Annonce

19. juni 2013 - 1:12

Den snerpede og den forkælede feminist

Skal man tro Merete Riisager (LA) i Berlinske d. 18. juni. http://www.b.dk/politiko/forkaelet-feminisme

Så er feminister forkælede moderne kvinder, der blot vil have alting til at handle om dem.

Som jeg ser det, er et af de største problemer ved at være moderne feminist er netop, at der bliver set ned på en, når man påråber sig sin ret til at være menneske, til at være feminist og til at være imod diskrimination. Når man siger hvad man mener, bliver man kaldt snerpet, tudende eller forkælet.  

Den forkælede

Merete Riisager skriver i sit indlæg: ” Derimod kan man demonstrere sig til lovgivning på området, og her hopper kæden helt af. I et frit samfund må det være muligt for private foretagender at sætte retningslinjer op for deres gæsters ageren. Hvis retningslinjerne er urimelige eller opfattes sådan, er det muligt at finde andre græsgange”. Her mener jeg hendes kæde hopper helt af. På trods af at hun er liberal, og man derfor må gå ud fra, at hun er tilhænger af de liberalistiske frihedsidealer, mener hun alligevel, at det er helt okay, at virksomheder opstiller regler, der kun er møntet på det ene køn. Jeg mener at regler, der kun rammer kvinder, og som forhindrer kvinder i at amme, er diskrimination.
Men ønsker man derimod lovgivning, der forhindre diskriminerede regler, er man i hendes optik forkælet.
Det relevante i sagen om restaurationer, der ikke vil have ammende kvinder som kunder, er ikke hvor mange eller få restaurationer, der har sådan et regelsæt, men derimod at det er lovligt for dem at have det. Diskriminationen er lovlig. Det er problemet, og derfor er det principielt, og værd at råbe op om. Det handler ikke om at være forkælet, men om at være imod diskrimination, der hvor den er.

Der er en træls kultur omkring feminisme, der gør at mange ser ned på feministiske protester.
Det meste bunder i uvidenhed, ofte fordi folk tror at der er ligestilling mellem kønnene i Danmark. Trods en gennemsnitlig lønforskel mellem mænd og kvinder i Danmark på 18,5 % og et forsvindende lille antal kvinder på bestyrelses og direktions-gangene, formår de borgerlige debattører, at vride debatten, så mange får den opfattelse, at der er ligestilling.
 Debattører som Merete Riisager, forsøger at gøre den feministiske kamp til noget, der kun handler om massevoldtægter i Indien og om danske kvinder, der bærer tørklæde. Denne fordrejning af debatten gør netop, at danske feminister udstilles for forkælede.
Der er 3 meget klarer pointer historien: 1) mænd og kvinder er lige i Danmark 2) kvinder andres steder har det værre end dig 3) Du har ikke noget at brokke dig over.
Når man mødes af argumenter, der fjerner ens etos gøres man magtesløs og svag, og det er svært at komme tilbage i debatten, når man først er blevet stemplet som en forkælet brokrøv.

Den snerpede

Jeg blev kaldt en snerpet feminist af en kvindelig bekendt. Det skete efter at jeg fortalte hende om en oplevelse jeg havde haft på en festival:

Jeg stod i køen til en hæveautomat, og pludselig bliver jeg taget på røven af en fyr, der står to pladser bag mig i køen. Da jeg havde hævet mine penge, gik jeg hen til ham, og spurgte om han havde fået noget ud af det. Han så noget forvirret ud og svarede nej. Inden han kan nå at sige mere, sagde jeg: ”Godt, for du har lige krænket mig som menneske, som kvinde og som seksuelt væsen”. Jeg vendte mig om og gik, og han råbte efter mig: ”Er du lebbe eller hva?!”

Min kvindelige bekendtes reaktion på historien er ”Du er da lidt snerpet, hvis du ikke kan holde til at få et klap i røven, når du har hotpants på. Der er ingen grund til at skælde ham ud, bare fordi han synes din røv er go’”.

