Interesser .magt og ideologi i den græske krise

Hjælpepakkernes' penge er ikke havnet hos grækerne selv.  Den overvejende pengestrøm , 90 procent, er gået tilbage igen den modsatte vej. 'Hjælpepakkerne' har i realiteten været hjælpepakker til de europæiske banker. Men Bruxelles eliten, de nordeuropæiske politikere og de af dem beherskede medier har med stort held udbredt den dækhistorie ,at grækerne har levet over evner for nordeuropæiske skatteyderes penge. Denne selvskabte ideologi har så igen fastlåst forhandlingssituationen. Det har været vanskeligt for samme nordeuropæiske politikere at give reelle indrømmelser fordi de har været bundet af den ideologi og den folkestemning, de selv har skabt.

Der har aldrig været tale om nogen egentlig støtte til Grækenland. 'Hjælpepakkernes' penge er som sagt strømmet tilbage igen. Hovedsagen har været at redde de europæiske banker og gennemtvinge de 'reformer' som man ovenfra har påtvunget Grækenland. Denne 'reformpolitik' har siden den store bailout 2010 haft ødelæggende konsekvenser: Den har reduceret landets BNP med 25 procent, fremkaldt en generel abejdsløhed på 27 procent og ungdomsarbejdsløshed på 50 procent, samt udbredt socialelendighed og nød. Det er Imidlertid netop den politik EU eliten vil køre videre med og i forstærket form . Det afgørende for EU-eliten er slet ikke dette at tilskynde og hjælpe den græske økonomiske udvikling, men at sikre tyske og franske kapitalinteresser samt iøvrigt gennemtvinge en ændring af hele det græske samfund , så det kommer til at ligne det de har læst i maistream økonomiens lærebøger. Det drejer sig om magt, intersser og ideologi her

Den ideologiske målætning er vigtig her, men ofte overset og stort set ikke ænset i den danske mediedækning og debat: Det har hele vejen igennem været et ovrordnet ønke hos den dominerende del af EU elite ovenfra at gennemtvinge den neoliberalistiske utopi, som de kender fra lærebøgerne. Når virkeligheden ikke passer til teorien ændrer man virkeligheden så den kommer til at passe til utopien. Midlet herfor har været austeritestpolitikken i dens tyske variant. Dette har været hovedlinjen i EUs politik siden Maastricht, Euroen, Stabilitestspakken , Lissabon traktaten, Finanspagten og nu til sidst degraderingen af Grækenland til en gældskoloni, frataget sin suverænitet. Tysk brutalitet, neoliberalistisk dogmatik og stærke kapitelinteresser har sejret. Det demokratiske , folkelige og sociale Europa som grundlæggerne og senere skikkelser som Jürgen Habermas og Geert Mack har drømt om eksisterer ikke. EU er i dag en tysk ledet maskine for neoliberalistisk politik og ideologi

Kapitlalismen har sejret stort over det græske oprør. Men vent og se. Historien er ikke slut endnu. I den græske gældskoloni ulmer den folkelige vrede, de interne spændinger i EU ( mellem nord og syd og mellem Tyskland og Frankrig er blevet skærpede, EU har afklædt sig selv og unionens legitimeringsprobler yderligere øget.