Færre fleksjobs – og det bliver værre endnu. Meget værre.

Så fik vi det første fingerpeg om konsekvenserne af førtidspensionsreformen. Dagbladet Politiken fortæller i dag, at antallet af fleksjobs faldt med 675 personer fra december 2012 til maj 2013. Fra 54.478 til 53.803. Faldet er bemærkelsesværdigt, for konsekvenserne af "reformen" kan kun være slået ganske lidt igennem i den korte periode, siden den trådte i kraft.

Derfor er der al mulig grund til at tro, at det bliver værre endnu. Meget værre. Der kan gives lange forklaringer på, hvorfor det går galt.

Men man kan sådan set også vælge at gøre det ganske kort:

Når der bliver flere fleksjobbere, fordi det bliver vanskeligere at få førtidspension, og når der bliver færre fleksjobs, fordi det bliver mindre attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte en fleksjobber, og når der i forvejen var 17.000 mennesker, som var visiteret til et fleksjob, uden at de havde kunnet finde et fleksjob – hvordan tror man så lige, at det går?

Resultatet er og bliver, at mange tusinde mennesker vil få et markant ringere forsørgelsesgrundlag, fordi en fleksjobber uden fleksjob må hutle sig igennem på en rystende lav ledighedsydelse.

Reformen blev gennemført af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance i uskøn samdrægtighed, uden at de lyttede til de mange, mange indvendinger der kom fra handicaporganisationerne og fra andre med indsigt i, hvordan den slags regler virker i den virkelige Verden.

Til slut resignerede vi i handicaporganisationerne og sagde til os selv: Jamen, så lad dem da for pokker gennemføre den "reform" hurtigst muligt, så vi kan få den til at brase sammen, for før kommer vi ikke videre, og før vil de åbenbart ikke lytte.

Nu starter så det store spil om at vaske hænder.

Ifølge Berlingske Tidende vil Det Konservative Folkeparti nu kræve en redegørelse fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, fordi politikerne jo dengang havde "nogle grundige analyser og undersøgelser, der pegede i retning af, at vi ville få nogle flere fleksjobs", siger Det Konservative Folkeparti nu.

Jovist var der nogle "analyser og undersøgelser". De var lavet af den regering, som Det Konservative Folkeparti selv var medlem af, og de fik Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre til at udtale samstemmende før folketingsvalget i september 2011, at de i hvert fald ikke ville gennemføre en "reform" med dét indhold.

Så er det da en skæbnens ironi, at det bliver de nuværende regeringspartier, der skal stå på mål for den tidligere regerings angreb på sit eget elendige oplæg. Men plagen er i den grad selvforskyldt, for intet hindrede Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre i at lytte til advarslerne og vedstå sig deres egne valgløfter.

Og det bliver kun værre, når effekten for alvor begynder at slå igennem, for hverken ord eller forklaringer kan bortforklare den ubønhørlige logik, at når der bliver flere mennesker om færre fleksjobs, så skal det gå galt.

Og det gør det også. Det går endda rigtig galt. Og det er faktisk ikke så galt. For når galt skal være, så er det nemlig rigtig godt, at Folketinget gjorde "reformen" så elendig, at der er al mulig grund til at tro, at den braser sammen af sig selv, og den braser sammen med et brag, som selv de mest selvvalgt tunghøre partier i Folketinget ikke kan overhøre.

Det sidste ord om fleksjobreformen er langt fra sagt endnu. Faktisk er vi først lige begyndt.