Annonce

26. august 2015 - 18:57

Det Magiske Tal

Det eneste, der tæller, er tal. 1.g'erene, der nu starter i gymnasiet, er blevet lokket med højt fagligt nivau, fordybelse og læring, men det er i sidste ende tallene, deres gymnasietid måles på. For de magiske tal afgør hvilken uddannelse, de kan tage bagefter.

Mit magiske tal var 9,5. Det var karakter-snittet for at komme ind på statskundskab, det år jeg startede i 1.g. Presset for at nå dét tal overskyggede alt andet.Foran mig lå den tid, mine forældre havde fortalt om. Den skulle være den bedste i mit liv. Jeg ville få lov at fordybe mig og bruge tid sammen med andre unge mennesker, der elskede at lære. Den tid oplevede jeg ikke. Jeg oplevede en gymnasietid med ét formål: 9,5. Der var ikke plads til fordybelse og til at stille dumme spørgsmål. Det handlede i stedet om at svare rigtigt og få højest mulige årskaraktere. Sådan var det for mig - og for mange af mine klassekammerater.

Nogle ansvarlige voksne sagde, vi skulle slappe af og være ligeglade med tallene. Der var også nogle unge, der sagde det samme. Dem kaldte de ansvarlige voksne for uansvarlige og dovne.Tallene kan ikke ignoreres. De er virkelige, og deres effekt på gymnasiet er altoverskyggende. Enhver gymnasieelevs fremtidsmuligheder afgøres af et tal. Tallet har magten til at sortere dig fra til drømmeuddannelsen. Selv den søde studievejleder måtte erkende, at et højt snit var den eneste garant for at vælge den uddannelse, man ønskede.

Det var derfor, alt kom til at handle om 9,5. Jeg var ikke en stræber. Jeg var ingen superstudent. Jeg var en almindelig gymnasieelev, og 9,5 var tilfældigvis mit magiske tal. De af mine gymnasiekammerater, der ikke kendte deres magiske tal, måtte forsøge at få så højt et tal som muligt.

Karakterræset skader ikke kun de studerende, men også undervisningen. I stedet for at lære, så lærer man at score højre karakterer. Jeg lærte hvad dansklæren definerede som en kronik efter en helt fast form, således at jeg kunne skrive et 10-tal. Jeg lærte, at det bedst kunne svare sig at løse de to sidste hjemmeopgaver i matematik, for når resten af klassen havde svaret på de tre første, så kunne jeg række hånden op og plukke et 10-tal mere. Det er ikke sådan, gymnasiet skal være.
Den måde, hvorpå studerende optages på videregående uddannelser, ødelægger gymnasiet og fjerner lysten til læringen og fordybelse.

Annonce