4. januar 2017 - 13:01

Er Søren Autonom?

Om Søren Lerches bog Autonom Pusher Mentor og især om hvorvidt Søren er Autonom

Jeg lå vågen til kl to i nat – langt efter min sengetid – og læste Søren Lerches virkelig gode bog Autonom Pusher Mentor. En bog der ramte og rørte mig dybt både fordi den er velskrevet og ærlig, men også fordi hans fortælling på mange måder minder om min egen historie.

Søren fortæller ved hjælp journalisten Ulrik Dahlin om sin ungdom med hashmisbrug, om sit møde med det autonome miljø, sin fascination af militant kamp, sin gradvise accept af vold og til sidst sin kriminelle løbebane, der ender med at han bliver kerneperson i organiseringen af hash-klubber og leverancetjenesten De Brune Bude.

Formel boganmeldelse

Sproget er lækkert, man keder sig ikke et sekund under læsningen. Hvert andet kapitel springer i tid fra henholdsvis hans tur ind og ud af kriminalitet, hvor vendepunktet bliver en isolationsfængsling i Vestre Fængsel. En rigtig kreativ måde at samle en fortælling på og at præsentere Søren som det komplekse troværdige menneske der rummer aspekter fra hele hans livshistorie.

Det er altid stærkt at læse folk der ærligt udleverer historier fra ekstreme og intense perioder i deres liv. Det er klart brugbart for alle at læse hvis de vil vide mere om kriminalitet, menneskelig psykologi og livshistorier. Man sidder tilbage med en følelse af at man kender Søren og ønsker ham alt det bedste i hans indsats for at gøre verden til et bedre sted.

Det problematiske i det problematiske

Når man føler at man kender en person der har udleveret sårbare og angstprovokerende ting om sig selv bliver det svært at kritisere. Men der er desværre nogle lidt for store problemer i hans bog til at jeg helt kan ignorere dem. Derfor vil jeg udfordre hans blik på ekstremisme og radikalitet. Et blik jeg mener er forfejlet hvad den autonome bevægelse/den radikale venstrefløj angår. Derudover kommer Søren med en række kriminalpræventive refleksioner der hvis de bruges ukritisk kan gøre mere skade end gavn. I de episoder jeg selv har kendskab fra min tid i bevægelsen har jeg identificeret en del faktuelle fejl. Endeligt er der spørgsmålet om hvorvidt Søren er stikker som jeg gemmer til sidst i indlægget.

Disse passager i bogen kan give et forkert billede af virkeligheden og samfundet og er vigtige at få rettet op på hvis bogen skal bruges af folk der vil forstå venstreorienteret radikalisering eller bare arbejde med udsatte mennesker i det hele taget. Så selvom jeg har allermest lyst til at give Søren et kram og lade ham komme tilbage til et arbejde der uden tvivl er et arbejde der efterlader verden til det bedre vil jeg nu gennemgå en god bogs problematiske passager.

Om os-dem ekstremismesynet

Den eneste del af bogen vi med sikkerhed ved er skrevet af Søren selv er bogens forord. Og her skriver han det egentlig ret godt:

”Min historie er på ingen måde repræsentativ for det venstreradikale miljø, min udvikling var ekstrem. Kun et meget lile mindretal begik kriminalitet for egen vindings skyld, flertallet var drevet af idealisme eller de sociale dimensioner af miljøet, og det var kun nogle af, der anvendte vold for at opnå politiske mål.” (s.11)

Forordet er vigtigt fordi det står i modsætning til resten af bogens beskrivelse af det autonome miljø som noget definitivt mere usundt, radikalt og farligt der ligesom kriminelle miljøer er noget folk skal hjælpes ud af. Så selvom Søren ikke har nogen intentioner om at kritiserer det venstreradikale eller autonome miljø er han alligevel ret god til at gøre det.

Hvorvidt 90’ernes autonome miljø var et godt eller dårligt sted er svært at svare på. Jeg tror at alle sociale miljøer stritter imod enhver entydig kategorisering. Det vil altid være muligt at have både gode og dårlige oplevelser og  enhver socialt sammenhæng kan katalysere en både sund og usund personlig udvikling.

Overordnet tror jeg dog der var mere vold og kriminalitet både politisk og upolitisk i 90’erne. Jeg tror heller ikke der var samme udtalte bevidsthed om at passe på sig selv og hinanden som der er nutidens venstreradikale bevægelse.

Sørens tid i det autonome miljø slutter næsten præcis det samme sted min tid som aktivist starter. De sidste gadekampe han beskriver er samtidig mine første. Dem der fandt sted under EU-topmødet i Göteborg 2001. Få måneder efter oplever han en eksklusion fra det miljøet til et stort fællesmøde i Bumzen i baldersgade og vender tilbage i nogle få sider at beskrive miljøet lidt nuanceret igen i stedet for noget entydigt usundt.

