Annonce

14. september 2014 - 14:59

Er du egentlig muslim?

Jeg har som feminist med muslimsk baggrund længe tænkt, læst og skrevet om min rolle som kvinde, som feminist, som antiracist og som muslim og den rolle, der er mig pålagt af forskellige mennesker.

Institutioner, hvide mænd, brune kvinder, mødre, fædre muslimer, kristne, ateister, på gaden, i skolen. I Udlændingestyrelsen. Hvad kan jeg. Hvad kan jeg ikke. Hvorfor kan jeg. Hvorfor kan jeg ikke. Hvorfor MÅ jeg ikke.

Hvem må jeg ikke for. Hvilken kategori falder jeg ind under.

Hvad er jeg først. Behøver der være et først. Må man ikke sige, hvad man selv synes, man er. Så må lytteren tage den nævnte rækkefølge alvorlig.

Men hvem er inde og hvem er ude. Hvem er heksen, og hvem er dullen. Hvem er muslimen, hvem er fuld. Hvem er Beskidt, hvem er Kool. Hvem er halal, hvem er hul?

Hvem er Haram, og hvem er lig Gud?

Jeg er født ind i en Islam, der fortæller. Jeg er født ud af min mor, der forklarer. Jeg er født af en mand, der forstod, at jeg var hans datter. Aldrig en broder i Islam eller en Søster i Diin, men et barn i sit eget hoved, og en kvinde i sit eget skød.

Vi bor Hér. Vi går Hér. Vi taler Hér. Vi Forsøger at trække vejret. Vi Ånder ud hér.

I et snævert, altopædende, klaustrofobisk sted, man kalder Danmark. Hvor flaget vajer, og Dannebrog hænger sig i alt, hvor mennesker færdes.

Hvor viljen til at forstå hullerne i vores hjerter ikke hænger på træerne.

Hvor et hej. Hvad hedder du, aldrig rækker. Hvor svaret, du får, aldrig er nok.


# 1

Er du muslim?
Ja.
Hvor er du fra?
Somalia.
Er du omskåret?
Nej.
Nåh, er du sikker.
Øhhh, ja..
Seriøst?
Ja.
Nåh, men jeg så den her dokumentar på DR's hjemmeside..
Ok..
Du behøver ikke skamme dig. Det er jo for langt ude.
Ja..
Hmmm..
Ja, det er det..


# 2

Men du er muslim, ikk?
Ja.
Holder du Eid?
Ja.
Eid Mubarak!
Tak.
Faster du?
Nej..
Ok.
Kan du så stadig holde Eid?
Øøhmm.. ja..
Men beder du?
Nej.
Hvorfor ikke?
Jeg er for doven.
Så, du er ikke muslim?
Tjoo..
Det er du jo da ikke. Du gør jo ikke det, du skal.
Næh..
Men holder du ikke jul?
Jo.
Siger du ikke God Jul?
Jooo, men altså.. Det er jo bare kultur. Islam er for alvor.
Nåh ok..


# 3

Har du nogensinde oplevet et overgreb?
Ja.
Af en muslim?
Nej, af en mand.
For når en mand piller. Så piller han. Det var jo ikke et religiøst pil.
Det var heller ikke en religiøs pik. Han var jo også stiv.
Nåh drak han også..
Ja, han drak inden og efter.
Shit mand. Han var en dårlig muslim.
Hvorfor siger du det?
Fordi han var fuld.
Ja, han var en dårlig muslim..
En god overgrebsmand
men en dårlig muslim.

 

Teksten blev læst op til lanceringen af det radikalfeministiske tidsskrift HYSTERIA med temaet ’Abjection' (the state of being cast off, degradation, baseness and meanness of spirit) 11. september 2014.  Tak til Hysteria for muligheden.

Annonce