Det sociale medborgerskab – skrøbeligt og truet

Statsborgerskab

 Et flertal i folketinget har netop vedtaget at skærpe kravene til at opnå dansk statsborgerskab.  Det er kravene til sprog, selvforsørgelse, statsborgerskabsprøve og karantænetid.

Nu er statsborgerskab ikke det samme som medborgerskab, men kun en del af medborgerskabet. Det får man et dybtgående indblik i Per Mouritsens (PM) nye bog: ”En plads i verden. Det moderne medborgerskab”. 

Medborgerskab består af tre roller

Medborgerskabet består ifølge Mouritsen nemlig af tre roller. For det første statsborgerrollen, dernæst af rollen som den gode deltagende borger, og endelig af rettighedsborgeren.  De tre roller hænger sammen og styrker hinanden indbyrdes (s. 31):

Statsborgerskabet giver retten til at have rettigheder, giver ”en plads i verden”, en sikkerhed igennem et medlemskab af en ”lukket national klub”.

Den gode aktive borger bliver igennem sin deltagelse mægtig- og myndiggjort, og udvikler en borgerdyd og sammenhængskraften i samfundet.

Endelig opnår rettighedsborgeren en social og politisk frigørelse og ligebehandling ved at opnår lighed i muligheder og status gennem civile, politiske og sociale rettigheder.

Medborgerskab er i de sidste 10 år blevet et almindeligt og anerkendt begreb i den politiske og samfundsvidenskabelige debat her i landet og i EU. I 2010 vedtog Europarådet et Charter om uddannelse til Demokratisk Medborgerskab, og når man får permanent opholdstilladelse i Danmark underskriver man en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Det er ganske vist ikke ensbetydende med ret til statsborgerskab, men viser at begrebet anses som centralt i det politiske system.

Et nyt centralt værk om medborgerskab

Men har hidtil savnet en fremstilling af begrebet medborgerskab og dets historie og dimensioner med udsyn til den omfattende internationale historiske, filosofiske og politisk-sociologiske litteratur om emnet. Det har Per Mouritsen nu givet os i en imponerende bog, der sikkert de næste mange år vil være grundbogen om medborgerskab på universitetet og andre videregående uddannelser.

Bogens værdipræmisser

I modsætning til mange andre samfundsvidenskabelige forskere fremlægger PM eksemplarisk klart sine værdipræmisser for fremstillingen. Han giver sit bud på, hvad borgerskab bør betyde, og hvordan vi bør indrette samfundet. Han bekriver det således: ”Perspektivet er centrum-venstreorienteret, politisk og socialt liberalt, socialdemokratisk i sin betoning af et statsligt institutionelt forankret fællesskab med arbejdsforpligtelse, republikansk i sit syn på nødvendigheden af en stærk medborgerlig offentlighed og politisk deltagelse generelt, kulturelt inklusivt i spørgsmålet om integration og statsborgerskabstildeling.” (s. 15)

I denne omtale og anmeldelse af Per Mouritsens bog vil jeg koncentrer mig om en lille del, nemlig hans analyse af det sociale medborgerskabs status i det danske demokrati.

Det sociale medborgerskab

Udgangspunktet for diskussionen af det sociale medborgerskab er den engelske sociolog, T. H. Marshalls begreb om det sociale medborgerskab, som han forstår som ”retten til et mindstemål af økonomisk velfærd og sikkerhed, til retten til at få fuld andel i den sociale arv og leve et civiliseret menneskes liv i overensstemmelse med de standarder, der dominerer i samfundet. ” (s. 27).

Det sociale medborgerskab beskytter den enkelte mod fattigdom og udsathed på markedet ved at give forskellige former for ressourcer (social sikring og sundhedsrettigheder), således at mennesker kan være frie til at realisere flest mulige planer for deres liv. I de nordiske lande findes en række universalistiske velfærdsordninger, der historisk har skabt en internationalt set udbredt social lighed.

Analyse præget af ambivalens og modsætninger

Et interessant aspekt i PM’s anslyse er hans aktuelle diagnose af det danske sociale medborgerskab.  Den er præget af ambivalens og modsætninger. På den ene side leverer han et kvalificeret forsvar for den socialdemokratiske arbejdslinje med ret og pligt til aktivering.  (s. 174). På den anden side udtrykker han flere steder bekymring for en udhuling af det sociale medborgerskab (s. 81).

Nogle steder siger han klart, at det sociale medborgerskab på flere områder er blevet ”rullet tilbage” (efterløn, dagpenge, beskæring af overførsler og skærpede aktiverings- og uddannelseskrav). Der er tegn på bevægelse mod en ”dualistisk velfærdsmodel” (s.13). Han konkretiserer det siden ved at sige, at aktiveringspolitikken er gået for langt ved at blive gennemført alt for rigidt ved ”utopiske” krav om arbejdsmarkedsintegration for de virkeligt svage i samfundet (s. 211). Store grupper er slet ikke i stand til at ”leve op til velfærds-arbejdskontrakten” (s. 156).

Alligevel siger han samtidig, at den ”nordiske velfærdsmodel stadig er robust, funktionel og konkurrencedygtig” (s.13), og at det er overdrevet, ”at det sociale medborgerskab er under afvikling” (s. 201).

PM’s lidt vævende - på den ene side på den anden side argumentation - kommer mest klart til udtryk i hans vurdering af overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat. Er det en opgivelse af velfærdsstaten eller er der blot tale om en videreudvikling? Her argumenterer PM frem og tilbage og ender nærmest med at hælde til en videreudvikling, hvor der er tale om ”at opgradere, uddanne og socialisere borgerne”, om at ”borgeren skal hjælpes om ikke ligefrem tvinges til at blive fri” (s. 204). Det er først de kommende år, der vil gøre os klogere på, om det går den ene eller anden vej.