Radikalisering er en god ting

Han omtaler flittigt sig selv som ekstremistisk og radikaliseret og beskriver det som en klart dårlig ting. Men er radikalitet egentlig en dårlig ting? Der er i den grad brug for radikale løsninger hvis vi som samfund skal håndtere flygtninge, klimaforandringer og økonomiske kriser uden at falde tilbage til fortidens racisme og forbrydelser imod menneskeheden. Ekstremisme er et mere entydigt negativt begreb. Det er tilgengæld så politisk betændt at det bedst beskrives som et udefinerbart skældsord typisk brugt imod os der foreslår radikale løsninger. Et skældsord ofte brugt af politikere der intet problem ser i f.eks. retorik der forsvarer overgreb på menneskerettighederne. Ekstremisme og radikalitet er altså begreber et politisk inkluderet ”os” prøver at bruge om et ekskluderet ”dem”. Derfor vil enhver ukritisk brug af begreberne også være medhjælpende til denne ekskluderingsproces og risikere at skubbe folk længere væk hvis de i forvejen er stemplet som radikale eller ekstreme.

Radikaliserende studievejledere

Dette er især problematisk når Søren reflekterer over sit eget liv på en måde jeg bestemt ikke mener bør føre til generel brug. Blandt andet problematiseres det at en studievejleder på Det Fri Gymnasium støtter op om Sørens skriverier for det autonome tidsskrift Propaganda:

”Det gale var at studievejlederen støttede en person (Søren -red), der godt nok havde overvundet sin skriveblokering, men hvis holdninger var 80 procent destruktive og udviklet i et meget lukket fællesskab. Havde der været en mere fokuseret og kritisk tilgang til mine politiske opfattelser dengang (...) så kunne jeg være blevet optaget i et andet fællesskab og fået status og anerkendelse dér.” (s. 82)

Jeg var selv en elev på Det Fri Gymnasium og fik relativt lang snor på trods af at politik og aktivisme fyldte langt mere det burde og gik ud over mit skolearbejde. Som de fleste andre nytilkomne politisk vækkede var mine holdninger et mærkeligt sammensurium af radikale, normale og mærkelige ting. Var jeg blevet konfronteret med politiske krav til mine holdninger fra en udefrakommende voksen studievejleder fra ”systemet” var jeg nok bare stejlet og skredet. I stedet fik jeg lidt snor selvom jeg rummede både mere og mindre gennemtænkte holdninger. Det betød at jeg kunne få en studentereksamen og fortsætte i et uddannelsessystem der gradvist nuancerede mine holdninger, gjorde mig mere voksen, ansvarlig, trak mig ind i samfundet og gav mig noget at miste.

Søren har givetvis ret i at han havde brug for noget andet i den periode af hans liv. Det ved han jo nok bedst selv. Men jeg ser det samtidig bestemt som muligt at studievejlederen gjorde det helt rigtige da han accepterede en ung mands radikale skriverier i stedet for at møde ham med politiske krav og fordømmelse lig hvad Søren sikkert mødte nok af fra restem af samfundet den gang.

Kriminel versus radikal

Jeg tror hovedårsagen til de fleste af Sørens problematiske refleksioner er at Sørens bevægelse igennem livet ikke er særligt venstreradikale sådan som bevægelsen ser ud i dag. Vi venstreradikale er egentlig sjældent så isolerede fra samfundet eller organiseret i paralelsamfund som kriminelle og andre marginaliserede. Vi er ofte veluddannede og kommunikativt velformulerede. Det farligste er nok vores idéer hvilket også understreges af Sørens møde med PET da han efter at have været ude af kriminalitet nogle år arrangerer radikaliseringsseminarer:

”De peger på at Oliver (Sørens mentor i kriminalitet -red) i virkeligheden har afradikaliseret os  i forhold til vores politiske holdninger ved i stedet at styre os hen imod et kriminelt miljø. Forenklet sagt havde vi brugt vores tid på at sælge hash og lave indbrud og få kontakt med rockerne i stedet for at omstyrte det kapitalistiske system. Så det er altså PET’s vurdering at jeg har radikaliseret mig selv i stor stil, mens Oliver mere har fungeret som radikalisator i forhold til at gøre os mere voldsparate, afstumpede og kriminelle.”  (s. 243)

For det første er det da interessant at PET tilsyneladende hellere vil have unge handler med stoffer og laver indbrud end at de går med farlige tanker om en bedre og anderledes verden. Citatet rammer også hovedsårsagen til at jeg finder mange af Sørens refleksioner problematiske at forene med den virkelighed venstreradikale unge befinder sig i.

Sørens bevægelser er først og fremmest almindeligt kriminelle og kun sekundært venstreradikale. Selvom han har været invævet i 90’ernes venstreradikale miljø tror jeg hans refleksioner primært er brugbare hvis man vil hjælpe kriminelle og ikke så meget hvis man vil hjælpe venstreradikale. Min egen historie er omvendt. Jeg er først og fremmest venstreradikal aktivist og har kun sekundært været kriminel. Derfor er mine erfaringer sværere at bruge hvis man vil hjælpe ”almindeligt” kriminelle men meget mere brugbare hvis man vil hjælpe venstreradikale og andre aktivist-grupper.

Derfor er det svært at vurdere Sørens refleksioners brugbarhed overfor upolitiske kriminelle kriminelle. Til gengæld harmonerer Sørens beskrivelser af vejen ind og ud af kriminalitet rigtig godt med hvad andre kloge folk skriver om kriminalitet. Se f.eks. fængselspræsten Lissi Rasmussens bog om Livshistorier og Kriminalitet.

