Værdier og forandring

Hilsningstale ved SF’s landsmøde 2014

Kære SF’ere

Tusind tak for invitationen. Jeg har glædet mig meget til at skulle holde tale for jer.

Det er svært, hvor man skal starte, når der er sket så meget. Hvad er gået galt? Hvad kunne vi have gjort anderledes? Hvordan kommer vi videre? Jeg kan ikke nå at svare på det hele – og jeg har heller ikke alle svarene. Men jeg har besluttet, at jeg vil nå at tale om to ting, der ikke har været nok fokus på de seneste år i dansk politik. Nemlig værdier og forandring.

Værdierne er vigtige for os i SFU. Vi er socialister, inspireret af marxismen og tilhængere af en grundlæggende forandring af samfundet, der skaber lighed og breder magten ud fra de få til de mange.

Derfor gjorde det også ondt på os, da det kom frem, at den daværende regering og højrefløjen havde planer om at sælge ud af vores energisektor – og så endda til en amoralsk investeringsbank som Goldman Sachs.

Jeg synes egentlig slet ikke, at vi skal sælge ud af vores energisektor. DONG bør drives i til gavn for Danmark, klimaet og elforbrugerne – ikke kortsigtet profit.

Alligevel er jeg ked af, at det hele endte med, at folketingsgruppen ikke bakkede entydigt op om landsledelsens beslutning, og at SF måtte træde ud af regeringen. For selvom de smarte kommentatorer ikke vil indrømme det, så det betød faktisk noget, at vi sad med.

Det betød, at selvom vi måtte æde, at Goldman Sachs benyttede sig af skattely, så havde vi en socialistisk skatteminister, der bekæmpede den slags. Og selvom det ikke var sjovt at være med til at sælge ud af Danmarks største energiselskab, så har vi sørget for, at aktiemarioteten i DONG stadig ligger hos staten.

Og hvis man ikke kunne se, at SF gjorde en forskel i regeringen, så kan man jo bare tage et kig på, hvad der er blevet regeringens politik, efter vi trådte ud:

Den nye udenrigsminister er fan af euroen – det var sgu aldrig sket under Holger. Corydon vil nu undersøge muligheden for at sælge ud af kernevelfærden. Den nye trafikminister prioriterer motorveje over kollektiv transport – og den nye radikale skatteminister vil give skattelettelser på aktieavancen.

Jeg har længe været forundret over, at Helle, Corydon og Vestager har været så svære at få til at føre rød politik, men efter SF er trådt ud, står det endnu mere klart for mig, at den sociale samvittighed, der var i regeringen, skyldtes, at Socialistisk Folkeparti sad med ved bordet.

Vi kan lige så godt være ærlige over for hinanden: Det bliver sværere at forandre Danmark nu, hvor vi ikke længere sidder i regering. Det er derfor også fuldstændig afgørende, at SF fortsat et parti, der tør søge indflydelse. For værdier er vigtige, men de er intet værd, hvis man ikke tør skabe forandring.

I en tid, hvor alt har handlet om internt ballade i SF og regeringen, kan man nogen gange glemme, hvem der egentlig er vores hovedfjende. Hvis nogle herinde skulle have glemt det, så er det faktisk ikke os selv – men højrefløjen.

Mens vi har taget alt skraldet for DONG-aftalen, har Løkke og hans kumpaner lurepasset. Hvorfor? Fordi de godt ved, at selvom de lige nu har flertal i meningsmålingerne, så er danskerne ikke begejstrede for højrefløjens idéer.

Danskerne ønsker et mere lige Danmark, men Lars Løkke ønsker mere ulighed. Han elsker privatiseringer, og mens han har siddet i opposition har han både lukket op for at indføre mere brugerbetaling i sundhedsvæsnet og i uddannelsessystemet.

Hvis højrefløjen vinder næste valg, så bliver deres usolidariske politik til virkelighed, og uanset, hvor mange gange Kristian Thulesen Dahl påstår, at han vil stå vagt om velfærdssamfundet så ved vi, at han til hver en tid vil være til salg for en grænsebom.

Derfor skal vi også huske, at rette skytset mod højrefløjen.

En af de store kampe, som vi i SFU tager op for tiden, er kampen mod de multinationale selskabers skattesnyd. Vi presser virksomheder som Q8 og Burger King, der har unddraget sig at betale selskabsskat i Danmark i årevis, og vi går til angreb på den hykleriske højrefløj, der siger mange flotte ord om fair konkurrence, men ikke engang vil være med til at sikre, at de multinationale selskaber betaler skat på lige vilkår med de danske.

…Og vi oplever faktisk, at folk er vilde med vores politik! Der er sgu ikke mange hverken unge eller gamle, der synes, det er retfærdigt, at ham eller hende, der langer burgere over disken på Burger King, betaler mere i skat i Danmark end hele koncernen.

Folk bliver chokerede - og vi vinder opbakning til vores politiske projekt, når vi fortæller, at de 5,7 milliarder kroner, rige privatpersoner snyder med i skat hver eneste år, kunne finansiere gratis tandlægebehandling til alle danskere!

Den dialog, SFU har med befolkningen, når vi er ude og lave kampagner er uvurderlig, og den kunne I godt lære noget af i SF. Vi skal satse mere på det udenomsparlamentariske arbejde!

En indsats for at øge mangfoldigheden i partiet bør også være øverst på dagsordenen. For selvom det ikke er rart at sige, så er SF altså ikke et for alvor et folkeparti, som det ser ud lige nu. Mange unge har forladt partiet de seneste år, og arbejderne, som venstrefløjen ellers traditionelt har repræsenteret, er i skræmmende antal rykket over til Venstre og Dansk Folkeparti.

Vi skal gå benhårdt efter at vise lønmodtagerne, at vores politik gavner dem, og at højrefløjens ulighedsskabende løndumpningspolitik udelukkende vil komme overklassen til gavn.

Vi skal vise dem, at vi tror på, at vi skal styrke erhvervsuddannelserne – ligesom vi gør i den nye reform, som SF og SFU har kæmpet for sammen i årevis. Og næste skridt må være at gå til kamp for at skabe en centrum-venstre alliance, der kan sikre lærepladser til de 11.000 unge, der mangler en, nu hvor de borgerlige ikke vil være med til at stille krav til virksomheder om at de skal tage lærlinge.

Inden jeg slutter vil jeg gerne sige tak for samarbejdet til Annette, og velkommen til Pia. Du, Annette, har gjort en kæmpe indsats for vores parti som formand, og vi har haft et godt samarbejde, hvor du har lyttet til SFU og taget vores input med helt ind i regeringskontorerne – det skal du have tak for!

…Og til Pia: Jeg ser frem til samarbejdet – og så er jeg sikker på, at du som tidligere formand for SFU, vil have forståelse for, at vi nogen gange kommer med nogle lidt kontroversielle forslag, går til kamp mod kapitalismen og råber lidt af de voksne.

Det bliver hårdt arbejde at få vores parti på benene igen, men jeg tror på, at det kan lade sig gøre. Fordi vi har stærke værdier og et grundlæggende ønske om at forandre samfundet til det bedre.

Tak for ordet!