store dele af arbejderbevægelsen og venstrefløjen i Europa har i en eller anden form accepteret logikken bag doktrinen. Næsten alle har accepteret, at nedskæringer, besparelser og forringelser på den offentlige velfærd var nødvendige, og at medicinen var udliciteringer og privatiseringer. 

 

NEW PUBLIC MANAGEMNET - EN TROJANSK HEST

 

Man har også accepteret, at styring, ledelse og udvikling af velfærdsstaten og den offentlige sektor, skulle ske ved hjælp af markedslogikken, bedre kendt som New Public Management.

New Public Management er nyliberalismens trojanske hest, der erkender, at man ikke kan bruge Thatchers jernnæve til at smadre velfærdsstaten. Derfor har strategien været en langsom, men målrettet forandring af den offentlige sektor, hvor man har fået de offentlige ansatte og deres fagforeninger til at acceptere, reproducere og producere de logikker, som understøtter, at den offentlige sektor bliver omdannet til et markedscirkus på fællesskabets regning.

Og det er lykkes over al forventning. Sygefraværet er i top, og arbejdsmiljøet er i bund i den offentlige sektor. 35.000 danskere er hver eneste dag fraværende på grund af arbejdsrelateret stress. Det koster otte milliarder om året. Der er blevet 30.000 færre ansatte i den offentlige sektor siden 2009. Det hedder brutalisering af arbejdslivet og koster mange menneskeliv. Og private tilbud ser dagens lys alle steder.

Jeg er 54 år og er barn af velfærdsstatens bedste sider. Rigtig meget i mit liv er et resultat af, at en masse muligheder blev givet til arbejderklassens børn, fordi arbejderbevægelsen og dens politiske partier havde kæmpet for et mere lige uddannelsessystem.

Det gjaldt også for dagpenge, sikkerhedsnet, arbejdstid, pension og bolig. Velfærdsstaten har på alle parametre betydet, at mange i min generation fik muligheder, som nutidens unge overhovedet ikke kommer i nærheden af.

Mennesker, der er født efter 1975 skal arbejde til de er 76, og unge født efter 2002, skal arbejde, til de er mindst 78. Det vil sige, at begge mine døtre er stillet dårligere end jeg selv. Det har i generationer været målet for arbejderbevægelsen og arbejderklassen, at vores børn skulle have et bedre liv og bedre muligheder end os. Men det er slut. Min ældste datter er 32, så hun er kommet godt på vej, selv om det ser sort ud i fremtiden for hendes generation. Men min yngste datter på halvandet - hendes generation vil stå overfor et brutalt klassesamfund med stigende ulighed, social armod og elendighed.

Forringelserne og undergravelsen af det danske velfærdssamfund er gået stærkt, siden vi gik ind i det 21. århundrede. Poul Nyrup Rasmussens regering startede med at invitere de nyliberalistiske markedskræfter inden for. Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning Schmidt fortsatte, og nu har Lars Løkke Rasmussen sat slutspurten ind.

Lars Løkke Rasmussen er ved at knække rygraden på den offentlige sektor med sit omprioriteringsbidrag. 7,4 milliarder vil han tage fra kommunerne frem til 2020. I 2017 vil det betyde 2,4 milliarder færre til kommunerne.

Det vil knække rygraden på den offentlige sektor, fordi der ikke er flere gratis penge eller lavthængende frugter i den offentlige sektor. Der er ikke mere at skære væk efter 15 år med service- og anlægsloft og dermed 15 år med nedskæringer, besparelser, effektiviseringer og forringelser.

Derfor ser vi et kommunalt oprør. Alle, uanset hvor de står politisk i landets kommunalbestyrelser, ved det, som regeringen benægter. Omprioriteringsbidraget vil betyde massefyringer og millionbesparelser. Derfor så vi også, at mere end 20.000 lokalpolitikere, ansatte og borgere demonstrerede den 12.maj i 74 af landets 98 kommuner.

Regeringen og KL forhandler i disse dage om næste års økonomiaftale. En aftale der handler om trefjerdedele af velfærdssamfundets økonomi.

