Grækenland rejser sig - vi rejser til Grækenland

Rejseblog af: Martin og Nicolas - To venstreorienterede rejsende i Grækenland

Verdens øjne er vendt mod Grækenland - og vi står midt i Athen samtidigt med at begivenhederne udspiller sig. Europa står ved en skillevej og Grækerne overfor et valg - valget mellem at ryge dybere ned i en social krise eller sige fra overfor nedskæringspolitikken.

Vi står på Syntagma Plads, foran parlamentet sammen med 35.000 grækere og råber όχι - græsk for nej. Det er den første demonstration af mange der kommer til at være forud for søndagens afstemning. Samlet på pladsen er mange forskellige organisationer og en mangfoldig skare med folk i alle aldre. Demonstrationen er et klart tegn på opbakningen til regeringens linje. Regeringspartiets ungdom (Neolaia Syriza) står forrest på pladsen med et kæmpe banner, hvorpå der står “No to austerity and fear”.

Vi falder i snak med flere af demonstranterne, blandt andet en ældre herre på 81 år. Mens vi låner hans Syriza flag, fortæller han sin historie om hvorfor han stemmer nej. Han har haft hjerteproblemer i flere år og har på grund af tidligere regeringers nedskæringspolitik ikke haft råd til sin medicin. På grund af Syriza har han nu fået råd til sin medicin. Han ønsker ikke at gå tilbage til den tidligere sparepolitik! Han ønsker forandringer - og tror på at Syriza kan gennemføre disse.

Demonstrationen kommer i kølvandet på de hårde forhandlinger mellem den græske regering og EU institutionerne. Regeringen prøvede at indgå en aftale med institutionerne, men blev mødt af ultimative krav om nedskæringer. Den græske regering med Tsipras i spidsen valgte at gå den demokratiske vej og udskrive en folkeafstemning om låneaftalen. Syriza anbefaler at stemme nej, da de blev valgt på et mandat om at bryde med netop nedskæringspolitikken. Tsipras udtaler i en tale til det græske folk “We never considered giving in - not even for a momen. Of betraying your trust”

Låneaftalen indebære blandt andet nedskæringer på pensioner, dereguleringer af arbejdsmarkedet, havelse af momsen og ændrer intet ved den uholdbare, kæmpe gæld som Grækenland har. 

Resultatet af tidligere låneaftaler var i praksis en omlægning af privat gæld til offentlig gæld. 89 % af de penge som Grækenland er blevet pålagt at låne, er gået til betaling af private kreditorer - først og fremmest tyske og franske banker.Låneaftalerne var således hverken en hjælp til Grækenland, eller en nødvendighed for landets overlevelse. Det var et politisk valg om at flytte en gæld fra private banker over på den græske befolknings skuldre.

Dertil kommer at der med låneaftalerne fulgte en umenneskelig politik - en nyliberal chock-doktrin - med voldsomme nedskæringer og fyringer i det offentlige, omfattende privatiseringer og dramatisk lønnedgang. Resultatet har været at den græske økonomi i løbet af få år er skrumpet med 25 %, at arbejdsløsheden er eksploderet og at den økonomiske krise nu også er en social og humanitær krise.

Flere europæiske ledere har været i medierne for at opfodre grækerne til at stemme ja, ved at male et skræmme billede af hvad et nej vil betyde.

F eks. udtalte formanden for EU kommisionen Jean Claude Juncker “Dont commit suicide just because you are afraid of death”.

ECB besluttede efter sammenbrud på forhandlingerne at afpresse Grækenland ved at fryse nødhjælps likviditeter til de græske banker. Den græske regering lader sig ikke afpresse og Tsipras udtaler "We should respond to authoritarianism and harsh austerity with democracy–calmly and decisively." Som modsvar valgte regeringen derfor at lukke børsen i Grækenland samt lave kapitalkontrol, således at man ikke kan hæve mere end 60 euro om dagen.

Regeringen valgte samtidigt at gøre den offentlige transport gratis, at alle transportbøder slettes og at ingen regninger skal betales indtil afstemningen er overstået. Det skyldes blandt andet at befolkningen har farre penge mellem hænderne grundet kapitalkontrollen. Derudover er planen at offentligt transport permanent bliver gratis for arbejdsløse.

Det er bruddet med “nødvendighedens” krise politik der ledte til at folket stemte for en anden regering. Nu bevæger folket igen på sig og diskussionen om landets fremtid kommer ud i alle hjem. Aktivister deler flyers ud, hænger bannere op, debattere på sociale medier og går på gaden for at fastholde et nej til nedskæringspolitikken og et ja til et demokratisk europa.

Vi tager selv aktivt del i begivenhederne, mens verdens øjne er vendt mod Grækenland. Alt imens er der planlagt solidaritetsdemonstrationer mange steder i Europa og vi håber at folk i Danmark også vil stå sammen mod EU’s asociale nedskæringspolitik og bakke op om det græske folks kamp.