Politisk besluttet løndumping i Danmark.

Handicaphjælpere aflønnes ringere end tilsvarende personalegrupper.

Endnu en gang er det en stor nyhed, at arbejdere fra Østeuropa arbejder (denne gang i ”udkantsområder”) til lønninger langt under det niveau, der ellers er gældende i Danmark.

Men ikke blot i ”udkantsområder” og ikke blot arbejdere fra Østeuropa arbejder under det niveau, der ellers gælder i Danmark. Det gør handicaphjælpere også, når de er ansat i den såkaldte BPA – Borgerstyret Personlig Assistance. Hvis man er handicaphjælper behøver man ikke at komme fra Østeuropa for at arbejde til lavere løn, end andre mennesker får for tilsvarende arbejde.

Og niveauet for handicaphjælpere er såmænd både godkendt og besluttet af regeringen og Folketinget - med fuldt åbne øjne.

Hvad er BPA?

Når en person med et handicap får bevilget BPA, er det en social ydelse efter serviceloven. Kommunerne beregner beløbet mere eller mindre efter de retningslinjer, som Folketinget har godkendt, og som er fastlagt i en Bekendtgørelse fra Socialministeriet.

Det beløb, man får udbetalt, kan man så anvende til at ansætte hjælpere for. Enten er man selv arbejdsgiver, eller også vælger man en nærtstående person, en forening eller et firma som arbejdsgiver, så man selv nøjes med at være arbejdsleder i det daglige. Men i alle tilfælde har man naturligvis kun de penge at aflønne handicaphjælpere for, som kommunen har bevilget (i et vist omfang) efter de gældende regler.

Og her kommer så løndumpingen ind i billedet, for efter reglerne er kommunen ikke forpligtet til at bevilge penge til blandt andet den 6. ferieuge, 4% pension af aften- og nattillæg, personligt tillæg, honorar for forlængede vagter, ledsagelse ved ferier, indlæggelse, konferencer m.v. og frihed med løn, når børn under 14 år indlægges.

Offentligt ansatte i tilsvarende jobs har disse elementer med i aflønningen, men kommunerne skal ikke tage dem med i bevillingen, og så kan man som arbejdsgiver ikke udbetale dem til handicaphjælperne. Enkelte kommuner medtager dog – frivilligt - et eller flere af de nævnte elementer i deres bevilling; men det er undtagelsen.

Nemme svar og gode svar.

Det første nemme svar er, at så må man da bare indgå en overenskomst, men der findes faktisk en overenskomst for handicaphjælpere. Den er indgået mellem DI/DE og FOA/3F; men den er jo indgået med hænderne bundet på ryggen, fordi parterne i overenskomsten har været nødt til beløbsmæssigt at holde sig inden for kommunens bevilling, og derfor er denne overenskomst klart ringere end tilsvarende overenskomster. Det er ikke med deres gode vilje, at FOA og 3F har indgået denne overenskomst.

Det næste nemme svar er, at så må man indgå overenskomsten med Kommunernes Landsforening eller med staten, som jo er de reelt bevilgende myndigheder, men hverken KL eller staten indgår overenskomster om personalegrupper, som de ikke selv har ansat. Det er utænkeligt, at kommuner kan blive arbejdsgivere for handicaphjælpere i en BPA-ordning, fordi de ikke ønsker at administrere ordninger, hvor borgeren selv er arbejdsleder og selv disponerer over sit liv og tilrettelægger vagtskemaer m.v. Den slags overlader kommuner ikke til almindelige mennesker.

Derfor er det gode svar, at regeringen og Folketinget simpelt hen må beslutte, at kommunerne skal beregne bevillingen til BPA, så det er muligt at aflønne handicaphjælpere på samme niveau som tilsvarende personalegrupper i offentligt regi. Så skal overenskomsten nok følge med, for nok vil overenskomstens parter fortsat have hænderne bundet på ryggen, for de skal fortsat holde sig inden for den bevilgede økonomiske ramme. Men jeg er sikker på, at de vil gøre det med stor glæde.

Det vil naturligvis betyde, at kommunerne skal kompenseres for deres ekstraudgifter til borgere med BPA; men som situationen er i dag, så medvirker regeringen og Folketinget til løndumping, og selv om der er forskel på omfanget af løndumping, så er der ingen principiel forskel mellem løndumping i forhold til arbejdere fra Østeuropa og den løndumping som handicaphjælpere udsættes for.