Fængselssystemet er ikke en hjælp

Selvom jeg ikke kan give mange gode råd hvad angår exit fra ”almindelig” kriminalitet kan jeg desværre stadig se Søren komme med nogle overvejelser der er ret uovervejede. F.eks. hvad angår det at lyve i retten der af Søren bliver beskrevet som en stor moralsk fejl (s.92-93). Fuldstændigt manglende er refleksionerne over hvad der mon var sket hvis han havde fortalt alt i retten?

Mit bud er at dommen på de relativt beskedne 10 måneder var blevet opgraderet til en tur i fængsel på omkring 6 år i stedet (kvalificeret gætværk).

I det scenarie ville han være prøveløsladt omkring år 2008 og havde gået glip af at se sine børn blive født. Hans studier havde været væsentligt sværere at gennemføre ikke mindst fordi noget af straffen havde skullet afsones i lukket fængsel i stedet for på RUC. En længere fængselsdom havde som minimum sat Sørens vej ud af kriminalitet tilbage med adskillige år for slet ikke at snakke om risikoen ved at falde tilbage når man sidder i fængslet. En institution der på mange måder socialiserer hårdt til mere kriminalitet. Rets- og fængselssystemet ikke et optimalt sted at komme ud af kriminalitet. Man kommer ud af kriminalitet hvis man bliver indraget i samfundet og får noget at miste. Fængslet er et kriminelt paralelsamfund og indsatte har meget lidt at miste. Derfor er der aldrig nogen grund – kriminalpræventivt set – til at arbejde for andet end den mindst mulige fængselstraf i stort set alle situationer i retssystemet.

Faktuelle fejl

Som tidligere fortalt var EU-Topmødet i Göteborg min første gadekamp og Sørens sidste. Som min første hårde konfrontation med ordensmagten og en generelt voldsom oplevelse er begivenhederne de dage i Juni 2001 noget jeg ofte har undersøgt, gransket og vendt tilbage til. Derfor skærer det ret hårdt i øjnene når man læser afsnittet om topmødet der er fyldt med faktuelle fejl.

  • Beskrivelsen af ”Den såkaldte ’sorte blok’ – autonome og andre maskerede aktivister marcherende på rad og række i tætte geledder” (s.209) antyder en disciplin der ikke var tilstede. Der var sortklædte aktivister. Nogle af dem var ret vilde. Men de var ikke disciplinerede og marcherede ikke rigtig på noget tidspunkt.
  • Der blev ikke anholdt 450 demonstranter en uge før topmødet (s. 210). Der blev anholdt 266 i Malmø i april 2001 ved et forberedende topmøde og der blev anholdt ca 450 dagen før topmødet officielt startede. Dette var begivenhederne på Hvidtfeldska Gymnasiet som der beskrives senere i afsnittet hvor politiet omringede skolen med containere og anholdt 450 mennesker.
  • ”Politiet indsatte ridende politi og skyer af tåregas mod demonstranterne.” (s.209) Svensk politi har aldrig brugt tåregas og de fik først pebberspray adskillige år efter topmødet.

Derudover er der andre ting der bare er misvisende, men som er mere op til fortolkning. F.eks. kunne man nævne at der blev skudt tre mennesker af politiet i stedet for den ene bogen nævner.

At Göteborg er den eneste af de "autonome" episoder jeg selv har indgående kendskab til og der er så mange fejl i det afsnit er en smule bekymrende for resten af bogens troværdighed. Jeg håber at de andre episoder er forløbet som beskrevet i bogen og at Göteborgsfejlene mest skyldes at Ulrik Dahlin har google de forkerte kilder i stedet for bare at bruge Wikipedia.

Er Søren stikker?

Jeg har selv oplevet at dele af det autonome miljø igennem en årrække har betragtet mig som stikker fordi jeg til en aktionsuge i svendborg – det andet rigtige møde med det autonome miljø i mit liv – opførte mig som en idiot og havde en ualmindeligt dårlig sikkerhedskultur. Kort fortalt sagde jeg alle de forkerte ting på de forkerte tidspunkter og udsatte mine kammerater for unødig risiko. Det fik heldigvis ingen væsentlige konsekvenser og der var ingen ond vilje bag det. At blive kaldt ”stikker” er yderst dehumaniserende, umuligt at forsvare sig imod og rigtig ubehageligt generelt. Derfor er jeg yderst tilbageholdende med at kalde andre den slags.

For at nogen skal være stikker i min bog kræver det at de bevidst tager en valg om at udsætte andre for repressalier for egen vindings skyld. Det tror jeg faktisk ikke Søren gør. Han anonymiserer personer og beskriver begivenheder så langt tilbage at alle sager må betragtes som forældede indenfor de strafferammerne af de forbrydelser der beskrives. Derfor mener jeg at risikoen for juridiske represalier er under bagatelgrænsen.

Men juridiske represalier er ikke den eneste grund til at anonymisere aktører i en bog om så voldsomme begivenheder som Søren beskriver. Det er også for at undgå at pårørende, medier eller politiske modstandere kan regne ud hvem de involverede er. Den højreradikale udleveringscentral Uriasposten havde f.eks. en fest over bogen og arbejdede hårdt på at identificere aktørerne.

