30. november 2016 - 10:15

Markedets magt på norsk

For et stykke tid siden havde jeg er indlæg her på bloggen om den særlige type magt, der knytter sig til markedet. Jeg mener det er helt afgørende af forstå, hvordan kapitalismen historisk set adskiller sig fra andre samfund i den type klasseforhold og udbytning, der finder sted. En udbytning der i modsætning til alle andre historiske samfund er gennemsyret af markedets imperativer og jagten på profit, dvs. dets særlige type upersonlige og abstrakte magt.

Jeg vil derfor bruge bloggen her til at henvise til en længere artikel om netop det emne, jeg i dag har i det norske Manifest Tidsskrift. I artiklen tager jeg fat på, hvad markedet historisk set er for en størrelse, og hvorfor det er så vigtigt at forstå den særlige type magt, der knytter sig til markedet for rigtigt at kunne forstå og dermed kritisere kapitalismen. Uden sådan en forståelse ender man nemt i det man kan kalde en ”begrænset” kapitalismekritik.

Samtidig åbner et bedre begreb om markedet og dets magt også op for en bedre forståelse af klasseforhold og forholdet mellem økonomi, politik og stat i kapitalismen, samt af forholdet mellem demokrati og kapitalisme. Som jeg også viser, har det alt sammen politiske konsekvenser.

”En radikal kapitalismekritikk må derfor rette seg både mot den politiske og den økonomiske siden av kapitalismen – både mot staten og markedet.”

Der er også en række gode henvisninger til videre læsning til sidst.

Artiklen kan læses her: http://www.manifesttidsskrift.no/markedets-makt/

Kommentarer

Jeg mener det er helt afgørende af forstå, hvordan kapitalismen historisk set adskiller sig fra andre samfund i den type klasseforhold og udbytning, der finder sted.

det er så vigtigt at forstå den særlige type magt

For hvem er det nu lige at det er så vigtigt og helt afgørende at kende forskellen på den radikale kapitalismekritik og den begrænsede kapitalismekritik? Er det ikke mest interessant og vigtigt for Esben Sørensen og hans egen akademiske karriere? Når man skal sikre sig en af de gode, faste og sikre offentlige stillinger, skal man jo først gøre sig bemærket med nogen opsigtsvækkende teorier. Senere, når den faste og sikre stillling er i hus, kan man jo altid bløde lidt op på sit socialistiske sindelag. Så er det måske endda ligefrem i vejen for karrieren at være alt for radikal socialistisk.

I 70'erne var professor i filosofi på Århus Universitet, Hans Jørgen Schanz,  den helt store guru indenfor universitetsmarxismen. Han uddannede i de år en troende menighed af marxister, som hyldede hans kapitallogik som den nye religion. Han udgav også en lærebog i filosofi, som var grundbogen på Århus Universitet for alle humanoria studerende i de år: Til rekonstruktion af kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status .

Men men. Idag er han ikke mere så stolt over bogen, og den nævnes ikke mere på listen over hans udgivelser fra Århus Universitet. 

I 1971 kommer han hjem fra et studieophold i Frankfurt med hovedet fyldt af de nye marxistiske ideer om kapitalogikken, som kunne forklare alting, både historien, det nutidige samfund og det fremtidige socialistiske samfund. Efter endte studier blev han fastansat som underviser på universitetet. Men efter nogen år som lektor får han pludselig nok. I et interview fra 2015 siger han:

”Jeg fik ganske enkelt en menighed. Den marxisme, jeg kom hjem med, var både ny, stærk og lærd. Og den tiltrak folk - ikke kun fra Danmark, men fra hele Skandinavien. De troede, at vi havde sandheden. Men det havde vi jo ikke. Og i 1980'erne gik katastrofen op for mig. Ja, det er lidt hårdt trukket op, men skriv det bare - for det er jo sådan, det er. Jeg havde simpelthen sat en masse papegøjer i verden, efterplaprere. Uden evne til at tænke selvstændigt. Og dér besluttede jeg, at jeg aldrig mere vil omgive mig med noget, der kunne ligne en menighed.”

"Jeg finder ud af, at det simpelthen er for snævert kun at se på verden ud fra en økonomisk kritik. Der er så store dele af menneskelivet, den ikke kan sige noget om.  "


Nu skal man selvfølgelig ikke skære alle universitetsmarxister over én kam og latterliggøre deres analyser. For eksempel faldt jeg over følgende atikel, skrevet af en vis  vhs , på siden:  www.radikale tekster.    Jeg tror den vil give Søren Ryge noget at tænke over:

                          Til Systemets Rod

I dette oplæg vil jeg forsøge at forklare, hvad den ’materialistiske’ analyse går ud på, og hvorfor den er nødvendig, hvis man ønsker radikale forandringer, dvs revolution. Jeg beskæftiger mig med forholdet mellem undertrykkelsesformer og økonomisk og politisk magt og går imod tendensen til at fokusere på et individuelt udtryk for en undertrykkelsesform istedet for de strukturelle magtforhold, det giver mening i.

Jeg har af og til oplevet, at især moderne venstreorienterede (heriblandt "post-modernistiske" af forskellige retninger) ikke vil kendes ved den venstreradikale analyse, men istedet tenderer mod at være - hvad jeg vil forklare her i teksten - idealistiske liberalister.

Der kommer hverken socialistisk eller anarkistisk revolution ud af blot at forandre symptomerne i et samfund.

Liberalister kan skam være velmenende nok, når de tager afstand fra undertrykkelse som racisme, sexisme m.v. Men det, der adskiller venstreorienterede fra liberalister er, at - ihvertfald nogle - liberalister udelukkende ser undertrykkelse som et individs isolerede handling, abstrakt adskilt fra det økonomiske system og de sociale strukturer, det foregår under. Venstreorienterede ønsker derimod at forandre det system, der er grobund for undertrykkelsen - vi ønsker at analysere og bekæmpe undertrykkelsens rødder.

 

Så langt så godt. Alt dette vidste vi som flittige læsere af revolutionær terori jo godt i forvejen. Men nu til noget virkeligt revolutionært:  Hvor stammer ordet radis fra ? Spændt læser vi videre i dette kampskrift:

Det er iøvrigt det, der menes med ordet ’venstreradikal’: at vi radikalt ønsker at analysere og forandre systemets rod og undertrykkelsens primære årsag (’radikal’ kommer af ’radis’ som betyder ’rod’).

Det tror jeg vil komme bag på selv Søren Ryge. Og mon det så er tilfældigt, at en radis er rød? Blod rød, som revolutionens røde og  manende faner !

Sig ikke,  at der ikke  kan komme noget nyttigt ud af sådan nogen modige, dybtgående og lange artikler.