Omprioriteringen skal så bruges til skattelettelser – selv om regeringen har trukket i land på dette spørgsmål. Men ellers skal det bruges på regeringen og Danske Folkepartis prioriteringer. 

Selv hvis regeringen dropper omprioriteringsbidraget på baggrund af den massive folkelige modstand, vil der stadig mangle 2 milliarder i kommunerne. Og hver gang, man sparer en million, svarer det til tre færre ansatte. Så regnestykket er meget enkelt.

 

KOLLEKTIV HANDLING OG FÆLLESKABETS STYRKE

 

Spørgsmålet er, hvordan det er kommet så vidt? Og hvad kan vi gøre ved det? Svaret er to sider af samme mønt. Fraværet af kollektiv handling og fællesskabets styrke. Og tilstedeværelse af kollektiv handling og fællesskabets styrke.

Hvis vi vil et opgør med nyliberalismens frontalangreb på velfærd, arbejdstagerrettigheder, demokrati og miljø, uanset om det er igennem EU, regeringen eller handelsaftaler som TTIP, er der kun et svar: Udvikling af sociale massebevægelser, kollektiv handling og fællesskabets styrke.

Alle afgørende landvindinger som arbejderbevægelsen og arbejderklassen har tilkæmpet sig, er sket som et resultat af kollektiv handling og massemobilisering. Ingen af os kan alene forandre verden eller den politiske udvikling. Ingen offentlige ansatte eller borgere kan ændre ved udviklingen, uanset hvor mange læsebreve eller statusopdateringer de skriver.

Lønmodtageren har kun vores kollektive styrke. Mere end to millioner danskere er organiseret i fagforeninger. Tænk, hvis vi handlede sammen. Tænk, hvilke forandringer og forbedringer vi kunne opnå.

Velfærdsalliance-DK er et forsøg på at lave en demokratisk, inkluderende græsrodsbevægelse, hvor der intet dørtrin er, og hvor alle kan være med, uanset hvem de er. I Velfærdsalliance-DK er det dem, der laver noget, mobiliserer og inkluderer, der bestemmer.

Skillelinjen går mellem

- Dem der vil mere velfærd, og dem der vil mindre velfærd

- Dem der vil omfordele fra velhavere til velfærd, og dem der vil omfordele fra velfærd til velhavere

- Dem der vil skatteindtægter, og dem der vil skattelettelser

- Dem der vil flygtningely, og dem der vil skattely

Men mest af alt går skillelinjen mellem dem, der vil kollektiv handling og fællesskabet styrke for at ændre på den politiske udvikling, og dem der vil bede os om at vente til næste valg med at ændre på den politiske udvikling.

Så på denne grundlovsdag er budskabet for mig at se meget klart. Uanset hvad jeres udestående er med regeringen og tilhængerne af Nødvendighedens Politik, så bliver vi nødt til at kæmpe sammen og bruge vores forskellige dagsordener som løftestang for hinandens mærkesager. For alle spørgsmål og bevægelser er grundlæggende set forbundet med hinanden. Vinder vi, vi vinder vi sammen, og taber vi, taber vi sammen.

Jeg har set, hvad vi har mistet de seneste 30 år. Jeg er ikke blevet valgt som faglig leder og tillidsrepræsentant for 11.300 medlemmer for at forvalte verden, men for at forandre den. For hvad, vi oplever, er 30'erne i slowmotion.

Den 15. september håber Velfærdsalliance-DK, at der vil være 98 demonstrationer i 98 kommuner vendt mod regeringens ødelæggelse af velfærdssamfundet, kommunale besparelser og undergravelse af demokratiet. Alle er inviteret, for det handler om vores alles liv.

Den bedste måde at hylde demokratiet og ytringsfriheden er igennem kollektiv handling og igennem fællesskabets styrke

Demokrati er for vigtigt at overlade til politikerne. Som Dario Fo engang sagde: Politikere er som duer. Når de er på jorden, så spiser de af vores hånd. Men når de er i luften, skider de på os.

 

 

Annonce