Fagforeninger og basisindkomst

I: Hvilke problemer på arbejdsmarkedet og hos fagforeningerne kunne en ubetinget basisindkomst være med til at løse?

 1.    Hvis en lønarbejder i dag er utilfreds med sin arbejdsplads, kan han som regel ikke med en vis økonomisk sikkerhed forlade sit arbejde.

 Med en garanteret basisindkomst vil lønarbejdere enkeltvis og kollektivt have lettere ved at kunne sige fra overfor en arbejdsgiver. Basisindkomsten virker som en strejkekasse.

 2.    Der eksisterer en uheldig splittelse mellem af-kasser og kontanthjælp.

 Det er svært at blive medlem af en a-kasse. Som a-kassemedlem har man en ret til understøttelse, uanset ægteskabelig status og formue. Kontanthjælp er ikke en rettighed, men gives ud fra en behovsmæssig vurdering, der er afhængig af formue og ægtefællens indkomst. Med en ubetinget basisindkomst vil der være skabt en sammenhæng, der skaber større solidaritet i arbejderklassen.

 3.    A-kasserne har svært ved at organisere de løsansatte – et stigende prekariat uden for a-kasserne.

 For prekariatet – gruppen af løst ansatte uden udsigt til at få almindeligt fuldtidsarbejde - er en ubetinget basisindkomst helt afgørende for at få en social sikkerhed.

 4.    A-kasser forvalter et bureaukratisk og disciplinerende system overfor de arbejdsløse.

 Med en ubetinget statslig finansieret basisindkomst og frivillige private a-kasser ovenpå, vil a-kasserne blive frigjort fra en række statslige kontrolfunktioner.

 5.    Der har de sidste 25 år permanent været en stor gruppe i den arbejdsdygtige alder (700-900.000) uden for arbejdsmarkedet på meget forskellige overførselsindkomster.

 En ubetinget basisindkomst vil være med til at bløde den nuværende grænse mellem arbejdsmarkedet og denne store gruppe op. Nogle vil få bedre muligheder for at tage deltidsarbejde og småjobs – og nogle vil uden at blive forfulgt kunne bidrage til samfundet i det civile samfund med frivilligt arbejde.

 6.    På grund af et stift overenskomstsystem er der behov for en bedre balance mellem arbejde og familieliv (fritid) – et stort behov for nedsat arbejdstid og flere muligheder for deltidsarbejde.

 En ubetinget basisindkomst vil sammen med en overenskomstmæssig nedsættelse af arbejdstiden kunne opfylde de løsninger som efterspørges af mange. En ubetinget basisindkomst er vigtig, fordi den vil give den enkelte lønmodtager større frihed til at vælge sin arbejdstid.

 7.    Der eksisterer i stigende grad konflikter mellem lønarbejde (organiseret af fagforeningerne) og det uformelle, frivillige arbejde.

 Med en ubetinget basindkomst vil en række af de nuværende konflikter mellem det frivillige arbejde og lønarbejdet blive løst, og fagforeningerne skulle tilpasse sig et nyt arbejdsmarked, hvor alle er sikret en ubetinget basisindkomst.

 II: Almindelige argumenter imod basisindkomst -  set fra en fagforeningssynsvinkel

 1.    Hvorfor skal alle have en basisindkomst? Skal vi ikke kun sikre de arbejdsløse og dem som ikke kan arbejde?

 Principielt: 1. UBI er ikke en overførselsindkomst, men en menneskeret. 2. UBI skal ses en del af det kollektivt skabte samfundsprodukt (en del af samfundsarven).

Praktisk: Det er mindre konkurrenceforvridende og mindre bureaukratisk at give et universelt tilskud til alle i stedet for at give et uigennemsigtigt tilskud til nogle få.

 2.    Vil det ikke blive meget dyrt, hvis vi skal give en basisindkomst til alle – og vil det ikke skulle betales af dem, som arbejder?

 Kort sigt: Jo, hvis man fastholder det bestående skattesystem.

På længere sigt:  Hvis man ændrer skattesystemet først i retning af en negativ indkomstskat siden finder nye skattekilder (arve-, formue, finansielle transaktions-skatter) behøver det ikke at blive en byrde for almindelige lønmodtagere.

 3.    Bryder en ubetinget basisindkomst til alle ikke den moralske logik, som ligger bag hele vores velfærdssamfund – at til rettigheder hører pligter – hvis man har ret til en basisindkomst skal der også følge en pligt til at yde noget for samfundet (f.eks. aktivering, nyttejob eller lignende)?

 Der findes en række velfærdsstatslige ydelser (sundhed, uddannelse), hvor retten til denne ydelse forbindes med en skattepligt. Man kunne opfatte en basisindkomst på samme måde, og ikke kræve en arbejdspligt (aktiveringspligt). Det er uretfærdigt, fordi det rammer de fattige.

 4.    Hvis alle får en ubetinget basisindkomst betyder det så ikke, at erhvervsfrekvensen vil falde, så man får sværere ved at finansiere velfærdssamfundet?

 Erhvervsfrekvensen ville måske falde lidt. Men en basisindkomst får andre og videre positive økonomiske effekter, der sikkert ville opveje de negative økonomiske effekter af en faldende erhvervsfrekvens.

 5.    Hvis alle får en ubetinget basisindkomst – betyder det så ikke at færre bliver del af kernen i samfundet – arbejdsmarkedet, arbejdsfælleskabet?

 Problemet er, at vi definerer samfundet som et lønarbejdssamfund, taler om lønarbejdsfælleskabet og ikke om et borgersamfund. Det er med til at stigmatisere alle der ikke har et lønarbejde.

 6.    Er der ikke en fare ved at nogle, som har behov for en særlig hjælp, vil blive glemt og klemt økonomisk, hvis man får en ubetinget basisindkomst til alle?

 Efter indførelsen af basisindkomsten vil der være behov for at give behovsbestemte tillægsydelser til særlige grupper ud over basisindkomsten.

 7.    Vil tilslutningen til fagforeningerne og a-kasserne ikke falde, hvis alle har sikret en ubetinget basisindkomst?

 Det er op til fagforeningerne og a-kasserne. De vil ikke længere behøve at bekymre sig om deres medlemmer skal kunne overleve. Men kan så koncentrere sig om andre ting. Fagforeninger kan fokusere på de forhold der er særlige inden for faget, og a-kasserne kan udbyde en forsikringsordning, hvor de tilbyder et tillæg til basisindkomsten.

 8.    Vil fagforeningerne og a-kasserne ikke skulle omorganisere sig, hvis der bliver indført en ubetinget basisindkomst?

 Fagforeningerne vil uden tvivl skulle lave flere deltidsoverenskomster. A-kasserne vil blive frigjort fra staten og blive private forsikringskasser.