Annonce

21. september 2013 - 19:01

Stephen Resnick: Marxist og Økonom

For snart et halvt år siden døde den amerikanske økonom Stephen Resnick. Resnick var marxist, professor i økonomi og har spillet en central rolle blandt amerikanske intellektuelle marxister. Ikke mindst hans samarbejde gennem årtier med Richard Wolff har sat sig dybe og blivende spor. Selv blev jeg opmærksom på Wolff og Resnick i 2007 da jeg sammen med en god ven ville læse bogen Knowledge and Class – A marxian critique of political economy. Her var en bog, udgivet i 1979, der havde sit helt eget syn på den marxistiske klasseanalyse og den marxistiske teori.

Men lad os spole tiden tilbage til en lidt bemærkelsesværdig ansættelsessamtale først i 1970'erne. De to herrer til jobsamtalen hedder Richard D. Wolff og Stephen Resnick. De er begge til samtale på UMASS (University of Massachusetts Amherst) et stykke uden for Boston. Universitetet er ved at ansætte to erklærede marxister i deres økonomiafdeling. De blev begge ansat og den beslutning kom til at præge økonomiafdelinger i årene der fulgte.

I årtier har UMASS været hjemsted og måske også fristed for alternativt tænkende økonomer. Ikke blot for marxister, men også økonomer med interesse for kønsspørgsmål, miljøøkonomi og andre ting der lå lidt ved siden af mainstream økonomi har været samlet der. For nogen vil navne som David Ruccio og George Demartino vække genklang. Andre husker måske den PhD-studerende, der effektivt såede tvivl om det noterede sig måske, at den studerende der fornylig vakte opsigt ved at drage tvivl om de akademiske analyser, der lægges til grund for sparepolitikken.

 

I forhold til Resnicks egne bidrag bør i sær tre bedrifter fremhæves:

- Et akademisk tidsskrift for den amerikanske intellektuelle. Resnick grundlagde Rethinking Marxism. I mine øjne er dette tidsskrift sammen med New Left Review helt afgørende for venstrefløjens debat og ide uvikling. I regi af tidsskriftet afholdes også Rethinking Marxism konferencer. Jeg deltog selvi Boston i 2006 og håber at kunne komme på en igen en anden god gang. Resnick var mangeårig redaktør og board-member på tidsskriftet.

- En ny merværdibaseret klasseteori. Wolff og Resnick udviklede en forståelse af klasse, der er noget ganske særligt. Forskellige marxister har ofte defineret klassetilhørsforhold ud fra ejendomsrelationer (ejer/ejer ikke produktionsmidlerne), rigdom(mange/få penge), magtrelationer(meget/ingen indflydelse). Det har jeg berørt ved en tidligere lejlighed. Wolff og Resnicks læsning af Marx betragter klasse som en proces. De betragter de såkaldte klasseprocesser, der vedrører merværdien i samfundet, nærmere bestemt produktionen, tilegnelsen og distributionen af denne. De bringer dermed det centrale, marxistiske begreb merværdi ind i centrum af deres samfundsforståelse. Merværdi dækker over den andel af den værdi en arbejder producerer i løbet af en dag, der ligger udover lønnen. Her betragtes de såkaldte klasseprocesser, der tilsammen beskriver hvorledes vi som samfund har organiseret merværdien. Nogle producerer merværdien, andre tilegner sig den i første omgang, mens andre efterfølgende modtager andele af merværdi.


Hvorledes mennesket i løbet af sin dag eller sit liv er placeret i forhold til samfundets merværdi bestemmer dets klasseposition. Det betyder at mennesket kan indtage flere forskellige klassepositioner i løbet af dagen og livet – eller på samme tid. Murermesteren der både udfører produktivt arbejde og indkasserer merværdien fra sit og sine ansattes produktive arbejde producerer og tilegner sig merværdi på samme tid. Dette understreger klassebegrebets kompleksitet. Pointen er ikke, at de der er beskæftiget med værdiskabende produktivt arbejde er mere værd, end de der ikke er, men at det at kunne skelne styrker vores forståelse af samfundet.

Men klassebegrebet beskæftiger sig ikke blot de merværdiproducerende arbejdere og de kapitalister der udbytter arbejderne ved at tilegne sig merværdien. Den åbner op for endnu en dimension. For i denne klasseanalyse introduceres også den subsumerede (afledte) klasseproces. De indtager denne, er de der modtager merværdien umiddelbart fra kapitalisten – men ikke udfører produktivt arbejde. Eksempler på folk der indtager denne klasseposition er fx effektiviseringseksperterne i virksomhederne eller managers. Det er klart at der også findes en lang række mennesker der ikke indtager en klasseposition.

Analysen og udviklingen af det merværdibaserede klassebegreb er hovedfokus i Knowledge and Class og i den fremragende antologi New Departures in Marxian Theory. Wolff har sammen med Resnick også deltaget i et bogprojektet Bringing it all back home, der grad anvender klasseanalysen i feministiske analyser af familien; Class and it’s others, der indeholder en række essays om emnet og endelig skal Re/Presenting Class nævnes. Sidstnævnte er en antologi, hvor denne tilgang til klasseanalysen anvendes på en lang række områder. De berører så forskellige emner som miljø, bankdrift og udviklingslande.

Et tilbagevendende emne i forfatterskabet er hvilke konsekvenser synet på klasse har for den politiske bevægelse og venstrefløjen i almindelighed. Her argumenteres jævnligt for, at venstrefløjen traditionelt har overset den merværdibaserede forståelse a klasse. I bogen Class theory and history analyserer makkerparet den Russiske revolution, og argumenterer for, at Bolsjevikkerne både I deres teoretiske tilgang og i deres konkrete forandringer af det russiske samfund, var mere optagede af statsligt ejerskab, end af udbytningens ophør. Derfor mener Wolff og Resnick, at det lå fint i forlængelse heraf, at lade partifunktionærer indtage klassepositionen som de, der tilegnede sig den merværdi arbejderne havde skabt.

- En stærkt bidrag til marxistisk økonomi
Sammen med Wolff leverede Resnick et stærkt bidrag til en marxistisk forståelse af økonomi. Hvorledes en sådan marxistisk tilgang til samfundet og verden adskiller sig fra den, der kan genfindes blandt neoklassiske økonomoner, er temaet for bogen Economics – Marxian versus neoclasical. Denne læsværdige bog beskriver teoretiske og filosofiske forskelle på de to retninger, og også hvorfor økonomer fra de respektive skoler ser så forskelligt på centrale samfundsmæssige fænomener, herunder ulighed. Bogen udkommer i en ny og revideret udgave i år, der også inkluderer Keynsianistisk økonomi i sammenligningen. Denne reviderede udgave blev desværre Resnicks sidste bogudgivelse. Han døde i foråret 2013.

Som det tydeligt fremgår af ovenstående tilgang er arbejdet ofte sket i tæt samarbejde med vennen og kollegaen Richard Wolff, der i dag er professor emeritus på UMASS og forelæser på … i New York. Han fortsætter i stor stil sit arbejde. Han har en månedlig nyhedsupdate om økonomi som bestemt er værd at lytte med til ((se seneste her)) og hans arbejde er meget fokuseret på at udbrede ideen om arbejdspladsdemokrati. Det var temaet for hans seneste bog Democracy at Work. En anmeldelse af denne vil (forhåbentlig) snart finde vej her til bloggen.

Jeg håber ovenstående vil få nogen til at kigge nærmere på de markante bidrag Resnick leverede i sin levetid.


Annonce