Annonce

18. maj 2015 - 17:29

Hvad er værdi?

Værdi er et centralt begreb i Marx’ kritik af den politiske økonomi. Det er samtidig et begreb, der har været aldeles omdiskuteret i den marxistiske tradition. Den almindelige økonomiske videnskab, både i dens mainstream og i dens ”alternative” eller ”kritiske” form, mener at have tilbagevist Marx’ såkaldte ”arbejdsværditeori”. Langt de fleste af de tilbagevisninger baserer sig dog på en basal misfortolkning af Marx’ værdibegreb. Men hvad dækker det begreb egentlig over?

Marx' værditeori udspringer af hans opgør med den såkaldte klassiske politiske økonomi, som f.eks. Adam Smith og David Ricardo. Særligt sidstnævnte udviklede en såkaldt arbejdsværditeori. Ifølge Ricardos teori er værdien af et arbejdsprodukt lig med den mængde arbejde, der er nedlagt i det enkelte produkt (selvom Ricardos teori er langt mere kompleks end dette). Marx kritiserer både Smith og Ricardo og indfører begreber som f.eks. arbejdskraft, abstrakt og konkret arbejde og merværdi.

Marx’ udvikler derfor det han kaldte en ”kritik af den politiske økonomi”, som netop ikke selv skulle være en ”politisk økonomi”, dvs. endnu en til den almindelige økonomiske videnskab konkurrerende økonomisk teori. Der var derimod tale om en kritik af økonomien som både videnskab og reelt eksisterende fænomen.

Centralt i denne økonomikritik står begrebet værdi. Værdi referer grundlæggende til relationerne mellem varer. Ifølge Marx er det karakteriserende ved kapitalismen at produkterne af arbejdet antager form af varer. Kapitalismen er en generaliseret vareøkonomi, dvs. at rigdom i kapitalismen bl.a. grundlæggende antager form af varer. Varer refererer dels til konkrete ting, dvs. brugsværdier. Brugsværdi er grundlæggende en tings nyttighed. Men der må også være noget, varerne har til fælles, som gør at de kan byttes med hinanden. I et eller andet tilfældigt bytte, kan to brugsværdier godt udveksles tilfældigt med hinanden. Men i et samfund, hvor bytterelationen er den fremherskende form for økonomisk samkvem må der være en højere grad af regularitet og stabilitet. Brugsværdierne kan ikke være det, varerne har til fælles og som gør at de kan byttes ud fra en vis stabilitet, idet de er kvalitativt forskellige. Der må altså være noget tredje, som de har kvalitativt til fælles, og dette ”tredje” er værdi.

Men hvad ligger der i dette begreb om værdi? Ligesom at brugsværdien referer til et bestemt konkret, nyttigt arbejde, så referer værdien til abstrakt arbejde. Værdi er altså grundlæggende abstrakt arbejde, det som alle varer har til fælles. Abstrakt arbejde er dog en kategori som har været meget omdiskuteret. Grundlæggende kan man skelne mellem på den ene side præ-monetære og monetære fortolkninger af Marx’ værditeori. I den første slags fortolkning er abstrakt arbejde noget, der mere eller mindre bogstaveligt er ”nedlagt” i den enkelte vare. Dvs. at det er den mængde arbejde, der er nedlagt i den enkelte vare, som bestemmer den konkrete vares værdi. Konsekvensen af denne præ-monetære værdi-teori er at værdi ikke nødvendigvis er specifik for kapitalismen. Idet værdi anses som det arbejde, der er nedlagt i varen, kan værditeorien også være gældende for andre samfund end kapitalismen.

Ifølge den monetære fortolkning er abstrakt arbejde dog ikke en kategori, som henviser til ”arbejde” i nogen egentlig forstand. Abstrakt arbejde henviser i højere grad til den abstraktion der finder sted på markedet. På markedet abstraheres fuldstændigt fra varens brugsværdi og det konkrete arbejde, der har produceret denne. Varer har kun værdi for så vidt de gælder som repræsentanter af arbejde som sådan. Abstrakt arbejde er således ikke noget egentligt i den enkelte vare iboende. Det er snarere en betegnelse for den relation, der eksisterer mellem varer på markedet.

Marx' begreb om værdi og abstrakt arbejde henviser til det at kapitalismen er en atomiseret eller opsplittet samfundsform, hvor private producenter kun kan forholde sig til hinanden via markedet. I kapitalismen har producenterne altså ikke nogen direkte relation til hinanden. For at kunne udveksle produkterne af deres arbejde med hinanden må de udveksles på et marked. Arbejdsprodukterne udveksles og reguleres ikke personligt eller på nogen anden direkte måde (f.eks. direkte magtrelationer som mellem godsejer og bonde), men derimod via markedet. På markedet bliver produkterne af arbejde derfor varer. Som varer er arbejdsprodukterne reguleret ift. hinanden ikke som brugsværdier men som repræsentanter for værdi og abstrakt arbejde. En vares værdi bestemmes af den samfundsmæssige nødvendige arbejdstid der skal til for at producere denne vare. En af de centrale pointer hos Marx er at denne samfundsmæssige nødvendige arbejdstid kun kan måles i penge.

Sagt på en anden måde, så referer abstrakt arbejde til det, at varer, der er produceret privat, for at have værdi, må gælde som en del af det samlede samfundsmæssige arbejde. Produktet af privat produceret arbejde har ikke som sådan nogen værdi i sig selv. En vare har ikke værdi idet en bestemt mængde arbejde er nedlagt i den. Varen får først værdi på markedet, og først på markedet antager produktet af arbejde form af en vare. Det er altså først i en bestemt social form, at produkter bliver til varer og besidder værdi, en social form som er specifik for kapitalismen. Ifølge den monetære fortolkning af værditeorien er denne altså udelukkende gældende i en kapitalistisk vareøkonomi. Værdi er en for kapitalismen specifik social form.

Idet abstrakt arbejde og værdi er udtryk for en bestemt relation mellem produkter, nemlig at de udelukkende relaterer sig til hinanden på markedet som varer, og netop ikke er noget i de enkelte produkter iboende, må værdien dog også antage en form, som kan udtrykke den relation varerne står i til hinanden. Den mest adækvate form for værdi er penge.

I kapitalismen hersker derfor en abstrakt form for magt. De sociale relationer mellem individerne er ikke baseret på direkte, personlige relationer, men derimod på abstrakte og objektive principper som værdi, penge og kapital. Der er ikke individerne der kontrollerer disse principper men derimod dem, der kontrollerer individerne. Alligevel er det vigtigt at have sig for øje, hvordan denne abstrakte magt er sammenfiltret med et grundlæggende klasseforhold. For en yderligere analyse forholdet mellem den abstrakte form for magt og klasseforholdet i kapitalismen samt en forklaring af også kapitalbegrebet, se: https://www.academia.edu/11389421/Kapitalismens_ontologi

Når den almindelige økonomiske videnskab kritiserer Marx’ såkaldte ”arbejdsværditeori” bygger kritikken som regel på en fejltolkning af Marx’ værdibegreb som et præ-monetært begreb om værdi. Det er vigtigt at holde fast i aktualiteten af kritikken af den politiske økonomi og dermed også at gøre op med de nemme afvisninger af Marx.

Annonce