D. 19 november er der kommunalvalg i alle kommuner i Danmark, samtidig er der også regionsvalg.
Ugerne op til valget bliver noget ganske særligt for mig, for selvom jeg har oplevet et kommunalvalg før, er det denne gang mit smilende ansigt, der er på en af plakaterne.
Jeg ser frem til valgkampen, til at kravle i lygtepæle, til at få røde kinder af koldt vejr, til at diskutere politik, til at lave sjove happenings, dele flyers ud, hænge bannere ned fra broer og særligt til fantastisk sammenhold og samarbejde med mine kammerater.
Men for mange unge på min alder, er kommunalvalget ikke noget man ser frem til med spænding. Mange ved end ikke hvilken dag det er. Værst er alt er det kun lidt over hver 3. ung under 25 år, der ved at de vil stemme til valget.
http://politiken.dk/politik/Kommunalvalg/ECE1924983/unge-gider-ikke-stem...
Derfor er det vigtigt at man som politisk engageret (uanset partifarve), kommer i snak med unge, og får dem til at tage stilling. Men flere uddannelsesinstitutioner vil ikke lade de politiske ungdomsorganisationer komme i kontakt med eleverne. De vil ikke lade os dele materiale ud og tale med eleverne, nogen vil end ikke lade os ligge materiale og plakater så eleverne kan se det.
Kommunalpolitik er vores hverdag; det er byens skoler, børnehaver, ældrepleje, sportshaller, spillesteder og det er det der bestemmer om der ungdomsboliger nok, om virksomheder der arbejder for kommunen skal sikre lærepladser og ordenlige arbejdsforhold og meget mere.
Det er ikke uvæsentlige ting. Det er noget de fleste ønsker indflydelse på, men når skolerne lukker dørene, så vi ikke kan komme i kontakt med eleverne, mindskes deres mulighed for demokratisk indflydelse.
Det er lettere at tage stilling, hvis man hører forskellige perspektiver, og diskuterer med folk af forskellige meninger, men desværre tillader flere uddannelsessteder kun diskoteker, køreskoler og andre kommercielle virksomheder afgang til skolerne.
Det er sært, at skolernes ledelser vurdere at eleverne sagtens kan gennemskue reklamer for ”No limit” (århusiansk diskotek), men ikke må udsættes for politiske flyers, da dette er for farligt.
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, Gymnasieskolernes Rektorforening, Danske Erhvervsskoler og Undervisningsministeriet har endda udarbejdet et kodeks for at gøre det lettere at komme i kontakt med eleverne. Her opfodrer man skolerne til at lukke samfundsengagerende foreninger ind. Efter kodekset kom er det blevet lettere, men man møder alligevel ofte modstand blandt skolernes personale. http://duf.dk/fileadmin/user_upload/DOKUMENTER/Maerkesager/Demokrati/PUB...
På nogle uddannelsesinstitutioner, som VUC Århus, vil de ikke have vores ”propaganda” og siger at de arrangere en paneldebat, så eleverne skal nok høre det politik, de har brug for. Det er ubehageligt at en skole kan tro så lidt på sine elever. Og det er ubehageligt, at blive stemplet som nogen, der vil skade eleverne. Skolens ledelse holder de politiske diskussioner, der opstår når de politiske ungdomsorganisationer besøger skolerne, væk fra eleverne. Det mener jeg er skadeligt for samfundsengagementet. Hvis flere unge skal stemme d. 19 november, er skoler som VUC Århus nødt til at ændre deres holdning, og tro på, at eleverne godt kan tage stilling, i stedet for at afskære dem fra den politiske omverden.