Efter valget: protest!

Valget er overstået og vi få snart en ny regering. Resultatet er bemærkelsesværdigt. De gamle partier er gået stærkt tilbage og fik samlet set færre stemmer end ved jordskredsvalget i 1973. Særligt ved dette valg gik venstre og konservative tilbage. Også de radikale gik stærkt tilbage. SF ligger nu på kun 4.2 %, hvilket giver et fingerpeg om at der måske ikke er plads til partiet mere i dansk parlamentarisk politik.

Enhedslisten gik en smule frem men formåede ikke at opsamle og vende den udbredte politikerlede til sin egen fordel. De proteststemmer gik hovedsagligt til Alternativet. Men også mange DF stemmer har været misrettede proteststemmer. Det er blandt DF’s vælgere man finder størst politikerlede. Det bør i sig selv give anledning til nogle spørgsmål på den traditionelle parlamentariske venstrefløj: hvorfor har man slet ikke forsøgt at tale direkte ind i denne politikerlede?

En del af forklaringen på resultatet af valget er proteststemmer og mistillid til politikerne. En anden del af forklaringen er en regering, der i fire år har ført brutal sparepolitik. ”Rød” bloks tilbagegang er i høj grad selvforskyldt.

Vi står nu i en situation, hvor en ny ”blå” regering vil videreføre sparepolitikken og hvor den udbredte racisme formentlig vil blive endnu mere rodfæstet. Hvordan end regeringen bliver sammensat vil der være en god basis for etableringen af en protestbevægelse. Formentlig vil vi se flere og større protester. Det kan enten bliver helt opslugt i den traditionelle venstrefløj men måske også Alternativet, eller også kan der skabes rum for at den radikale venstrefløj vil opleve en større tilgang. Det afhænger dog af denne selv. I bedste fald vil det betyde at venstrefløjen til venstre for EL begynder at organisere sig bedre og på tværs af allerede eksisterende grupper og partier. I værste fald vil der dukke et par nye ligegyldige partier op eller slet ingen og dem, der allerede eksisterer vil have nok i sig selv og ikke være i stand til at sætte gang i den bevægelse og organisering, der virkelig er brug for på den radikale venstrefløj i Danmark.

Situationen lige nu er giver et godt grundlag for at begynde at stable protester på benene. Der er nu mulighed for at bygge en bred protestbevægelse, der kræver et stop for sparepolitikken og et stop for udbredelsen af racismen.

Samtidig er det også vigtigt at koble sådan en protestbevægelse til politikerleden i en protest imod selve regeringen og afstanden mellem politikerne og resten af befolkningen. Det er vigtigt at få udbredt kritikken af vores politiske system og få rodfæstet kravet om demokrati i endnu højere grad. Stem ikke bevægelsen formåede før og under valgkampen at udbrede en hidtil marginal kritik af det udemokratiske politiske system og den politiske klasse som sådan og dermed tale direkte ind i den udbredte politikerlede.

I det hele taget stod valget i politikerledens tegn. Aldrig har der været talt så meget om mistillid til politikerne og det politiske system i den brede offentlig (man skal formentlig tilbage til 70’erne før det er tilfældet). I den situation stablede stem ikke bevægelsen en enkelt, vigtig og nødvendig protest på benene. Kritikken af det politiske system og den politiske klasse, som allerede fandtes, blev for første gang i så udbredt grad fremstillet i den brede offentlighed. Man påpegede konsekvent at vi ikke lever i et demokrati men i noget man nærmere kan betegne som elitestyre. Samtidig gav denne protest også anledning til nogle vigtige debatter på venstrefløjen, som må fortsætte og udvikles nu (se f.eks.: http://www.slagmark.dk/er-det-overhovedet-demokratisk-at-stemme).

Den traditionelle venstrefløj har dog slet ikke formået at udbrede denne kritik og denne protest og dermed har den ikke formået at tale direkte ind i politikerleden. Tværtimod bliver man ved med at tale om ”vores folkestyre” og om at vi lever i et ”demokrati” med ”frie valg”. Det er som om man intet har lært af 2011-bevægelserne.

Det er denne kritik som stem ikke bevægelsen formåede at fremstille og udbrede i højere grad end nogensinde før, som en protestbevægelse imod sparepolitik og racisme med fordel kan samle op på og dermed vende politikerleden i en progressiv retning. Nu gælder det for alle på venstrefløjen om i første omgang at stable en række protester på banen. Her kunne folketingets åbning være anledningen til en første protest.

Red. note: Se også linkbox på Modkraft Biblioteket om Valget 2015 og venstrefløjen.