Mangel på teoretisk skarphed og kritisk sans

Hvorfor fremdrage og problematisere denne meget nuancerede vurdering fra PM’s side, vil nogle sikkert spørge. Fordi man netop på dette punkt kunne have forventet, at PM havde været meget mere filosofisk teoretisk skarp og præcis i sin principielle analyse af det sociale medborgerskab og havde udvist større kritisk sans overfor de almindelig brugte politisk- ideologiske begreber i denne debat.

Forholdet mellem lønarbejde og medborgerskab

Hvorledes er forholdet mellem lønarbejdet og medborgerskabet? Det sociale medborgerskab i Marshalls forstand har på den ene side modificeret lønarbejdets dominans i forhold til medborgerskabet, men har samtidig opretholdt denne dominans på nye måder igennem en recommodificering af arbejdskraften (udbredelse af aktiveringen). Den tyske sociolog taler om at vi stadig befinder os i et arbejdssamfund og stadig mangler at skabe et borgersamfund (medborgersamfund). Denne klare erkendelse og tale savner jeg i PMs bog.

Derfor er det også skuffende at se, at PM ukritisk godtager det socialdemokratiske slogan om ret og pligt og ikke skelner mellem pligten til at stå til rådighed for det almindelige arbejdsmarked og aktiveringspligten.

Ret og pligt og aktiveringspligt

Sloganet om ret og pligt var oprindelig vendt imod overklassens privilegier, hvor overklassen havde rettigheder uden pligter, mens den fremvoksende arbejderklasse havde pligter uden rettigheder. Nu bliver det brugt som retfærdiggørelse af et nyt klassesamfund med 1. klasses-borgere med almindelige arbejdsmarkedsrettigheder og 2. klasses-borgere på forskellige overførselsindkomster med færre rettigheder og særlige pligter.

Som særligt Jørn Loftager har påpeget flere steder er der væsentlig forskel mellem de generelle borgerpligter – skatte-, undervisnings- og værnepligt samt den almindelige rådighedspligt, som alle er rettet mod alle borgere og understøtter et lige medborgerskab og så aktiveringspligten, der er en selektiv pligt.

Fremtiden?

Hvorledes ser PM så på fremtiden?  Det siger han ikke meget om, men et sted siger han, at ”centrum-venstre må genopdage en mere traditionel ”arbejderklassepolitik”, der handler om arbejdsløshedsbekæmpelse, arbejdsmiljø, efteruddannelse, praktikpladser og erhvervsskoler” (s. 212). Det lyder næsten som uddrag af et politisk partis program og ser ud som om, han synes at mene, at vi må finde fremtiden i fortiden.

Fra arbejds- til borgersamfund

En oplagt mulighed for udvikling af det sociale medborgerskab ville være at indføre en ubetinget basisindkomst som en ny borgerret. Det ville markere et brud med samfundets lønarbejdsdominans og markere en overgang fra arbejds- til borgersamfund i Ulrich Becks forstand. PM nævner det også som en mulighed. Selvom han mener, at borgerlønnen er mere realistisk end sit rygte, mener han ikke den er realistisk på grund af den socialdemokratiske arbejdslinje. Hvis den skulle have en chance måtte den forbindes med en deltagelsespligt (s. 192).

Manglende teoretisk diskussion af basisindkomst og republikanisme

Her er det synd, at PM kun bevæger sig på det meget konkrete policy-niveau og ikke kommer med en politisk filosofisk diskussion af basisindkomsttanken. Han nævner den belgiske filosof Philippe van Parijs, men ikke hans principielle arbejde (”Real Freedom for All”) og diskuterer det ikke i forhold til John Rawls’ teori, der får en fremtrædende rolle i diskussionen af det sociale medborgerskabs teoretiske grundlag. Samtidig kan man undrer sig over, at PM, der specielt har dyrket og været interesseret i republikansk filosofisk litteratur, slet ikke nævner den betydelige litteratur der i de senere år er kommet om republikanisme og ubetinget basisindkomst (f.eks fra Philip Pettit).

Nye former for medborgerskab

Vedrørende medborgerskabets fremtid er det også påfaldende, at PM med den imponerende historiske redegørelse og analyse af medborgerskabets historie ikke nævner muligheden og ønskeligheden af at medborgerskabet kunne få nogle nye dimensioner, en økonomisk og en økologisk dimension.

Vigtigt værk

Denne kritiske og selektive anmeldelse af Per Mouritsens nye bog skal imidlertid ikke stå i vejen for at jeg generelt mener, at PM har skrevet en helt unik bog om både det danske og det europæiske demokratis historie, der indeholder en guldgrube af oplysninger og vurderinger. Hvad, man virkelig savner, er et sagregister, således at den bedre kunne bruges som et opslagsværk.

Litteratur:

Ulrich Beck: Fagre nye arbejdsverden. Hans Reitzels Forlag 2002.

T.H. Marshall: Medborgerskab og social klasse. Hans Reitzels Forlag 2003  med forord af Jørn Loftager.

Per Mouritsen: En plads i verden. Det moderne medborgerskab.  Gyldendal 2015. 580 s.

Philippe van Parijs: Real Freedom for All. What (if anything) can justify capitalism?. Clarendon Press. Oxford. 1995

Philip Pettit:  A Republican Right to Basic Income? Basic Income Studies. Vol 2. Issue 2 Dec. 2007.