I den forbindelse mener jeg ikke Søren tilnærmelsesvist anonymiserer personerne fra hans fortid godt nok. At skrive om ”en person centralt i demos” og de andre grundige beskrivelser af tider og steder øger drastisk sandsynligheden for at folk bliver identificeret af medier eller personer i deres netvæk. Søren skriver selv i slutningen af bogen at folk skal afsløre eventuelle skeletter i skabene på deres egne betingelser. Et hult udsagn når Søren ikke selv anonymiserer folk godt nok til at sikre det ikke sker i utide.

Opsamlende mener jeg altså ikke Søren Lerche er stikker. Han er bare meget uopmærksom og uforsigtig. Det er dumt men der er ingen grund til heksejagt eller andre konsekvenser. Skaden er sket.

Sidste ord

Det er mærkeligt at sidde og sable en bog ned man har haft så stor værdi og fornøjelse ud af at læse. Selvom vores historier er afgørende forskellige er der stadig sjove tilfælde der er ens. Vores tid på Det Fri Gymnasium og at vi begge rykkede tættere på brugen af vold efter at have oplevet politivold i Sverige. Bogen er stadig en god, rørende og stærk historie fra et interessant menneske. Langt de fleste læsere kan nyde den og lære ting om livet, samfundet og kriminalitet. Desværre er den bare ikke særligt brugbar hvis man vil forstå pædagogiske problemer og udfordringer for os der stadig befinder os på den radikale venstrefløj. Enten er der så store forskelle på miljøet i 90’erne og i dag eller også har Søren flyttet sig så langt fra det at hans viden på lige præcis det område desværre er svært brugbart.

 

Autonom, pusher, mentor - et portræt af Søren Lerche. Af Ulrik Dahlin. (Gyldendal, 2015, 275 sider, ca, 240 kr.

 

Kommentarer

he was a leftist militant who became criminal or he was a criminal who became a militant? that's not the same. did he accept changes in the book in order to be published? if yes, his book was edited by the PET spies. did he accepted capitalist media ads for his book? if yes, he is not a militant leftist than a man who tries to make the money with his book. although it doesn't mean that the story is worthless. it just shows what he is today and if repression changed him. did he understand how PET works? does he knows how many criminals like hells angels even attack immigrants for the bill of PET? my opinion: anyone associated with drug criminals like hells angels is part of the PET or he is without knowledge of the methods of work of secret service. it was visible on the example of mesa hodzic, he is the last one who was the target of PET, just he moved toward islam instead toward leftist ideas. but he paid the price for that, his angels sold him to the PET and in the end, he is dead. Søren is still alive. what can I say, when he was young, he was good, now ... he makes money instead to fight, if he stopped to be militant. capitalists and their PET minions absorbed his life into capitalism. I was militant before 20 years and today, spies follow me 9 years in denmark and 6 years in my country. they destroy my life, but I don't change myself. long live bonnot gang :) long live robbers, down with drug criminals that work for the PET, that have hierarchy, that come from privileged families working for the Gov, robbers are from the poor families and cops hunt them like dogs. drug criminals are the right hand of ruling class, in my country, spies employed drug criminals to use baseball sticks to beat students when we protested, 1998. Søren was not together with robbers, he was together with drug criminals that are PET snitches. therefore, he paid the price (imprisoning).

well that escalated quickly

Jeg havde godt nok mange små kommentarer i fingrene da jeg læste den her anmeldelse - eller hvad man nu skal kalde den - et forsøg på en brugbarhedsvurdering, måske. Men lad nu dem ligge, for de er sådan set lidt ligegyldige, da brugbarhedsvurderingen er lidt for løs til, at den egentlig trækker de pointer klart op, som den lover i de indledende takter. 

Til gengæld er der en meget klar påstand i "anmeldelsen", som jeg gerne vil imødegå. Den vedrører faktisk alle bogudgivelser i dag, uanset om deres emne er fransk madlavning, radikalisering, et liv med HIV eller fluerbinderi. 

I "anmeldelsen" hævdes det:

"For at nogen skal være stikker i min bog kræver det at de bevidst tager en valg om at udsætte andre for repressalier for egen vindings skyld. Det tror jeg faktisk ikke Søren gør. "

Der er flere problemer med den påstand.

For bogen er formodentlig skrevet med henblik på egen vinding, idet manden lever af sin fortid som mentor, konsulent, lærer og foredragsholder. Bogen kommer derved til at fungere som en art visitkort, der kan uddeles til potentielle kunder i forfatterens konsulent-forretning. Funktionen som visitkort og PR-materialer fremfor litterære værker har bøger i stigende grad fået i takt med, at bogmarkedet har forandret sig de senere år. Sågar selvudgivne fagbøger, der er af så lav kvalitet, at de næppe vil finde vej til en anmeldelse i pressen, kan fint fungere på den måde. De er primært skrevet med henblik på økonomisk fortjeneste og kan være endog meget gode forretninger, både i sig selv og som reklamematerialer. I mange tilfælde er der faktisk langt flere penge i dem end i seriøs forskningslitteratur fx.  

Det er ikke kun økonomisk vinding, man kan få ud af at skrive sådan en bog, men også den personlige vinding, der består i anerkendelse fra andre politiske fløje end dem, man tidligere har tilhørt. 

Jeg synes i den grad ikke, at det kan bagatelliseres. Ordet "stikker" synes jeg til gengæld er ret ligegyldigt i den sammenhæng. Det er nok nærmere den instrumentalisering af et helt miljø og dets mangfoldige deltagere, der er problematisk i brugen af fortiden med henblik på egen vinding.