Historien og min bekendtes reaktion på den, falder direkte ind i nogle af de store kønspolitiske diskussioner. Først og fremmest bekræfter både historien og reaktionen, at der ikke er ligestilling mellem kønnene. Historien viser en mand, der synes det er helt i orden at trænge ind i en kvindes seksuelle svære, uden hendes tilladelse. Jeg stod med ryggen til fyren, og derfor kunne hverken han eller jeg vide, om jeg på nogen måde var interesseret i intim kontakt, men han vælger at tage den kontakt alligevel. Det fratager mig, mit frie valg, til at vælge en intim kontakt fra. Det gør mig svag. Min bekendtes reaktion viser, at hun mener, at jeg skulle acceptere at fyren tager mig på røven, lige meget om jeg var interesseret i, at han gjorde det eller ej. Med andre ord, er det mig, der er forkert på den, fordi jeg ikke accepterer, at han fratager mig mit valg.
Den bagvedliggende præmis i dette, er den middelalder-agtige holdning, at en mands seksualitet er mere værd en kvindes. Man antager, at en mand ikke er i stand til at styre sin seksualitet, og derfor må man som kvinde finde sig i det – ellers er man snerpet. Det er bare hans måde at udtrykke et kompliment.  Sanne Søndergaard har en interessant pointe om dette i sin kronik i politikken d. 15. Juni. Hun spørger, hvorfor vi lærer drengebørn, at et nej er et nej, og det skal man acceptere - men ikke du har et nej, til du bliver spurgt. http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1997565/min-krop-er-saa-staerk-at-...

Den anden del af historien omhandler samme tema, som Sanne Søndergaard skriver om, nemlig skylden. Har man først accepteret præmissen om at manden ikke kan styre sin seksualitet, acceptere man også, at kvinden står med ansvaret. Da manden ikke kan styre det, må kvinden.  Min kvindelige bekendte mente, det var relevant for historien, hvilket tøj jeg havde haft på. Hun spurgte selv ind til det. Jeg fortalte hende, at jeg havde haft høje sko, hotpants og en hvid stropbluse på.
Det gjorde det i hendes optik, mere legitimt, at fyren tog mig på røven. Det skyldes netop, at hun har accepteret den præmis, at fyren ikke har kunnet styre sin seksualdrift, og at jeg derfor selv har bedt om et klap bag i, ved at gå i tøj, der gør at min røv ser godt ud.
Ansvaret ligger altså i hendes, som i så mange andres, optik på mig. Det er mig, der ikke har beskyttet mig mod fyrens seksualdrift ved at have det forkerte tøj på, og det er mig, der er snerpet, fordi jeg fortæller fyren, at jeg ikke synes det er okay, at han tager på mig.
Tager man denne forståelse af kønnene og seksualiteten til sit yderste betyder det, at det er kvinders skyld, hvis de bliver seksuelt forulempet eller voldtaget, og den eneste måde, man kan beskytte sig mod dette, er ved at iklæde sig ikke seksuelt tiltrækkende tøj fx burka.

Feministen
Når jeg fortæller venner, bekendte og folk jeg møder, at jeg er feminist, tror de fleste, at jeg mener, at kvinder er bedre end mænd, og at kvinderne skal overtage verdensmagten og undertrykke mændene, som straf for århundreders undertrykkelse af kvinder. Feminisme ses af mange unge, som enten noget uddødt (da der jo er ligestilling mellem kønnene) eller en form for kvindschauvinisme.
Men det har ingen gang i verden, at være feminist er at mene at mænd og kvinder skal have lige muligheder, og at anerkende at det ikke forholder sig sådan på nuværende tidspunkt.

Med misforståelsen af selve ordet feminisme, med danske-kvinder-har-det-godt-og-skal-ikke-brokke-sig diskursen og ikke mindst ved accept af kvindeundertrykkende adfærd og regler er den danske feministiske debat gledet ud på et sidespor. I vores nabolande særligt i Norge og Sverige diskuteres køns-politik åbent og seriøst, mens man herhjemme bliver kaldt snerpet eller forkælet, for i det hele taget at nævne emnet.

Annonce