EU’s hykleri i Ukraine

Situationen er tragisk i Ukraine og netop derfor er det sørgeligt, at se EU forfalde til gold og hyklerisk magtpolitik. Og ikke mindst, hvor fordummende og ukritisk mediedækningen i de digitale medier er herhjemme.

EU-tilhængerne misbruger skamløst situationen. Se folk dør i gaderne for at kunne blive medlem af EU, lyder det.  Demonstranterne er demokrater og Janukovitj diktator, har det også lydt. Det er meget langt fra sandheden som er uhyre kompleks.

Janukovitj var demokratisk valgt i et internationalt anerkendt valg, hvor han i 2010 erstattede Viktor Jusjtjenko, som i 2005 ledte den Orange Revolution. Der er ingen tvivl om, at Janikovitj med vore standarder var en kleptokratisk og autoritær leder. Men han var hverken værre eller bedre på det punkt end sin forgænger Justjenko, der var vestligt orienteret. Eller vestens nye kæledægge den ligeledes korrupte kvindelige gas-oligark Julia Timosjenko.

Fascister blandt demonstranter
Hvis man ser på demonstranterne, så var det en blandet koalition af fascister, liberale og etniske ukrainere. Og de fascistiske grupper Pravy Sektor og Svoboda førte an i voldelige gadekampe, som vestlige regimer næppe heller havde været lige så tålmodige overfor, som Janukovitj var længe. I dag sidder de oven i købet med i den samlingsregering, som EU og den danske udenrigsminister tiljubler.

For at forstå det ukrainske galehus, så kræver det lidt historie. Ukraine har ikke en lang historie som nationalstat. Før 1917 var det en del af Tsar-Rusland, under den russiske borgerkrig var det delt som nu mellem de hvide og de røde i en vestlig og østlig del, samt en polsk del fra 1918 til 1939.

Under 2. Verdenskrig var den vestlige del stærkt allieret med Hitler-Tyskland og ukrainske SS-tropper stod bag nogle af østfrontens værste forbrydelser mod menneskeheden. En fortid som ovennævnte fascistiske grupper i øvrigt stolt bekender sig til med synlige hagekors og referencer til dengang.

Handelsaftale?
Landet er altså dybt splittet og denne splittelse bruger både EU og Rusland til at udvide henholdsvis bevare deres interesseområde. EU forsøgte først at hive Janukovitj ind i folden med en handelsaftale, men blev trumfet af en mere lukrativ aftale fra russisk side. Dette førte til demonstrationer, der siden udartede sig.

Uanset om EU/USA aktivt har haft en finger med i at skabe demonstrationerne eller ej,  hvilket man snildt kan forestille sig, så blev der pustet til ilden med hyppige besøg af EU-politikere og stærkt retorik mod regimet. Reelt blandede man sig i et regimeskifte.

Op til og mens der blev forhandlet en køreplan hjem mellem de moderate demonstranter og Janukovitj om en overgangsregering og nyvalg, så eksploderede volden på pladsen fra de fascistiske grupper, regimet svarede igen og 16 politifolk og over 100 demonstranter døde, inden Janukovitj flygtede.

Resultatet kan kun beskrives som et voldeligt statskup, som trodsede den netop besluttede køreplan og endda overtrumfede de mest moderate og liberalt indstillede i oppositionen. Når EU hylder det som demokratisk, så er det noget vrøvl. Uanset, at dette ikke skal tages som en støtte til Janukovitj.

EU’s blokpolitik
Siden da er tingene gået hurtigt. Russerne er gået ind i Krim i en (indtil nu) fredelig besættelse. Ifølge dem selv for at beskytte det etnisk-russiske befolkningsflertal, som hverken ser det nye regime som legitimt eller trygt.

Men også her skal man ikke lade sig narre hverken af russiske interesser eller for den sags skyld EU’s. Begge har store økonomiske interesser dels på Krim, hvor russernes sortehavsflåde ligger og dels i det østlige Ukraine, hvor storindustrien ligger.

Der er en grund til at EU farer så hårdt frem og truer med sanktioner mod Rusland. Det handler om at sikre sig samme økonomiske interesser, som med handelsaftalen før kuppet. Kan man ikke få det på den ene måde, så må man tage det på den anden måde. Og her gælder det om at kyse russerne, så Ukraine forbliver samlet og EU kan høste frugterne af støtten til det nye regime inklusiv storindustrien i den østlige del af landet.

Lær af Sønderjylland
Den mest åbenlyse løsning ville være, at de forskellige regioner tog ved lære af Sønderjylland i 1920 og lavede en folkeafstemning om, hvorvidt man vil tilhøre Ukraine, Rusland eller få sit eget land. Her i Grundtvigs hjemland burde det være naturligt, hvis en dansk udenrigsminister foreslog dette. Men nej, han har travlt med at fare rundt og lave koldkrigsretorik sammen med sine EU-kollegaer.

Virkeligheden er nemlig, at EU er hunderæd for, at borgerne i Østukraine vælger selvstændighed eller Rusland på bekostning af EU’s stormagtsinteresser. Hykleriet er enormt. Og nå ja, lige en krølle til sidst. Selv under de mest voldsomme demonstrationer mod Janukovitj kunne EU ikke enes om et stop for våbensalg fra EU til Janukovitjs regime. Det er altså en vis sandsynlighed for, at de døde EU-venlige demonstranter blev skudt af våben solgt fra EU. Gad vide om Martin Lidegaard, Margrete Auken og de andre hyklere har tænkt på det?