Om hvordan rejsekortet er ondt helt ind i dets mørke og dæmoniske hjerte.

Rejsekortet har ikke startvanskeligheder der lige skal fixes. Det er ikke som andet ny teknologi folk lige skal vende sig til. Det er designet med en række strategisk udvalgte egenskaber der ikke kan skyldes andet end bevidst kalkuleret ondskab.

Og nej. Jeg snakker ikke ondskab som når generalen i KZ-lejren fra Schindlers Liste skyder jøder til  morgengymnastik. Heller ikke ondskab som når Kejseren i Star Wars kynisk zapper Luke Skywalker til ukendelighed imens hans far ser på.

Nej jeg snakker om RIGTIG ondskab som den, der bor i hjertet hos de mennesker der vælger ventemusikken i køen til Skats telefonsupport. Den slags ondskab der bliver til imellem de mennesker der overbeviser andre mennesker om deres onde idéer med powerpointpræsentationer der indeholder 3D-grafer.

Hvad er der galt med rejsekortet?

Rejsekortet er selvfølgelig et problem på grund af de ting der irriterer os allesammen ved at bruge det. Klippekort er en meget lettere opfindelse der har fungeret fint i meget længere tid end jeg har levet. Men det er ikke bare fordi det er en unødvendig og besværlig modernisering. Det er fordi alle forandringerne er designet til at genere dig så meget som muligt imens tingene kun bliver lettere for folk i systemet der ikke vil dig det godt. Følgende er en gennemgang af de designmæssige tiltag der gør rejsekortet til den mest onde koncept i 10’erne.

Husk at tjekke ud

Med rejsekortet skal vi huske at tjekke ud. Med et klippekort skulle vi blot tjekke ind en gang. Det er i sig selv besværligt, men jeg tror ikke rigtig du har tænkt over hvor besværligt det er. Du kunne slappe af til din rejse var slut før. Nu skal du sidde i bussen og huske at ramme det lille blå punkt på vejen ud. Med rejsekortet har du ikke længere købt et en rejse du kan slappe af i. Du har købt en ekstra stressfaktor på din tur hjem fra en lang arbejdsdag.

Det værste er når man beruset tager bussen eller toget hjem fra en fest som trafikrådet anbefaler. Så vågner man både op med tømmermænd og en SMS om at man er blevet takseret 54 kroner fordi man glemte at tjekke ud.

Du får kontrolopgaven

I bund og grund tvinger rejsekortet os til at gøre kontrollørernes og chaufførernes arbejde for dem. Ved at tvinge os til at tjekke ud er det blevet vores opgave at kontrollere os selv og straffen falder automatisk, hvis vi glemmer det. Systemet har automatiseret en proces der før krævede menneskelig interaktion og maskiner er meget mere kyniske og nådesløse når straffen skal uddeles.

Bevares, der findes stadig kontrollører. Deres opgave er at tage en maskine tæt på dit rejsekort og vente på en biblyd. Når den kommer kan du ånde lettet op. Du kan jo ikke selv se på dit rejsekort om det er tjekket ordentligt ind. Det er naturligvis angstprovokerende når du kan blive straffet, ikke blot for at glemme at tjekke ind, men for at glemme at tjekke ind på alle skift din rejse måtte indeholde.

Salg af retssikkerhed

Grunden til at det er så angstprovokerende at støde på en kontrollør med et rejsekort i lommen er at du heller ikke har noget synligt bevis på dit køb. Når en butiksdetektiv mistænker dig for at have stjålet varer i butikken kan du bevise din uskyld ved at finde din kvittering frem. Du får INGEN kvittering for dit køb af en rejse, med dit rejsekort. Det eneste du får er en flygtig biplyd når du tjekker ind der ligeså godt kunne stamme fra terminalen ved siden af. Det betyder at du ikke har nogen måde at overbevise en kontrollør om at du har forsøgt at tjekke ordentligt ind.

Når du køber din rejse med rejsekort har du samtidig solgt din retssikkerhed og din sikkerhed som forbruger. Og det bliver værre endnu. Eftersom DSB presser på for at rejsekort skal være personlige betyder det samtidig at maskinerne ved hvem du er og hvor du er så snart en kontrollør har taget sin detektor tæt på dit kort. Du kan ikke diskutere, du kan ikke løbe, du kan ikke nægte at give dit navn og cpr-nummer, hvis du bliver udsat for en uretfærdigt behandling. Du har solgt din ret til en menneskelig behandling i det sekund du tjekker ind. Computeren i det digitale kontrolssystem ved hvor du bor og har allerede besluttet din straf.

Volden er stigende

Kontrollører er i sig selv en profession der i stigende grad mister sin menneskelighed. I 00’erne blev det besluttet at de ikke længere måtte se igennem fingre med hjemløse eller tiggere. Alle skulle have bøder. Med rejsekortet mister kontrollørerne endnu en mulighed for at tage menneskelige hensyn. Samtidig er der en bekymrende stigning i ukvemsord, overfald og vold imod kontrollørerne.

Movia prøver at kompensere med kampagner i busserne om at man ikke skal blive sur og slå men i stedet huske at kontrollører også er mennesker. Ingen steder overvejes det om der er en sammenhæng med at kontrollørerne snart har mistet alle muligheder for at tage menneskelige valg og beslutninger? At det snart ikke længere er mennesker der vurderer om vi skal have en bøde eller ej. At menneskerne bag uniformen bare er til for at gøre det beskidte arbejde for et system der ingen menneskelige hensyn tager?

Penge penge penge

For selvfølgelig handler rejsekortet om penge. Det er en kapitalistisk teknologi ligesom dankortet der skal gøre det lettere at glemme at du bruger penge. Betalingen bliver flyttet fra rejsen og dermed væk fra din bevidsthed. De får alle de penge du glemmer du bruger. De får alle pengene hver gang du glemmer at tjekke ud. De får alle pengene hver gang du får en bøde.

De mennesker der har designet rejsekortet er fuldstændig ligeglade med at systemet ødelægger den afslappende oplevelse en rejse kunne være. De er ligeglade med arbejdsforholdene for deres ansatte. De er ligeglade med at de har designet et umenneskeligt system der utvivlsomt vil medføre stigende vold og personlige tragedier.

De er ligeglade fordi de er onde. Helt ind i de dybeste afkroge af deres sjæl.