Ja. Jeg tænkte faktisk godt over at det var en svaghed ved min argument da jeg skrev det og du har fuldstændig ret hvis når du betragter hans skriverirer indenfor det politiserede radikaliseringsperspektivet jeg er inde på tidligere i indlægget.

 

Pædagogisk vælger jeg dog en tilgang hvor jeg stort set aldrig antager at folk lyver bevidst. Derfor vælger jeg også at tage det for gode varer når Søren skriver hans primære motivation er at hjælpe kriminelle og gøre verden til at bedre og mindre voldeligt sted. Antagelsen om at "folk aldrig lyver" er selvfølgelig heller ikke perfekt men det giver flere muligheder for forandring når man arbejder med mennesker fordi det ikke tillader spekulationer i folks motiver som det du har gang i.

Det kan godt være mit valg ikke er smart i den situation. Det står jeg gerne på mål for.

 

Det er vel ikke et spørgsmål om at lyve, men om at i dag kan pædagogik sagtens både være en vare og en måde at hjælpe andre mennesker på samtidig - hvis det altså er forbundet med privat institutionsdrift, foredragsvirksomhed, konsulentvirksomhed, mentoring (det kan fanme være dyrt i dagspris...) mv. Og det er pædagogik jo ganske ofte i det gennemført markedsgjorte samfund. Og i stigende grad. Uddannelsesinstitutioner er i den grad også forretninger - det er de nødt til at være i et samfund med faldende offentlig støtte.

Så nej, jeg tager ikke udgangspunkt i, at han lyver. Det påstår jeg jo slet ikke, at han gør, hvis du nu prøver at læse min kommentar igen. Jeg tager udgangspunkt i, at han også har nogle egoistiske behov i det her, herunder behovet for at sælge foredrag, mentor-bistand mv. Og i det regnskab er bogen altså markedsføringsmateriale, samtidig med at den er en vare i sig selv. 

Det er selvfølgelig rigtig nok. Tror min grundlæggende fejl-slutninger bunder i at jeg har læst bogen hvori Søren ret ofte beskriver sit projekt ret altruistisk. Du har egentlig ret i alle dine kritikpunkter. Så det bare anderledes da jeg sad med bogen frisk i hånden og hukommelsen.

Det er da godt nok meget svært at finde ud af, hvad er egentlig dit projekt?

Du skriver flere gange at du kæmper for en bedre verden. Jo tak, men hvem gør ikke det? En murerarbejdsmand, som stille og roligt passer sit arbejde hver dag, han kæmper vel også for en bedre verden. For sin familie, kone og børn.  Så de kan gå i skole og få en uddannelse. Men han skriver nok ikke en lang artikel på Modkraft om sin heltedåd.  Eller en holocaust fornægter, som sidder og fylder internettet med fakta om, at jødeudryddelser aldrig har fundet sted. Han kæmper vel også for en - i hans øjne - bedre verden? En verden uden holocaust løgnen?

Eller hvad tror du Anis Amri, som i december myrdede 14 mennesker med en lastbil i Berlin, ville svare, hvis du spurgte ham hvorfor det var nødvendigt? Mon ikke også at han ville svare, at han gjorde det for at verden skulle blive bedre. Han ville da helt sikkert ikke svare at han gjorde det, fordi verden skulle blive et dårligere sted at være.

Så bare at skrive at du kæmper for en bedre verden er jo lidt tyndt. Og  at lave copy and paste på Enhedslistens partiprogram, og sige: se her, dette er den bedre verden jeg kæmper for, det er da endnu ynkeligere.

Så vidt jeg kan forstå ligger du i en evig kamp imod politiet. Det er enormt magtpåliggende for dig at drille, forhåne, provokere, ja endog nogengange at være voldelig overfor dem. Ihvertfald praler du da med at du har 17 eller 20 domme, fængselstraffe, bøder og en dom for vold, for at sparke en politimand i hovedet. Da du får dommen på 6 måneders fængsel skriver du en artikel her, hvor du siger et det må aldrig ske igen, og fra nu af vil du aldrig nogensinde bringe dig selv  i en situation hvor du kan risikere at få en dom for vold imod politiet. Det er i 2013. Og så skriver du her, i 2016,  hvordan du arrangerer en uanmeldt demonstration, hvis eneste formål er at drille og forhåne politiet, og at du er stolt over at det til sidst lykkedes at fravriste politiet deres autoritet, så i kunne gå midt på gaden, selvom politiet af færselsmæssige årsager havde bedt jer om at blive på fortovet. Det hænger jo ikke sammen.

Det er sku meget svært at gennemskue, hvad dit projekt egentlig er. Er sandheden ikke nærmere, at du har et eller andet infantilt had imod autoriteter og politiet, og at du så iklæder dig den socialistiske ideologi, som en undskyldning for at kunne lave ravage imod politiet? Jeg kan slet ikke se at dit projekt på nogen måder vedkommer mig, og hvorfor jeg skal engagere mig i det og læse en masse om det her på Modkraft. Jeg synes mest det er mærkeligt, at du gider spilde så stor en del af dit liv i retssale og fængsler for så tynd en sag.