Der er ikke overenskomsttvang i Danmark, og ingen kan tvinge en arbejdsgiver til at tilslutte sig en overenskomst; men man kunne dog i det mindste sikre sig, at der er økonomisk mulighed for at tilslutte sig en overenskomst på et anstændigt niveau, hvis man selv ønsker det.

Borgerens interesse.

Den enkelte borger, der har et handicap og en BPA-bevilling, har en indlysende interesse i, at handicaphjælperne får så gode løn- og arbejdsforhold som muligt, fordi man på den måde får mere kvalificerede hjælpere og større stabilitet i sit ”hjælperkorps”. Det er en belastning hver gang man skal udskifte en hjælper, fordi en ny hjælper først skal oplæres i den enkelte persons helt individuelle behov og rutiner, og det er ikke usædvanligt, at man må nedsætte sit aktivitetsniveau i nogle dage, mens en ny hjælper bliver lært op.

Politiske holdninger – på papiret.

Faktisk burde det være utænkeligt, at denne løndumping overhovedet kan forekomme. Og det skyldes ikke politisk uvidenhed. Folketinget er igen og igen gjort opmærksom på problemet, så den politiske accept sker med fuldt åbne øjne.

Enhedslisten har taget ønsket med i de aktuelle finanslovsforhandlinger. Socialistisk Folkeparti har tilkendegivet partiets støtte.

Under en debat i Folketinget den 18. marts 2014 udtalte Socialdemokraterne socialpolitiske ordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, blandt andet:

”Jeg har fulgt området meget tæt og har været ansat i FOA, bl.a. i forbindelse med at man gennemgik lige præcis de her problemer, der har været. Jeg er meget glad for, at der ligger lige præcis de linjer i det her lovforslag, for det sætter i relief, at her har man at gøre med mennesker, som har et fuldtidsarbejde, og som selvfølgelig skal kunne være ansat på helt almindelige løn- og arbejdsvilkår ligesom på en hvilken som helst anden arbejdsplads, hvor der gælder en overenskomst.

De rammer har ikke været i orden. Jeg mener sådan set, at der har været relativt skandaløse forhold i forbindelse med det her. Noget af det er blevet forbedret over de senere år. Det var ved gud værre, hvis vi går 5-10 år tilbage i tiden. Men jeg mener ikke, at man er nået langt nok. Naturligvis skal det være sådan, at de takster, der er på området, betyder, at man kan overholde en overenskomst. Ellers består den danske model og overenskomstsystemet jo ikke længere. Så selvfølgelig vil Socialdemokratiet arbejde for, at der i taksterne ligger en mulighed for at overholde gældende overenskomster i Danmark. ”

Så det burde ligge lige til højrebenet at få løst dette problem, så handicaphjælpere bringes lønmæssigt på niveau med tilsvarende personalegrupper; men spørgsmålet er, om det så også sker?

Politiske holdninger – i praksis?

I finanslovsforhandlingerne er dette ønske i konkurrence med en lang række – også velbegrundede – ønsker, og der ligger en betydelig fare for, at opportunismen vinder, for i et valgår kan det være politisk fristende at prioritere de ønsker, der er flere stemmer i, end der er i at forbedre forholdene for 6-7.000 handicaphjælpere og højst 2.000 personer med BPA.

På den anden side burde Socialdemokraternes, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens traditionelle relationer til fagbevægelsen betyde, at bekæmpelse af løndumping får den højst tænkelige prioritering i en finanslov. Uanset om løndumpingen rammer få eller mange. Løndumping undergraver den højt besungne "danske model".

Helt utraditionelt har arbejdsgiverorganisationerne, de faglige organisationer og handicaporganisationerne i fællesskab henvendt sig til Folketingets medlemmer og bedt om, at der nu findes en løsning, der bringer handicaphjælperne lønforhold på niveau med tilsvarende personalegrupper, der ganske vist er ansat i offentligt regi, men som finansieres af nøjagtig samme kasse: Den offentlige kasse.

Løndumping bliver ikke mere acceptabelt af, at staten og kommunerne har andre til at udføre det beskidte arbejde, for det er og bliver en politisk beslutning, om handicaphjælperne skal – eller ikke skal – aflønnes som tilsvarende personalegrupper, og det kan politikerne ikke løbe fra.

Forargelsen over at arbejdere fra Østeuropa aflønnes lavere end ”dansk niveau” står tilbage som tomme ord, hvis man ikke hindrer, at offentligt finansierede handicaphjælpere lønnes under ”dansk niveau”.