Annonce
Vi er alle migranter
Rundt om i Europa begynder bevægelser så småt at bryde frem, der forsøger at forbinde og solidarisere sig med de mennesker, der kommer hertil fra forskellige dele af Afrika og Mellemøsten. I den forbindelse er det værd at tænke over brugen af begrebet "flygtninge".
Der findes så vi jeg kan se tre fortællinger: 1) den nationalistiske for hvem alle, der kommer herop er "bekvemmelighedsflygtninge" eller "velfærdsturister" eller simpelthen bare "fremmede", som truer vores økonomi og kultur. Den optræder, omend i forskellige form, fra de mest højreekstreme kræfter til "midten"/"centrum-venstre". 2) Den institutionelle ifølge hvilken der må skelnes mellem mennesker, der kan bevise at de er personligt forfulgte (og derfor har ret til Asyl) og "almindelige migranter". 1) og 2) overlapper selvfølgelig hinanden. 3) Den der opstår i solidariske bevægelser, som insisterer på at alle flygtninge er velkommende og at man ikke skal betegne flygtninge som "migranter".
Hvor 1 og 2 drager de mest klare skillelinjer, er 3 mere flydende. Hvor går grænsen mellem flygtninge og "almindelige" migranter? Ved at kritisere den nationalistiske og institutionelle brug af "migranter" om mennesker, man selv vil betegne som flygtninge, risikerer man at gentage fortællingen om at der altså er forskel på flygtninge og migranter.
Spørgsmålet er derfor, om det ikke ville være en idé at erobre begrebet "migrant"? I stedet for at fokusere på, hvorfor folk flygter, så kunne fokus være på at alle mennesker, der bevæger sig på tværs af landegrænser, hvad enten det er pga. krig, sult, bedre levevilkår, kærlighed eller hvad som helst andet, har en fundamental ret til fri bevægelighed, ret til at leve, hvor man ønsker og en ret til et sikkert hjem. Det er tre fundamentale krav, jeg mener den Europæiske bevægelse, der er ved at opstå bør tage til sig.
I den forbindelse er det måske bedre enten at insistere på at migranter og flygtninge har, eller bør have samme rettigheder, eller måske helt droppe begrebet "flygtninge", for dermed at undgå at gentage den nationalistiske og institutionelle fortælling. I stedet vil man kunne sætte en international fortælling om solidaritet, som ikke bare handler om at byde migranter velkommen, men også om at kræve nogle helt fundamentale rettigheder sammen med dem.
Debat
Annonce