I samtlige meningsmålinger der nogensinde er foretaget om emnet, nyder det danske politi enorm sympati og opbakning i befolkningen. Dette skyldes i høj grad, at man direkte går efter at det danske politi bredt skal repræsentere befolkningen. Målet er at der skal mange flere kvinder ind i korpset, og at politiet består af mennesker fra alle dele af landet og fra alle befolkningslag. Der er vel ikke mange familier i Danmark, som har eller har haft et familiemedlem, som var indenfor politiet. Hvordan kan du i fulde alvor tro, at din enmandshær kan ændre på dette, og at den danske befolkning vil rejse sig i oprør imod politiet og vil have dem afskaffet?

Du skriver et sted at i din bedre verden findes der ikke politi eller retssale, fordi folk ordner tingene selv, ved at offeret møder gerningsmanden i et konfliktråd. Hyggeligt. Så kan voldtægtsmanden, som har nedgjort og misbrugt en pige, få lov at møde hende igen og nedstirre hende, under opsyn af 2 advokater. Og så skal han ovenikøbet have nedsat sin straf, fordi han har vist god vilje.

"Der er i den grad brug for radikale løsninger"  -- jo tak

Det der radikaliserede dig var, klimamødet i Gøteborg, og kampene med politiet der. Det er 15 år iden, og du har stadig ikke forstået hvad det gik ud på. -  Kom dog videre i livet - vi andre kan da også få en fartbøde af politiet og fordømme dem ind i helvede. Men ved nærmere eftertanke kan man jo godt se, at det er fornuftigt at sænke farten på vejene, og at den eneste effektive måde er bøder.

Når politiet ikke ville have demonstranter ind i nærheden af det område, hvor verdens absolutte topledere holdt møde, så har det sku da en årsag. Kan du garantere, at der blandt jer tusinder af demonstranter ikke kunne have indsneget sig en type med en pistol, som - for at skabe en bedre verden - kunne finde på at skyde en af disse forhadte politikere? Ligesom terroristerne i den tyske terrororganisation RAF, hvis eneste mål var at myrde personer med magt og indflydelse i samfundet - for at skabe en bedre verden.  Når politiet afspærrer hele området, og endda blokerer samtlige gader med skibscontainere stablet ovenpå hinanden, så må det da være et vink med en vognstang om at holde sig væk, og ikke forcere afspærringerne. Det undrer mig at man 15 år ældre ikke er blevet så meget klogere, at man kan indse nødvendigheden for politiet at gøre, som de gjorde.

" Ekstremisme er et mere entydigt negativt begreb. Det er tilgengæld så politisk betændt at det bedst beskrives som et udefinerbart skældsord typisk brugt imod os der foreslår radikale løsninger. Et skældsord ofte brugt af politikere der intet problem ser i f.eks. retorik der forsvarer overgreb på menneskerettighederne. Ekstremisme og radikalitet er altså begreber et politisk inkluderet ”os” prøver at bruge om et ekskluderet ”dem”. Derfor vil enhver ukritisk brug af begreberne også være medhjælpende til denne ekskluderingsproces og risikere at skubbe folk længere væk hvis de i forvejen er stemplet som radikale eller ekstreme."

Så vidt jeg forstår mener du altså, at det er politikerne som er med til at skubbe jer endnu længere ud på ekstremismens overdrev, netop fordi de kalder jer ekstremister, og ikke vil inkludere jer i det gode selskab. Jamen så vidt jeg ved har du da netop fået mange af dine domme i forbindelse med demonstrationer og vold imod nazi Johnny i Greve? Hvor er din egen  inkluderende holdning overfor ekstremisten Johnny? Er du ikke selv med til at skubbe nazi Johnny ud, ved at råbe svin, facist og ekstemist efter ham? Du er jo ikke selv typen der ringer på Johnnys dør og siger: Hej Johnny, ved du hvad, jeg er totalt diamentralt modsat i mine politiske opfattelser i forhold til  dig. Men du skal sku have lov til at være så mærkelig som du er, og mene det du gør. Og nu tager vi op på Torvekroen og får en pot billiard  sammen med Suzuki Torben.

 "  Der er i den grad brug for radikale løsninger hvis vi som samfund skal håndtere flygtninge, klimaforandringer og økonomiske kriser uden at falde tilbage til fortidens racisme og forbrydelser imod menneskeheden."

Jamen dog. Og hvad når vi kigger bare 100 år tilbage, har der så på noget tidspunkt været en situation, hvor der ikke var en masse grunde til at gribe til ekstreme og radikale løsninger? Første verdenskrig, som kostede milloner og millioner af menneskeliv. Derefter en økonomisk krise, som kastede millioner mennesker ud i fattigdom. Anden verdenskrig - udryddelse af hele befolkningsgrupper - i 50 'erne Koreakrig. Derefter Vietnamkrig, afkolonialiseringskrigene i Afrika, borgerrettighedskampen i USA, appartheid i Sydafrika, Israel-Palæstina, Irak, Afganistan ............. ..Det er og har ALTID været masser af undskyldninger for, at danske unge venstrføjsfolk har syntes, at lige nøjagtig NU, NU var tiden inde til at gribe til ekstreme og radikale midler. Så du behøver sådan set ikke vride din hjerne for at finde undskyldninger for, at du skal redde verden med dit flammesværd. Også i fremtiden vil der være masser af avisoverskrifter, som råber på en retfærdigere og bedre verden. Spørgsmålet er bare, om det er det som er dit virkelige projekt?

