Annonce

22. juli 2014 - 14:01

Højrefløjen går til valg på en løgn

Måske er der mere end et år til næste folketingsvalg. Alligevel har Lars Løkke og hans kumpaner allerede nu gentaget deres valgslogan så mange gange, at det må hænge dem langt ud af halsen. Der er ingen tvivl - højrefløjens vigtigste parole i næste folketingsvalgkamp bliver: »Det skal kunne betale sig at arbejde.«

Og det lyder da også meget godt, ikke? For det skal det da! (kunne betale sig at arbejde, altså). Jeg har som socialist i hvert fald altid kæmpet for, at almindelige lønarbejdere skal have mere ud af at gå på arbejde. Men betyder det så, at jeg er enig med Venstre? Eller har det velkendte liberalistiske parti, der historisk aldrig har stået på lønarbejdernes side, pludselig skiftet holdning? Desværre er svaret på begge spørgsmål et rungende ”nej”. Venstre og de øvrige højrefløjspartiers parole er i langt højere grad et manipulerende og kynisk forsøg på at stigmatisere de arbejdssøgende og vinde stemmer, end det er et udtryk for deres reelle politik.

Lad os tage de problematiske elementer af udsagnet »det skal kunne betale sig at arbejde« et efter et:

For det første antyder ordene ”skal kunne” i den famøse sætning, at det i dag ikke kan betale sig at arbejde – sammenlignet med at være på overførselsindkomst vel at mærke. En påstand der må siges at være en sandhed med modifikationer. Ifølge finansministeriets egne tal, er det nemlig blot 0,6 procent af befolkningen, for hvem der ikke er en økonomisk gevinst forbundet med at gå på arbejde. Og nej, selvfølgelig er det ikke i orden, at det for ca. 1 ud af 200 danskere forholder sig sådan, men at blæse det op som om det er en af samfundets største udfordringer, som Venstre er i færd med, er helt ude af proportioner. I øvrigt er det værd at bemærke, at tre ud af fem af de mennesker, som dette er gældende for, alligevel er i job.

Et andet problem med højrefløjens parole er, at menneskers livssituation i samme omgang ofte italesættes som værende et fuldkommen frit valg mellem at være i arbejde eller på ”passiv forsørgelse”, som de så smukt kalder det. Med denne fremstilling antydes det først og fremmest, at der er arbejdspladser nok, men at folk bevidst vælger ikke at tage et arbejde. Igen er der tale om en forvrængning af virkeligheden, der desværre er langt mere barsk. Tusindvis af danskere søger på livet løs, men har svært eller umuligt ved at finde et job. Dernæst antyder betegnelsen ”passiv forsørgelse”, at man som arbejdssøgende blot har til opgave (undskyld mit fransk) at sidde på sin flade røv og modtage understøttelse. Heldigvis er dette heller ikke rigtigt. I Danmark får man ikke penge for at lave ingenting. Man skal gøre sig fortjent til at få understøttelse gennem jobsøgning, nyttejob eller lignende.

Højrefløjen fordrejer altså virkeligheden, når de påstår, at det ikke kan betale sig at arbejde, og at folk blot kan vælge ”passiv forsørgelse”, hvis det passer dem.

Men lad os komme tilbage til den politiske substans. For når alt kommer til alt, tror jeg de fleste danskere er enige i udsagnet ”det skal betale sig at arbejde”. Problemet er bare, at højrefløjen er repræsentant for det stik modsatte. Lad mig give nogle eksempler:

Gang på gang har hørefløjen talt for løntilbageholdenhed. Ikke hos overklassen vel at mærke (ja, Gud forbyde da, at de skulle bidrage noget mere!), men hos helt almindelige danskere. De modarbejder altså bevidst en udvikling, der ville sikre, at det bedre kunne betale sig at arbejde.

Når danskernes løn- og arbejdsvilkår sættes under pres af kyniske virksomhedsejere, er højrefløjspartierne også de første til at støtte den løntrykkende part. Dette så vi f.eks. under den berømte sag på Vejlegården, hvor borgerlige politikere valfartede til Vejle for at støtte Amin Skov og hans venner i den gule fagforretning Krifa. Igen støtter højrefløjen altså en udvikling, der gør det mindre attraktivt at arbejde.

Venstre og Dansk Folkeparti har sågar fremsat et forslag i Folketinget om at fratage lønarbejdernes ret til at strejke, hvis en virksomhedsejer skulle finde på forringe sine medarbejderes vilkår ved at indgå en gul discount-overenskomst. Et forslag, der vil skabe et massivt lønpres og med stor sandsynlighed på sigt resultere i lønninger på 30-40 kroner i timen og arbejdende fattige, som vi ser det i Tyskland. Er det en politik, der sikrer, at det kan betale sig at arbejde? Ikke hvis I spørger mig.

Helt grundlæggende er det, højrefløjen står for, i modstrid med udsagnet om, at det skal betale sig at arbejde. Det system, vi har i dag, hvor en stor del af den værdi, lønarbejderne skaber, tilfalder virksomhedsejere i form af profit, er Venstre og de andre borgerlige partier varme fortalere for. I stedet for at lade lønarbejderne dele overskuddet imellem sig, tilfalder det nogle andre. Det gør det altså mindre lønsomt for almindelige danskere at gå på arbejde.

Men hvad skal vi så gøre, hvis vi virkelig vil sikre, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde? Her er nogle bud:

Først og fremmest skal vi stoppe med at forgylde overklassen og sende regningen til almindelige danskere. Hvis det bedre skal kunne betale sig at arbejde, må dem, der lever af andre menneskers arbejde, spytte noget mere i fælleskassen, så dem, der knokler, kan få noget mere i lønposen.

Dernæst skal vi styrke fagbevægelsen, der er nøglen til at sikre danskerne gode løn- og arbejdsvilkår. Dette kan bl.a. gøres ved at genindføre fuldt fradrag for fagforeningskontingenter og afskaffe det for de gule fagforretninger, der er med til at trykke danskernes lønninger.

Vi bør ligeledes gennemføre en skattereform, der mindsker skatten på arbejde markant for til gengæld at øge den på spekulation, arv, bolig og formue. På den måde sikrer vi, at det betaler sig at knokle – ikke at spekulere eller lade sin formue stå og trække renter.

Og sidst, men bestemt ikke mindst, skal vi i offensiven for at skabe flere arbejdspladser og dele det arbejde, der er. Både for at sikre at flere har noget at stå op til om morgenen, men også fordi vi ved, at høj arbejdsløshed har den ærgerlige bivirkning, at virksomhedsejere har lettere ved at presse folks lønninger, fordi de frygter for at miste deres job.

Måske er der længe til næste folketingsvalg – måske ikke, men uanset hvad, vil jeg bede dig være vågen, næste gang Lars Løkke eller en anden borgerlig politiker toner frem på skærmen og lirer parolen af om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Ofte fylder de os nemlig med løgn, og i bund og grund står de for en politik, der vil tage mere fra hårdarbejdende danskere for til gengæld at forgylde dem, der har rigeligt i forvejen.

Dette indlæg er tidligere bragt i Fyens Amts Avis d. 21. juli 2014

Annonce