Annonce

20. juni 2015 - 2:11

Når en kandidat ikke bliver truet nok

Hold da kæft et lortevalg. Fire år med en blå regering der vil sætte den kriminelle lavalder ned til 12 år, trampe på de svageste. Hver femte vælger stemte på Dansk Folkeparti - et parti der gør krig mod muslimer, flygtninge og alt ikke-dansk til løsningen på alle samfundets problemer.

Men der hvor jeg for alvor mistede tilliden til menneskeheden var ikke da jeg så valgresultatet. Det skete faktisk tidligt om morgnen på valgdagen da jeg blev gjort opmærksom på Lars Aslan Rasmussens facebook væg. Den socialdemokratiske kandidat havde delt følgende opslag:

Genbrugt trussel

Vedhæftet opslaget var et screenshot fra en facebookprofil tilhørende en bruger der ikke findes på facebook længere. Screenshottet er ganske rigtigt en bruger der kommer med en trussel imod Lars Aslan.  Det bemærkelsesværdige er dog at det samme screenshot blev brugt i et opslag fra september 2014 selvom Lars Aslan skriver det er fra denne valgkamps sidste dag.

Da bloggen Tosseanstalten blandt andre begyndte at skrive om det, forsvandt opslaget og Lars Aslan havde spøjst nok ikke lyst til at kommentere på det inden valget. Medierne havde travlt med andre ting i valgkampens slutspurt så hans genbrugstrussel er ikke blevet omtalt noget særligt i offentligheden.

Valgkamp er hårdt

Jeg tror det er mega stressende at føre valgkamp. Det er de eneste uger politikere for alvor skal arbejde for deres pension og konkurrencen er hård. Jeg tror derfor ikke nødvendigvis der ligger en bevidst ondsindet handling bag genbrugstruslen. Lars Aslan eller hans kampagnemedarbejde kan godt bare have haft for travlt til at fakta-tjekke i en stressende valgkamp inden de (gen)postede opslaget. Men hvorvidt brugen er bevidst eller ej er egentlig mindre vigtigt som vi skal se på senere.

Hvad gør trusler ved mennesker?

Det er bestemt ikke sjovt at blive truet på livet. Slet ikke for sit politiske ståsted. Det er rædselsfuldt at der findes mennesker klar til at true folkevalgte på livet. Det skal stoppes og ofrene skal have al nødvændig hjælp og beskyttelse til at komme godt videre i livet.

Jeg er selv blevet truet på livet igennem en længere periode. Ikke på grund af mit politiske virke, men fordi jeg som uddannet pædagog var forpligtet til at skrive en underretning om en psykisk syg ung. Det var bestemt ikke sjovt og en kilde til stor psykisk ubehag og usikkerhed. Det er altså ikke min intention at undervurdere hvor ubehageligt og skadeligt det kan være at leve med trusler. Uanset i hvilken forbindelse de kommer.

Hvordan kan en trussel bruges?

Men et sted på Lars Aslans kontor bliver en trussel på livet tilsyneladende set som en mulighed for politisk vinding før det bliver set som en kilde til psykisk traume eller ubehag. Uanset om genbruget af truslen er et udtryk for bevidst timing og spekulation i offersympatier eller det bare er en kampagnemedarbejder der har haft travlt, så er der nogen der har tænkt ”Hvordan kan det bruges politisk?” før de har sat sig ned og fattet omfanget af truslen.

Og det er her min tillid til menneskehden lider et knæk. Den politiske vinding det giver en folketingskandidat at blive truet på livet af en muslim er åbenbart så vigtig at de deler den offentligt før de finder ud af om den er virkelig eller genbrug. Vi lever tilsyneladende i et samfund hvor det ikke bare er nødvendigt for vores kandidater blive truet af radikale muslimer for at score stemmer. De skal faktisk helst blive truet nok.

Det at vores samfund er gravet så langt ned i fjendebilleder og os-dem fortællinger skræmmer mig langt mere end noget valgresultat.

 

Red. note: Se også linkbox på Modkraft Biblioteket om Valget 2015, venstrefløjen og EFTER valget.

Annonce