 

 

 

Wauv... You got me all figured out eller noget. Det er sgu imponerende at konstatere hvor mange af mine skriverier du har læst og tænkt over!

Jeg kan sgu ikke helt forholde mig til det hele men bare for at du måske kan få et mere helstøbt indtryk af mig vil jeg lige udrede nogen misforståelser.

1: Jeg har aldrig sparket en betjent i hovedet imens han lå ned. Det er kun Uriasposten der har skrevet det og den lyver. Læs min dombog eller se om der stadig findes video fra episoden på nettet.

Den vold jeg har begået har ikke været styret af samme rationalitet der præger mine hverdagsbeslutninger. Den har haft sin egen logik der har været dum og uigennemtænkt og til tider også farlig, men den har aldrig været derude hvor det gælder om at skade folk der er forsvarsløse. Hverken nazister eller politifolk.

2: Jeg har ikke 17 domme bag mig. Jeg har været anholdt 18 gange (tror jeg). Jeg tæller også frihedsberøvelser med hvis de indebærer fysisk flytning af min person og juridisk proces (fotografering og registræring). Adskillige uberettigede anholdelser har medført erstatninger. Andre har været bøder jeg har betalt. Langt de fleste har været relativt kalkulerede aktioner hvor vi har været en gruppe der har gjort noget symbolsk der har fået os anholdt så andre kunne komme på TV. Læs om Globale Rødders aktioner (alle andre end maling på statsministeren) for at blive klogere på de fleste af mine anholdelser.

3: Jeg tror at man for at skulle blive terrorist skal have meget lidt at miste. Det kan godt være terrorister har samme drivkraft til at gøre verden bedre men de er ikke styret af samme rationaler.

4: Den største ideologiske pejletråd for mig er Star Treks 24. århundrede hvor menneskeheden udforsker rummet, lader "primitive" rumvæsner udvikle sig i fred. Et pengeløst samfund hvor der samtidig er gennemsyret af demokrati og rettigheder hvor den primære drivkraft er at forbedre sig selv og resten af menneskeheden. Hvordan vi kommer derhen ved jeg ikke men det er sådan jeg tænker ideologi skal være. Noget der egentlig er uopnåeligt men som man kan stræbe efter uden at gå helt galt i byen. Det er mit projekt. Jeg aner meget lidt om hvordan vi kommer derhen og jeg bliver først rigtig aktivistisk når vi bevæger os væk fra den. Tager rettighederne fra minoriteter, mobiliserer politik på had og udstødelse eller fordrer til større ræs om penge.

5: Din remse til sidst er ret spændende. Du prøver på at kritiserer radikale løsninger i samme omgang som du nævner anden verdenskrig. Nazisme var det NORMALE i 30'ernes tyskland hvor modstanden imod den var "radikale" ekstremister, studerende og aktivister. Det giver ikke mening at kritisere aktivisme og kamp imod systemet samtidig med at man fremhæver et af de værste eksempler på ikke at støtte et oprør eller kæmpe for en bedre verden. Ellers har du i hvert fald ikke forstået fascismens psykologi. Havde jeg levet under 2. verdenskrig havde historiebøgerne beskrevet mig som en modstandsmand og en helt! Jeg er ikke et sekund i tvivl.

Til gengæld rammer du stadig hovedet på sømmet med noget af det du siger om at jeg skal stå med et flammesværd og redde verden. Hvis demokratiet var perfekt, harmløse politikere fra enhedslisten og alternativet havde magten og ikke korrumperede havde jeg kedet mig gevaldigt og sandsynligvis fundet noget andet at være vild og selvdestruktiv. Min fætter kunne ikke stoppe med at være soldat i forsvaret. Han blev ved med at blive udsendt også efter han skulle være stoppet og til sidst endte det med at koste ham livet. Til familiefesterne snakkede vi rigtig godt og vi var stadig uhyggelig ens langt henad vejen. Dybest set er det den samme energi der brændte i os begge. En vilje til at slås for en bedre verden. En iver der kan være farlig - ikke mindst for os selv. Jeg er god til at lave oprør og ballade og det er svært at stoppe med noget man er god til. Jeg tror det bare gælder om at gøre det man er bedst til og aldrig ignorere moralsk kritik som den du kommer med.

Så hvad er mit projekt? At gøre hvad jeg er bedst til samtidig med at jeg gør så lidt skade og så meget gavn som muligt. At rette min destruktive og konfliktsøgende energi imod de kræfter jeg vurderer trækker samfundet længst væk fra det jeg stræber efter. Og hvis vi nogensinde NÅR til det samfund jeg stræber efter må vi virkelig håbe der er et job på Enterprise til mig. Ellers ville jeg kede mig bravt.

Jamen det er jo fantastisk, du har jo alt det der skal til for at blive husket som en revolutionær, en helt eller en martyr. Du er fuld af energi og gåpåmod, du går til den når du brænder for en sag, og du vil en bedre verden.

Det eneste du bare mangler nu, er jo en god sag at kæmpe for. Den med Startrek 24 er desværre ældgammel, og ideen er jo allerede stjålet af kapitalisterne i Hollywood.

