Annonce

27. december 2013 - 18:34

Kapitalen som Manga - en dårlig ide

Jeg planlægger at skrive en blog om, hvor man skal gå hen for at finde en hæderlig Marx introduktion. Det lette svar er selvfølgelig at sige til folk, at man skal gå til kilden. Men der er et omfattende materiale at tage af og uden kyndig vejledning er det svært at læse og forstå hvad der er centralt og vigtigt. Af samme grund findes der et højt antal indførende værker. Jeg spurgte på facebook hvilke jeg skulle inkludere i gennemgangen. Jeg fik så mange svar at projektet er udskudt lidt endnu. Det afspejler en tidsånd, hvor Marx bliver populariseret og populær. Én foreslog at jeg kunne anbefale den mangaudgave af Kapitalen, der i 2010 blev udgavet på dansk. Det var forlaget modtryk der udgav denne. Udgivelsen er en dansk oversættelse af en japansk udgivelse. Det spiller dermed ind i en tidsånd, hvor Marx bliver populariseret og populær. En ny tegneserieudgivelse om hans liv og værker er også netop blevet udgivet. Men er det en god bog og kan det bruges som indføring i det emne den behandler?

Da jeg første gang  hørte om projektet var jeg positivt stemt. Det lød som en tiltalende ide at forsøge at beskrive det kapitalistiske samfund på enkel og kraftfuld vis. Tidligere eksempler viser os også, at tegneserien som medie sagtens kan anvendes politisk. Til de interesserede kan anbefales børnebøgerne ”Peter Fidus” og ”Knud løber væk” samt den legendariske ”Historiebogen” der med vittig streg beskriver historiens gang og udvikling med klasser som hovedaktører. Jeg er altså ikke i tvivl om at tegneserien er et kraftfuldt medie, der kan anvende politisk.  

Teksten i den danske udgivelse er blevet læst og rettet af kyndig hånd, idet den tidligere kapitallogiker Hans Jørgen Schanz har været ansvarlig for den del. Ifølge ham selv har han rettet både fejl og misforståelser i forhold til den oprindelige tekst. Vi skal som læsere af den danske udgave med al sandsynlighed være taknemmelig for denne gennemgang. Det kan dog ikke redde bogen fra at være en roddet oplevelse og dens disposition og handliing kan Schanz jo ikke redde.

Det første afsnit hedder ”Kapitalens akkumulationsproces”. Dette afsnit indleder tegneseriens lidt rodede historie om den unge mand Robin, der sammen med sin far driver et lille mejeri og sælger deres ost i byen. De bliver af den pengestærke Daniel (der benævnes kapitalist) tilbudt en mulighed for at anvende deres viden om osteproduktion i stor skala. Robin bliver direktør for det store mejeri og Daniel leverer pengene. Dette afsnit formår med lidt god vilje, at beskrive kapitalismens tendens til storproduktion og hvorledes konkurrence og produktion ved køb af inputs fungerer. En egentlig akkumulationsproces beskrives dog ikke, det undrer lidt.

Det næste afsnit hedder udbytning af arbejdskraft. Dette afsnit indeholder en masse rodede forestillinger om hvad udbytning er, og et enkelt kortfattet forsøg på at forklare det. Vi præsenteres for problemstillinger som at arbejdet er ensformigt, at der er tale om børnearbejde og at medarbejderne på fabrikken får tæv. Men midt i afsnittet gøres der et forsøg på at forklare, hvorledes der udvindes merværdi ved købet af arbejdskraft. Det er noget forvirrende forklaret, og vil sikkert ikke være til megen hjælp, for de der ikke allerede er bekendt med ideen.

Herefter følger bogens tredje afsnit ”køb og salg af arbejdskraft.” Den indledende undren man som læser har over, hvordan eller hvorfor dette adskilles fra ”udbytning af arbejdskraft” bliver hurtigt afløst af en mere reel undren. For dette afsnit, der er bogens absolut mest rodede og usammenhængende, handler om at Robin er ved at få dårlig samvittighed og måden fabrikken drives på. Han kan ikke retfærdiggøre sin høje indtægt, der opstår som en konsekvens af andres usle liv. Vi gives også et indblik i, hvorledes det hårde slid påvirker arbejderne, der tilmed snydes og fuppes i smarte bonus og akkordordninger. Til sidst køber Robin en prostitueret. Måske ønskede udgiverne at understrege en pointe om lønarbejde og prostitution – måske skal det forstås som en fortsættelse på en sidehistorie der handler om kærlighed. Men interessant eller vedkommende er det ikke.

Bogen slutter med det der sikkert er ment som en dramatisk oprørsscene. Under kampråbet ”vi er ikke slaver” ønsker arbejderne at kæmpe for en bedre verden og hverdag. Udover det lidt ironiske i, at anklage kapitalismen for slaveri, når netop arbejdernes formelle frihed er så centralt i denne, virker denne afslutning udmærket. Læseren bedes selvfølgelig med den åbne slutning at vælge side i kampen og deltage aktivt i arbejdet for menneskehedens befrielse fra slaverilignende fornedrende arbejde. Herefter følger et kortfattet og blodfattigt efterskrift af Hans Jørgen Schanz.

Overordnet må det siges at bogen har sine lyspunkter. Desværre drukner den ikke særligt spændende (og kun en enkelt gang) sjove historie. Bogens generelle kritik af kapitalismen er ikke så god, at den ikke vil kunne finde bedre andre steder og bogens anvendelighed som en indføring i marxismen er yderst begrænset. Den er morsom at læse for folk med kendskab til marxismen, fordi der er mange referencer til marxistiske begreber og teser. Men som indføring eller introduktion er den både for rodet og for sjusket.

En ny tegneserieudgivelse om hans liv og værker er også netop blevet udgivet. Den vil jeg forholde mig til i en senere blog.

Annonce