Så socialismen da? Ja det er jo altid en god ideologi at bruge for én der kæmper for en bedre verden.  Men det er altså bare ikke arbejderklassens kop the. Og alle de gode poster er allerde taget. Hvis du havde været kvinde, og havde haft nogen gode former - så ville jeg have sagt ja. Så kunne du have nået langt indenfor Enhedslisten. Nu blir du ligesom nødt til at opfinde noget selv.

Historien viser, at fremtiden ikke tilhører dem som kun er imod noget, man skal tværtimod kæmpe for noget for at blive husket. Kun at kæmpe imod politiet og magthaverne blir man ikke husket for i historiebøgerne. Find et eller andet som kun du kan indse, men som alle vil kunne forstå om nogen år. Og bliv så ved med at kæmpe for det, indtil alle kan se at du har ret i det du siger. Se på Grundtvig, som fornyede krisendommen her i landet. Sikke en arv at løfte. Han havde ideerne og kæmpede for dem. Og det kan du også, når bare du får den rigtige idé.

Om du havde været en feteret modstandsmand, hvis du havde haft den lykke at leve i Danmark under tyskernes besættelse, kan man jo kun gætte om. Det er der så mange unge og raske bz'ere og autonome AFA'ere som drømmer om. Pegida og nazi Johnny  repræsenterer så den tyske besættelsesmagt, mens de er de modige frihedskæmpere.  Ja, så meget lever de sig ind i rollen som modige krigere, at de tror hele Danmark havde været facistisk og overtaget af  nazi Johnny og Pegida, hvis ikke det var for  deres heroiske kamp imod disse onde farer. For politikerene, retsvæsen og politiet foretager sig jo intet.

Men når du begynder at læse om besættelsesårene vil du opdage, at der var flere danskere som var med Hitler, end danskere der var imod Hilter. Der er flere danskere som har kæmpet på tyskernes side i Frikorps Danmark og som frivillige i SS, end der var danskere i modstandsbevægelsen. Derudover var der hundredetusinder, som arbejdede som Tysklandsarbejdere i kortere eller længere tid i Tyskland.

Landets ledende politikere kriminaliserede modstandfolkene, dansk politi jagtede dem, og størstedelen af befolkningen tog afstand fra deres sabotage de første mange år.

Nogen var først modstandsmænd, og blev så stikkere for tyskerne - enten af overbevisning, for penge eller tvunget af Gestapo.

Det er let idag at lege Kong Gulerod, og tro at man ville have været en farlig modstandsmand, hvis man havde levet dengang. Og det er jo også en gratis omgang.  Men om man virkelig ville have kunne klare mosten blir aldrig nogensinde opklaret.

 

Du tabte mig ved "enhedslistekvinder med gode patter".

 

...

så, nu har jeg afsexualiseret de hårde ord

" Er sandheden ikke nærmere, at du har et eller andet infantilt had imod autoriteter ... Jeg kan slet ikke se at dit projekt på nogen måder vedkommer mig, og hvorfor jeg skal engagere mig i det og læse en masse om det her på Modkraft. Jeg synes mest det er mærkeligt, at du gider spilde så stor en del af dit liv ..."

 

- Det man siger er man selv.

:-D

 

J.L. Christensen !

Må jeg ved Gud være fri for Deres flabede morsomheder, som kun De selv kan grine af! Med denne kommentar har De ikke blot ødelagt min ære, nej de har også ødelagt vores gode venskab.

Tiltal  mig venligts ikke mere med et " du ", nej for Dem er jeg fremover  "De ".

 

Erik

Vi er nede i flueknepperi nu, men svenskerne har nu haft tåregas i mange år. K62 hedder den (identisk med CS gassen vi kender).

Synes jeg også nogle kilder sagde en gang. Men så tænkte jeg at det ikke kunne passe et politi havde et magtmiddel de aldrig brugte. Det virkede bare for upoliti-sk.

Men det er vel stadig sandt at de aldrig har brugt det. I hvert ikke i sammenhæng med demonstrationer eller crowd control situationer vel?

Erik

Der foresvæver mig noget om at det blev brugt i Göteborg - ihverfald fik jeg det fortalt fra en kammerat der var derovre. Men den har jeg kun på anden hånd.

Jeg er dog 100 på at det var været brugt under andre omstændigheder derovre. Lad mig lige se om jeg kan finde lidt mere dokumenteret om det...

Jeg er 100 på at det ikke blev brugt under EU-topmødet i Göteborg og venter i spænding på om du kan finde noget om andre lejligheder :)

Jeg har for nylig fundet mange nyttige oplysninger i din hjemmeside især denne blog side. Blandt de mange kommentarer på dine artikler. Tak fordi du delte. psoriasis

Jeg kan lide din alle indlæg. Du har gjort rigtig godt arbejde. Jeg sætter pris på din arbejdsstil i slutningen bare min anmodning er du dele med os nogle mere stor post ... plaque psoriasis

Jeg har undersøgt din fantastiske indlæg. Dette er en utænkelig besættelse. Jeg har respekteret oplevelsen af secluding dit indlæg første gang scalp psoriasis

Jeg tror, det er en informativ indlæg, og det er meget nyttigt og vidende. Derfor vil jeg gerne takke Dem for den indsats, du har gjort i at skrive denne artikel. eyebrow threading